Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.01.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 21.01.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 5-1997 Ca ajpag'c/é/'a. £/£ GRØNLANDSPOSTEN Inuusuttut 52-it siunissartik oqaluuseraat NUUK - »Inuusuttut siu- nissarlu, piffiit nutaat, i- summat nutaat, nukiit nu- taat«, inuusuttut sineris- samit tamaneersut 52-it ul- luni sisamani ataatsimiin- neranni qulequtaavoq. - Tips-p lotto-llu ani- ngaasaateqarfiata suliniuti- nut aalajangersimasunut ta- piissuteqartarfiata 500.000 kroninik tapiineratigut a- taatsimiinnissaq pisinnaa- lersimavoq, Jørgen Wæver Johansen, Siumut Inuusut- taannit Sorlammillu peqa- taatinneqartoq oqarpoq. Sorlak, Kalaallit Nu- naanni inuusuttut sulinia- qatigiiffiat ataatsimiinner- mik ataqatigiissaarisuuvoq, tassanilu inuusuttut politi- kimik soqutigisallit aallaa- vigineqarput. - Kisianni qinnuteqarfis- satut immersugassami ersa- rissumik oqaatigineqarpoq peqataaniaraanni partiimut aalajangersimasumut ilaa- sortaanissaq piumasaqaa- taanngitsoq, Jørgen Wæver Johansen oqarpoq. Inuusuttut qinnuteqaam- minni tunngavilersuutaat malillugit ilaaussatut toq- qartomeqarput, Kalaallillu Nunaata annersaanneer- suullutik. AG-mi normumi tullermi ataatsimiinnerup ingerlasi- manera inuusuttullu Ka- laallit Nunaanni pissutsinut isumaat pillugit atuarit. 52 unge diskuterer fremtid NUUK - »Ung i fremtiden, nye tider, nye tanker, nye kræfter« var overskriften for et fire-dages møde mel- lem 52 unge mennesker fra hele kysten. - Mødet er kommet i stand gennem støtte på 500.000 kroner fra Tips- og lottomidlerne, som til spe- cifikke formål kan yde ini- tiativstøtte, forklarer Jørgen Wæver Johansen fra Siu- mut Ungdom og Sorlak. Sorlak, Grønlands Ung- doms Fællesråd, har været koordinator på mødet, som tog udgangspunkt i unge med tilknytning til de polit- ske partier. - Men det var klart for- muleret i ansøgningsske- maet til deltagerne, at man ikke nødvendigvis behøve- de at være medlem af noget parti for at deltage, siger Jørgen Wæver Johansen. De unge er valgt ud fra deres begrundelser i ansøg- ningen og kommer fra stort set hele Grønland. Læs i næste nummer af AG, hvordan mødet er gået, og hvad de unge selv mener om forholdene i Grønland. Skizofrenimik nappatilik Dan- markimit angerlartinneqalerpoq Tallimanngormat Nunatta Eqqartuussiviata Vordingborg-imi tarnimikkut nappaatilinnut napparsimavissuarmut inissiinissaraluaq allanngortippaa - pineqaatissinneqartup Aasianni najugaqaqatigiiffimmut inissinneqarnissaa komminimit qulakkeerneqarpoq NUUK(arl-.) - Sulisinnaajun- naamersiutilik 37-inik ukiulik Aasianneersoq ukiut pingaju- at affaq Danmarkimi tami- mikkut nappatilinnut nappar- simavissuarmeereerluni Aasi- annut utersinnaalersoq Nu- natta Eqqartuussiviani aalaja- ngemeqarpoq. Angut 1994-imi Nuummi Nunatta Eqqartuussiviani Danmarkimi naalagaaffiup napparsimavissuanut inissi- neqartussanngorluni pineqaa- tissinneqarpoq Vordingborg- imullu pisinneqarluni. Inoo- qatigisani savimmik qunga- siagut arlalinnik kimillassi- mavaa qimissimallugu isai aagianitsiterlugit ilisimajun- naarsingajallugulu, taakkulu inuunerata ulorianartorsiorsi- maneranut takussutissaapput. Angutip qimitsinermini seq- quallattoqartoq aatsaat tusa- ramiuk amaq qimikkunnaar- simallugu Nunatta Eqqartuus- siviani nassuiaavoq. Angut amamik saassussi- nermini silanngajaarsimasoq oqaatigineqarpoq, nassuiaa- vorlu piumasarisimallugu ar- nap imeqatigiinnassagaani. Imeqatigalugu nuannerpoq Arnaq imeqatigalugu nuan- nersuusimavoq. Taamaam- mallu amaq imeqataasinnar- luni anilerluni saassuneq pi- voq. Arlaleriarluni saassunne- qartareerluni kingullermeer- luni saassunneqarluni. Ta- manna 1993-imi novemberi- mi angutip Aasianni inaani pisimavoq. Angut skizofrenimik nap- paateqarnerameqarpoq, ta- korruuinertalimmik kinaassu- saa marloqiusanngortarluni i- laanneeriarlunilu nikalloru- jussuartarluni. Taamatut nap- paateqarnermini nakorsaati- tortuartariaqarpoq. Nakorsaa- taalu peqqutaarpiarnilu saas- sussineq pivoq. Ilisimatitsissutigineqarpoq angut nakorsaatitornermini, tamatumunngalu peqatigitil- lugu imigassartunnginnermi- ni inooqataanermigut inger- lalluartartoq, kiisalu sianiuti- gissaatit imigassarlu ataatsik- koortikkaangamigit ajortillu- innartumik pissusilersortar- toq. Siusinnemsukkut inoo- qanni marlunnik meeraqarfi- gisani savimmik niaquagut naakkiarlugu eqqungajassi- mavaa. Kingullermilli saas- sussimmat aappariit inooqati- giinnerat sivisungaatsiarsi- manngilaq. Toqutseriartutut unnerluunneqarpoq Angut 1994-imi pineqaatis- sinneqannginini sioqqullugu nappaatini pissutigalugu Ka- laallit Nunaanni Danmark-i- milu arlaleriarluni napparsi- mavinni uninngasarsimavoq. Taamani toqutseriaraluarsi- masutut unnerluutigisaavoq. Suliaq Nunatta Eqqartuussi- vianut ingerlateqqinneqar- poq, tassanilu aalajangeme- qarpoq persuttaasi maneri marluinnaasimasut, angulli tarnimigut nappaateqarmat katsorsameqartussanngorlugu pineqaatissinneqarpoq. Angut angerlartinneqassap- pat Dronning Ingrid-ip Nap- parsimavissua artukkemiar- nagu kommunip najugaata angutip inissaanik qulakkee- risinnaanissaa piumasarine- qarpoq, tassami inuk taamatut aalajangiiffigineqaraangat Nuummi napparsimavissuar- mukartinneqaqqaartarpoq. Pineqaatissiissummi nutaa- mik aalajangerneqarpoq a- ngutip katsorsartitsinnini ingerlatiinnassagaa, eqqar- tuussivimmili aalajangerne- qarpoq katsorsaaneq Kalaallit Nunaanni ingerlanneqassa- soq. Pineqaatissinneqarnera nutaaq piffissamik killiliiffi- gineqanngilaq. Angut piner- loqqikkuni imaluunniit na- korsat aalajangiinerat naaper- torlugu pisariaqartinneqarpat Kalaallit Nunaanni Danmark- imiluunniit napparsimavim- mut unitseqqinneqassaaq. Skizofren voldsmand kan hentes hjem fra Danmark Landsretten ændrede i fredags sin tidligere kendelse om anbringelse på psykiatrisk hospital i Vordingborg - Aasiaat kommune har sikret opholdsmulighed i et bofællesskab for den dømte NUUK(ark) - En 37-årig invalidepensionst fra Aasiaat har fået landsrettens ord på, at han kan komme tilbage til Aasiaat efter to et halvt års ophold på et psykiatrisk hospital i Danmark. Manden blev i 1994 af landsretten i Nuuk dømt til anbringelse på et statshospital i Danmark og blev anbragt i Vordingborg. Han havde flere gange havde ridset sin samle- verske i halsen med en for- skærerkniv og taget kvæler- tag på hende. Kvinden var tæt på at miste bevidstheden og havde punktformede blødnin- ger i øjnene, begge dele tyde- lige tegn på, at hun havde været i livsfare. Manden hav- de først sluppet sit greb om halsen, da han havde hørt et »knæk« fra halsen, fortalte han i landsretten. Manden, der havde været sindsyg i gemingsøjeblikket, overfaldt kvinden, fordi han gerne ville have, at hun skulle drikke sammen med ham, for- klarede han i retten. Morsom at drikke sammen med - Hun var så morsom at være på druk sammen med, forkla- rede manden senere i retten. Og da kvinden, der også selv havde drukket, ville gå, skete overfaldet, det seneste over- fald i en række. Det fandt sted i november 1993 i mandens lejlighed i Aasiaat. Manden har fået stillet dia- gnosen, skizofreni, personlig- hedsspaltning med vrangfore- stillinger og lejlighedsvise alvorlige depressioner. Syg- dommen kræver varig medi- cinsk behandling. Det var net- op medicinen, der var proble- met i forbindelse med over- faldet. Det er oplyst, at manden fungerer udmærket socialt, hvis han husker at tage sin medicin, og ikke samtidig drikker, fordi sammenblan- ding af nervemedicin og spiri- tus kan være katastrofal for ham. Han har ved en tidligere lejlighed kastet en kniv i hovedet på sin samlever, med hvem han har to børn. Parret havde dog ikke levet sammen i længere tid, da det sidste overfald fandt sted. Sigtet for forsøg på manddrab Manden har været indlagt fle- re gange for sin sygdom både her i landet og i Danmark, før dommen faldt i 1994. Den- gang blev der rejst sigtelse mod ham for forsøg på mand- drab. Sagen blev anket til landsretten, der fandt, at der alene var tale om vold, og at manden var så psykisk syg, at det måtte føre til en behand- lingsdom. Ved en hjemtagelse forlan- ges det, at hjemkommunen skal garantere opholdsmulig- heder for den domfældte, så Dronning Ingrids Hospital ikke »kommer til at hænge« på den hjemtagne, der altid skal en tur omkring hospitalet i Nuuk, før personen sendes videre. Den nye dom foreskriver fortsat behandling af manden, men retten finder altså nu, at behandlingen kan foregå her i landet. Den nye behandlings- dom er ikke tidsbestemt. Manden kan påny indlægges på hospital her i landet eller i Danmark, hvis han igen begår kriminalitet, eller et lægeligt skøn kræver det. Politiit nersor- naaserneqartut NARSAQ & NUUK(ark) - Politiit sulilluartut pinga- sut politiini sulinerminnik nersomaasemeqarput. Politiit pingasut taakku tassaapput politiassistent Aage Erling Jensen, Nar- saq, kiisalu vicepolitikom- missærit Kristoffer Peter- sen aamma Nielseraq Mat- hæussen, marluullutik Nuummeersut. Ippassigami politiit uki- ortaarsiomeranni nersoma- atit agguaanneqarput, Jus- titsministerialu sinnerlugu agguaasuuvoq politimester Ole Gaard. Nersornaatip pisortati- goortumik taaguutigaa »Hæderstegnet for god tje- neste i politiet« (Politiini sulilluarsimanermut ner- somaat). Taanna 18. juni 1998-imi kong Frederik qulingiluaannit atuutsinne- qalerpoq, politiinullu angu- tinut arnanulluunniit 21-ili- inermit ukiuni 25-ini poli- tiini sulisimasunut aamma- lu sulilluarsimanermikkut nersortariaqartunut tama- nut tunniunneqartarluni. Hæder til politifolk NARSAQ & NUUK(ark) - Tre veltjente politifolk er blevet hædret for deres tje- neste i politiet. De tre er politiassistent Aage Erling Jensen, Nar- saq, samt vicepolitikom- missærerne Kristoffer Pe- tersen og Nielseeraq Mat- hæussen, begge Nuuk. Tildelingen af hæder- stegnene fandt sted ved po- litiets nytårsparole forle- den, og overrækkelsen blev foretaget af politimester Ole Gaard på vegne af Jus- titsministeriet. Det officielle navn på hæderstegnet er »Hæder- stegnet for god tjeneste i politiet«. Det blev indstiftet af kong Frederik den Nien- de 18. juni 1959, og tildeles enhver mand eller kvinde, der i 25 år efter sit fyldte 21 år har forrettet god tjeneste i politiet og i øvrigt ved sin vandel har gjort sig fortjent til en udmærkelse. Flere torsk og kuller (arl-.j - Det er lykkedes at få forøget Grønlands lor- skekvote i Nordnorge fra 3.050 ton til 3.150 ton, og kullerkvoten fra 850 ton til 950 ton, fortæller landssty- remedlem Paviaraq Heil- rnann. De forøgede kvoter er opnået under forhandlin- ger om en ny fiskeriaftale mellem Norge og Grøn- land, som fandt sted i Nuuk 14. og 15. januar om gensi- dige fiskerirettigheder for i år. Del oplyses fra forhand- lingerne, at Norge sidste år har haft et godt fiskeri ved Grønland, og at Grønlands fiskeri af torsk og kuller i Nordnorge har været sær- deles tilfredsstillende. Norges kvote af hellefisk ved Østgrønland er reduce- ret fra 650 ton til 250 ton. Til gengæld er helleflyn- derkvoten i Østgrønland øget fra 200 ton til 400 ton. Kvoten på Vestkysten er uændret fastsat til 700 ton.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.