Atuagagdliutit - 01.05.1997, Page 2
2
Nr. 33 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
JUdglvei^^„
Suliffeqarfik immlnut plglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Be9tyr8lSe ..............
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaftissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarlia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssuisuuneqarlik 1
Chatradaktlon^^^^^^^J
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Moller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
J
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Oeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josef sen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslflissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqameq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaariugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassilvik/Esklmo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
PE00USERLUNNE0 POLmKILU
POLITIKERIT TASSAASSAPPUT sumilluun-
niit ajortuliuuteqarsimanngitsussat. Malitassaq
tamanna ajunngilluinnarpoq, aamma Kalaallit
Nunaanni atugarput. Taamaattumik qinigaasin-
naassuseq pillugu ataatsimiititap kommunalbe-
styrelsinut ilaasortanngortut iliuuseqartarsimane-
rat misissuiffigisimavaa (quppemeq 7 aamma
atuaruk).
Ilaasortanngortut 19-it annerusumik minneru-
sumilluunniit ajortuliuuteqarsimapput. Ajortulia-
at piniamermik maleruagassanik unioqqutitsi-
nermiit anngiortumik eqqusseriamerupput. Ilaa-
sortanngortut sisamat ima ajortuliorsimatigipput,
allaat qinigaasinnaassuseq pillugu ataatsimiititap
isigisimallugit kommunalbestyrelsinut ilaasortas-
satut pikkunnanngitsutut.
Kommunalbestyrelsinut ilaasortat ajortuliorsi-
maneri ukiut tallimat qaangiuppata pineqaatissin-
neqarnermiit pisoqalisoorlutik atorunnaarsin-
naapput imaluunniit ukiut pingasut qaangiussi-
massallutik »pinerluttuliornermi inatsisit tunnga-
vigalugit pineqaatissinneqarsimassanatik«.
Inatsisit periarfissiipput pinerluuteqarsimasut
allat pineqartamerat assigalugu pineqarsinnaassa-
sut, ukiut arlallit qaarigiunnerisigut ajortulioqqis-
simanngikkunik, taamalu uppemarsarlugu inuit
akornanni inooqataaqqilemissaq sapersimanagu.
Tamanna tunngaviuvoq Kalaallit Nunaanni pi-
nerluttulerinermi inatsimmut.
Ilaatigut tamanna pissutaavoq Jens Napaattoq
Illoqqoortoormiuni borgmesterinngorsinnaam-
mat, taamalu »utertillugu akilersorsinnaalerlugu«
1980-ikkunni pinerluttulerinermi inatsisinik an-
nertuumik unioqqutitsisimanini. Maannakkulli
qinersisartunit tatigineqalersimavoq illoqarfim-
milu annertuumik ataqqineqalersimalluni, taama-
lu innuttaasunik sapinngisaq tamaat sullissisin-
naalersimalluni.
Allalli taamatut ataqqineqalersimanngillat,
qinigassanngortillutillu annertuumik akomutissa-
qaraluarlutik.
PEQQISSAARTUMIK unneqqarissumillu peria-
aseqamerit tunngaviussapput politikerip suliami-
nik ingerlatsisinnaaneranut. Politikeri qinersisar-
tut oqaaseqartartoraat, taamalu qinersisartut suli-
assiissutaasa isumaginissaannik suliaqartariaqar-
luni.
Taamaattumik pisariaqarluinnarpoq politikerip
tatigineqarsinnaanera, taamalu allat assigalugit
inatsisinik malinninniarsinnaanera. Politikeri
imigassanik anngiortumik eqqusseriartartoq, iki-
aroomartumik tuniniaasartoq imaluunniit allatut
sakkortuumik pinerluuteqarsimasoq tatigineqar-
sinnaanngilaq, politikikkut sulinermi atorsinna-
anngilluinnagarput.
Tatiginassuseq tunngavigalugu ingerlatsisussa-
nik nunami maani toqqaasameq ajomartorsiutigi-
sarparput. Ukiut ingerlaneranni aningaasanik
peqquserluuteqartamerit arlalissuit misigisarsi-
mavavut. Isumaqartoqartarpoq peqatigiiffimmut
siulittaasunngoraanni ajunngitsorsiassanik pis-
sarsisoqassasoq aningaasanillu ilunaaruteqarto-
qassasoq. Aningaaserivippassuit ukiut ingerlane-
ranni imaarneqartarsimapput, kattuffippassuami-
lu peqquserluuteqartamerit ullut tamarluinnanga-
jaasa pisarsimapput.
Nuna tamakkerlugu kattuffiit katerisimaamer-
mi ilassinnissutissanik aningaasaaterpassuaqar-
tarsimapput, nammineerlunili atomeqartarsima-
sunik, ilassinnissutissallu aamma naalakkersuisut
akornanni atomeqartarsimanerat - siomagut -
isomartorsiomermut pissutaasarsimapput.
Pissutsinik isiginninneq - imaluunniit ileqqo-
rissaameq - kattuffmni peqatigiiffinnilu sulisunut
isumaginninnissamik tatiginnilluni tunniunneqar-
simasoq akomuteqarpoq. Periusitoqqalli taamaa-
tinnissaat ajomakusoortuuvoq, pingaartumik po-
litikerit imigassarpassuamik nassarlutik anngior-
tumik eqqusseriartarpata, taamalu pissutaaqataal-
lutik inuit allat ajortuliorumasamerannut.
INNUTTAASUT, qinigassanngortittut ungasin-
ngitsukkut pineqaatissinneqarsimasut imaluunnit
pinerluuteqarnermik nassuemtiginnissimallutik
suliassanngortinneqarsimasut politikeritut piuk-
kunnanngillat. Qujanartumillu taamaattut qini-
gaasinnaassuseq pillugu ataatsimiititamit tunuar-
tinneqartarput. Taamaalilluni qulamaameqarsin-
naasarpoq inuit torersumik inuunillit politikeritut
toqqameqartamerat.
Pissutsillu taamaattussaapput. Politikerimmi
tassaanngillat siuttut imaluunniit nuannaartori-
nartut. Aamma allatulli sulisartuupput, sulineran-
nilu pisariaqartinneqarpoq innuttaasunit, inatsi-
siliomermit unneqqarissaamissamillu ataqqi-naa-
teqarnissaat.
Taamaattumik pilersinneqarsimavoq qinigaa-
sinnaassuseq pillugu ataatsimiititaq. Allatut isi-
ginnissinnaaneq innuttaasut isumagisassaraat.
PLAT OG POLITIK
POLITIKERNE SKAL VÆRE uden last og
dadel. Det er en udmærket regel, og den bruger vi
også i Grønland. Derfor har valgbarhedsnævnet
kigget de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer
efter i sømmene (læs også side 7).
I alt 19 medlemmer havde mere eller mindre
snavs med sig fra den nærmeste fortid. Det var alt
fra overtrædelser af fangstbestemmelser til regu-
lært smugleri. Fire nyvalgte medlemmer har
været så slemme, at valgbarhedsnævnet har er-
klæret dem uværdige som kommunalpolitikere.
For kommunalbestyrelsesmedlemmer er der en
forældelsesfrist på fem år fra den endelige dom
eller tre år for at være »undergivet en kriminal-
retslig foranstaltning«.
Lovgivningen giver mulighed for, at kriminel-
le får lige vilkår med andre, når de efter nogle år
har holdt sig på måtten og dermed bevist, at reso-
cialiseringen har været en succes. Det er hele
meningen med den grønlandske kriminallov.
Det har blandt andet betydet, at Jens Napaattoq
i Illoqqortoormiit, der nu bliver borgmester, kan
begynde at betale af på den »gæld«, han stiftede,
da han i 1980’eme gjorde sig skyldig i en alvor-
lig kriminallovsovertrædelse. Men nu har han
vælgemes tillid og har opnået betydelig agtelse i
byen og er parat til at klø på for den og for sam-
fundet.
Men andre har ikke opnået den status og stille-
de op til valget med »lig i lasten«.
ORDENTLIGE og redelige holdninger er en for-
udsætning for, at en politiker kan varetage sit job.
Han eller hun er vælgernes talsmand og skal
udføre det arbejde, han har indgået en aftale med
dem om.
Derfor er det helt nødvendigt, at politikeren er
til at stole på, og at han overholder loven som alle
andre. En politiker, der smugler spiritus, handler
med hash eller begår andre alvorlige forbrydelser,
er en skidtsak, som vi ikke kan bruge i det politi-
ske arbejde.
Vi har haft en kedelig tradition med forvaltnin-
gen af tillidshverv her i landet. Der har gennem
tiden været en lang række tilfælde af misbrug af
betroede midler. Blev man formand for en fore-
ning, så var det ensbetydende med frynsegoder
og økonomisk udbytte. Mange kasser er i tidens
løb blevet lænset, og regulært svig har i mange
organisationer næsten hørt til dagens orden.
Flere landsorganisationer har haft bugnende
repræsentationskonti, som er brugt til privatfor-
brug, og helt ind i landsstyrets rækker har mis-
bruget med repræsentationskontiene - i alt fald
tidligere - givet anledning til kritik.
Det er holdningen - eller moralen - hos disse
betroede organisations- og foreningsfolk, der er
noget galt med. Men traditioner er svære at kom-
me til livs, især når politikerne går foran gennem
tolden med dokumentmappen fuld af spiritus, og
dermed bidrager til at legalisere det.
MENNESKER, der stiller op til valg med en
nogenlunde frisk dom over hovedet eller en ver-
serende sag om en vedkendt forbrydelse, egner
sig ikke som politikere. Og de risikerer heldigvis
at blive vraget af valgnævnet. Det giver en god
sikkerhed for, at det er ordentlige mennesker, der
påtager sig jobbet.
Og det skal det også være. Politikere er nemlig
ikke bare frontfigurer og idoler. De er også arbej-
dere, og deres arbejde kræver respekt for borger-
ne, for lovgivningen og for ret og rimelighed.
Det er derfor, vi har valgnævnet. Resten af sor-
teringen er vælgernes opgave.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN