Atuagagdliutit - 29.04.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 32 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
1999-ip ukiaani timmisartoq
siulleq Qaanaamut missaaq
Taamaalilluni Nunatsinni kommunet avannarlersaat Kitaani angallannermut
ilaatinneqalisaaq
NUUK(KK) - 1.oktober
1999-imiit Grønlandsflyp
Dash-7-ii timmisartorsuillu
allat atorlugit Qaanaamut tim-
misartortoqarsinnaanngussaaq.
Taamaalilluni Avanersuar-
miut angallannerup tungaati-
gut akimmisaartinneqarun-
naassapput soorlu Pituffimmi
mittarfiup ukiut 50-ingajaat
Nunatsinni kommunet avan-
narlersaat taamaaliorsimagaa.
Inatsisartut upemaakkut a-
taatsimiinneranni, pilersaaru-
tigineqartutut majip aappaan-
ni pisussami, Naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Peter Grønvold
Samuelsen, Siumut, siunner-
suuteqamiarpoq mittarfiliorti-
temerup immikkoortuata aap-
paani Qaqortoq pinnagu Qaa-
naaq mittarfiuliorfigineqassa-
soq.
Érseqqissameqassaarli aa-
lajangiinerit taakku marluk
ima aaqqinneqassanngimma-
ta, Qaqortup Qaanaaq pisuu-
tittussanngorlugu mittarfissa-
raluaminnik tillittutut.
Qaqortumi mittarfissaq 166
millioninik akilik sipaamiu-
tigalugu sananeqartussaajun-
naarsimavoq, Kujaataani a-
ngallannerup ilusaata ataatsi-
mut nalilersomeqareemera-ti-
gut.
Qaanaap mittarfiliorfine-
qamissaata ilaatinneqaleme-
ranut pissutaapput kommunep
immikkut illuinnartumik
1953-ip kingoma innuttaasut
pinngitsaalisaallutik nuutsin-
neqamerisa kingunerisaat a-
merikamiullu timmisartuata
1968-imi nakkamera, taamaa-
lillunilu danskit naalagaaffiata
kommunep angallannikkut a-
jornartorsiuteqamerata qaa-
ngemeqamissaanut millioni-
nik arlalinnik ikiuinera.
Immikkoortup aappaani
aamma Paamiut Upemavillu
ilaatinneqarput.
Immikkoortumi siullermi
piviusunngortiterneqalerut-
tortumi Maniitsoq, Sisimiut,
Aasiaat Qaarsullu Uumman-
nap eqqaaniittut ilaatinneqar-
put.
Pingasut
periarfissaasinnaapput
Inuussutissarsiornermut, A-
ngallannermut Pilersuiner-
mullu Pisortaqarfik Qaanaa-
mi angallannerit ajomartorsi-
utaasa qaangemeqamissaan-
nut periusissarsiungaatsiarsi-
mavoq:
1) Qulimiguullit mittarfiat
sunik tamanik atortulik, 2) si-
oraaqqanik mittarfioreersup
allineqamera 3) nunap im-
mikkoortuani mittarfiliomeq.
Qaanaami qulimiguulinnut
mittarfiliomerup angallanneq
ullumikkumut naleqqiullugu
pitsanngortissagaluarpaa,
S-61-illi taama angitigisut
usitussusaannut killilimmut
sanilliutissagaanni timmiffis-
sat taama isorartutigitillugit
akisoorujussuussaaq.
Atorsinnaanngilaq!
Ujaraaqqanik mittarfioreer-
soq allissagaluaraanni taa-
maallaat killilimmik atome-
qarsinnaavoq Qaanaamullu
inunnik angallassinermi ator-
neqarsinnaassanani. Tassami
timmisartoq ujaraaqqanik
mittarfimmut minnissaa sioq-
qullugu tamatigorluinnaq Sta-
tens Lufthavnsvæsenimut a-
kuersissummik qinnuteqarlu-
nilu tigusisoqareersimasaria-
qarpoq.
Tinginermi milernermilu
aamma timmisartup illoqarfik
qulaattartussaavaa, ajutooto-
qassappallu kingunipiloqa-
rujussuarsinnaavoq. Taa-
maattumik ujaraaqqanik mit-
tarfiup allineqamerata ajor-
nerulersiinnassavaa, ullumik-
kummi inuit atortagaannik
qulimiguulinnut mittarfeqa-
reerpoq.
Atorsinnaanngilaq!
Akerlianilli nunap immik-
koortuani mittarfiliotoqassap-
pat Qaanaaq angallaffioreer-
sunut ukiuni makkunani an-
nertusarneqartunut, Uum-
mannami Upernavimmilu
mittarfiliornikkut, ilaatinne-
qalissaaq.
Qaanaamiit angalasut ukiut
tuusintillit paarlaannerisa ki-
ngoma Qimusseriarsuaq qu-
laallugu Kitaalu atuarlugu
angallannermi pingaarute-
qartunut soorlu Ilulissanut,
Kangerlussuarmut Nuum-
mullu pisinnaanngussapput.
Pituffimmi mittarfik taa-
maallaat Qaanaamut minnis-
sami ajomartorsiortoqartillu-
gu miffigineqartalissaaq,
Avanersuarmiullu Pituffimmi
mittarfiup atomeqamerani a-
jomartorsiutaasartut qaangis-
savaat.
Atorsinnaavoq!
Soorlu taaneqareersoq karsi-
mi Qaanaamut atugassanik a-
ningaasanik immikkoortitsi-
soqareemikuuvoq.
Januar 1968-imi amerika-
miut timmisartuata nakkame-
ranut atatillugu isertuiniamer-
suup, sioma danskit naala-
gaaffiat Qaanaami mittarfili-
ornissamut aningaasaleeqa-
taalluni komuninik 47 millio-
ninik akuersisippaa. Ukioq-
manna 20 million koruunit
tunniunneqassapput 1998-
imilu 27 million koruunit tun-
niunneqassallutik.
Inatsisartut 1997-imi Ani-
ngaasanut inatsisissami Qaa-
naami mittarfiliomissamut 10
million komunit immikkoor-
tissimavai: Ukioq-manna pi-
lersaamsiomissamut 1 milli-
on koruunit 9 million koruu-
nillu 1998-imi mittarfiliuin-
nissamut.
Taamaattorli apeqqutaasi-
mavoq, sunarpiaq Qaanaami
sananeqassanersoq.
Borgmester August Eipelli,
Siumut, nunap immikkoortui-
ni mittarfiliortiternerni im-
mikkoortut 1 aamma 2-tulli
»mittarfivimmik« sanasoqar-
nissaa naatsorsuutigiuarsima-
vaa.
Aningaasanulli inatsimmi
eqqaaneqartoq tassaavoq u-
jaraaqqanik mittarfik komu-
ninik 10 millioniinnarnik
Ullumikkut Qaanaami mittarfissap inissinneqarfigisinnaa-
saa ilimanamerpaaq tassaavoq, illoqarfiup qeqqata
avannaata-kitaaniittoq kilometerinik ataatsimiit marlunnut
ungasitsigisumiittoq.
Det er i dag mest sandsynligt, at landingsbanen i Qaanaaq
bliver placeret på et areal en til to kilometer nordvest for
bymidten.
akilik, tassalu Qaanaaq Inuus-
sutissarsiomermut, Angallan-
nermut Pilersuinermullu Pi-
sortaqarfik malillugu ullu-
mikkomit suli ajomerusumik
inissisimalissaaq.
Ullumikkulli nalomisoqan-
ngilaq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq Peter Grønvold Samuel-
senip Inatsisartunut inassuti-
gaa Qaanaami nunap immik-
koortuani mittarfiliortoqassa-
soq.
Misissueqqaarnerit
Tassa imaappoq mittarfissaq
Qaarsuni Uummannap eqqaa-
niittutut ujaraaqqanik sanaa-
julluni 900 meterisut takiti-
gissaaq.
Mittarfeqarfiit sanaartor-
nennut immikkoortortaqarfi-
ata, Inatsisartut Qaanaami
mittarfiliortitemerup immik-
koortuata aappaanni nunap
immikkoortuani mittarfilio-
toqarnissaa akuersissutigis-
sappassuk, augustimi Qaa-
naami misissueqqaarnerit aal-
lartissavai.
Ajomartorsiutaasorli tassa-
avoq, mittarfiup inissinneqar-
figisinnaasaanut periarfissat
sukumiinemsumik misissor-
neqarsinnaasut tunngavigi-
sassat ullumikkut ikippallaar-
neri.
Ilimanamerpaavorli mittar-
fiup illoqarfiup qeqqata avan-
naata-kitaani kilometerit ataa-
tsimiit marlunnut ungasitsi-
gisumi inissinneqarnissaa.
Inissinneqarnissaanulli peri-
arfissaq alla tassaavoq, nuna-
minertaq manissoq kuuit mar-
luk akomganniittoq sissamut
qanittoq illoqarfiup avannaa-
ta-kitaaniittoq kilometerinik
sisamaniit tallimanut ungasit-
sigisumiittoq.
Pilersaarusiomeq ukioq ta-
maat ingerlanneqarsinnaavoq
taamalilluni Qaanaami mittar-
fissap suliariumannittussarsi-
uunneqamera april 1998-imi
ingerlanneqarsinnaassaaq.
Tamatuma kingoma timmi-
sartoq siulleq ukiakkut 1998-
imi Qaanaamut missinnaalis-
saaq.
Det første rutefly lander i Qaanaaq i efteråret 1999
Dermed kan Grønlands nordligste kommune blive kobler til rutenetten langs hele Vestkysten
NUUK(KK) - Fra den 1. okto-
ber 1999 bliver det muligt at
flyve med Grønlandsflys
Dash-7 og andre store rutema-
skiner til Qaanaaq.
Dermed kan Avanersuaq på
trafikområdet frigøre sig for den
amerikanske spændetrøje, som
Thule Air Base i snart et halvt
århundrede har iklædt Grøn-
lands nordligste kommune.
På Landstingets forårssam-
ling, som efter planen begyn-
der på fredag den 2. maj, vil
landsstyremedlemmet for tra-
fik Peter Grønvold Samuel-
sen, Siumut, fremlægge et for-
slag om at slette Qaqortoq og
indsætte Qaanaaq i 2. etape af
de regionale landingsbaner.
Det skal understreges, at de
to afgørelser ikke med rime-
lighed kan sammenkædes på
en måde, så Qaqortoq kan be-
skylde Qaanaaq for at have
stjålet sin lufthavn.
Lufthavnen i Qaqortoq til
166 millioner kroner er blevet
sparet væk i forbindelse med
en samlet vurdering af trafik-
strukturen i Sydgrønland.
Qaanaaq er blevet tilføjet på
listen på grund af kommunens
helt specielle situation efter
tvangsforflyttelsen i 1953 og
det amerikanske flystyrt i
1968, som har udløst et mil-
liontilskud fra den danske stat
som hjælp til en løsning af
kommunens trafikproblemer.
2. etape omfatter desuden
Paamiut og Upemavik.
1. etape, som er i fuld gang
med at blive virkeliggjort,
omfatter Maniitsoq, Sisimiut,
Aasiaat og Qaarsut ved Uum-
mannaq.
Tre muligheder
- en løsning
Direktoratet for Erhverv, Tra-
fik og Forsyning har ganget
og divideret på tre forskellige
muligheder for løsningen af
trafikproblemerne i Qaannaq:
1) En fuldt udbygget heli-
kopterlandingsplads, 2) en
udvidelse af den eksisterende
grusbane og 3) en etablering
af en egentlig regional lan-
dingsbane.
• En helikopterlandingsplads
i Qaanaaq vil givetvis forbed-
re regulariteten i forhold til i
dag, men driften af S-61 heli-
kopterne vil, sammenholdt
med den begrænsede kapaci-
tet disse store helikoptere har
på de lange distancer, være
overordentligt kostbar.
Du’r ikke!
Selv en udvidelse af den
eksisterende grusbane vil kun
kunne udnyttes i en meget be-
grænset omfang, og der vil
ikke være muligt at drive rute-
flyvning til Qaanaaq. Hver
eneste gang et fly skal lande
på den udvidede grusbanen,
skal der forinden være søgt og
modtaget en tilladelse fra Sta-
tens Lufthavnsvæsen.
Ved start og landing vil
maskinerne desuden overfly-
ve byen, og det vil i tilfælde af
en ulykke kunne få katastrofa-
le følger. En udvidelse af
grusbanen vil derfor stille
distriktet endnu dårligere end i
dag, hvor der i det mindste er
helikoptertrafik på rutebasis.
Du’r ikke!
Etableringen af en regional
landingsbane vil til gengæld
kunne binde Qaanaaq direkte
til det eksisterende rutenet,
som bliver udbygget i disse år
i Nordgrønland med etable-
ring af landingsbanerne i
Uummannaq og Upemavik.
Rejsende fra Qaannaq kan
efter årtusindeskiftet flyve
over Melville Bugten og føl-
ge Vestkysten ned til trafik-
knudepunkter som Ilulissat,
Kangerlussuaq og Nuuk.
Thule Air Base vil alene få
rollen som alternativ bane til
landingsbanen i Qaanaaq, og
Avanersuaq vil blive frigjort
fra alle de ulemper, der har
været forbundet med brugen af
amerikanernes Thule Air Base.
Det du’r!
Penge i kassen
Der er som nævnt allerede
penge i kassen, øremærket
Qaanaaq.
Hemmelighedskræmmeriet
omkring det amerikanske fly-
styrt i januar 1968 fik sidste år
den danske stat til bevilge 47
millioner kroner til medfinan-
siering af en lufthavn i Qaa-
naaq. 20 millioner kroner fal-
der i år, 27 millioner kroner
falder i 1998.
Landstinget har på Finans-
loven 1997 afsat 10 millioner
kroner til etablering af en lan-
dingsbane i Qaanaaq: Een mil-
lion kroner til projektering i år,
og ni millioner kroner til den
egentlige etablering i 1998.
Det har imidlertid været et
åbent spørgsmål, hvad der i
det hele taget ville blive
anlagt i Qaanaaq.
Borgmester August Eipe,
Siumut, har hele tiden regner
med en »rigtig« lufthavn i lig-
hed med de andre projekter i
1. og 2. etape af de regionale
landingsbaner.
Finansloven taler imidlertid
om en »grusbane« til kun 10
millioner kroner, og så vil
Qaanaaq ifølge Direktoratet
for Erhverv, Trafik og Forsy-
ning blive endnu dårligere
stillet end i dag.
En række møder, blandt an-
det mellem Økonomiudvalget
i Avanersuaq og landsstyret
forstærkede intrykket af, at
parterne talte forbi hinanden,
når de snakkede landingsbane
i Qaanaaq.
Denne usikkerhed er i dag
borte.
Landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen indstil-
ler til Landstinget, at der bli-
ver etableret en regional lan-
dingsbane i Qaanaaq.
Forundersøgelser
Rent praktisk bliver der lige
som i Qaarsut ved Uumman-
naq tale om en grusbane på
900 meter.
Grønlands Lufthavnsvæsen
anlægsafdeling vil, hvis Lands-
tinget godkender forslaget om
at indarbejde Qaanaaq i 2. eta-
pe af de regionale landingsba-
ner, indlede forundersøgelserne
i Qaanaaq til august.
Problemer er, at grundlaget
for at udvælge mulige placerin-
ger til en nærmere undersøgel-
se i dag er meget sparsomt.
Det er dog mest sandsynligt,
at landingsbanen bliver pla-
ceret på et areal een til to ki-
lometer nordvest for bymidten.
En alternativ placering er det
flade terræn mellem to elve fire
til fem kilometer nordvest for
byen tæt ved kysten.
Projekteringen kan foregå
vinteren over, så licitationen
på landingsbanen i Qaanaaq
holdes i april 1998.
De første rutefly kan der-
efter lande i Qaanaaq i efter-
året 1999.
ASS J FOTO: LOUISE-INGER KORDON