Atuagagdliutit - 21.01.1997, Page 8

8
Nr. 5-1997
Ca ajpag'c/é/'a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Inuusuttut 52-it
siunissartik
oqaluuseraat
NUUK - »Inuusuttut siu-
nissarlu, piffiit nutaat, i-
summat nutaat, nukiit nu-
taat«, inuusuttut sineris-
samit tamaneersut 52-it ul-
luni sisamani ataatsimiin-
neranni qulequtaavoq.
- Tips-p lotto-llu ani-
ngaasaateqarfiata suliniuti-
nut aalajangersimasunut ta-
piissuteqartarfiata 500.000
kroninik tapiineratigut a-
taatsimiinnissaq pisinnaa-
lersimavoq, Jørgen Wæver
Johansen, Siumut Inuusut-
taannit Sorlammillu peqa-
taatinneqartoq oqarpoq.
Sorlak, Kalaallit Nu-
naanni inuusuttut sulinia-
qatigiiffiat ataatsimiinner-
mik ataqatigiissaarisuuvoq,
tassanilu inuusuttut politi-
kimik soqutigisallit aallaa-
vigineqarput.
- Kisianni qinnuteqarfis-
satut immersugassami ersa-
rissumik oqaatigineqarpoq
peqataaniaraanni partiimut
aalajangersimasumut ilaa-
sortaanissaq piumasaqaa-
taanngitsoq, Jørgen Wæver
Johansen oqarpoq.
Inuusuttut qinnuteqaam-
minni tunngavilersuutaat
malillugit ilaaussatut toq-
qartomeqarput, Kalaallillu
Nunaata annersaanneer-
suullutik.
AG-mi normumi tullermi
ataatsimiinnerup ingerlasi-
manera inuusuttullu Ka-
laallit Nunaanni pissutsinut
isumaat pillugit atuarit.
52 unge
diskuterer
fremtid
NUUK - »Ung i fremtiden,
nye tider, nye tanker, nye
kræfter« var overskriften
for et fire-dages møde mel-
lem 52 unge mennesker fra
hele kysten.
- Mødet er kommet i
stand gennem støtte på
500.000 kroner fra Tips- og
lottomidlerne, som til spe-
cifikke formål kan yde ini-
tiativstøtte, forklarer Jørgen
Wæver Johansen fra Siu-
mut Ungdom og Sorlak.
Sorlak, Grønlands Ung-
doms Fællesråd, har været
koordinator på mødet, som
tog udgangspunkt i unge
med tilknytning til de polit-
ske partier.
- Men det var klart for-
muleret i ansøgningsske-
maet til deltagerne, at man
ikke nødvendigvis behøve-
de at være medlem af noget
parti for at deltage, siger
Jørgen Wæver Johansen.
De unge er valgt ud fra
deres begrundelser i ansøg-
ningen og kommer fra stort
set hele Grønland.
Læs i næste nummer af
AG, hvordan mødet er gået,
og hvad de unge selv mener
om forholdene i Grønland.
Skizofrenimik nappatilik Dan-
markimit angerlartinneqalerpoq
Tallimanngormat Nunatta Eqqartuussiviata Vordingborg-imi tarnimikkut
nappaatilinnut napparsimavissuarmut inissiinissaraluaq allanngortippaa -
pineqaatissinneqartup Aasianni najugaqaqatigiiffimmut inissinneqarnissaa
komminimit qulakkeerneqarpoq
NUUK(arl-.) - Sulisinnaajun-
naamersiutilik 37-inik ukiulik
Aasianneersoq ukiut pingaju-
at affaq Danmarkimi tami-
mikkut nappatilinnut nappar-
simavissuarmeereerluni Aasi-
annut utersinnaalersoq Nu-
natta Eqqartuussiviani aalaja-
ngemeqarpoq.
Angut 1994-imi Nuummi
Nunatta Eqqartuussiviani
Danmarkimi naalagaaffiup
napparsimavissuanut inissi-
neqartussanngorluni pineqaa-
tissinneqarpoq Vordingborg-
imullu pisinneqarluni. Inoo-
qatigisani savimmik qunga-
siagut arlalinnik kimillassi-
mavaa qimissimallugu isai
aagianitsiterlugit ilisimajun-
naarsingajallugulu, taakkulu
inuunerata ulorianartorsiorsi-
maneranut takussutissaapput.
Angutip qimitsinermini seq-
quallattoqartoq aatsaat tusa-
ramiuk amaq qimikkunnaar-
simallugu Nunatta Eqqartuus-
siviani nassuiaavoq.
Angut amamik saassussi-
nermini silanngajaarsimasoq
oqaatigineqarpoq, nassuiaa-
vorlu piumasarisimallugu ar-
nap imeqatigiinnassagaani.
Imeqatigalugu
nuannerpoq
Arnaq imeqatigalugu nuan-
nersuusimavoq. Taamaam-
mallu amaq imeqataasinnar-
luni anilerluni saassuneq pi-
voq. Arlaleriarluni saassunne-
qartareerluni kingullermeer-
luni saassunneqarluni. Ta-
manna 1993-imi novemberi-
mi angutip Aasianni inaani
pisimavoq.
Angut skizofrenimik nap-
paateqarnerameqarpoq, ta-
korruuinertalimmik kinaassu-
saa marloqiusanngortarluni i-
laanneeriarlunilu nikalloru-
jussuartarluni. Taamatut nap-
paateqarnermini nakorsaati-
tortuartariaqarpoq. Nakorsaa-
taalu peqqutaarpiarnilu saas-
sussineq pivoq.
Ilisimatitsissutigineqarpoq
angut nakorsaatitornermini,
tamatumunngalu peqatigitil-
lugu imigassartunnginnermi-
ni inooqataanermigut inger-
lalluartartoq, kiisalu sianiuti-
gissaatit imigassarlu ataatsik-
koortikkaangamigit ajortillu-
innartumik pissusilersortar-
toq. Siusinnemsukkut inoo-
qanni marlunnik meeraqarfi-
gisani savimmik niaquagut
naakkiarlugu eqqungajassi-
mavaa. Kingullermilli saas-
sussimmat aappariit inooqati-
giinnerat sivisungaatsiarsi-
manngilaq.
Toqutseriartutut
unnerluunneqarpoq
Angut 1994-imi pineqaatis-
sinneqannginini sioqqullugu
nappaatini pissutigalugu Ka-
laallit Nunaanni Danmark-i-
milu arlaleriarluni napparsi-
mavinni uninngasarsimavoq.
Taamani toqutseriaraluarsi-
masutut unnerluutigisaavoq.
Suliaq Nunatta Eqqartuussi-
vianut ingerlateqqinneqar-
poq, tassanilu aalajangeme-
qarpoq persuttaasi maneri
marluinnaasimasut, angulli
tarnimigut nappaateqarmat
katsorsameqartussanngorlugu
pineqaatissinneqarpoq.
Angut angerlartinneqassap-
pat Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimavissua artukkemiar-
nagu kommunip najugaata
angutip inissaanik qulakkee-
risinnaanissaa piumasarine-
qarpoq, tassami inuk taamatut
aalajangiiffigineqaraangat
Nuummi napparsimavissuar-
mukartinneqaqqaartarpoq.
Pineqaatissiissummi nutaa-
mik aalajangerneqarpoq a-
ngutip katsorsartitsinnini
ingerlatiinnassagaa, eqqar-
tuussivimmili aalajangerne-
qarpoq katsorsaaneq Kalaallit
Nunaanni ingerlanneqassa-
soq. Pineqaatissinneqarnera
nutaaq piffissamik killiliiffi-
gineqanngilaq. Angut piner-
loqqikkuni imaluunniit na-
korsat aalajangiinerat naaper-
torlugu pisariaqartinneqarpat
Kalaallit Nunaanni Danmark-
imiluunniit napparsimavim-
mut unitseqqinneqassaaq.
Skizofren voldsmand kan
hentes hjem fra Danmark
Landsretten ændrede i fredags sin tidligere kendelse om anbringelse på
psykiatrisk hospital i Vordingborg - Aasiaat kommune har sikret
opholdsmulighed i et bofællesskab for den dømte
NUUK(ark) - En 37-årig
invalidepensionst fra Aasiaat
har fået landsrettens ord på, at
han kan komme tilbage til
Aasiaat efter to et halvt års
ophold på et psykiatrisk
hospital i Danmark.
Manden blev i 1994 af
landsretten i Nuuk dømt til
anbringelse på et statshospital
i Danmark og blev anbragt i
Vordingborg. Han havde flere
gange havde ridset sin samle-
verske i halsen med en for-
skærerkniv og taget kvæler-
tag på hende. Kvinden var tæt
på at miste bevidstheden og
havde punktformede blødnin-
ger i øjnene, begge dele tyde-
lige tegn på, at hun havde
været i livsfare. Manden hav-
de først sluppet sit greb om
halsen, da han havde hørt et
»knæk« fra halsen, fortalte
han i landsretten.
Manden, der havde været
sindsyg i gemingsøjeblikket,
overfaldt kvinden, fordi han
gerne ville have, at hun skulle
drikke sammen med ham, for-
klarede han i retten.
Morsom at drikke
sammen med
- Hun var så morsom at være
på druk sammen med, forkla-
rede manden senere i retten.
Og da kvinden, der også selv
havde drukket, ville gå, skete
overfaldet, det seneste over-
fald i en række. Det fandt sted
i november 1993 i mandens
lejlighed i Aasiaat.
Manden har fået stillet dia-
gnosen, skizofreni, personlig-
hedsspaltning med vrangfore-
stillinger og lejlighedsvise
alvorlige depressioner. Syg-
dommen kræver varig medi-
cinsk behandling. Det var net-
op medicinen, der var proble-
met i forbindelse med over-
faldet.
Det er oplyst, at manden
fungerer udmærket socialt,
hvis han husker at tage sin
medicin, og ikke samtidig
drikker, fordi sammenblan-
ding af nervemedicin og spiri-
tus kan være katastrofal for
ham. Han har ved en tidligere
lejlighed kastet en kniv i
hovedet på sin samlever, med
hvem han har to børn. Parret
havde dog ikke levet sammen
i længere tid, da det sidste
overfald fandt sted.
Sigtet for forsøg på
manddrab
Manden har været indlagt fle-
re gange for sin sygdom både
her i landet og i Danmark, før
dommen faldt i 1994. Den-
gang blev der rejst sigtelse
mod ham for forsøg på mand-
drab. Sagen blev anket til
landsretten, der fandt, at der
alene var tale om vold, og at
manden var så psykisk syg, at
det måtte føre til en behand-
lingsdom.
Ved en hjemtagelse forlan-
ges det, at hjemkommunen
skal garantere opholdsmulig-
heder for den domfældte, så
Dronning Ingrids Hospital
ikke »kommer til at hænge«
på den hjemtagne, der altid
skal en tur omkring hospitalet
i Nuuk, før personen sendes
videre.
Den nye dom foreskriver
fortsat behandling af manden,
men retten finder altså nu, at
behandlingen kan foregå her i
landet. Den nye behandlings-
dom er ikke tidsbestemt.
Manden kan påny indlægges
på hospital her i landet eller i
Danmark, hvis han igen begår
kriminalitet, eller et lægeligt
skøn kræver det.
Politiit nersor-
naaserneqartut
NARSAQ & NUUK(ark)
- Politiit sulilluartut pinga-
sut politiini sulinerminnik
nersomaasemeqarput.
Politiit pingasut taakku
tassaapput politiassistent
Aage Erling Jensen, Nar-
saq, kiisalu vicepolitikom-
missærit Kristoffer Peter-
sen aamma Nielseraq Mat-
hæussen, marluullutik
Nuummeersut.
Ippassigami politiit uki-
ortaarsiomeranni nersoma-
atit agguaanneqarput, Jus-
titsministerialu sinnerlugu
agguaasuuvoq politimester
Ole Gaard.
Nersornaatip pisortati-
goortumik taaguutigaa
»Hæderstegnet for god tje-
neste i politiet« (Politiini
sulilluarsimanermut ner-
somaat). Taanna 18. juni
1998-imi kong Frederik
qulingiluaannit atuutsinne-
qalerpoq, politiinullu angu-
tinut arnanulluunniit 21-ili-
inermit ukiuni 25-ini poli-
tiini sulisimasunut aamma-
lu sulilluarsimanermikkut
nersortariaqartunut tama-
nut tunniunneqartarluni.
Hæder til politifolk
NARSAQ & NUUK(ark)
- Tre veltjente politifolk er
blevet hædret for deres tje-
neste i politiet.
De tre er politiassistent
Aage Erling Jensen, Nar-
saq, samt vicepolitikom-
missærerne Kristoffer Pe-
tersen og Nielseeraq Mat-
hæussen, begge Nuuk.
Tildelingen af hæder-
stegnene fandt sted ved po-
litiets nytårsparole forle-
den, og overrækkelsen blev
foretaget af politimester
Ole Gaard på vegne af Jus-
titsministeriet.
Det officielle navn på
hæderstegnet er »Hæder-
stegnet for god tjeneste i
politiet«. Det blev indstiftet
af kong Frederik den Nien-
de 18. juni 1959, og tildeles
enhver mand eller kvinde,
der i 25 år efter sit fyldte 21
år har forrettet god tjeneste
i politiet og i øvrigt ved sin
vandel har gjort sig fortjent
til en udmærkelse.
Flere torsk og
kuller
(arl-.j - Det er lykkedes at
få forøget Grønlands lor-
skekvote i Nordnorge fra
3.050 ton til 3.150 ton, og
kullerkvoten fra 850 ton til
950 ton, fortæller landssty-
remedlem Paviaraq Heil-
rnann. De forøgede kvoter
er opnået under forhandlin-
ger om en ny fiskeriaftale
mellem Norge og Grøn-
land, som fandt sted i Nuuk
14. og 15. januar om gensi-
dige fiskerirettigheder for i
år.
Del oplyses fra forhand-
lingerne, at Norge sidste år
har haft et godt fiskeri ved
Grønland, og at Grønlands
fiskeri af torsk og kuller i
Nordnorge har været sær-
deles tilfredsstillende.
Norges kvote af hellefisk
ved Østgrønland er reduce-
ret fra 650 ton til 250 ton.
Til gengæld er helleflyn-
derkvoten i Østgrønland
øget fra 200 ton til 400 ton.
Kvoten på Vestkysten er
uændret fastsat til 700 ton.