Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.01.1997, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 21.01.1997, Blaðsíða 11
Nr. 5-1997 11 Præmier til syv mineraljægere NUUK(KK) - Der er dalet en mild pengeregn over syv mineraljægere fra hele Grønland, som i 1996 har deltaget i mineraljagten Ujarassiorit. 1. præmien på 25.000 kroner går til Aligot Otto- sen fra Illorsuit. Han ind- sendte en stenprøve, fundet nord for Rink Isbræ i bun- den af Karrat Isfjord, som indeholdt forhøjede værdi- er af guld, kobber og zink. To 2.præmier på hver 15.000 gik til Monika Nuko fra Kulusuk, som nord for Kulusuk øen fandt en stenprøve med forhøjede værdier af kobber og nik- kel, og til Kirsten Jakobsen fra Nuuk, der i Præstefjor- den fandt en stenprøve med forhøjede værdier af kob- ber, zink og bly. Fire 3.præmier på hver 5.000 kroner blev fordelt langs Vestkysten. Sigurd Motzfeldt fra Qassimiut fandt i Kobbe- fjorden syd for Nuuk en stenprøve med forhøjede værdier af molybdæn, et metal der brugt i legeringer gør stålet stærkere og smi- digere. Jens Olsen fra Ilulissat fandt nord for fjorden Torsukattak en stenprøve med forhøjede værdier af wolfgram, som også bliver brugt til forskellige legerin- ger. Nukannguaq Johansen fra Ilimanaq fandt syd for Jakobshavn Isbræ helt inde ved Indlandsisen en sten- prøve med forhøjede vær- dier af guld og antimon, et basismetal der blandt andet anvendes i batterier. Meqo Duneq fra Qeqert- at fra på den sydligste af Harward øerne i bunden af Inglefield Bredning en stenprøve med forhøjede værdier af guld og sjældne jordartsmetaller, som bliver brugt i forskellige legerin- ger til EDB-teknologien. Mineral jægerne er ble- vet dygtigere Mineraljagten Ujarassiorit, som finansieres og vareta- ges af Grønlands Hjemme- styres Råstofkontor i Nuuk, startede i 1989. Det har været en bragende succes, og der er årligt blevet ind- sendt omkring 1.000 sten- prøver. I 1996 modtog Råstof- kontoret 963 bjergarts- prøver fra stort set hele den befolkede del af Grønland. Næsten 40 procent af de 963 prøver er sendt videre til en detaljeret geokemisk analyse på et laboratorium i Canada. Resultatet af disse undersøgelser har dannet grundlag for præmielisten. Den del af de indsendte prøver, som bliver sendt videre til laboratoriet, er blevet mærkbart større i 1996. Det skyldes også, at mineraljægerne generelt er blevet bedre til at søre efter mineraler. Flere af mineral- jægerne har deltaget i Råstofkontorets mineral- hagtskurser, de såkaldte perspektorkurser. 7^1ap'ag'(/é?/c<. GRØNLANDSPOSTEN Uteriissuseq kinguneqartarpoq 'Pituffik Jpernavik O Uummannaq jlissat Kangerlussuaq ’aamiut q Kangilinnguit ^Narsaq N0rearsut iNanort« Aalisartoq piniartorlu 30-inik ukiulik, Aligot Ottosen, Illorsuarneersoq 1996- imi Ujarassiorit-ip unammisitsinerani ajugaasuuvoq ILLORSUIT(LRH) - Pinga- QEQERTAT/ Kuulti, aatsitassat nunamut assingusut QEQERTAT/ Guld, jordartsmetaller KARRAT/Kuulti, kanngussak, zinki KARRAT/ Guld, kobber, zink TORSUKATTAK/ Wolfgram TORSUKATTAK/ Tungsten ILIMANAQ/ Kuulti, antimoni ILIMANAQ/Guld, antimon KULUSUK/ Kanngussak, nikkeli KULUSUK/ Kobber, nikkel KANGERLUARSUNNGUAQ/ Molybdæn KOBBEFJORDEN/ Molybdæn EQALUIT PAARLIIT/ Kanngussussak, zinki, agerloq PRÆSTEFJORDEN/ Kobber, zink, bly Avanersuarmit, Uuinmannamit, Ilulissanit, Nuummit Ammassalimmillu ujarassiortut atfineq rnarluk akissarsitinneqarput. Fra Avanersuaq over Uummannaq, Ilulissat og Nuuk til Ammassalik har syv mineraljægere vundet præmier. jussaanm riuatsitsisoqartar- poq. Aalisartoq piniartorlu 30- inik ukiulik, Aligot Ottosen, Ilorsuameersoq pingajussaan- nik ujaqqamik misissugassa- mik Ujarassiorit-mut nassius- sigami iluatsitsivoq. Ujarak misissorneqartoq kuultimik, kanngussammik zinkimillu akoqarpoq, akuilu soqutiginarluarmata Aligot Ottosen 1996-imi Ujarassio- rit-ip unammisitsinerani aju- gaatinneqarpoq, toqqagaane- ralu check-imik 25.000 kroni- nik nalilimmik aningaasarta- qartinneqarpoq. Ujarak misissugassaq Ali- got Ottosen-ip nassiussaa si- ulleq soqutiginaateqarpallaar- simanngilaq, nassiussaali tul- leq kuultimik, kanngussam- mik zinkimillu akoqarpoq. - Kisianni akui annikissi- mangaarmata soqutigineqan- ngilaq, taamanilu ujarak su- nik akoqamersoq pillugu alla- garsiinnarpunga, Aligot Otto- sen Illorsuamit oqarpoq. Ujarak kuultitalik Ujaqqat misissugassat siulliit rnarluk angusaqarfigivallaan- ngikkaluarlugit Aligot Otto- sen eqqarsarpoq ujaqqamik allamik, kangerlummi Ka- ngillermi qaleralinniarfigisa- mini nassaarisimasaminik nassiussiniarluni. - Ningittakkatsinnut oqi- maalutassanik ujaqqanik ujar- lerluta ujarak nassaaraara. Kuultimik akoqamissaa na- lunngilara, ujaqqammi siusin- nerusukkut Ujarassiorit-mut nassiussama assigisorujus- suuaa, Aligot Ottosen nassaa- ni pillugu oqarpoq. Aligot Ottosen-ip kanger- luup Kangilliup qinnguata aatsitassaqangaatsiarnissaa i- limagaa. - Aasaq kuuit arlallit imer- tarfiginissaat taamaatiinnar- tarparput, imeq kajorpallaa- qimmat imersinnaannginnat- sigu, Aligot Ottosen oqarpoq, taamaakkaluartorli Ujarassio- rit-ip unammisitsinerani eq- qugassat annersaannik eqqui- nini tupaallaatigisimavaa. N uummukassaaq Aligot Ottosen eqqugassat annersaata tunniunneqarnis- saanut Nuummukaqquneqar- simavoq. - Akissarsiassannik kaler- rinneqarama tupaqaanga, taa- maammallu Nuummukaqqu- neqarama akuersivunga, Ali- got Ottosen oqarpoq, aperine- qaramilu qaqugu Nuummut pissanersoq nalornerpasip- poq. - 30-it missaanni nakkutigi- sarialinnik qimmeqarpunga. Aamma piffissap aalisamis- samut piniarnissamullu na- leqqunnera atorluamiarsarini- arpara - maannakkorpiarlu piffissaavoq. Ullummi atoru- minamerit asiutinnaveersaar- tarakkit. Pilersaarutit malillu- git januarip 21-iani Uumman- namiit Nuummukartussaavu- nga 23-ianilu Uummannamut utertussaallunga. Tamatuma kingorna sapaatip akunnera sinnerlugu Illorsuamukarnis- sannut utaqqisussaavunga, taamaattoqarnissaalu maan- nakkorpiaq takorloorsinnaan- ngilara, Aligot Ottosen oqar- poq, sulilu aalajangersiman- ngilaq 25.000 kronit taakku sumut atussanerlugit. - Aningaasat inuuniutissa- tut atorfissaqartittuaannar- pagut, oqarpoq. - Eqqarsaateqarpungali ani- ngaasat ilaat asiusussaanngit- sunut atomiarlugit, soorlu pi- niutinut. Udholdenhed giver resultat Den 30-årige fisker og fanger, Aligot Ottosen, fra Illorsuit er blevet Årets Mineraljæger 1996 ILLORSUIT(LRH) - 3. gang er lykkens gang. Det var det i alt fald for den 30-årige fisker og fanger Ali- got Ottosen fra Illorsuit, da han for tredje gang fremsend- te en stenprøve til mineraljag- ten »Ujararsiorit«. Stenprøvens indehold af guld, kobber og zink var så interessant, at Aligot Ottosen blev kåret til Årets Mineral- jæger 1996. Oven i denne flotte titel får han efter planen på torsdag i Nuuk overrakt en check på 25.000 kroner. Den første stenprøve, som Aligot Ottosen sendte ind til Ujarassiorit, var ikke videre interessant, mens den næste viste sig at indeholde guld, kobber og zink. - Men lødigheden må have været for lille til, at det havde interesse, for dengang fik jeg blot et brev om, hvad sten- prøven indeholdt, siger Aligot Ottosen fra Illorsuit. Stenen med guld Selvom de to første sten- prøver ikke havde givet det store resultat, syntes Aligot Ottosen alligvel, at han ville sende den sten frem, som han fandt ved Kangilleq-fjorden, hvor han var inde og fiske hellefisk. - Vi ledte efter sten til væg- te i mine fiskegarn, da jeg så stenen. Jeg vidste, der måtte være guld i den, for den ligne- de meget den anden sten, jeg tidligere havde fremsendt til Ujarassiorit, fortæller Aligot Ottosen om sit fund. Aligot Ottosen har en for- nemmelse af, at der i bunden Kangilleq-fjorden må være mange mineraler. -1 sommer måtte vi opgive at hente drikkevand ved flere elve, fordi vandet var så brunt, at vi ikke ville drikke det, siger Aligot Ottosen, som alligevel blev forbavset over, at netop han fik 1. præmien i Ujararsiorits konkurrence. Kommer til Nuuk Aligot Ottosen er inviteret til Nuuk for at få overrakt 1. præmien. - Jeg fik et chok, da jeg fik besked om prisen, så jeg sag- de med det samme ja til at komme til Nuuk, siger Aligot Ottosen, som alligevel træk- ker lidt på det, når han bliver spurgt, hvornår han kommer. - Jeg har omkring 30 hun- de, der skal passes. Og jeg vil gerne benytte tiden, når den er god til fiskeri og fangst. Og det er den i øjeblikket. Planen er, at jeg skal tage fra Uum- mannaq til Nuuk den 21. januar og være tilbage i Uum- mannaq den 23. januar. Her- efter skal jeg vente over en uge på at komme til Illorsuit, og det har jeg lidt svært ved at overskue lige nu, siger Aligot Ottosen, som endnu ikke har besluttet sig for, hvad de 25.000 kroner skal bruges til. - Vi har altid brug for pen- ge til at leve for, siger han. - Men jeg har da tænkt, at jeg gerne vil bruge en del af pengene til noget varigt, som for eksempel fangstredskaber. Ujarassiortut akis- sarsitiimeqarput NUUK(KK) - Kalaallit Nu- naat tamakkerlugu ujarassi- ortut, 1996-imi Ujarassio- rit-mut peqataasimasut arfi- neq rnarluk akissarsitinne- qarput. Aligot Ottosen, Illorsuar- neersoq akissarsiassat an- nersaannik 25.000 kroninik aningaasartalinnik akissar- sitinneqarpoq. Taanna u- jaqqamik misissugassamik, kangerlummi Kangillermi Kangilliup sermiata avan- naani nassaarisimasaminik, kuultimik, kanngussammik zinkimillu akulimmik nas- siussisimavoq. Akissarsiassat annersaata tullianik, immikkut 15.000 kroninik aningaasartalinnik akissarsitinneqartut mar- luupput, tassaappullu Mo- nika Nuko, Kulusummeer- soq, taassumalu Kulusuup qeqertaata avannaani uja- rak kanngussammik nikke- limillu akoqarluartoq nas- saarisimavaa, aappaalu tas- saalluni Kirsten Jakobsen, Nuummeersoq, taassumalu Eqaluit Paarlerni ujarak kanngussammik, zinkimik aqerlumillu akoqarluartoq nassaarisimavaa. Akissarsiassat annersaata pingajuannik 5.000 kroni- nik aningaasartalinnik akis- sarsitinneqartut sisamaap- put, tamarmillu Kitaaneer- suullutik. Sigurd Motzfeldt, Qassi- arsummeersoq Nuup kuja- taani Kangerluarsunngu- ami ujaqqamik molybdæn- imik, saviminermik qajan- naallisaatitut qitulisaatitul- lu qallersaatigineqartartu- mik akoqarluartumik nas- saarsimavoq. Jens Olsen, Ilulissaneer- soq Torsukattaap avannaa- ni ujaqqamik wolfgram- imik, assigiinngitsunut qal- lersaataasartumik akoqar- luartumik nassaarsimavoq. Nukannguaq Johansen, Ilimanameersoq Kangiata kujataani sermersuup eq- qaani ujaqqamik kuultimik antimonimillu, ilaatigut batteriinut akorineqartartu- mik akoqarluartumik nas- saarsimavoq. Meqo Duneq, Qeqerta- meersoq Inglefield Bred- ning-ip qinnuani Harward- ip qeqertaasa kujasinner- saani ujaqqamik kuultimik aatsitassanillu allanik qaqu- tigoortunik, qarasaasiani a- tortunut assigiinngitsunut qallersaataasartunik ako- qarluartumik nassaarsima- voq. Ujarassiortut pikkorinnerulerput Ujarassiorit, Namminersor- nerullutik Oqartussat Nuummi Aatsitassaleriner- mut Allaffianit aningaasa- lersomeqartoq ingerlanne- qartorlu 1989-imi aallar- nemeqarpoq. Ulloq manna tikillugu agguaqatigiis-sil- lugulu ukiumut ujaqqat 1000-t pallillugit pissarsia- rine-qartarput. 1996-imi ujaqqat 963-it Kalaallit Nunaanni inoqar- fiusunit tamanit pissarsia- rineqarput. Ujaqqat nassiunneqarsi- masut 40 procentingajai Canadami laboratoriamut sukumiinerusumik misissu- gassanngorlugit nassiun- neqarsimapput, tassanilu misissueqqissaamermi paa- sissutissat akissarsisitsiner- mi tunngaviusimapput.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.