Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 2
2
Nr. 37 • 1997
<; KfIM. A > IHl'll- LI
M
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Sullffeqarflk Immlnut plglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
—
j
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
j
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk
Chefredaktion
-mmÅ
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
__J
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Klelnschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
JCorresgondenter^
J
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslllaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniusslffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion I
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia I
Jsz_________Z________________I
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^Atuajassiivlk/Eskjmo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
SIANIILLIORNERIT
AKERLERIINNIK isummemerit aallaavigigaanni
pilersaarusiomeq ajomakusoorpoq. Assersuutigalu-
gu piariillisaaneq ajomakusoorpoq aappaatigut suli-
aqarfiit ilaat ataatsimoortikkaanni pitsaanerusussaa-
galuit illoqarfinnut siammartiutigalugit. Assigiin-
narpaa akerleriinnik iliuuseqamerit.
Ukiut 20-t kingulliit Nunatsinni misilittakkagut
ilinniutigeqaagut. Namminersomerulemerup eqqu-
tereemerata kingoma pisortat suliffeqarfii pitsaasu-
mik ingerlanissaat qanoq iliuuseqarfiginiarlugit pi-
lersaarusioqaagut, soorlu Proeks, KTU, KGH, KNI
qanorlu ateqarsimagaluamersut. Sinerissami illo-
qarfinnut siammarterinermi illoqarfikkaani sulias-
saqartitsiniamermullu politikkeqalerpoq nunatsinni
tamanungajak nuannaarutaasumik. Suliffiit qitiusu-
mik aqunneqaraluartut siammameqarput, tamanut
»iluaqutissanngorlugit«.
Aningaasarpassuamilli akeqarput, aningaasaqar-
nermullu nassatai Nunutta aningaasaqarneranut siu-
ariarnissamullu ima kigaallititsigaat ullumikkut
paasiuminaallutik. Silatusaarnerusimagaluarutta
ineriartortitsinissaq aallartisartussaagaluagarput
ineriartornermut naleqqiullugu Nunarput kinguari-
arpoq.
Pissartatulli aallartinnissaq ajomarpoq. Sungiu-
sartoqartariaqarpoq, ilinniartoqartariaqarpoq kuk-
kusaqataaqqaarlunilu. Siunissamut pilersaarusiussa-
gaanni misilittakkat pitsaaqaat. Kukkusarnerit nali-
lemeqarsinnaanngitsumik pitsaaqutaappput, eqqor-
tumik isummerniassagaanni, iluaqutissanngorlugil-
lu suliniutigigaanni.
Assigiimmik akeqartitsineq atorunnaartinniarlu-
gu ukiualuit matuma siorna politikkikkut killuus-
sisutut isummerfigineqassagaluarpoq, suliffiillu im-
minnut akilersinnaanngitsut matussagaanni ino-qa-
tinut akomutaasutut nammaqatigiinnginnertullu na-
lilemeqassagaluarput.
Maannali paasivarput suliagut aningaasaqamik-
kut imminnut ataqatigiittariaqartut, pitsaasumillu
inuiaqatigiit ingerlaniassappata paasivarput pisari-
aqartoq niuemeq suliffiillu imminnut ingerlassin-
naasut assigiimmik unammilleqatigiinnermi atuga-
qarluni pisariaqartoq.
Taamaappali?
Taama aperisoqarsinnaavoq suli politikereqarmat
nunamut tamarmut iluaqutaasinnaasumik siuariar-
tomissamut kinguarsaasarmata, assigiimmik nam-
maqataalluni misilittakkat aammali paatsoomikkut
eqqarsaataasimasut tunngavigalugit suli isummer-
tartunik.
Isummat nutaat suli paasiuminaapput isumaqa-
taaffigiuminaallutillu. Nammaqatigiilluni eqqarsar-
taatsit tamatta atugarliomissamik eqqarsaataasut
isumaqatigissallugut ajomaannemvoq. Eqqarsaatit
sanngiinnerit inuunermut qanoq atugaqarnissamut
najoqqutaapput. Avinngarusimasumi atuarfik ilua-
mik ingerlanngippaat illoqarfissuami qitiusumillu
inissisimasut iluaqutissartai atoqquneqanngillat.
Taamaapputtaaq akit, atortorissaarutit, tunisassior-
neq...
MISILITTAKKAT ilikkakkallu suusupaginiaraanni
sianiitsuliorneruvoq navianarlunilu. Ullumikkut
aviisimi KNI aamma Royal Greenland eqqartome-
qamerupput. KNI allanngortisaqqinneqamialerpoq,
pisortaqameq allafftssomerlu Sisimuni qitiuffeqa-
lissapput. Misilittakkat takutippaat aaqqissuussineq
kingulleq najoqqutaralugu siammartitsinerusoq
ajorluinnartoq. Aningaasarpassuamik akeqarpoq,
naallu naalakkersuisunut siulittaasoq oqaraluartoq
inuiaqatigiinnut ajugaanemsoq, taamaakkaluaq inu-
iaqatigiit KNI akiliisinnaajunnaaqqunagut akiliisi-
maqaat.
Maannali sukaterisoqarpoq, taamaattorli allaffis-
somikkut immikkoortoqarfiit assiginngitsut Sisimi-
uni qitiusumik inissisimaffiup avataaniipput.
Ilorraalli tungaanut alloriameruvoq, alloriame-ru-
jussuaq. Taamaakkaluaq qangamut eqqaanartunik
suli peqartoqarpoq, tamakkulu peertariaqarput.
Illoqarfikkaani inissitsiterinermut suliassaqartitsi-
niamermullu politikkeqamermi Royal Greenland
suliffmgunarpoq sakkugineqartutut atomeqamer-
saasimagunartoq. Siunissami taamaattuassaaq. Ge-
neralforsamlingeqarnermi piginnittoq naalakker-
suisunut ilaasortaq Paviaaraq Heilmann sinniisora-
lugu emeqqissaavoq suliffeqarfissuup nakkutigillu-
artariaqaraa inuiaqatigiinni nammaqatigiinnissamut
akisussaaffeqarluni, oqanngikkaluarlunilu ima isu-
maqarpoq Royal Greenland nunarput tamaa suliffe-
qartitsinissamut iluaqutissanik aningaasaliinerusari-
aqartoq.
Tunisassiortutut nunanullu allanut niuertartutut i-
ngerlaniameq ajomakusoorpoq, suliffeqarfissuit
ingerlalluartut unammillemiaatigalugit aappaatigul-
lu iluaqutaanngitsumik aningaasartuutaaqisunillu
suliniuteqarluni suliassaqartitsiniamikkut inunnik
ikiuisarfittut atomeqaatigaluni, uffa ingerlatseqati-
giiffiup namminersorluni kiffaanngissuseqartup
attunngilluinnagassaralui.
Inuiaqatigiinni nammaqatigiinnissatut ingerlatsi-
niamerit aningaasarsiomikkullu soqutigisat immik-
koortinnissaat pisariaqarpoq. Suliat imminnut tullu-
utinngillat, angusallu allatut ajomartumik pitsaviu-
sinnaanngillat.
»Inuiaqatigiinnit suliakkiissutit« pillugit Royal
Greenland siunnersaalluni namminersomerullutik
oqartussanit akilemeqarpoq, taartisinissarli suli su-
liffeqarfissuup namminersorlutillu oqartussat akor-
nanni isumaqatigiinniamerit apeqqutaapput, Royal
Greenlandillu aningaasartuutini tamaasa matussu-
tissaqartinngilai.
AKERLERIITTUNI iliuuseqamermi inuiaqatigiit
aningaasaqamikkut ineriartomeq pillugu oqallinneq
asuleememssaaq.
- Assigiimmik akeqartitsineq taamaatinniarlugu
nalunaamsiaq pitsaasunik imaqassaaq, naakker-
suisut siulittaasut Lars Emil Johansen qanittukkut
tusagassiortunik katersuutsitsinermi oqarpoq, oqar-
portaa naalakkersuisut siumut isumaqataanngissan-
ngitsut.
Aviisimulli ullormut saqqummersartumut Bør-
sen-imut oqarpoq assigiimmik akeqartitsinerup
taamaatinnissaa akerlerilluinnarlugu, peqqutigalu-
gugooq innuttaasut akileraarutaannik akeqassam-
mat, akit aajangemerini inuiaqatigiit aningaasarsior-
nerannut iluaqaaffiusussani - aamma akileraartartu-
nut. Oqarportaaq akeqartitseriaaseq nutaaq illoqar-
fikkaanut inissitsiterinerit politikkianut kinguner-
lutsinneqassanngitsoq, tamatumani suli siunertaal-
luni sinerissamut siammartiterinissat kiisalu avin-
ngamsimasuni inuussutissarsiomikkut ineriartortit-
sineq.
Qangatut eqqarsartaatsit ilaat taamaatinngikkutsi-
git ingerlaqqissinnaanngilagut. KNI, Tele, Royal
Greenland, Nukissiorfiit inuussutissarsiomerilluun-
nit allat ingerlasinnaangillat, suli paasinngikkutsigu
nunasiaaneq uteqqinngisaannassalluni qaangiute-
reermat. Aningaasarsiomeq itsamisaq namminer-
somemllutik oqartussat naalagaaffimmit ingerlateq-
qitaat inuiaqatigiinni nutaaliaasuni atorsinnaanngi-
laq, silarsuarmi milliartuinnartumi sulilu qumariar-
tuinnartumi unammillissalluni pinngitsoorfiusin-
naanngitsumi. Pikkorissuseq, pitsaassuseq pituttor-
simananilu unammilleqatigiinnermi nunat allat as-
sigalugit piukkunnarsanngikkutta Nunatta aningaa-
sarsiomera pitsaasumik ingerlalersinnaanngilaq.
MEL I MUNDEN
DET ER SVÆRT at planlægge, når man tager
udgangspunkt i modstridende principper. Det er
foreksempel vanskeligt at gennemføre rationalise-
ringer og samtidig decentralisere funktioner, det var
bedre at placere under samme hat. Det er som at
blæse og have mel i munden.
De sidste 20 år har vi i Grønland lært meget af
vore erfaringer. I årene efter hjemmestyrets ind-
førelse var der ikke grænser for, hvad vi ville lave af
godt med de offentlige virksomheder som Proeks,
KTU, KGH, KNI og hvad de har heddet gennem
tiden. Gennem en omfattende decentralisering blev
der ført lokalisering- og beskæftigelsespolitik, så det
var en fryd for næste alle egne af landet. De store
centralt styrede virksomheder blev spredt for alle
vinde, og alle nød »godt« af det.
Men det kostede mange penge, og de økonomiske
følger har bremset den grønlandske økonomi og
vækst i en grad, som er vanskeligt at overskue i dag.
Grønland blev sat tilbage i forhold til den udvikling,
vi kunne have igangsat, hvis vi havde været klogere.
Men det er svært at starte som verdensmester. Der
skal trænes, uddannes, begås fejl. Erfaringerne er en
god ven, når fremtiden skal udstikkes. Fejltrin kan
være et uvurderligt godt aktiv, hvis man forstår at
drage de rigtige slutninger og konsekvent arbejder
på at få nytte af dem.
For nogle år siden havde det været politisk kætte-
ri overhovedet at tænke på afskaffelse af ensprissy-
stemet, og det havde været asocialt og usolidarisk at
nedlægge arbejdspladser, der ikke kunne bære sig
selv.
Nu har vi indset nødvendigheden af, at vore akti-
viteter skal hænge sammen økonomisk, at forret-
ning og erhvervsliv på konkurrencemæssigt lige vil-
kår er en nødvendighed for at få et godt samfund,
der så langt som muligt er i stand til at klare sig selv.
Eller har vi?
Spørgsmålet kan stilles, fordi der stadig er politi-
kere, der holder igen og lader de gamle gennemp-
røvede, men misforståede solidaritetsprincipper
bremse de fremskridt, der ellers ville komme hele
landet til gode.
De nye tanker er stadig for vanskelige at forstå og
tilslutte sig. Det er nemmere at hylde det solidari-
tetsprincip, der siger, at vi alle skal have det lige
dårligt. Det svageste led i kæden sætter niveauet.
Hvis skolen ikke fungerer i et yderområde, må vi
ikke udnytte de fordele, som de store og centralt
beliggende byer kan udnytte. Det samme gælder
priser, infrastruktur, produktion...
AT BLÆSE på erfaringer og lærdom er både dumt
og farligt. Dagens avis handler mest om KNI og
Royal Greenland. KNI skal endnu engang omstruk-
tureres, og ledelse og administration centraliseres i
Sisimiut. Erfaringer har vist, at decentralisering i
den struktur, den sidst blev gennemført, var noget
skidt. Det kostede umådelige summer af penge, og
selvom landsstyreformanden hævder, at det var
samfundet, der var den store vinder, så har samfun-
det alligevel skudt mange penge i KNI for at redde
virksomheden fra regulær konkurs.
Nu er der strammet op, men stadig er forskellige
administrationsafdelinger placeret uden for den cen-
trale administration i Sisimiut.
Men det er et skridt i den rigtige retning, vel end-
da et stort skridt. Alligevel er der bevaret remini-
scenser fra tidligere, og de bør væk.
Royal Greenland er nok den virksomhed, der har
været brugt flittigst som redskab i lokaliseringspoli-
tikkens og beskæftigelsespolitikkens tjeneste. Og
sådan vil det også være i fremtiden. På generalfor-
samlingen understregede ejeren, der var repræsente-
ret ved landsstyremedlem Paviaaraq Heilmann, at
koncernen må holde sig for øje, at den har et sam-
fundssocialt ansvar, og han sagde mellem linierne,
at Royal Greenland i højere grad skal investere til
fordel for beskæftigelsen rundt om i landet.
Det er en vanskelig opgave at skulle drive en
kommerciel produktions- og eksportvirksomhed,
der ligger i skarp konkurrence med branchens ver-
densmestre og samtidig drive et beskæftigelses-
mæssigt socialkontor med irrationelle og omkost-
ningskrævende tiltag, som et uafhængigt privat sel-
skab ville holde fingrene fra.
Det er nødvendigt at adskille de såkaldt sam-
fundssociale aktiviteter fra de kommercielle interes-
ser. Opgaverne matcher simpelthen ikke, og resulta-
tet vil uundgåeligt blive halvdårligt.
Royal Greenland var først til at skaffe sig betaling
fra hjemmestyret for de »samfundspålagte opga-
ver«, men kompensationen er til stadighed afhængig
af forhandlinger mellem koncernen og hjemmesty-
ret, og Royal Greenland får ikke dækket alle
omkostninger.
MED MEL I MUNDEN bliver debatten om den
samfundsøkonomiske udvikling til tågesnak.
- Der er gode ting i rapporten om afskaffelsen af
ensprissystemet, sagde landsstyreformand Lars
Emil Johansen ved et pressemøde for nylig, og han
sagde, at landsstyret ikke på forhånd vender pege-
fingeren nedad.
Men til dagbladet Børsen tager han kraftigt
afstand fra afskaffelsen af ensprissystemet med den
begrundelse, at det koster skattekroner for borgerne
i de områder, hvor prisdannelsen kunne slippes fri
med realøkonomisk fordel for hele samfundet - også
for skatteborgerne. Han sagde også, at et nyt prissy-
stem ikke måtte få følger for lokaliseringspolitik-
ken, der fortsat går på decentralisering og erhvervs-
udvikling i yderområderne.
Vi kommer ikke et skridt videre, hvis vi ikke slag-
ter nogle af de hellige køer, som vi hidtil har ladet
»gå frit rundt i gaderne«. Hverken KNI, Tele, Roy-
al Greenland, Nukissiorfiit eller erhvervslivet som
sådan kommer til at fungere, før vi erkender, at
kolonitiden er definitivt slut. Den oldgamle pla-
nøkonomi, som hjemmestyret overtog fra staten,
dur ikke i et moderne samfund, der er afhængig af at
kunne konkurrere med en verden, der bliver mindre
og mindre og trænger sig tættere og tættere på.
Grønland kommer ikke til at fungere økonomisk
effektivt, før vi gennem dygtighed, kvalitet og fri
konkurrence ruster os til at kunne klare os på lige
fod med andre lande.