Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 37 • 1997
7^t£aa&aa'c/é/'ct £/£
--------rr1—ir1—--------
GRØNLANDSPOSTEN
Royal Greenland isorineqartoq
Naalakkersuisunut ilaasortap Paviaraq Heilmann-ip nunani allani aningaasanik
taarsigassarsiniarneq soqutiginerarpaa
(JB) - Royal Greenland-ip
piginnittai, Namminersomer-
ullutik Oqartussat, marlun-
ngornermi ataatsimeersuar-
nermi aalisamermik naalak-
kersuisumit Paviaraq Heil-
mann-mit sinniisuuffigine-
qarpoq. Taassuma oqaatigaa
1996-mi angusat naalakker-
suisut naammagisimaanngik-
kaat, eqqarsaatigigaannili re-
jet akiinik unammillerneq,
killilimmik aalisameq, tulaas-
sukkanullu naleqqiullugu an-
nertuallaamik suliffissuaqar-
neq allallu ajomartorsiutit su-
liffeqarfissuup akiomiartari-
aqagai eqqarsaatigalugit, a-
ngusat naammaginartutut
oqaatigisariaqartut.
Taamaattorli oqaaseqaate-
qarnissamut pissutissaqarpoq.
Oqaatigaa naalakkersuisut
kissaatigigaat suliffeqarfis-
suup nunani allani taarsigas-
sarsiniarneq eqqumaffigine-
rusariaqarmagu apeqqutigalu-
gulu suliffeqarfissuaq tassuu-
na qanoq iliuuseqarniarner-
soq. Paaserusuppaattaaq ani-
ngaasat nalingisa ajortumik
allanngoramerat qanoq ilisa-
mik periareersimaffigineqar-
nersut, pinngitsoorani naat-
sorsuutinut sunniuteqartus-
saasut.
Direktør Knud Østergaard-
ip oqaatigaa Royal Greenland
Danmarkimi taarsigassarsini-
amermik immikkut ilisima-
salimmik atorfinitsitsisima-
soq. Suliassaq immikkut ilisi-
masalinnut tunniunneqarpoq.
Suiliffeqarfissuup taarsi-
gassarsiniamermut politikkia
Knud Østergaard-ip nassuia-
atigaattaaq, oqaatigalugulu
erniakinnerpaanik taarsigas-
sarsiniarnissaq anguniarne-
qarmat. Royal Greenland
massakkorpiaq 2,4-2,5 milli-
ardinik taarsigassaqarpoq,
taakkua ilai emiaqanngitsuul-
lutik..
Royal Greenland aningaa-
serivinnut taarsigassarsiniar-
tarfmnullu attaveqartuartuu-
voq, taarsigassarseriaaserlu
pitsaanerpaaq angujumallugu
taarsigassarsianik nutarteri-
neq ataavartumik ingerlatara-
lugu.
Aammattaaq oqaatigaa
taarsigassarsiat 25 procentii
aalajangersimasumik ernia-
lersugaammata, 75 procentii-
lu markedsrenteqarlutik.
- Imaanngilarli patajaallu-
innartumik ingerlasugut,
Knud Østergaard oqarpoq. -
Royal Greenland-ip taarsigas-
sarsiai agguaqatigiissillugu
4,1 procentimik emialersu-
gaapput, annertugisassaarpa-
sinngikkaluartorlu tupigisas-
saanngilaq. Piffissami agger-
sumi suliffeqarfissuup naat-
sorsuutigaa emiat appartinne-
runissaat.
Aningaasat nalingat
Aningaasat nalingisa allang-
orameranut tunngatillugu
Knud Østergaard oqarpoq
suliffeqarfissuaq tamatumun-
nga sunniuteqanngilluinnar-
toq. - Sulissutigaarput pissatta
pitsaanerpaamik inissinnis-
saat, amerlanertigullu akiitsu-
vut nunat tuniniaasarfitta ani-
ngaasaat malillugit inissittar-
lugit. Sapinngisarput naaper-
torlugu tuniniaasarfiit malin-
naavigaagut, nunalli assigiin-
ngitsut aningaasaasa iluanaar-
niutiginissaat pinaveersaarlu-
gu. Taamaaliortoqassappat a-
ningaasanik annaasaqamissat
piareersimaffigisariaqarpoq.
Ajugaasoqassappat unammi-
soqartariaqarpoq, Royal
Greenland-illu erseqqissumik
periaaseraa ingerlatseqatigiif-
fissuup unammeqataanngin-
nissaa.
Kalaallit aqumiut
Paviaraq Heilmann isumaqar-
poq pingaaruteqarluinnartoq
Royal Greenland erseqqissu-
(JB) - Royal Greenlands ejer,
eneaktionæren Grønlands
Hjemmestyre, var ved gene-
ralforsamlingen tirsdag re-
præsenteret af landstyremed-
lem for fiskeri, Paviaaraq
Heilmann. Han meddelte, at
landstyret ikke finder årsre-
sultatet 1996 tilfredsstillende,
men når man tænker på kon-
kurrencen på rejepriserne, på
det begrænsede fiskeri, på
overkapaciteten og på de
andre problemer, koncernen
har haft at slås med, så er hel-
hedsbilledet tilfredsstillende.
Alligevel var der anledning
til bemærkninger. Han gav
udtryk for, at landsstyret
ønsker, at koncernen retter
særlig opmærksomhed på den
internationale finansiering og
spurgte, hvordan koncernen
arbejder på dette område. Han
ville også gerne vide, hvordan
man imødekommer negative
valutaudsving, som uundgåe-
ligt vil påvirke regnskabsre-
sultatet.
mik nalunaaruteqassasoq nu-
naqarfinni akigitinneqartut
pillugit, isumaqatigiissut nu-
taaq 1998-mi isumaqatigiis-
sutigineqartussaammat.
Aamma oqaatigaa naalak-
kersuisut kissaatigineqartik-
kaat Royal Greenland-ip kili-
saataatimini kalaallinik aqu-
miunik annertunerusumik
atorfinitsitsisamissaa.
Royal Greenland kalaalli-
nut inuiaqatigiinnut pingaaru-
teqarluinnarpoq, tamannalu
suliffeqarfissuup isumagiua-
annartariaqarpaa. Aalisakke-
rivinnilu ineriartortitsinerup
pitsaanerusumik sulissutigi-
neqarnissaa kissaatiginerar-
Direktør Knud Østergaard
fortalte, at Royal Greenland i
Danmark har ansat en finansi-
eringschef, der er ekspert på
området. Arbejdet er lagt i
hænderne på fagfolk.
Knud Østergaard redegjor-
de i øvrigt for koncernens fi-
nansieringspolitik og sagde,
at det er opgaven at opnå den
billigst mulige rent på lån.
Royal Greenland har i øje-
blikket lån for 2,4-2,5 milliar-
der, hvoraf en del er ikke-ren-
tebærende.
Royal Greenland er i stadig
kontakt med banker og finan-
sieringsinstitutter og gennem-
fører løbende refinansieringer
med henblik på hele tiden at
opnå den mest fordelagtige
finansieringsform.
Han fortalte desuden, at 25
procent af lånene har en fast
rente, mens 75 følger mar-
kedsrenterne.
- Men det betyder ikke, at
vi lever en totalt usikker til-
værelse, forklarede Knud Øs-
paa, oqaatigalugulu nalunaar-
ummi amigaatigineqarmat
Projekt Råvareindkøb-mik
taasaq pillugu nalunaarusiaq.
Paviaraq Heilmann-ip siu-
lersuisut qullersaqarfimmiul-
lu siunissami pitsaanermik
kissaapai. - Suliassasi imaan-
naanngeqaat, oqarpoq. - Taa-
maattorli siunissami iluatsit-
silluarisi.
Suliaqarluarsinnaaneq
Royal Greenland-ip siuler-
suisuisa sulittaasuata Ove Ro-
sing Olsen-ip naalakkersuisu-
nut ilaasortap oqaasii qutsa-
tigalugit akivoq, kissaataam-
mat aalisakkanik sualiffissua-
tergaard. - Royal Greenlands
lån har en gennemsnitlig ren-
teprocent på 4,1, og selvom
det måske ikke lyder af me-
get, så skal man ikke falde i
svime af den grund. Koncer-
nen regner med at få den end-
nu længere ned i den kom-
mende tid.
Valutaopgaven
Hvad angår valutaopgaven
sagde Knud Østergaard, at
koncernen ikke har nogen ind-
flydelse herpå. - Vi arbejder
på at sikre vore tilgodehaven-
der bedst muligt og placerer
fortinsvis vor gæld i den valu-
ta, vi eksporterer i. Vi holder
bedst muligt øje med marke-
det, men kaster os ikke ud i at
spekulere i valutagevinster.
Skal man gøre det, skal man
nemlig tage en risiko. Skal
man vinde, skal man spille, og
det er Royal Greenlands helt
klare princip, at koncernen
ikke ønsker at spille.
qamermi ineriartomermi an-
nerusumik suliaqarluarsin-
naaneq. Taassuma naalakker-
suisut oqaasii paasissutissatut
isummerfigai, ilanngulluguli
oqaatiginngitsoornagu ilu-
moornerarsinnaallugu anne-
rujartuinnartumik suliaqarsin-
naaneq pisariaqartinneqar-
mat, aalisakkanik suliffissuar-
ni ineriartortoqassappat tuni-
sassiassat amigaatigitillugit.
Aamma oqaatigaa, Royal
Greenland iluanaamiarfiullu-
ni suliffeqarfiugaluartoq, inu-
iaqatigiinnut akisussaaffini
nalunngilluinnarmagu.
Grønlandske officerer
Paviaaraq Heilmann mente,
det var vigtigt, at Royal Gre-
enland udsender helt klare
signaler i forbindelse med den
igangværende dialog om byg-
deprisaftalen, hvor en ny afta-
le skal være på plads i 1998.
Han gav også udtryk for, at
landsstyret finder det ønske-
ligt, at Royal Greenland i hø-
jere grad anvender grønland-
ske officerer ombord på traw-
lerne.
Royal Greenland har en
særlig betydning i det grøn-
landske samfund, og den bør
koncernen holde sig for øje.
Han slog også til lyd for stør-
re kreativitet i forbindelse
med den fiskeindustrielle ud-
vikling, og han nævnte, at der
i beretningen manglede en
redegørelse for Projekt Råva-
reindkøb. Landstyret vil i øv-
rigt gerne have projektet om-
døbt til Projekt Udvikling.
Paviaaraq Heilmann ønske-
de i øvrigt bestyrelse og di-
Pisortaaneq Ole Ram-
lau-Hansen.
Direktør Ole Ramlau-
Hansen.
Qinigaasut
(JB) - Royal Greenland-ip
ataatsimeersuarnerani Uffe
Ellemann-Jensen, Ove
Rosing Olsen aamma Ole
Ramlau-Hansen siulersui-
sunut qinigassanngortipput.
Siulliit taaneqaitut qini-
gaaqqipput, naallakersuisut
kissaatigimmassuk siuler-
suisuni akisussaaneq aam-
malu ulluinnami aqutsisuu-
neq immikkoorlinneqarta-
riaqartut. Taamaattumik
Ole Ramlau-Hansen siuler-
suisuni sulinerminit tunuar-
poq, taartigaalu direktør
Søren Hald Møller.
Valg
(JB) - På Royal Greenlands
generalforsamling var Uffe
Ellemann Jensen, Ove Ros-
ing Olsen og Ole Ramlau-
Hansen på valg.
De to første blev gen-
valgt, mens landsstyret
ønskede at adskille besty-
relsesansvaret og den dagli-
ge ledelse fra hinanden.
Derfor blev Ole Ramlau-
Hansen fritaget for sin
bestyrelsespost, og ind kom
direktør Søren Hald Møl-
ler.
rektion held og lykke fremo-
ver. - I har ikke nogen nem
opgave, sagde han. - Men
held og lykke skal I have.
Kreativiteten
Royal Greenlands formand,
Ove Rosing Olsen, kvitterede
for landsstyremedlemmets
bemærkninger og svarede
helt konkret på ønsket om
større kreativitet i den fiskein-
dustrielle udvikling. Han tog
landsstyrets bemærkninger til
efterretning, men undlod ikke
at tilføje, at han kun kunne
bekræfte, at der i høj grad er
brug for kreativitet, når man
skal gennemføre fiskeindu-
striel udvikling uden råvarer.
Han sagde også, at selvom
Royal Greenland er en kom-
merciel virksomhed, vedken-
der koncernen sig et stort
socialt ansvar.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Paviaraq Heilmann Landsstyremedlem Paviaaraq Heilmann ved
ataatsimeersuarnermi. Tunuaniippoq siulersuisunut generalforsamlingen. I baggrunden det nyvalgte
qinigaarlaaq, direktør Søren Hald Møller. bestyrelsesmedlem, direktør Søren Hald Møller.
Kritiske bemærkninger til Royal Greenland
Landsstyremedlem Paviaaraq Heilmann var specielt interesseret i den internationale finansiering