Atuagagdliutit - 04.03.1997, Blaðsíða 17

Nr. 17 • 1997
17

GRØNLANDSPOSTEN
Demokratiets vilkår
Af Kristian Pablo Poulsen
Det vigtigste grundlag for
demokratiet i et hvilket som
helst land er ytringsfriheden
på landets eget modersmål,
men når man ser, hvordan det
gennemføres i vort land,
gøres det alt, alt for mangel-
fuldt.
Selv om vi har én og sam-
me grundlov sammen med
Danmark og Færøerne, er det
som om, at de demokratiske
metoder er helt fremmede i
vort land. I Danmark og på
Færøerne begynder dagblade-
ne at debattere lovinitiativer
allerede på planlægningssta-
diet. På grundlag af de for-
pligtelser og det ansvar, avi-
serne har til at skabe debat
blandt borgerne, begynder de
deres debatskabende virk-
somhed i bred forstand.
Lige fra begyndelsen af en
sådan debat om et bestemt
emne inddrages eksperter på
området, lægfolk, medlem-
mer af Folketinget, kommu-
nalbestyrelser og amtsråd
samt partier og interesseorga-
nisationer. For de love, der
kommer til at gælde eller bli-
ver forkastet, skal jo debatte-
res i deres helhed ud fra sam-
fundets situation til enhver
tid, før de behandles i Folke-
tinget. Og selv om lovene er
vedtaget af Folketinget, bliver
de fortløbende debatteret -
særligt når de drejer sig om
enkelte menneskers rettighe-
der eller borgernes kollektive
rettigheder.
Ingen debat
Det sker aldrig i vort land.
Selv om man kan gå til
Landstingets administration i
løbet af ganske få minutter fra
både AG’s og Sermitsiaqs
redaktioner, må man sige, at
informationen om lovinitiati-
ver for borgerne og avisernes
debatskabende initiativer er
helt mangelfulde. Det er som
om, journalisterne udelukken-
de venter på, at nogen ville
informere dem om disse til-
tag. Det er som om, journali-
sterne har lagt deres opsøgen-
de virksomhed på hylden. Der
er heller ingen, der analyserer
tingenes tilstand i aviserne.
Der er ingen, der forsøger at
tilvejebringe borgernes dybe-
re forståelse af det, der sker.
Det er som om, overfladisk-
hed og en »springen-over-
hvor-gærdet-er-lavest«-men-
talitet danner grundlag de
gældende normer, som ikke
skal ændres.
Jeg mener, at den gængse
vedtagelse af lov-, forord-
nings- og bekendtgørelsesini-
tiativer - samt administratio-
nernes cirkulæreinitiativer -
efter »tilpasning til vort land«
her efter hjemmestyrets ind-
førelse ikke kan fortsætte
længere. Der er ingen, der gi-
ver alle borgerne tilstrækkelig
tid eller tilstrækkelige mulig-
heder for at debattere slige
sager. Det er jo aldeles ikke
sådan, at bare fordi disse sa-
ger allerede er drøftet i Dan-
mark og af danskerne, så be-
høver vi andre ikke at drøfte
dem. Forholdene i Danmark
og dansk mentalitet er jo helt
anderledes end vore forhold
og vor mentalitet, fordi ud-
gangspunkterne og grundla-
gene for at udvikle forholdene
til det, de er i dag, også har
været og er helt anderledes
end de forhold, der er udvik-
let i vort land. Såfremt man
ønsker en reel tilpasning må
og skal alle borgere - også
Landstingets medlemmer -
have bedre tid til at overveje
og debattere alle sager. For at
fremkomme med fornuftige
og grundige overvejelser om
sådanne menneskeskabte til-
tag er en tidsramme på én uge
fuldstændig utilstrækkelig!
Der forsøges først at skabe
debat om slige emner et par
dage, før Landstinget behand-
ler emnet, samme dag som
tinget behandler det eller
først, når det er vedtaget eller
forkastet.
Danske redaktorer
En af grundene dertil kunne
være, at AG’s og Sermitsiaqs
ansvarshavende redaktører
hverken kan forstå eller an-
vende vort modersmål fuldt
tilfredsstillende og dermed
ikke forstår at sætte sig ind i
vor mentalitet. Hvordan skal
de ellers skabe debat, når de
ikke forstår mentaliteten og
sproget hos de borgere, de er
sat til at servicere? Det er jo
sådan, at nogen først kan for-
stå et andet folks grundlæg-
gende mentalitet, såfremt
man har lært sig det andet
folks modersmål - grundlæg-
génde mentalitet - på en
meningsfuld måde. Enhver
person ville latterliggøre sig
selv, såfremt vedkommende
søger et job som ansvarsha-
vende redaktør på en hvilken
som helst avis på dansk og på
Færøsk! Sådan er det også i
alle andre lande - undtagen i
vort! Hvorfor?
Det er jo sådan, at enhver,
der lever af at skabe fri og
ucensureret debat i et sam-
fund (journalisten), kun har et
legitimt grundlag:At vedkom-
mende kan tale meningsfuldt
med alle borgerne. I hvilket
andet land på vor klode mag-
ter de ansvarlige redaktører
på landsdækkende aviser kun
det sprog, der bruges af 7,5
procent af borgerne? Det er
da også derfor, at vore eneste
landsdækkende aviser til tider
offentliggør tekster udeluk-
kende på dansk - kun til 7,5
procent af borgerne? Er det
sådan, demokratiets væsen
forstås af de ansvarlige redak-
tører af vore eneste landsdæk-
kende aviser? Det er jo ellers
demokratiets væsen, at bor-
gerne debatterer med på deres
eget mådersmål. Jeg er over-
bevist om, at der ville komme
et øredøvende ramaskrig både
i Danmark og på Færøerne,
hvis en debat om hvilket som
helst emne køres udelukken-
de på et sprog, som kun en lil-
le del af borgerne forstår, bru-
ger og skriver.
Journalistiske artikler inde-
holder aldrig baggrunden for
begivenhederne og heller
aldrig nogen analyser om-
kring dem. Da vi havde den
store debat før hjemmestyrets
indførelse, var der baggrunds-
dækning og analyser af tinge-
ne, som i dag er forsvundet.
Dette er kun et udtryk for
springen over, hvor gærdet er
lavest, selvmedlidenhed, do-
venskab, manglende mod og
overfladiskhed. De, der lever
af at skabe debat, har åbenbart
endnu ikke forstået, at de er
ligeså offentlige som politi-
kerne - som man kan henven-
de sig til, men også kritisere
til enhver tid. Hovedopgaven
for den ansvarshavende re-
daktør på en hvilken som
helst avis er jo at skabe debat
hos borgerne og at formidle
den debat, der findes blandt
borgerne. Såfremt dette end-
nu ikke er forstået af de an-
svarshavende, er det mere end
på tide, at de melder sig ind
på en passende efteruddan-
nelse.
Kære læsere
Egentlig er Palbos læserbrev
af den sjældne slags, vi godt
kunne finde på at afvise. Ikke
fordi han kritiserer AG og
AG’s redaktør, men fordi vi
her på redaktionen har meget
svært ved at genkende virke-
ligheden i hans skriveri. Sagt
på en anden måde, så er
Pablos indlæg, for så vidt det
angår AG, så fuld af usandhe-
der, at det strengt taget havde
været bedst at smide det i
papirkurven. Nu handler det
imidlertid om demokrati og
ytringsfrihed, og så er det
svært at afvise.
Jeg skal meget kort gen-
nemgå de urigtige oplysnin-
ger:
Indenfor AG’s betrængte
rammer omtaler redaktionen
alle væsentlige love, bekendt-
gørelser, forordninger fra de
fremsendes til behandles og
vedtages i Landstinget, og vi
forholder os kritisk dem og
kommenterer dem på leder-
plads, ligesom vi naturligvis
giver spalteplads til samtlige
læserindlæg om samme. Lan-
ge kommenterende indlæg,
som egner sig til det, bringes
som kronikker i avisen, og
kun endeløse tankespind fra
læsere, der ikke kan fatte sig i
korthed, afvises med en
opfordring til skribenten om
selv at forkorte det.
AG springer ikke over,
hvor gærdet er lavest, men på
grund af avisens stærkt beg-
rænsede økonomiske midler
og med et ansvar for alsidig-
hed, er det indlysende, at vi
ikke kan ofre enhver historie
ugelang research. Vi er nødt
til at tilpasse os de realiteter,
vi er underlagt.
Pablo påstår desuden, at
AG’s danske redaktør ikke er
i stand til at formidle en debat
om grønlandske forhold, fordi
han ikke er i stand til at tale
og skrive grønlandsk. Det sid-
ste kan Pablo, men kan han
alene af den grund være
redaktør på AG?
Det er rigtigt, at AG for
tiden har en danskfødt konsti-
tueret redaktør, der har til-
bragt hele sit voksne liv i
Grønland, i alt 29 år med
grønlandske familierelationer
og stærkt engageret i samfun-
det. Konstitutionen startede 1.
april 1996 på opfordring fra
den grønlandske redaktør og
bestyrelsen og løber i tre år.
Sammensætningen af redakti-
onen er i øvrigt den samme,
og den grønlandske redaktør
arbejder videre som funge-
rende souschef.
Det er usandt, at AG brin-
ger debatindlæg og artikler
alene på dansk. Alle danske
indlæg i avisen oversættes til
grønlandsk, men har ikke
altid haft ressource til at over-
sætte alle grønlandske indlæg
til dansk. Men vi arbejder på
det. Det er altså en lodret
usandhed at beskylde AG for
at været et dansksproget eller
dansk-orienteret organ. AG er
tvært imod en avis, der hele
tiden arbejder på at styrke den
grønlandsksprogede debat og
information om samfundets
forhold. Pablos fabuleringer
om, at AG kun imødekommer
syv en halv procent af befolk-
ningen er det rene nonsens.
Til aller sidst skal jeg opo-
nere imod Pablos opfattelse af
den demokratiske beslut-
ningsproces. Han har natur-
ligvis ret i, at debatten skal
være bred og grundig, og at
der skal være tid til den. Men
hans holdning synes at være,
at alle landets borgere skal
være med i Landstinget. Den
demokratiske proces går jo
ikke på, at vi alle altid skal
stemme om alting, men at vi
vælger nogle politikere, som
vi har tillid til, og som vi der-
for giver fuldmagt til at træffe
de nødvendige beslutninger i
det tempo, de måtte finde
nødvendigt. Det skal de så
have lov til, men naturligvis
skal de stå til ansvar for deres
gerninger. Og her kommer
AG ind i billedet!
Venlig hilsen
Jens Brønden
konstitueret chefredaktør
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet men for pæne
små klip med nyere mær-
ker, betaler vi op til 3000
kr. pr. kilo 300,- pr. 100
gram minimum køb ca.
500 mærker alt købes
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter dog
købes vaskede mærker
ikke kontant afregning
samme dag vi modtager dit
brev har du noget du vil
sælge så bare send det til
os
telefon: +4598269966
Fax: +4598269866.
•HUSFRIM •
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
Flere
overnatningsfaciliteter
i Grønland
Har du konkrete tanker eller projekter, der går
ud på at etablere flere overnatningsfaciliteter i
Grønland i 1997, så er tiden nu kommet, hvor
der kan søges om finansieringsstøtte til at rea-
lisere disse projekter.
UNNUISA er nedsat af Landstinget og har til
formål at yde støtte til etablering af overna-
tingsfaciliteter i Grønland.
ANSØGNINGSFRIST:
Ansøgningsfristen for projekter, der agtes
igangsat i 1997 er fastsat af Unnuisa til
DEN 31. MARTS 1997.
Ansøgningsskema kan rekvireres hos SULISA
A/S, Postbox 1048, 3900 Nuuk, telefax 2 52 15,
eller telefonisk 2 36 55.
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til SULISA
A/S , att. Niels Andersen/ Stephen Bihi.
UNNUISA
VI SØGER
1 afdelingsleder
GENOPSLAG
1. pæd. 1. assistent
3. pædagoger
Går du og tænker på at skifte job? Så skal du
læse videre her...
Er du interesseret i nye og spændende oplevel-
ser? Så skal du læse videre her...
Ivaaraq er en landsdækkende specialinstitution for
fysisk(psykisk udviklingshæmmede børn og unge.
Der bor i øjeblikket 8 personer mellem 6 og 21 år. En
afdeling med 5 børn i kørestol, som skal hjælpes
med alt, samt en afdeling med 3 delvis selvhjulpne
unge. Alle beboere kommer dagligt i skole og dagtil-
bud.
Vi kan tilbyde dig en unik arbejdsplads, grundig
introduktion og oplæring efter behov. Hertil kommer
gode muligheder for faglig og personlig udvikling via
kurser og supervision.
Vores forventninger er:
- Interesse for at arbejde med udviklingshæmmede
børn og unge/voksne.
- Engagement.
- Kreativitet.
- Stabilitet.
- Gode samarbejdsevner.
Der kan anvises bolig efter gældende regler. Flytte-
og rejseomkostninger afholdes af institutionen efter
gældende regler.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til aftale mel-
lem Grønlands Landsstyre og PIP. Dobbeltsprogede
ansøgere foretrækkes, men ingen betingelse for at
komme i betragtning til ansættelse.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes-
på telf. 3 81 12 el. 3 81 13ved henvendelse til Karl
Sommerstedt-Rasmussen eller Gunhild Bentzen.
Ansøgning bilagt bevis for relevant pædagogisk
uddannelse m.m. fremsendes til Ivaaraq, således at
ansøgningen er institutionen i hænde senest 19.
marts. 1997.
i at
Angerlarsimaffiat
STORESØVEJ B171 • BOX 147 • QAQORTOQ
TLF.: 3 81 12 • FAX: 3 80 12