Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 22

22
Nr. 37 • 1997
Rulleskinik
unanmiisalersoq
Odensemi rulleskinik siullermeer-
luni ukioq manna unamminermi
Henrik Skifte ajugaasoq
(JJ) - Ukiuunerani langren-
derluni unammisamerit taa-
maatiinnartut »angutit su-
kalasuut« eqqarsaateqale-
reerput tullianik ukiuunera-
ni unammisarnissanut su-
ngiusamissamik.
Taamaaliorpoq aarama
Henrik Skifte, sap. akunne-
rata naanerani kingullermi
aasaanerani unammisamer-
nik aallamiisoq. Tamanna
pivoq Odensemi rulleski-
nik unamminermi, ingerla-
vik 5,4 km-isut isorartuti-
gisoq sisamariarlugu kaa-
jallanneqartussaasoq. Taa-
maalilluni unammiffik ta-
marmi 21,6 km-inik isorar-
tussuseqarpoq.
- Unammisameq nutaaq
aallarteqqippoq. Ukiuune-
rani unammisamissat eq-
qarsaatigilereerpakka, ta-
mannalu Odensemi aallar-
tippara, Henrik Skifte AG-
mut oqarpoq.
- Unamminissaq aqagut-
toq siullermeerlunga rulle-
skinik sungiusarpunga, »si-
soraatillu« sukkasuut ilua-
mik sungiussimanngilakka,
ajornanngivissumik nal. a-
kunneranut 60 km-inik suk-
kassuseqamermik angusa-
qarsinnaasut - pingaartu-
mik ammukajaakkut.
- Ingerlavik qummuka-
jaartaqarlunilu ammuka-
jaartaqarpoq, aallaqqaataa-
nilu pingaartumik ammu-
kajaatigut ajomartorsiortar-
punga. Rulleskinik unam-
misarnermi teknikeqameq
immikkut illuinnartuum-
mat tamatumunnga pissu-
taavoq. Qummukajaatigut
ajomartorsiuteqameq ajor-
punga.
- Aqqutaata annersaani i-
ngiallortigaara Jakob Ghis-
ler, apuukkiartomitsinnilu
apuunniukkatta ajugaavu-
nga. Taamaalillunga aasaq
manna siullermeerluni rul-
leskinik unamminermi siul-
lermeerlunga ajugaavunga,
21,6 km-illu atorsimavakka
44,43 minutsini.
- Nr. 2-ngorpoq Jakob
Ghisler, sikuntimik taa-
maallaat ataatsimik kingul-
liusoq. Nr. 3-ngorpoq Jens
Jørgensen, atorsimallugit
47,08 minutsit. Ulrik Ghis-
ler, Sune Thomsen aamma
Jes Knudsen unammeqa-
taanngillat.
- Arctic Circle Race-mi,
GM-imi, VM-imi unammi-
saqattaartarnernilu allani
tamaviaartarsimanera qaa-
ngeriartulerpara. Taamaat-
tumik aasaanerani sungiu-
sartarnissara qilanaaraara,
Henrik Skifte naggasiivoq.
Henrik Skifte løber
nu på rulleski
Han vandt sæsonens første
stævne på rulleski i Odense
(JJ) - Knap nok er den hår-
de vintersæson, med en
masse konkurrencer i lang-
rend forbi, før end, at de
»jemhårde« drenge begyn-
der at tænke på næste
sæson.
Det gælder også for Hen-
rik Skifte, der indledte den-
ne sommersæson i sidste
weekend. Det foregik ved
et stævne på rulleski i
Odense, hvor der skulle
løbes fire runder på en rute,
der havde en distance på
5,4 kilometer. Ialt en sam-
let distance på 21,6 kilome-
ter.
- Ja, så er en ny sæson
gået i gang. Jeg tænker alle-
rede på den kommende
sæson, og den indledte jeg
så i Odense, siger Henrik
Skifte til AG.
- Dagen før konkurren-
cen tog jeg på min første tur
på rulleski, og det var me-
get uvant for mig at komme
op på speedskiene, der
uden problemer kommer
op i hastigheder tæt på de
60 kilometer i timen - især
når det går nedad.
- Ruten var lettere kupe-
ret, og i starten havde jeg
virkelig problemer med at
følge med, når- det gik ned-
ad. Det skyldtes den spe-
cielle skøjteteknik, som der
bruges i speedski konkur-
rencer. Når det gik opad, så
havde jeg ingen problemer.
- Det meste af vejen fulg-
tes jeg med Jakob Ghisler,
og da vi kom sammen til
mål, ja, så slog jeg ham i
spurten. Jeg vandt således
min første konkurrence på
rulleski i denne sommer, og
min tid for de 21,6 kilome-
ter blev på 44,43 minutter.
- Andenpladsen gik til
Jakob Ghisler, der bare var
ét sekund efter. Tredjeplad-
sen gik til Jens Jørgensen i
47,08 minutter. Ulrik Ghis-
ler, Sune Thomsen og Jes
Knudsen stillede ikke op.
- Jeg er efterhånden kom-
met mig oven på strabad-
serne fra Arctic Circle Ra-
ce, GM, VM, og alle de
øvrige konkurrencer. Jeg
ser frem til en dejlig som-
mer med masser af træning,
slutter Henrik Skifte.
GRØNLANDSPOSTEN
Nukappiaqqani nukarlemi aamma GSS ajugaavoq. Pokalit ujammillu tigoreerlugit nuannattut takuneqarsinnaapput.
Lilleput drenge blev også vundet af GSS. Her ses de glade spillere efter modtagelsen af pokal og medaljer.
Meeqqat assammik arsaannerini
GSS-ip sisamani pingasut ajugaaffigai
Sapaatit akunnerat kingulleq tamaat Sisimiimi arsaanneqarpoq,
klubbini arfinilinni 230-t peqataaffigisaannik
(JJ) - Assammik arsaannermi
nuna tamakkerlugu sungiu-
saasoq Per Skaarup Danmark-
imeersoq sapaatit akunneri
marlussuit matuma siorna
AG-mi oqarpoq Nunatsinni
meeqqat assammik arsaattar-
nerat aallunneqartariaqaler-
soq.
Nunatta qeqqani qangali
tamanna ingerlanneqartarpoq,
Nuuk, Maniitsoq aamma Sisi-
miuni klubbit paarlakaajaal-
lutik meeqqanik unammiu-
aartitsisarlutik. Sapaatit akun-
neranni kingullermik ukiut
pingajussaat meeqqat unam-
miuaartinneq arput.
Unammiuaartitsisamerit pe-
qataaffigineqartaruttormata a-
taasiaannameq naammakkun-
naarpoq. Taamaattumik ukioq
manna sapaatit akunnerannik
sivisussusilinnik marloriarluni
unammiuaartitsisoqassaaq.
Tamarmik Sisimiuni ingerlan-
neqartussaallutik.
Unammiuaarneq siulleq
naammasseqqammerpoq.
Meeqqat nukarliit marluiit u-
nammiaartinneqarpoq, klub-
binit arfinilinneersunit 230-
nik peqataaffigineqarluni. Pe-
qataapput Nuk aamma GSS
Nuummeersut, Aqigssiaq
aamma Kågssagssuk Maniit-
sumeersut, kiisalu S-68 aam-
ma SAK Sisimiuneersut.
Ullut 14-it qaangiuppata
nangeqqissapput
Tullia junimi sapaatit akunne-
rat siulleq ingerlanneqassaaq,
Sisimiut illumi timersortar-
fimmi ingerlanneqartussaal-
luni. Klubbit arfinillit mee-
rartaat nukarliit niviarsiaqqat
nukappiaqqallu peqataassal-
lutik. Tamatumuuna 175-it
missaat peqataassangatinne-
qarlutik.
Taamaalilluni ukioq manna
meeqqat unammiuaartinne-
qameri 400-t missaannik pe-
qataaffigineqassapput. Aali
illoqarfiit pingasuinnamit pe-
qataaffigineqartut. Amerla-
qaat, takussutissaavorlu Nu-
natsinni meeqqat assammik
arsaattamerat aallunneqarlu-
artoq.
GSS pitsaanersaaqqippoq
Meeqqat sisamavinnut avillu-
git unammisinneqarput. Nivi-
arsiaqqat nukappiaqqallu nu-
karliit tulliilu unammiuaartin-
neqarput. Ukioq manna GSS
aammaarluni meeqqani pit-
saanersaavoq.
GSS-ermiut pingasuni aju-
gaanniunnerni peqataaffitik
tamaasa ajugaaffigaat. Nukap-
piaqqat nukarliit tullii ajugaan-
niutivimmata Sisimiormiut
SAK aamma S-68 unammim-
mata S-68 SAK 15-8-mik aju-
gaaffigaat.
Nukappiaqqat nukarliit tullii
bronzennanniummata GSS-ip
Kågssagssuk 17-0-imik aju-
gaaffigaa.
Niviarsiaqqat ajugaanniuti-
vimmata GSS-ip S-68 12-5-
imik ajugaaffigaa. Bronzen-
nanniunnermi GSS 11-p SAK
I 11-4-mik ajugaaffigaa.
Nukappiaqqat nukarliit aju-
gaanniutivinneranni pissa-
nganartumi GSS-p Aqigssiaq
7-6-imik ajugaaffigaa. Bron-
zennanniunnermi Kågssag-
ssuk SAK-mut 8-6-imik aju-
gaavoq.
Niviarsiaqqani nukarlerni
ajugaanniutivittoqanngilaq.
Tamarmik imminnut unam-
misaqattaarnerminni GSS
unammisani tamaasa ajugaaf-
figai pissartanngorlunilu.
Meeqqat unammiuaartar-
nerat Nuummi, Maniitsumi
Sisimiunilu paarlakaallutik
ingerlanneqartarpoq. Maanna
illoqarfiit tamarmik aaqqis-
suussisareerput, aappaagulu
unammiuaarneq Nuummi i-
ngerlateqqinneqassaaq.
Meeqqat
tapiiffigineqarpianngillat
Nunatsinni meeqqat assam-
mik arsaattamerat ingerlallua-
raluartoq kommuneqarfinnit
tapaaffigineqamissat ajorna-
kusoorpoq.
- GSS-imi meeqqat sullitta-
qaagut. Sisimiunut arsaat-
tartoqatigiit tallimat aallartip-
pagut. Meeqqat 44-t inersi-
masullu qulingiluat. Unam-
miat umiarsuarput angalariaa-
seq akikinneq atorniarlugu.
Angalaneq nerisassallu katsil-
lugit 45.000 kronit missaan-
nik akeqarput, Kristian Heil-
mann GSS-imi siulittaasoq
oqarpoq.
- Meeqqat unammiuaartin-
neqartamerat pisortatigoortu-
mik Nunatsinni pissartan-
ngorniunnemnngimmat kom-
munimit tapemeqamissaq a-
jomakusoortipparput. Unam-
miuaamerit tamakku malitta-
risassaqanngillat, tamatigullu
Kultureqarnermuut Ilinniar-
titaanermullu aqutsisoqarfim-
mut (KUF) qinnuteqartarpu-
gut, ingerlateqqittarpaallu.
- Tapemeqamissaq qulak-
keersinnaasanngilarput. U-
nammiuaarnermi matumani
qinnuteqaaterput maanna
KUF-imiippoq. Qaammat
naalerpat aatsaat ataatsimiit-
toqassaaq, kingomalu paasis-
savarput meeqqat unammiu-
aartinnerannut tapeqaneqas-
sanerluta, siullerlu qangali
naammassereerluni, Kristian
Heilmanna naggasiivoq.
ASS./ FOTO: PRIVAT