Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 9
Nr. 37 • 1997 9 ffÉaajt'ajpc/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Royal Greenland A/S-ip nunatsinni suliarisartagai Nutaanik tunisassiassanik suliniuteqarnerit nunanilu allani tunisassiarineqartartunik nunatsinnut nuussinissaq (JB) - Tusagassiuutit tu- ngaannit isumaqartoqarsin- naavoq Royal Greenland 1996-ip ingerlanerani Kalaal- lit Nunaata avataani taamaal- laat suliniutinik nutaanik aal- lartitsisimasoq, marlunngor- mat ualikkut ataatsimeersuar- nermi Ove Rosing Olsen oqarpoq. - Kisiannili taamaat- toqanngilluinnarpoq. Nunat- sinni tunisassiomerup nutar- temeqamissaanut piariillisar- neqarnissaanullu aammalu tunisassiassat nunatsinni suli- arineqarsinnaasut nunatsinnut nuunneqarnissaannut ani- ngaasarpassuarnik aningaa- saliissuteqarsimasuvugut. Royal Greenland-ip 1995- imi Ilulissani qaleralileriffis- sap nutaaliap sananeqamera aallartippaa. Sanaartorneq 1996-imi ingerlateqqinneqar- poq, ukioq mannalu ukiup aallartinnerani qaleralileriffis- saq inemeqarpoq. - Aamma raajaleriffitsinni tunisassianut poortuiviit ineri- artortinneqamerat suli inger- lapparput, Ove Rosing Olsen nangippoq. - Assersuutigalu- gu Nuummi raajaleriffimmi poortuivik ikkussuunneqarsi- mavoq, tamatumalu kingoma Royal Greenland Kalaallit Nunaanni pingasunik poortui- veqalerpoq, taamaattumik ajomarunnaassaaq raajanik tunisassiat amerlanerit nunat- sinni aalisakkerivinni poor- tomeqartalernissaat. Saattussat - Nuummi, Sisimiuni Aasian- nilu 1996-imi saattussanik tunisassiorfiit pingasut piler- sinneqarput, mannali tikillugu Nuummi Sisimiunilu tunisas- siorfiit naatsorsuutigisatut ingerlalersimanngillat. Aasi- anni tunisassiomeq ima ki- ngusitsigisumik aallartippoq, manna tikillugu qanoq inger- lanersoq nalilemeqarsinnaa- nani. - Siulersuisut neriutigaat uumasunik ilisimatuut misis- suinerat kinguneqassasoq saattuamiarnerup annertusi- neranik. Taamaattoqassappat Royal Greenland Paamiuni Maniitsumilu saattualeriffin- nik sanatitsissaaq, piumasari- neqassaarli aalisamerup an- nertusineqarnissaa kalaallit aalisariutaat atorlugit, ima- luunniit nunat allamiut aalisa- riutaat avataasiutit atorlugit, Kalaallit Nunaanni aalisariu- tit naammattut pisariaqartin- neqartut misilittakkallu pigi- neqalemissaasa tungaannut. Avannaani Kullorsuarmi Tasiusamilu 1995-ip ingerlanerani sanaar- torneqalersimapput qerititsi- viit marluk. Taakku 1996-ip aallartinnerani inemeqarsi- mapput, februarimilu ator- neqalerlutik. Tasiusami qeri- titsivik atorlugu tunisassior- neq aallartinneqassaaq, Kul- lorsuarmilu tunisinerup an- nertusineqamissaa eqqarsaa- tigineqarpoq. Taakkua saniatigut inger- latsivissuaq Avannaani mal- unnaateqarnerujumalluni Uummannami aalisakkeri- vimmik allileriniarluni aala- jangersimavoq, tunisassior- nerlu allanngortinniarlugu tu- nisassiarineqartartut amerli- umallugit. Aammattaaq Saat- tuni Nuussuarmilu qerititsi- vinnik nutaanik sanasoqas- saaq, Ukkusissanilu qerititsi- veqarfik allilemeqassalluni. Panertitsivik Maj 1996-imi Kangaatsiami panertitsivik naammassine- (JB) - Fra pressen kunne man godt få det indtryk, at Royal Greenland i 1996 udelukken- de har igangsat nye aktiviteter uden for Grønland, sagde Ove Rosing Olsen i sin beretning til generalforsamlingen tirs- dag formiddag. - Men det er langt fra tilfældet. Der er investeret mange penge i at modernisere og effektivisere den hjemlige produktion og i at hjemtage de produktioner, vi har mulighed for at klare her i landet. 1 1995 startede Royal Greenland byggeriet af en ny moderne hellefiskefabrik i Ilulissat. Det blev fortsat i 1996, og fabrikken stod fær- dig tidligere på året. - Dertil kommer en fortsat udbygning af pakkeanlæg til detailpakning på vore rejefa- brikker, fortsatte Ove Rosing Olsen. - Der er for eksempel installeret et pakkeanlæg på qarpoq, tamatumalu kingoma aalisakkanik panertunik tuni- sassiat nunatsinni tuniniame- qartussat suliarineqartalerput. Panertitsivimmi nutaami aki- gitinneqartut ima appasitsi- gaat, allaat islandimiut aalisa- gaataat panertitat nunatsinni tuniniarneqartartut tuniniar- neqartarunnaarlutik. Nunatsinni tuniniagassanik tunisassiomeq 1995-imut na- leqqiullugu 10 procentimik annertuseriarsimavoq, taama- tullu qaffariaateqarnissaa 1997-imi aamma ilimagin- eqarluni. Nalinginnaasumik ineriar- tornerussaaq tunineqartartut annertusillugit Kalaallit N- unaata' avataanut tunisassia- nik panertitanik tuniniaasaler- nikkut, soorlu Island-imut Norge-mut Canada-mullu. Royal Greenland-ip pitsaas- sutsikkut akitigullu unammil- lerluarsinnaalernera pissuti- galugit, aammalu avammut tuniniaasinnaalemermut peri- arfissaqartillugu, Royal Greenland-ip eqqarsaatigaa nunatsinni tuniniagassanik tuniniaasarfiit ingerlatseqati- giiffissuup ataani tunisassior- fabrikken i Nuuk, og Royal Greenland råder herefter over tre detailpakkeanlæg i Grøn- land, og det er herefter mu- ligt, at en større del af reje- produktionen kan blive pak- ket på fabrikker her i landet. Krabber -1 1996 blev der etableret tre krabbeanlæg i Nuuk, Sisimiut og Aasiaat, men endnu har produktionen i Nuuk og Sisi- miut ikke levet op til forvent- ningerne. I Aasiaat startede anlægget så sent, at driften endnu ikke kan vurderes. - Bestyrelsen håber, at de biologiske undersøgelser vil føre til, at fiskeriet af krabber kan øges. Hvis det bliver sådan, vil Royal Greenland også etablere krabbeanlæg i Paamiut og Maniitsoq, men det kræver en øget fiskekapa- citet enten gennem grønland- ske skibe, alternativt uden- landske fartøjer i det uden- skærs krabbefiskeri, indtil Grønland selv råder over den nødvendige fiskerikapacitet og erfaring. Fremstod i Nordgrønland I Kullorsuaq og Tasiusaq er der i 1995 igangsat byggeri af to fryseanlæg. De stod færdi- ge i begyndelsen af 1996 og blev taget i brug i februar. I Tasiusaq vil der blive etable- ret produktion i forbindelse med frysehuset, og det over- vejes at udvide indhandlings- kapaciteten i Kullorsuaq. Derudover har koncernen for at styrke sin position i Nordgrønland besluttet at ud- vide fabrikken i Uummannaq og omlægge produktionen finngortinnissaat. - Aamma pisariaqarpoq taassallugu Maniitsumi sia- tassanik qalliisarfik. Sivisuu- mik aallartinniareemerup ki- ngoma raajat qallikkat tunini- arluarneqalereerput. Asser- suutigalugu 1996-ip naaleme- rani Tyskland-imi McDo- nalds isumaqatigiissuteqarfi- gineqarpoq raajat qallikkat tuniniameqartamissaat ussas- saarutigineqassasoq. Ussas- saarineq februarimi aallartin- neqarpoq, tamannalu iluatsil- luarsimavoq. Aamma neriniartarfiit McDonalds-it nunani allaniit- tut raajanik qallikkanik soqu- tiginnippalupput. Unammillerneq Ukioq 1996 ukiuuvoq siulleq Royal Greenland-ip misigisa- qarfia Avannaani qaleralinnik tulaassuinermi unammiller- neqamermi. Taamatut unarn- millemeq ingerlatsivissuarmit tikilluaqquneqarpoq, ilaatigut aalisartut pitsaanerusunik atu- gaqalissammata, ilaatigullu Royal Greenland pinngitsaa- lineqassammat ajunnginne- rusumik ingerlatsilernissa- med henblik på at øge forædlingsgraden. Der opfø- res desuden nye frysehuse i Saattut og Nuussuaq, mens indfrysningskapaciteten udvi- des i Ukkusissat. Tørreri I maj 1996 stod et nyt tørreri færdigt i Kangaatsiaq, og her er der siden produceret tørret fisk til det grønlandske hjem- memarked. Den nye virksom- hed har kunnet bringe kostpri- serne så langt ned, at det har været muligt at udkonkurrere tilsvarende islandske produk- ter på hjemmemarkedet. Hjemmemarkedsafdelin- gen har i det hele taget haft en salgsstigning på 10 procent i forhold til 1995, og der for- ventes en tilsvarende stigning i 1997. Det vil være en naturlig udvikling at øge salget ved at servicere nærmarkederne udenfor Grønland, for eksem- pel Island, Færøerne, Norge og Canada, med tørrede pro- dukter. Med den konkurren- cedygtighed, som Royal Greenland har skaffet sig på både kvalitet og pris og de muligheder, det for eksempel giver for ekspport, overvejer Royal Grenland at omdanne hjemmemarkedsafdelingen til et datterselskab. - Det er også værd at næv- ne paneringsanlægget i Ma- niitsoq. Efter en træg start tror vi nu på, at panerede rejer står overfor sit gennembrud. Der er for eksempel med udgan- gen af 1996 indgået aftale om en kampagne for panerede rejer i McDonalds i Tyskland. Kampagnen er netop løbet af stablen i februar, og den har mut, taamalu nalilertualissal- lugu suliat ajunngitsumik i- ngerlanneqarnersut. Aalisakkanik tulaassuisut kattuffiata KNAPK-p aamma Royal Greenland-ip isuma- qatigiissuterpassuisa tunnga- vigisimavaat ingerlatsivissu- aq kisimi raajanik aalisakka- nillu Kalaallit Nunaanni tu- laassuiviussasoq. Taamaattu- mik isumaqatigiissutigineqar- simavoq aalisakkat assigiin- ngitsut assigiimmik akeqar- tinneqassasut, tulassuivinni assigiinngitsuni tulaassisar- nerrni tunisassiortarnermilu ingerlatsivissuaq qanorluun- niit aningaasartuuteqassaga- luarpat. - Inuiaqatigiinni kalaallisut ittuni illersoqatigiinnermi pe- riaaseq tamanna amerlasoor- passuartigut ajunngitsortaqar- poq, kisiannili aamma Royal Greenland-ip unammillersin- naaneranut akornutaalluni, Ove Rosing Olsen oqarpoq. - Akit qaffassinnaanagillu apparsinnaanngilagut, tulaas- sukkat qanoq angitiginissaat i- maluunniit qanoq pitsaatiginis- saannik piumasaqaatit allan- ngortissinnaanagit nuna tamak- været en meget stor succes. Også McDonalds i andre lande har vist interesse for de panerede rejer. Konkurrence 1996 er det første år, Royal Greenland har oplevet reel konkurrence om leverancerne af hellefisk i Nordgrønland. Den konkurrence hilser kon- cernen velkommen, fordi den dels vil være med til at sikre fiskerne de bedst mulige vil- kår og dels vil tvinge Royal Greenland til at »oppe« sig og tvinge virksomheden til hele tiden at vurdere, om den gør arbejdet godt nok. Mange af de aftaler, der lig- ger mellem leverandørernes organisation KNAPK og Royal Greenland bygger op- rindeligt på, at koncernen var den eneste modtager af rejer og fisk i Grønland. Derfor er der i aftalerne aftalt ens priser for de enkelte arter, uanset hvilke omkostninger koncer- nen i øvrigt har ved indhand- ling og produktion de pågæl- dende steder. - Det er på mange måder et godt solidaritetsprincip i et kerlugu atuuttussamik. Taa- maattumik siulersuisut isuma- qarput siunissami KNAPK-mik isumaqatigiissuteqartamissani eqqarsaatigineqartariaqarpoq qilersorsimanngitsumik unam- millersinnaaneq nunatsinni a- tomeqalersimasoq. Isumaqati- giissutit maannakkut taamatut isikkoqartillugit Royal Green- land assigiimmik atugassaqar- luni unammillersinnaanngilaq. - Piareersimaffiginngilarput ingiinnarluta isiginnaaginnar- nissarput unammillertitta tu- nisassiassanik tulaassuiffigi- neqarnerat. Unammillerne- qameq tigussavarput unam- millertitullu pitsaatigisunik atugassaqartitsiniassalluta - pitsaanerusunik atugassaqar- titsissanngikkutta. Tamanna pissaaq najugaqarfinni piler- suisut pitsaanerusumik sule- qatigilemerisigut, akuersaar- sinnaajumallugit piumasaqaa- taat kissaatigisaallu. Asser- suutigalugu tamanna pisin- naavoq tulaassisarfinnik pit- sanngorsaanikkut, assartui- nermi ikiuunnikkut, umiatsia- aqqanik angallatinillu pisinis- samut aningaasaleeqataanik- kut assigisaatigullu. samfund som Grønland, men samtidig hæmmer det Royal Greenland i konkurrencen, sagde Ove Rosing Olsen. - Vi kan ikke hæve eller sænke priserne, ændre på grænserne for størrelser eller ændre grænserne på kvalitet uden at gøre det for hele lan- det. Derfor mener bestyrel- sen, at der i fremtidige aftaler med KNAPK bør tages højde for, at den fri konkurrence er kommet til landet. Med det nuværende aftalesæt kan Royal Greenland nemlig ikke konkurrere på lige vilkår. - Vi er ikke indstillet på at læne os tilbage i stolen og lade konkurrenterne løbe med råvarerne. Vi tager udfordrin- gen op og vil tilbyde lige så gode - om ikke bedre - vilkår end konkurrenterne. Det skal ske gennem et forbedret sam- arbejde med de lokale leve- randører, så vi kan imøde- komme deres krav og ønsker. Det kan for eksempel være forbedrede indhandlingsfor- hold, hjælp til transport, hjælp til at få joller og kuttere finan- sieret og så videre. Marlunngormat ataatsimeersuarnermi siulersuisunut ilaasortat peqataasut ilaat Nils Wilhjelm, Arne Petersen aamma Lars Maibom. Bestyrelsesmedlemmerne Nils Wilhjelm, Arne Petersen og Lars Maibom ved generalforsamlingen tirsdag. NYBORG SØFARTSSKOLE God kurs for fremtiden! Til Søs? Så først 5 mdr. på søfartsskole! På søfartsskolen tager du uddannelsen til uerfaren skibsassistent, soin giver ret til at mønstre i handelsflåden, og er første skridt på vejen til videre uddannelse til søs. Uddannelsen indeholder søsikkerhed * brandbekæmpelse * motor- lære * praktisk sømandsskab * værkstedspraktik m. svejsning * roning & sejlads med motorbåd * Vedligeholdelse * navigation m.m. Ydermere træningssejladser med skolen motorskib og 2-mastede ketch i danske og svenske farvande * En god uddannelse og en god oplevelse * Godt Kostskoleliv * sport, svømning og shanties * Næste kursus: 4. august * Ring for flere oply sninger: Tlf.65 3166 16 I_________________________________.___________________I Grønlandske aktiviteter i Royal Greenland A/S Nye produktionsinitiativer og hjemtagelse af produktion udefra

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.