Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Side 14

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Side 14
14 Nr. 17 • 1997 Ca ag'ag'c/é/'a GRØNLANDSPOSTEN Katuaqs indvielse Af distriktslæge Finn Becker-Christensen, Maniitsoq Ved Dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum for nylig så vi, at Danmarks Radio, DR, har udviklet en ny form for petit journalistik. Sladderjournalistik kan man også kalde det. Det er ikke nyt, at Konge- huset festligholder mærkeda- ge med invitationer til magt- havere og samfundsstøtter. Det er heller ikke nyt, at fol- ket får et glimt eller to fra gemakkerne eller hører maje- stætens tale. Det er et godt initiativ, du har taget til at informere interes- serede ansøgere til ledige stil- linger inden for Sundheds- væsenet om deres muligheder og vilkår i Grønland. Dette gælder også dine bestræbelser på at skaffe dem mulighed for at få daginstitutionspladser. Når Nuuk Kommune har afvist at medvirke på dette område, er jeg ret sikker på, det ikke skyldes modvilje. Problemet er, at en sådan fortrinsret til daginstitutions- plads for nyansatte i Sund- hedsvæsenet vil stride mod Socialdirektoratets gældende visitationsregler. Princippet i disse er undtagelsesløst, at der er fortrinsret til daginstituti- onspladser for børn fra de socialt svagest stillede famili- er. »Sort« dagpleje til 5000 kroner om måneden Selv om man kunne forestille sig en dispensation fra Lands- Lad os nu lige kikke på »atom-affaldsplads«-sagen først. Dette brev er til Grønlands politikere for at bede dem om at kikke ind på »atomlosse- pladsen«, før de blankt siger nej. Lad mig starte med at sige, at jeg endnu ikke har taget stilling til, om jeg er for eller imod. Jeg syntes ikke, man kan tage stilling til noget, man ikke ved meget om. Man kan sagtens bygge anlæg, der uden risiko kan opbevare atom-våben. Især, hvis man har pengene til det. Det anlæg, der er tale om, bli- ver nok et af de stærkeste bygninger, der findes, siden det jo skal kunne klare lige fra Det nye er, at det store fler- tal af majestætens undersåt- ter, som der desværre eller heldigvis ikke er plads til ved dronningens bord eller på de bonede gulve, skal have en detailleret redegørelse for hele begivenheden. I begyn- delsen af januar i år skulle alle danskere således med i det Kongelige Teater om ikke fysisk så ved fjemsynsskær- men. Som en nyskabelse omfat- tede reportagen også de for- styret i dette specielle tilfæl- de, situationens alvor taget i betragtning, ville dette have uheldige virkninger. Det ville betyde, at den i forvejen lange venteliste ville blive yderligere forlænget. Det vil sige, at småbørnsfami- lierne i den sidste ende af ventelisten ville komme til at betale en meget høj pris for at få besat de ledige stillinger i Sundhedsvæsenet. En »sort« dagpleje koster mellem 4000 og 5000 kroner om måneden. Det er ikke rimeligt. De samfundsmæssige omkost- ninger, der vil være i forbin- delse med at skaffe Sundhed- svæsenets nyansatte betryg- gende vilkår bør deles af os alle! Firmainstitutioner Et eksempel på denne løsning har vi i Maniitsoq kommune, hvor KNI har oprettet en firmainstitution. Denne ord- ning har skabt klare fordele jordskælv (meget lille chan- ce) til et par bombninger fra fjendtlige nationer. Jeg formoder, at der kun er tale om selve kernen, så der er ikke nogen risiko for, at affal- det vil eksplodere. Som Uffe Ellemann-Jensen nævner, er der ikke tale om affald, som kommer I flydende form, men om våben, som kommer i fast form. Dette gør, at man ikke behøver at være bange for, at det vil infiltrere sig i jorden. Umiddelbart mener jeg, at det er mere sikkert at opbeva- re kernevåben end at begrave zink-affald i borede huller i et bjerg. Dette var på tale, da der var stor snak om et zink-raffi- naderi. Så vidt jeg kan huske, blev den ide accepteret uden nemme gæsters ankomst til teateret. Humøret var højt, og vi så dem hilse på andre for- nemme gæster. De mest be- rømte blev interviewet af fjernsynets udsendte hofre- portere. På den måde fik vi rangorden sat på plads. Andre journalister med speciale i pyntesyge kvinder analyserede damernes påk- lædning. Mærkeligt nok væ- der ingen vurdering af de far- vestrålende uniformer, som nogle af herrerne havde på, både for KNI’s ansatte og småbørnsfamilierne i kom- munen. Men ikke i Sisimiut... Det modsatte eksempel findes i Sisimiut. Her har kommu- nen ved en administrativ for- anstaltning tilsidesat Socialf- direktoratets visitationsregler og givet fortrinsret til børn af nytilflyttede ansatte i KNI Pilersuisoq’s administration. Resultatet var, at der ved sko- lestart 1995 kun kom 8 børn fra kommunens venteliste i børnehave. Øvrige ledige pladser var besat af KNI- bøm. Sisimiuts småbørnsfamilier har betalt en høj pris for at få etableret KNI Pilersuisoq’s administration i Sisimiut. Det er bestemt ikke et eksempel til efterfølgelse! Held og lykke med projek- tet! de helt store bekymringer. Siden der er tale om så stort et projekt, skulle det være muligt at få nationerne, der vil benytte sig af »affalds-plad- sen«, til at betale for en un- dersøgelse af, hvilke risici der er. Man kunne eventuelt væl- ge et panel af verdens eksper- ter, som skal kikke på det. Jeg håber virkelig, at politi- kerne vil undersøge sagen før de beslutter sig. Som en ung grønlænder, går jeg rundt og bekymrer mig om Grønlands økonomiske fremtid. Det vil være meget ærgerligt at gå glip af en så stor en chance uden at undersøge det grun- digt. selvom de var ude over den alder, hvor de kan gøre nytte i militæret. Dog var der kommentarer til de mere diskrete, men interessante pyntegenstande, som også civile herrer var udstyret med, for eksempel i knaphullet. Meget diskrete var de - ikke mindst, hvis man sammenligner med den silde- salat, som sovjetiske marskal- ler ved festlige lejligheder var udrustet med i de gode gamle dage, da det var bedre at være død end rød. Hvordan sovjetsamfundets elite havde skaffet sig diverse dekorationer vidste vi ikke, men vi havde vore anelser. Vi forstod også, at de signalere- de: »Det er os som bestem- mer«. Hvordan vor dronnings gæster ved jubilæet havde gjort sig fortjent til diverse hædersbevisninger, fik vi hel- ler ikke at vide. Det er måske også bedst, at vi aldrig får det at vide. Man må sige, at Grønlands Radio, KNR, er lærenem. Da Katuaq skulle indvies fulgte fjernsynet ceremonien lige fra gæsterne trådte ind af døren. Fra nær og ijem kom de - alt hvad der kan »krybe og gå«. D.v.s., næsten alle. Hverken Benjamin eller Sakæus var inviteret. Blandt gæsterne fra Danmark savnede vi også Maren i Kæret. Blandt de mange kendisser var naturligvis også politike- re. Nogle af dem, - ikke alle - er utroligt kontaktsvage. Det er i hvert fald min personlige erfaring, måske fordi jeg ikke anses for at være en potentiel vælger, eller måske er det bare, fordi det er travle men- nesker, som har for lidt tid. I Katuaq var de alle imøde- kommende. Her havde alle tid til alle. De hilste overstrøm- mende venligt på hinanden, formodentligt også på folk, de ikke kunne fordrage. Folk havde pænt tøj på. Der var ingen i uniformer. Grøn- land har jo aldrig været i krig. Til gengæld var der mange anorakker. Det er en en prak- tisk beklædningsgenstand. Dog ikke i krig, men hvis man skal på fangst på havet eller isen i dårligt vejr. De færreste af Katuaqs gæster ville formodentligt have slup- pet godt fra et sådant foreha- vende. De fleste ville det nok være gået ilde. Katuaqs leder, Jan Kløv- stad, var ikke iført anorak, men en beklædning af den art, som norske bønder brugte for længe siden, da der endnu ikke var fundet olie og nord- mændene både kendte til både sult og hungersnød. Katuaqs indvielse signale- rede mere detailleret end det tidligere er demonstreret, hvem der bestemmer i Grøn- land. Vi så både hvem der bestemmer meget, hvem der bestemmer knapt så meget, og hvem der slet ikke bestem- mer noget. De sidste var ikke til stede. Nogle af os vidste måske i forvejen, hvor indflydelsen er placeret, men nu har de tung- nemme også fået mulighed for at forstå. Katuaq skal være et cen- trum for inuitkulturen. Den så vi også noget af, men ram- merne var dem, vi kender fra internationalt showbusiness. Forestillingen blev dirigeret af den smukke Nukakka og den knapt så smukke Juakka. Sådanne mediepersoner kan man jo næsten ikke undgå at komme på fornavn med. Sidstnævnte er KNRs svar på DRs Hans Otto Bisgaard, men har endnu ikke fået den- nes rutine. Da han skulle introducere en af talere begik han et »faux pas«. Det betyder fejltrin på fransk. Vi nøjedes i denne omgang med grønlandsk, dansk og engelsk. Kun een af de mange talere beherskede alle 3 sprog, nemlig Ingmar Egede i sin indledende tale. Eftermiddagen var lang, men der var var ingen grund til at takke netop ham for senere at holde sig til kun to sprog. Til gengæld scorede Juakka et point i mit puritanske hjerte, da han i pausen inviterede publikum på et glas isvand. Ved en begivenhed som denne kommer talernes sproglige formåen i fokus, fordi det indholdsmæssige under alle omstændigheder må være banalt. De officielle talere er formodentligt under- kastet selvcensur og har der- med forbud mod at sige noget som helst af interesse. Jeg havde glædet mig til at høre den canadiske sangerin- de Susan Agluark. Det forlød, at hun havde fået et tophonor- ar for at komme. Desværre var præstationen ikke i top. Jeg sad pludseligt og savnede Marina. Hvorfor kom hun ikke? Det blev som sagt en lang dag at komme igennem ved fjernsynet og formodent- ligt også i salen. Måske gik jeg glip af noget? Jeg forstår godt, at KNRs folk var trætte efter denne »tour de force«, eller kraftan- strengelse, for at blive i det udenlandske. Her i Maniitsoq gik dampradioen i sort en stor del af weekenden. Næste store begivenhed i Katuaq er premiere på »Frøken Smillas fornemmel- se for sne«. Hvis forhåndsan- meldelseme passer, er filmen reduceret til at være en krimi- nalthriller. Så bliver den sik- kert en succes i Grønland. Jeg vil alligevel håbe, at lidt af det samfundskritiske element i bogen er bevaret. Oven på al den ydre festivitas og de mange ligegyldige elsk- værdigheder, som Katuaq har serveret, trænger vi til noget andet. Forfatteren Peter Høeg er ikke en elskværdig mand, i hvert fald ikke når han tager den herskende klasse under behandling. Bogens fejl er, at den er så spændende, at man let springer nogle mindre spændende ting over. Det gælder måske omtalen af den grønlandske overklasse. Også den får et par velvalgte ord med. QEQERTARSUUP KOMMUNEA TEKNIKER (Bygningskonstruktør, ingeniør, byggetekniker ima- luunniit teknisk assistent) Kommunep teknikkikkut ingerlatsiviani 1. maj 1997 imaluunniit isumaqatigiinnikkut aallartittussamik teknikerissarsiorpugut pilersaarusiornermik aam- malu allaffissornikkut suliassanik suliaqartussamik. Pingaarnerusumik suliassaapput illuliornikkut sa- naartornikkullu kommunemiit nakkutilliineq aqutsi- nerlu, kommunep illuutaanik aserfallatsaaliineq isumagalugu aammalu sanaartugassat avatangii- sinullu suliassat suliaralugit. Massakkut assistenti marlunnik oqaasilik entrepre- nør-eqarfillu allaffiup ataaniipput. Teknikkikkut ingerlatsivimmut taamak annertus- susilimmik suliassalimmut taamalu assigiinngiiaar- tigisunik isumagisalimmut inuk atorfinittussaq kumilattuussasoq, namminersorsinnaalluni sapin- ngisamillu sanasutut assigisaanilluunniit misilitta- gaqarsimanissaa naatsorsuutigaarput. Atorfinitsitsineq aningaasarsiaqartitsinerlu isuma- qatigiissutit naapertuuttut malillugit pissaaq. Annertunerusumik paasissutissanik pissarsisoqar- sinnaavoq Kommunaldirektør Ole Eichner-Larsen- imut saaffiginninnikkut. Telefon 4 72 77. Fax 4 75 34. Qinnuteqarfissaq kingullerpaaq: 14. marts 1997. QEQERTARSUUP KOMMUNEA BOX 513 • 3953 QEQERTARSUAQ Småbørnsfamilierne betaler prisen! Af Holger Simonsen, formand for SPIP, Sisimiut tdersøg sagen først m Telling, Civilingeniør-studerende, University gan, USA og

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.