Atuagagdliutit - 29.04.1997, Qupperneq 2

2
Nr. 32 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-iml tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqlterlsltslsoq

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Slulersulsut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/tormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissulsuuneqarfik
^Chofredaktlor^^^^^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutasslortut
Jtorresgondenter^

Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormllt: Jonas Brønlund
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqlterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuagassiivilVEsklnTO
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
/^taaO'aO'c/é/a £/£
--------------------
GRØNLANDSPOSTEN
NAATSORSUUTIT AMERLISAKKAT
LANDSKARSIP 1996-imut naatsorsuutai kusanarluin-
narput. Naatsorsuutit naqqanni takuneqarsinnaavoq 502
millioner koruuninik sinneqartooruteqartoqartoq, taakku-
lu naammaginarluinnartutut isumaqarfiginarput. Kisian-
nili landskarsip naatsorsuutaasa suliffeqarfiit nalingin-
naasut naatsorsuutaannut assersuunnissaat mianersuuti-
gisariaqarpoq. Namminersomerullutik Oqartussat naat-
sorsuuserisamenninni allarluinnarmik periaaseqarput,
sinneqartoorutinik takutitsisartut, naak piviusunngortin-
neqarsimanngikkaluartunik. Sinneqartoorutinut ilan-
ngunneqassapput akiitsut taarsemeqarsimasut - katillutik
329 millioner koruuninik amerlassuseqartut - taakkulu
suliffeqarfimmi nalinginnaasumi ingerlatsinermi angusa-
nut sunniuteqarsimassanngikkaluarput.
Isertinneqartut taakku Tele Greenland-ip aamma KNI-p
akiitsuinit akilemeqarsimasunit pisuupput, katillutik 329
millioner koruuninik amerlassuseqartut. Tassunga ilan-
ngunneqassapput sanaartomermut atugassanngortinneqa-
raluit 92 millioner koruunit atomeqanngitsoortut, ilanngar-
neqaratik ukioq manna sanaartomissamut nuunneqartussat
(quppemerit 10 aamma 11 takukkit). Taamaalilluni sinne-
qartoorutivittut taaneqarsinnaapput 81 millioner koruunit.
Tassalu taakkuupput uagut nammineq - Danmark-imiillu
ataatsimut tapiissutit - sinneqartoorutitut piviusunngortis-
sinnaasavut, allanik naatsorsuutinut ikilisaataasinnaasunik
nassaassaqanngippat.
Suliffeqarfimmi namminersortumi akiitsut pisassallu
taarsemeqameri ukiumut angusanut sunniuteqameq ajor-
put, taamaallaat sunnertarlugu akiliisinnaassuseqameq.
Pissutsit taamaannerat isiginiartariaqarpoq naatsorsuutit
nalilemiameranni.
Tele Greenland-ip aamma KNI-p akiitsuisa taarseme-
qarsimasut aamma kingunerissavaat ukiumut emianit
isertinneqartartut 75 millioner koruunit amigaataalemis-
saat. Akerlianik taakku iluaqutigineqassapput nammi-
nersomerullutik oqartussat akiitsuisa ilaannik 294 millio-
ner koruuninik taarsiinermut, taakkunannga 90 millioner
komunit sioqqutsisumik taarsemeqassallutik. Tamanna
isumatusaameruvoq, tassami taamatut amerlatigingajat-
tut sipaamtaassammata emianut aningaasartuutissanut.
INGERLATSINERMI ingerlatsivinnit marluusunit taar-
tissat ukioq manna landskarsip tigusai sinneqartoorutaa-
sut siunissami sumorsuaq nangeqattaameqarsinnaanngil-
lat. Ingerlatsiviit marluk pineqartut aamma aappaagu aki-
itsuminnik akiliissapput, kisianni ullut ilaanni akiitsueru-
tissapput. Akiitsutik tamaasa akilersimassavaat, taamaa-
lilluni naatsorsuutit »kusassamissaannut« aningaasanik
nutserisameq unissaaq.
Qujanartumilli sinneqartoorutit taamaallaat taakkunan-
nga pisuunngillat. 173 millioner komunit »unneqqarissu-
mik« pissarsiarineqarsimapput - kisiannili taamaavin-
ngilaq, tassami 92 millioner komunit oqaatigineqareer-
sutut tassaammata sanaartomermut atomeqanngitsoorsi-
masut, ukioq manna sanaartomissamut nuunneqarsima-
sut, atorfissavimminnut atomeqassallutik.
Naatsorsuutillu kusatsinnerannut aamma pissutaaqa-
taavoq aningaasatigut missingersuusiomermi naatsor-
suutigisamit akileraamtitigut akitsuutitigullu 35 millio-
ner komunit amerlanerusut isertinneqarsimammata.
»ANGUSAI NAAMMAGINARSINNAASUTUT« naa-
tsorsuutinut ersiutaasutut oqaatigineqarsinnaanempput.
Tassami sap. akunnerani kingullermi naatsorsuutit saq-
qummiunneqarmata hurrartomeq atomeqartoq ilumuun-
nginnerassallugu tunngavissaqarmat. Naatsorsuutimmi
imaaliallaannaq »uppitinneqarsinnaammata«.
Assersuutigalugu qulamarsinnaasunik ilaqarput, siu-
nissaq eqqarsaatigissagaanni EU-mut aalisakkanik »pap-
piaraannamik« tunisisameq, naak qulamaameqarsima-
galuartoq ukiut tuusintillit tulliisa aallartereemissaasa
tungaanut ingerlassasoq. Kiammi ilisimavaa aningaasat
taamatut isertinneqartartut qanoq sivisutigisumik naat-
sorsuutigineqarsinnaanersut. Aningaasat taakku 274 mil-
lioner koruuninik amerlassuseqarput, isumaqatigiissullu
taanna unitsinneqarpat landskarsip naatsorsuutai »uppi-
tinneqarluarsinnaapput«.
Immaqali pissutsit taama ajortigilissanngitsut, politike-
qameq pineqamemgunarmat niueqatigiinnermit.
Aningaasarsiomikkut sakkortuumik aqutsineq siunis-
sami pitsaasunik angusaqartamissamut qulamaarisussaq
ajuusaamartumik aningaasatigut ingerlatsinemp ineriar-
tomissaanut aamma akomutaassaaq. Tamatumani lands-
karsip pinngitsoorsinnaassanngilai isertittakkani, ilaati-
gut akitsuusiisamermit pisut, illua’tungaatigut pisooqa-
taasut nunatsinni aningaasartuutit annertunerujussuan-
nut. Tamanna ineriartomermik kigaallisitsivoq, siunissa-
mi inuussutissarsiutit ineriartomissaat killilemeqassam-
mat.
Aningaasartuutit taamatut annertunemjussuat pissuti-
galugu ingerlaqqissagaanni inuussutissarsiutit tungaasi.
gut suliniutit upperineqarluarsinnaasut atugaasariaqar-
put. Ilaatigut tassaasinnaavoq aatsitassarsiomeq tunnga.
viusinnaasoq, kisiannili siunissami iluamik isumalluuti-
gissallugu suli naammanngitsoq. Inuussutissarsiutillu qa-
ngali ingerlanneqartutut ittut nutaat atugarisaat suli ajor-
put.
ISIGINEQARSINNAAPPUT kusanartutut landskarsip
naatsorsuutaasa inemerat. Tamatumali isumalluarfiginis-
saa mianersuutigisariaqarpoq. Sinneqartoorutit amerlas-
susaat naammanngillat isumalluarfigissallugit, Kalaallit
Nunaatalu niuerfiusup inuussutissarsiomermi tunngavis-
sai pitsaasut pigineqalemissaat suli ungasissorujussuu-
voq. Tamatumanilu landskarsip naatsorsuutai amerlisar-
neqarsimasut allannguutissaanavianngillat.
OPPUSTET REGNSKAB
LANDSKASSEN er kommet ud af 1996 med et flot
regnskab. Bundlinien fortæller, at der er et overskud på
502 millioner kroner, og det ser unægteligt storslået ud.
Men man skal passe på med at sammenligne regnskabet
med et traditionelt virksomhedsregnskab. Hjemmestyret
har nogle helt andre regnskabsprincipper, som viser et
overskud, der reelt ikke er realiseret. En del af overskud-
det skyldes nemlig indbetaling af tilgodehavender - i alt
329 millioner kroner - og det ville ikke have haft indfly-
delse på driftsresultatet i en normal virksomhed.
Disse indtægter kommer fra indfriede tilgodehavender
kommer fra Tele Greenland og KNI og udgør i alt 329
millioner kroner. Hertil kommer uforbrugte anlægsbevil-
linger på 92 millioner kroner, som overføres ubeskåret til
i år (se også side 10 og 11). Det vil sige, at det realisere-
de overskud er på 81 millioner kroner. Det er altså det, vi
selv - og bloktilskuddet fra Danmark - præsterer, hvis der
da ikke ligger andre hunde begravet, som forringer det
reelle resultat yderligere.
I en privat virksomhed har indfrielsen af gæld og til-
godehavender ingen indvirkning på resultatet, men alene
påvirke likviditeten. Det er dette billede, der er værd at
have for øje, når årets regnskab skal vurderes.
Tele Greenlands og KNI’s indfrielse af gæld til lands-
kassen betyder desuden manglende renteindtægter på 75
millioner kroner om året. De hentes til gengæld hjem
ved, at 294 millioner kroner er brugt til afvikling af hjem-
mestyrets gæld, heraf 90 millioner som førtidige indfriel-
ser. Det er der god forstand i, fordi der så spares en
nogenlunde tilsvarende rentebyrde.
HAR DET at inddrive gælden fra de to selskaber givet
overskud i år, så er det dog ikke en operation, der kan
gentages ud i al fremtid. Også næste år har selskaberne
gæld at betale, men en skønne dag holder det op. Så har
fie gjort rent bord, og så er der ikke flere penge at flytte
rundt på for at »pynte« på regnskaberne.
Heldigvis er det ikke hele overskuddet, der kommer
ind ad den vej. 173 millioner kroner er kommet ind på
mere »ærlig« vis - eller næsten, for de 92 millioner skyl-
des som sagt ikke forbrugte anlægsmidler, som overføres
til i år, øremærket til deres oprindelige formål.
Det har desuden pyntet på regnskabet, at skatter og afgif-
ter har givet 35 millioner kroner mere end budgetteret.
»NOGENLUNDE« er vel snarere prædikatet på Lands-
kassens regnskab. I alt fald er der grund til at tage afstand
fra de hurra-udtryk, der har været anvendt siden regn-
skabsforelæggelsen i sidste uge. Der skal nemlig ikke ret
meget til at vælte det.
Der er for eksempel en del usikre elementer, hvis man
ser lidt ud i fremtiden, for eksempel salget af papirfisk til
EU, som ganske vist er sikret frem til efter årtusindskif-
tet. Men hvem ved hvor længe, vi kan regne med den
indtægt. Den udgør hele 274 millioner kroner om året og
kan altså vælte hele læsset den dag, vi ikke mere kan få
aftalen hjem.
Så slemt går det måske ikke, fordi der sandsynligvis er
mere politik i den handel end forretning.
Den meget stramme økonomi, der skal være med til at
sikre gode resultater i fremtiden er desværre også en
spændetrøje for den økonomiske udvikling. Den gør
nemlig landskassen særlig afhængig af sine indtægter,
blandt fra afgiftsområdet, som på den anden side bærer
en del af skylden for det høje omkostningsniveau i lan-
det. Det bremser udviklingen, fordi det sætter grænser for
den fremtidige erhvervsudvikling.
Med det meget høje omkostningsniveua, skal der
meget overbevisende erhvervsinitiativer til for at klare
sig. Det kan være råstofområdet, som begrunder et vist,
men stadig meget spinkelt håb for fremtiden. Men nye
mere traditionelle er-hverv har dårlige kår.
GODT nok ser bundlinieresultatet på landskassens regn-
skaber flot ud. Men der er altså grund til at tage det med et
gran salt. Overskuddet er ikke tilstrækkeligt overbevisen-
de til at falde i svime over resultatet, og der er stadig langt
igen, før det gode erhvervsgrundlag, der skal begrunde for-
retningen i Grønland i fremtiden, er til stede. Og det ænd-
rer landskassens oppustede regnskaber ikke på.
Knud Sørensen
tunuarpoq
Sisamanngormat Knud Sørensen nalun-
naaruteqarpoq Inatsisartuni siulittaasuu-
nennini tunuarluni. Aappassaannik. Siu-
liani arfininngomerup unnukkuani siul-
lermeerluni arlaleriarluni tunuliaqutini,
Atassut nalunaarfigisaramiuk atorfim-
miniit tunuarluni, tiiganiarsimanermi
saqqummemerata kingomagut.
Knud Sørensenip aalajangemera tusa-
gassiutinut nalunaarutitut annguppoq,
tassanilu nalunaarutigaa.
- Aalajangerpunga Inatsisartut ataat-
simiinnerisa ulluisa aappassaanni, 2.
maj 1997 atuutilersumiit Nunatsinni
Inatsisartuni siulittaasutut atorfeqamin-
nit twmamiarlunga.
- Piffissami kingullermi mingunnar-
tutut eqqartomeqartamera pissutigalugu
eqqarsartaatsikkullu tatineqamera kiisa-
lu Inatsisartut tusaamaneqamerat eqqar-
saatigalugu tunuamiarlunga aalajange-
rsimavunga.
- Aalajangernerma oqaaseqarfigeq-
qinnissaa kissaatiginngilara tusagassiu-
tillu kaammattorlugit tamanna ataqqeq-
qullugu.
Issuaaneq naavoq.
Taamaalilluni Knud Sørerensenip tigaa-
niarsimanermini isumaqatigiissuteqarsi-
manermi kingunerisai malugai. Qanor-
piarlu pisoqarsimagaluarpalluunniit aa-
lajangemeruvoq eqqortoq.
AG-ip Inatsisartut upemaakkut ataat-
simiinnissaannut Knud Sørensenip pia-
reersarluni sulineratigut illersorpaa. Tas-
sami Naalakkersuisut amigartumik pia-
reersarnertik toqqortemiarlugu pisari-
aqanngitsumik pilliutigigajammassuk.
Imaanngilarli suliamut uunga attuu-
matillugu illersussagipput, Inatsisartut a-
taatsimiinnissaannik kinguartitsinermut
pisuutitassarsiorlunilu akisussaasussar-
siornermut atatillugu saqqummiunne-
qartumi.
Oqaaseqaatit »maajussaarutit« ima
»maajunnartiginngillat«, tassami Knud
Sørensen pineqartumut nammineq peqa-
taasimammat.
Knud Sørensens
trækker sig
Knud Sørensen meddelte torsdag, at han
trækker sig som landstingsformand. Det
var anden gang. Første gang var forrige
lørdag aften, da han efter at sagen om
verbal sexchikane var kommet frem,
gentagne gange meddelte sit bagland fra
Atassut, at han træder tilbage fra hvervet.
Knud Sørensens beslutning nåede
frem som en pressemeddelelse, hvori
han bekendtgjorde.
- Jeg har besluttet, at jeg med virkning
fra Landstingets 2. mødedag 2. maj
1997 træder tilbage som formand for
Grønlands Landsting.
- Jeg har truffet beslutningen efter i
den seneste tid at have været udsat for
svinske udtalelser og for et stort psykisk
pres samt af hensyn til Landstingets
omdømme.
- Jeg ønsker ikke at kommentere min
beslutning yderligere og henstiller til
pressen at respektere dette.
Citat slut.
Knud Sørensen har hermed endelig dra-
get konsekvensen af, at han har indgået
et forlig i en sag om verbal sexchikane.
Uanset hvad sagen helt håndgribeligt har
drejet sig om, så er det den rigtige
beslutning.
AG bakkede Knud Sørensen fagligt
op i sagen om forberedelserne til lands-
tingets forårssamling. Der var han nem-
lig ved at blive ofret uden grund for at
dække over landsstyrets manglende for-
beredelser.
Men det betyder ikke, at vi også bak-
ker ham op i forbindelse med den sag,
der meget ubelejligt blev bragt frem i
forbindelse med den almindelige mud-
derkastning om skyld og ansvar for
landstingssamlingens udsættelse.
De »svinske« udtalelser var ikke mere
»svinske« end den sag, Knud Sørensen
selv har hvirvlet sig ind i.