Atuagagdliutit - 29.04.1997, Qupperneq 9

Nr. 32 • 1997
9
Qaanaamut tinimisartuussisarnermi ukiaq 1999
aallamerfigalugu Pituffimmi mittarfik sillimmatitut
taamaallaat atomeqalissaaq,
Fra efteråret 1999 vil Thule Air Base kun fungere
som reservebane for beflyvningen af Qaanaaq.
Mittarfiit ujaraaqqanik
qallersuusemeqartussat
Qaanaami Qaarsunilu sananeqassapput 900
meterinik takissuseqartussat. Qaanaami
sananeqartussap anmgaasartassaasa
amerlanersaat pissarsiarineqareersut
NUUK (KK) - Sioma uki-
akkut aningaasatigut mis-
singersuusiomermi paasi-
neqarpoq Qaanaami mittar-
filiassaq 87 millioner koru-
uninik akeqassasoq.
Aningaasat taakku ator-
lugit mittarfik ujaraaqqanik
qallersuuserneqarsimasoq
900 meterinik takissuse-
qartoq sananeqassaaq, ilaa-
tigut miffigineqarsinnaas-
salluni Grønlandsflyp tim-
misartuinit Dash-7-init.
Mittarfiup taassuma assis-
saa Qaarsuni Uummannap
eqqaaniittumi maannakkut
sananeqalerpoq.
Inuussutissarsiomermut,
Angallannermut Pilersuiner-
mullu Pisortaqarfik nalilii-
voq, aningaasat atomeqar-
tussat 10-15 millioner koru-
uninik ikilineqar-sinnaasut;
timmisartuussinermut akor-
nutaasussaanngitsumik.
Qaanaami mittarfiliassaq
illoqarfimmut qaniltumi sa-
naneqassaaq, taamaattumik
mittarfiup illorsuartassaasa
minnerutillugit sananeqar-
nerisigut 9 millioner koruu-
nit sipaarutaasinnaapput,
taarsiullugulu atomeqarsin-
naallutik Qaanaami illorsuit
pigine-qareersut.
2 millioner koruunit mis-
saat aamma sipaameqarsin-
naapput KNI timmisartut
orsussaannik tu-niniaasin-
naasuuppat.
Nunallu immikkoortuini
mittarfissat atortorissaaru-
tissaannik akisuunik pisi-
nermut atatillugu Qaanaaq
ilanngunneqarsinnaasuuppat
aamma 2 millioner koruunit
missaat sipaarutaasinnaas-
sapput.
Naalagaaffik neriorsue-
reersimavoq 47 millioner
koruuninik akiliinissaminik.
Qaanaami angallan-nerup
aaqqiivigineqarnissaanut
landskarsi 10 millioner ko-
ruuninik atugassanngortitse-
reersimavoq. Sanaartomis-
samilu 87 millioner koruu-
ninik akeqartussami 10-15
millioner koruunit sipaa-
mtaasinnaappata, taava inat-
sisartut immikkut tapiissuti-
gisinnaassavaat taamaallaat
15-20 millioner koruunit.
Taamaattumik naalak-
kersuisunut ilaasortap Pe-
ter Grønvold Samuelsen-ip
inatsisartunut siunnersuu-
tigaa, Mittarfeqarfiit sa-
naartortitsiviat ukioq man-
na Qaanaami mittarfilior-
nissamik pilersaarusiorluni
aallateriissasoq, taamaalil-
luni mittarfik atomeqarsin-
naaleqqullugu 1. oktober
1999-imi.
900 meter grusbaner i
Qaanaaq og Qaarsut
De fleste penge til Qaanaaq er
allerede hjemme
NUUK(KK) - Et overslag
fra sidste efterår siger, at en
regional landingsbane i
Qaanaaq vil koste 87 mil-
lioner kroner.
For disse penge får man
en 900 meter grusbane, som
er i stand til at modtage for
eksempel Grønlandsflys
Dash-7 maskiner. En lig-
nende landingsbane er for
øvrigt i denne tid ved at bli-
ve etableret i Qaarsut ved
Uummannaq.
Det er Direktoratet for
Erhverv, Trafik og Forsy-
nings vurdering, at dette
beløb kan reduceres med 10
til 15 millioner kroner;
uden det går ud over be-
flyvningen.
Landingsbanen kommer
til at ligge meget tæt på
Qaanaaq, og derfor kan der
spares ni millioner kroner
ved at bygge mindre luft-
havnsbygningen og i stedet
anvende de eksisterende
muligheder i Qaanaaq.
Der kan også spares et
par millioner kroner, hvis
KNI vil sælge jetbrændstof.
Yderligere et par millio-
ner kroner kan spares, hvis
Qaanaaq bliver medtaget,
når der skal købes kostbart
udstyr til de øvrige regiona-
le lufthavne.
Staten har allerede givet
tilsagn om at betale 47 mil-
lioner kroner. På landskas-
sen er der allerede afsat 10
millioner kroner til en tra-
fikløsning i Qaanaaq. Når
der så kan spares 10 til 15
millioner kroner på projek-
tet til 87 millioner kroner, ja
så skal Landstinget kun yde
en ekstrabevilling på 15 til
20 millioner kroner.
Derfor indstiler landssty-
remedlem Peter Grønvold
Samuelsen til landstinget,
at Grønlands Lufthavnsvæ-
sens anlægsafdeling alle-
rede går i gang med at pro-
jektere landingsbanen i
Qaanaaq i år, så banen kan
tages i brug den 1. oktober
1999.
GRØNLANDSPOSTEN
Kunnak hmniutiinnarpoq
Maannakkut atuarfinni siulersuisut ilinniartitsisunik
atorfinitsitsisinnaalerput
NUUK(KK) - Atuarfeqamer-
mut Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Konrad Steenholdt,
Atassut, Inatsisartut upemaa-
mi ataatsimiinneranni talli-
manngomermi 2. april, aallar-
tittussami atuarfmnut Inatsi-
sartut peqqussutaannik nutaa-
mik saqqummiussiguni tunni-
utiinnassaaq.
Maannakkummi Inatsisar-
tut peqqussutaanniittut pi-
ngaaruteqarluinnartut ukiuni
pingasuni kinguartinneqarta-
riaarupput, taamaallaalli aku-
erineqarsinnaasumik nassaar-
toqamissaata tungaanut....
Kommunenun'a iluarsar-
tuuteqqinnissaannut Ataatsi-
miititaliarsuup 1994-imi atu-
arfeqamerup aqunneqamerata
allanngortinneqarujussuamis-
saa siunnersuutigigaa.
Atuarfinni suleqataasut ta-
marmik, ingammik atuartut,
angajoqqaat ilinniartitsisullu
kisianni aamma kommunal-
bestyrelset Inatsisartunullu
ilaasortat, atuarfinni siuler-
suisut nutaat, tassani angajoq-
qaat amerlanerussuteqarput,
sapinngisaq tamaat atorlugu
amerlasuunik aalajangiisaler-
nissaannut isumaqataasut.
Tassaavorlu ilarsua tum-
maatsiullugu qanimut aqutse-
qataaneq.
Taamaattumik kommuneni
atuarfinnillu atuisuni pakat-
sisoqangaatsiarpoq Konrad
Steenholdtip sioma ukiakkut
atuarfmnut Inatsisartut peq-
qussutissaattut siunnersuut nu-
taaq tusamiaatitsissutigim-
magu.
Kinguartitsineq
Tassami Konrad Steenholdtip
siunnersuutaata peqqussum-
miittut pingaaruteqartut ukiu-
ni pingasuni kinguartitippai.
Peqqussutip annertuner-
paartaa Konrad Steenholdtip
isumaa malillugu ukioq-man-
na 1. august, qanittumi Inatsi-
sartuni akuersissutigineqas-
sappat, atuutilertussaagaluar-
poq kisiannili atuarfinni siu-
lersuisut ilinniartitsisunik atu-
arfiullu pisortaanik atorfinit-
sitsisinnaallutillu soraarsitsi-
sinnaanerat, aatsaat ukiut pi-
ngasut qaangiuppata augusti-
mi 2000-imi atuutilertussaa-
galuarpoq.
Tamannalu Konrad Steen-
holdtip kamaatigineqangaat-
siarpaa.
Ingammik kommunet,
kommunet kattuffiat, KANU-
KOKA siuttoralugu peqqus-
sutip pikkunaallisinneqamera
iluarinngitsupilussuuaat.
- Atuartut angajoqqaavi
ima inersimatigileriinnginna-
mik allaat ilinniartitsisunik
atuarfiillu pisortaannik meeq-
qamik ilinniartsits'isussaannik
atorfinitsitsisarneq akisus-
saaffigilersinnaallugu, kom-
munet kattuffiata siulittaasuat
Edvard Møller, aperivoq.
Tamarmik piareerpata
Inatsisartut peqqussutaanni,
Konrad Steenholdtip Inatsisar-
tuni saqqummiussassaani, atu-
arfiit siulersuisui 1. august 1997
aallamerfigalugu ilinniartitsisu-
nik atuarfiillu pisortassaannik
atorfinitsitsillutillu soraarsitsi-
sinnassanngikkallarput.
Pisinnaatitaalemissarli Naa-
lakkersuisut kommuninik 18-
iusunik atuarfinni siulersuisut
pisinnaatitaalemissaannut tun-
niussinissap pingaamteqartup
piffissamik isumaqatigiissute-
qamissaasa tungaanut kingu-
artinneqassaaq.
- Taamatut allanngortitsi-
nitsinni qulakkiissavarput
tunniussinissaq aatsaat pis-
sammat, illuatungeriinnit ta-
manit pissusissamisoorsori-
narsippat, Konrad Steeholdt
erseqqissaavoq.
Akerlianilli Naalakkersui-
sut uppemarsassavaat, tunni-
ussinissap sukkanerpaamik
pinissaa imminulli illersorsin-
naasumik pisariaqarpoq.
Isumaqatigiipput
Konrad Steenholdtip kommu-
neni taakkunani 18-iusuni
isumaqatigiinnissaq- pisus-
saatitaanerlu pingaartippai:
- Atuarfiimmi siulersuisui-
nut atorfinitsitsisinnaaneq
tunniunneqassapput tamanna
tunngaviusariaqarpoq, tassa
kommunet ataatsimoorlutik
Naalakkersuisut kommuneni
tamani ilinniartitsisunik atu-
arfiillu pisortassaannik atorfi-
nitsitsisinnaanermut pisus-
saaffii tigussappatigit.
Tassa Konrad Steenholdtip
kissaatiginngilaa, kommunet
anginerit kisimiillutik ingerla-
nissaat soorlu assersuutigalu-
gu, ilinniartitsisunik atuarfiil-
lu pisortassaannik ininik- a-
tortunillu pitsaasunik peqar-
nertik tunngavigalugu pileri-
LANDSTINGET
saarisinnaanerat.
Ullumikkut isertugaanngi-
laq nunaqarfiit isorliunerusul-
lu ilinniartitsisunik atuarfiillu
pisortaannik pisariaqartita-
minnik pissarsinissaminnut
ajomartorsiortorujussuunerat.
Tamatumunnga pissutaasut
ilagaat, tamakkunani atuarfip-
passuit ilinniartitsisullu iner-
passuisa ajorpallaameri. Uki-
uni aggersuni atuarfinnik nu-
tarterinemut ataatsimut katil-
lugit 1 milliard koruunit ator-
neqartussaapput.
Tamaattumik Konrad
Steenholdtip aamma erseq-
qissarpaa, siunissami Naalak-
kersuisut isumaqatiginninni-
arumaartut, tamaalillutik
kommunet pisuujunerit kom-
munenut piitsuunerusunut
akigissaartitsinerunissaannik
periarfisseqqunagit.
Imaassinnaanngilarmi atu-
arfiit ilaat isorliunerusuniittut
ilinniartitsisussamik affaat
amigaatigissagaat uffa illo-
qarfiit anginerit atuarfii ilinni-
artitsisut akornanni kikkul-
luunniit toqqarsinnaagaat.
Apeqqutaaginnartorliuna
peqatigiilluni nukissarineqar-
tut Nunatsinniittut, aamma
ilinniartitsoqarnerup iluani,
agguataamissaat.
Skole-Konrad er på tilbagetog
Nu er der længere dato på skolebestyrelsernes ret til at ansætte lærerne
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemmet for folkeskolen
Konrad Steenholdt, Atassut,
vil være på tilbagetog, når
han på Landstingets forårs-
samling, som starter fredag
den 2. april, fremlægger en ny
landstingsforordning for fol-
keskolen.
Nu er de vitale dele af
landstingsforordningen ikke
længere udskudt i tre stive år,
men kun til der er fundet en
fornuftig løsning på dem...
Der var Kommunalreform-
komissionen, som i 1994 for-
slog en markant ændring af
folkeskolens styrelse.
Alle aktører i folkeskolen,
især elever, forældre og lære-
re, men også kommunalbe-
styrelserne og Landstinget
var helt med på ideen om at
lægge så mange beslutninger
som muligt ud til de nye sko-
lebestyrelser, hvor forældrene
har flertal.
Det er nærdemokrati, så det
batter.
Stor var derfor skuffelsen
hos kommunerne og brugerne
af folkeskolen, da Konrad
Steenholdt sidste efterår send-
te sit forslag til en ny lands-
tingsforordning til folkesko-
len til høring.
Udsættelse
Konrad Steenholdts forslag
udskød nemlig centrale dele
af forordningen i tre år.
Langt størstedelen af for-
ordningen skulle ifølge Kon-
rad Steenholdt træder i kraft
den 1. august i år, hvis den
om kort tid bliver vedtaget i
Landstinget, men skolebesty-
relsernes kompetence til at
ansætte og afskedige lærerne
og skolelederen skulle første
træde i kraft tre år senere til
august 2000.
Det udløste en storm af vre-
de over Konrad Steenholdts
hoved.
Især kommunerne med de
grønlandske kommuners
landsforening, KANUKOKA
i spidsen var særdeles util-
freds med denne udvanding
af forordningen.
- Er forældrene til skolens
elever ikke modne til at påta-
ge sig ansvaret for at ansætte
de lærere og skoleledere, som
skal undervise deres egne
børn, spurgte formanden for
kommunernes landsforening
Edvard Møller.
Når alle er klar
I den landstingsforordning,
som Konrad Steenholdt nu
fremlægger i Landstinget, vil
skolebestyrelsernes kompe-
tence til at ansætte og afskedi-
ge lærerne og skoleinspektø-
ren heller ikke straks begynde
den 1. august 1997.
Nu skal kompetencen imid-
lertid kun udskydes i den tid,
som det taget landsstyret at
indgå en samlet aftale med de
18 kommuner om tidpunktet
for overdragelsen af denne
væsentlige kompetence til de
nye skolebestyrelser.
- Med denne ændring sikrer
vi, at overdragelsen først sker,
når det er hensigtsmæssigt for
alle parter, understreger Kon-
rad Steenholdt.
- Landsstyret kan til gen-
gæld garantere, at overdragel-
sen ske så hurtigt som muligt,
men det skal ske på en for-
svarlig måde.
Fælles fodslag
Konrad Steenholdt lægger
stor vægt på fælles fodslag -
og forpligtigelser hos de 18
kommuner:
- Det er en forudsætning i
det hele taget for at overdrage
ansættelseskompetencen til
skolebestyrelserne, at kom-
munerne i fællesskab overta-
ger landsstyrets forpligtigelse
til at ansætte lærere og skole-
ledere i alle kommuner.
Konrad Steenholdt ønsker
altså ikke et sololøb fra de
store kommuner, som for
eksempel kan lokke lærere og
skoleledere med gode under-
visningslokaler og -materia-
ler.
Det er i dag ingen hemme-
lighed, at bygder og yderdi-
strikter har meget svært ved at
rekruttere det nødvendige an-
tal lærere og skoleledere. En
af grundene er den meget rin-
ge standard på mange skoler
og lærerboliger i disse områ-
der. I alt skal der bruges en
milliard kroner til renovering
af folkeskolerne i de kom-
mende år.
Derfor understreger Kon-
rad Steenholdt også, at lands-
styret også i fremtiden vil
sætte sig på forhandlingsret-
ten, så de rige kommuner ikke
får mulighed for at overbyde
de fattige kommuner.
Det nytter ikke, at nogle
skoler i yderdistrikterne
mangler halvdelen af deres
lærere, mens de store by-
skoler kan vælge og vrage
mellem lærerne.
Det drejer sig i sidste ende
om en solidarisk fordeling af
de ressourcer, også indenfor
lærerkræfterne, som er til
rådighed i dagens Grønland.