Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Side 17

Atuagagdliutit - 04.03.1997, Side 17
Nr. 17 • 1997 17 GRØNLANDSPOSTEN Demokratiets vilkår Af Kristian Pablo Poulsen Det vigtigste grundlag for demokratiet i et hvilket som helst land er ytringsfriheden på landets eget modersmål, men når man ser, hvordan det gennemføres i vort land, gøres det alt, alt for mangel- fuldt. Selv om vi har én og sam- me grundlov sammen med Danmark og Færøerne, er det som om, at de demokratiske metoder er helt fremmede i vort land. I Danmark og på Færøerne begynder dagblade- ne at debattere lovinitiativer allerede på planlægningssta- diet. På grundlag af de for- pligtelser og det ansvar, avi- serne har til at skabe debat blandt borgerne, begynder de deres debatskabende virk- somhed i bred forstand. Lige fra begyndelsen af en sådan debat om et bestemt emne inddrages eksperter på området, lægfolk, medlem- mer af Folketinget, kommu- nalbestyrelser og amtsråd samt partier og interesseorga- nisationer. For de love, der kommer til at gælde eller bli- ver forkastet, skal jo debatte- res i deres helhed ud fra sam- fundets situation til enhver tid, før de behandles i Folke- tinget. Og selv om lovene er vedtaget af Folketinget, bliver de fortløbende debatteret - særligt når de drejer sig om enkelte menneskers rettighe- der eller borgernes kollektive rettigheder. Ingen debat Det sker aldrig i vort land. Selv om man kan gå til Landstingets administration i løbet af ganske få minutter fra både AG’s og Sermitsiaqs redaktioner, må man sige, at informationen om lovinitiati- ver for borgerne og avisernes debatskabende initiativer er helt mangelfulde. Det er som om, journalisterne udelukken- de venter på, at nogen ville informere dem om disse til- tag. Det er som om, journali- sterne har lagt deres opsøgen- de virksomhed på hylden. Der er heller ingen, der analyserer tingenes tilstand i aviserne. Der er ingen, der forsøger at tilvejebringe borgernes dybe- re forståelse af det, der sker. Det er som om, overfladisk- hed og en »springen-over- hvor-gærdet-er-lavest«-men- talitet danner grundlag de gældende normer, som ikke skal ændres. Jeg mener, at den gængse vedtagelse af lov-, forord- nings- og bekendtgørelsesini- tiativer - samt administratio- nernes cirkulæreinitiativer - efter »tilpasning til vort land« her efter hjemmestyrets ind- førelse ikke kan fortsætte længere. Der er ingen, der gi- ver alle borgerne tilstrækkelig tid eller tilstrækkelige mulig- heder for at debattere slige sager. Det er jo aldeles ikke sådan, at bare fordi disse sa- ger allerede er drøftet i Dan- mark og af danskerne, så be- høver vi andre ikke at drøfte dem. Forholdene i Danmark og dansk mentalitet er jo helt anderledes end vore forhold og vor mentalitet, fordi ud- gangspunkterne og grundla- gene for at udvikle forholdene til det, de er i dag, også har været og er helt anderledes end de forhold, der er udvik- let i vort land. Såfremt man ønsker en reel tilpasning må og skal alle borgere - også Landstingets medlemmer - have bedre tid til at overveje og debattere alle sager. For at fremkomme med fornuftige og grundige overvejelser om sådanne menneskeskabte til- tag er en tidsramme på én uge fuldstændig utilstrækkelig! Der forsøges først at skabe debat om slige emner et par dage, før Landstinget behand- ler emnet, samme dag som tinget behandler det eller først, når det er vedtaget eller forkastet. Danske redaktorer En af grundene dertil kunne være, at AG’s og Sermitsiaqs ansvarshavende redaktører hverken kan forstå eller an- vende vort modersmål fuldt tilfredsstillende og dermed ikke forstår at sætte sig ind i vor mentalitet. Hvordan skal de ellers skabe debat, når de ikke forstår mentaliteten og sproget hos de borgere, de er sat til at servicere? Det er jo sådan, at nogen først kan for- stå et andet folks grundlæg- gende mentalitet, såfremt man har lært sig det andet folks modersmål - grundlæg- génde mentalitet - på en meningsfuld måde. Enhver person ville latterliggøre sig selv, såfremt vedkommende søger et job som ansvarsha- vende redaktør på en hvilken som helst avis på dansk og på Færøsk! Sådan er det også i alle andre lande - undtagen i vort! Hvorfor? Det er jo sådan, at enhver, der lever af at skabe fri og ucensureret debat i et sam- fund (journalisten), kun har et legitimt grundlag:At vedkom- mende kan tale meningsfuldt med alle borgerne. I hvilket andet land på vor klode mag- ter de ansvarlige redaktører på landsdækkende aviser kun det sprog, der bruges af 7,5 procent af borgerne? Det er da også derfor, at vore eneste landsdækkende aviser til tider offentliggør tekster udeluk- kende på dansk - kun til 7,5 procent af borgerne? Er det sådan, demokratiets væsen forstås af de ansvarlige redak- tører af vore eneste landsdæk- kende aviser? Det er jo ellers demokratiets væsen, at bor- gerne debatterer med på deres eget mådersmål. Jeg er over- bevist om, at der ville komme et øredøvende ramaskrig både i Danmark og på Færøerne, hvis en debat om hvilket som helst emne køres udelukken- de på et sprog, som kun en lil- le del af borgerne forstår, bru- ger og skriver. Journalistiske artikler inde- holder aldrig baggrunden for begivenhederne og heller aldrig nogen analyser om- kring dem. Da vi havde den store debat før hjemmestyrets indførelse, var der baggrunds- dækning og analyser af tinge- ne, som i dag er forsvundet. Dette er kun et udtryk for springen over, hvor gærdet er lavest, selvmedlidenhed, do- venskab, manglende mod og overfladiskhed. De, der lever af at skabe debat, har åbenbart endnu ikke forstået, at de er ligeså offentlige som politi- kerne - som man kan henven- de sig til, men også kritisere til enhver tid. Hovedopgaven for den ansvarshavende re- daktør på en hvilken som helst avis er jo at skabe debat hos borgerne og at formidle den debat, der findes blandt borgerne. Såfremt dette end- nu ikke er forstået af de an- svarshavende, er det mere end på tide, at de melder sig ind på en passende efteruddan- nelse. Kære læsere Egentlig er Palbos læserbrev af den sjældne slags, vi godt kunne finde på at afvise. Ikke fordi han kritiserer AG og AG’s redaktør, men fordi vi her på redaktionen har meget svært ved at genkende virke- ligheden i hans skriveri. Sagt på en anden måde, så er Pablos indlæg, for så vidt det angår AG, så fuld af usandhe- der, at det strengt taget havde været bedst at smide det i papirkurven. Nu handler det imidlertid om demokrati og ytringsfrihed, og så er det svært at afvise. Jeg skal meget kort gen- nemgå de urigtige oplysnin- ger: Indenfor AG’s betrængte rammer omtaler redaktionen alle væsentlige love, bekendt- gørelser, forordninger fra de fremsendes til behandles og vedtages i Landstinget, og vi forholder os kritisk dem og kommenterer dem på leder- plads, ligesom vi naturligvis giver spalteplads til samtlige læserindlæg om samme. Lan- ge kommenterende indlæg, som egner sig til det, bringes som kronikker i avisen, og kun endeløse tankespind fra læsere, der ikke kan fatte sig i korthed, afvises med en opfordring til skribenten om selv at forkorte det. AG springer ikke over, hvor gærdet er lavest, men på grund af avisens stærkt beg- rænsede økonomiske midler og med et ansvar for alsidig- hed, er det indlysende, at vi ikke kan ofre enhver historie ugelang research. Vi er nødt til at tilpasse os de realiteter, vi er underlagt. Pablo påstår desuden, at AG’s danske redaktør ikke er i stand til at formidle en debat om grønlandske forhold, fordi han ikke er i stand til at tale og skrive grønlandsk. Det sid- ste kan Pablo, men kan han alene af den grund være redaktør på AG? Det er rigtigt, at AG for tiden har en danskfødt konsti- tueret redaktør, der har til- bragt hele sit voksne liv i Grønland, i alt 29 år med grønlandske familierelationer og stærkt engageret i samfun- det. Konstitutionen startede 1. april 1996 på opfordring fra den grønlandske redaktør og bestyrelsen og løber i tre år. Sammensætningen af redakti- onen er i øvrigt den samme, og den grønlandske redaktør arbejder videre som funge- rende souschef. Det er usandt, at AG brin- ger debatindlæg og artikler alene på dansk. Alle danske indlæg i avisen oversættes til grønlandsk, men har ikke altid haft ressource til at over- sætte alle grønlandske indlæg til dansk. Men vi arbejder på det. Det er altså en lodret usandhed at beskylde AG for at været et dansksproget eller dansk-orienteret organ. AG er tvært imod en avis, der hele tiden arbejder på at styrke den grønlandsksprogede debat og information om samfundets forhold. Pablos fabuleringer om, at AG kun imødekommer syv en halv procent af befolk- ningen er det rene nonsens. Til aller sidst skal jeg opo- nere imod Pablos opfattelse af den demokratiske beslut- ningsproces. Han har natur- ligvis ret i, at debatten skal være bred og grundig, og at der skal være tid til den. Men hans holdning synes at være, at alle landets borgere skal være med i Landstinget. Den demokratiske proces går jo ikke på, at vi alle altid skal stemme om alting, men at vi vælger nogle politikere, som vi har tillid til, og som vi der- for giver fuldmagt til at træffe de nødvendige beslutninger i det tempo, de måtte finde nødvendigt. Det skal de så have lov til, men naturligvis skal de stå til ansvar for deres gerninger. Og her kommer AG ind i billedet! Venlig hilsen Jens Brønden konstitueret chefredaktør FRIMÆRKER KØBES Grønlandske på klip, pris efter indhold, mærkeantal og kvalitet men for pæne små klip med nyere mær- ker, betaler vi op til 3000 kr. pr. kilo 300,- pr. 100 gram minimum køb ca. 500 mærker alt købes gamle som nye frimærker samt hele kuverter dog købes vaskede mærker ikke kontant afregning samme dag vi modtager dit brev har du noget du vil sælge så bare send det til os telefon: +4598269966 Fax: +4598269866. •HUSFRIM • Wholesale Biersted DK 9440 Åbybro DK Flere overnatningsfaciliteter i Grønland Har du konkrete tanker eller projekter, der går ud på at etablere flere overnatningsfaciliteter i Grønland i 1997, så er tiden nu kommet, hvor der kan søges om finansieringsstøtte til at rea- lisere disse projekter. UNNUISA er nedsat af Landstinget og har til formål at yde støtte til etablering af overna- tingsfaciliteter i Grønland. ANSØGNINGSFRIST: Ansøgningsfristen for projekter, der agtes igangsat i 1997 er fastsat af Unnuisa til DEN 31. MARTS 1997. Ansøgningsskema kan rekvireres hos SULISA A/S, Postbox 1048, 3900 Nuuk, telefax 2 52 15, eller telefonisk 2 36 55. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til SULISA A/S , att. Niels Andersen/ Stephen Bihi. UNNUISA VI SØGER 1 afdelingsleder GENOPSLAG 1. pæd. 1. assistent 3. pædagoger Går du og tænker på at skifte job? Så skal du læse videre her... Er du interesseret i nye og spændende oplevel- ser? Så skal du læse videre her... Ivaaraq er en landsdækkende specialinstitution for fysisk(psykisk udviklingshæmmede børn og unge. Der bor i øjeblikket 8 personer mellem 6 og 21 år. En afdeling med 5 børn i kørestol, som skal hjælpes med alt, samt en afdeling med 3 delvis selvhjulpne unge. Alle beboere kommer dagligt i skole og dagtil- bud. Vi kan tilbyde dig en unik arbejdsplads, grundig introduktion og oplæring efter behov. Hertil kommer gode muligheder for faglig og personlig udvikling via kurser og supervision. Vores forventninger er: - Interesse for at arbejde med udviklingshæmmede børn og unge/voksne. - Engagement. - Kreativitet. - Stabilitet. - Gode samarbejdsevner. Der kan anvises bolig efter gældende regler. Flytte- og rejseomkostninger afholdes af institutionen efter gældende regler. Ansættelse og aflønning sker i henhold til aftale mel- lem Grønlands Landsstyre og PIP. Dobbeltsprogede ansøgere foretrækkes, men ingen betingelse for at komme i betragtning til ansættelse. Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes- på telf. 3 81 12 el. 3 81 13ved henvendelse til Karl Sommerstedt-Rasmussen eller Gunhild Bentzen. Ansøgning bilagt bevis for relevant pædagogisk uddannelse m.m. fremsendes til Ivaaraq, således at ansøgningen er institutionen i hænde senest 19. marts. 1997. i at Angerlarsimaffiat STORESØVEJ B171 • BOX 147 • QAQORTOQ TLF.: 3 81 12 • FAX: 3 80 12

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.