Atuagagdliutit - 15.05.1997, Síða 9

Nr. 37 • 1997
9
ffÉaajt'ajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Royal Greenland A/S-ip nunatsinni suliarisartagai
Nutaanik tunisassiassanik suliniuteqarnerit nunanilu allani tunisassiarineqartartunik nunatsinnut nuussinissaq
(JB) - Tusagassiuutit tu-
ngaannit isumaqartoqarsin-
naavoq Royal Greenland
1996-ip ingerlanerani Kalaal-
lit Nunaata avataani taamaal-
laat suliniutinik nutaanik aal-
lartitsisimasoq, marlunngor-
mat ualikkut ataatsimeersuar-
nermi Ove Rosing Olsen
oqarpoq. - Kisiannili taamaat-
toqanngilluinnarpoq. Nunat-
sinni tunisassiomerup nutar-
temeqamissaanut piariillisar-
neqarnissaanullu aammalu
tunisassiassat nunatsinni suli-
arineqarsinnaasut nunatsinnut
nuunneqarnissaannut ani-
ngaasarpassuarnik aningaa-
saliissuteqarsimasuvugut.
Royal Greenland-ip 1995-
imi Ilulissani qaleralileriffis-
sap nutaaliap sananeqamera
aallartippaa. Sanaartorneq
1996-imi ingerlateqqinneqar-
poq, ukioq mannalu ukiup
aallartinnerani qaleralileriffis-
saq inemeqarpoq.
- Aamma raajaleriffitsinni
tunisassianut poortuiviit ineri-
artortinneqamerat suli inger-
lapparput, Ove Rosing Olsen
nangippoq. - Assersuutigalu-
gu Nuummi raajaleriffimmi
poortuivik ikkussuunneqarsi-
mavoq, tamatumalu kingoma
Royal Greenland Kalaallit
Nunaanni pingasunik poortui-
veqalerpoq, taamaattumik
ajomarunnaassaaq raajanik
tunisassiat amerlanerit nunat-
sinni aalisakkerivinni poor-
tomeqartalernissaat.
Saattussat
- Nuummi, Sisimiuni Aasian-
nilu 1996-imi saattussanik
tunisassiorfiit pingasut piler-
sinneqarput, mannali tikillugu
Nuummi Sisimiunilu tunisas-
siorfiit naatsorsuutigisatut
ingerlalersimanngillat. Aasi-
anni tunisassiomeq ima ki-
ngusitsigisumik aallartippoq,
manna tikillugu qanoq inger-
lanersoq nalilemeqarsinnaa-
nani.
- Siulersuisut neriutigaat
uumasunik ilisimatuut misis-
suinerat kinguneqassasoq
saattuamiarnerup annertusi-
neranik. Taamaattoqassappat
Royal Greenland Paamiuni
Maniitsumilu saattualeriffin-
nik sanatitsissaaq, piumasari-
neqassaarli aalisamerup an-
nertusineqarnissaa kalaallit
aalisariutaat atorlugit, ima-
luunniit nunat allamiut aalisa-
riutaat avataasiutit atorlugit,
Kalaallit Nunaanni aalisariu-
tit naammattut pisariaqartin-
neqartut misilittakkallu pigi-
neqalemissaasa tungaannut.
Avannaani
Kullorsuarmi Tasiusamilu
1995-ip ingerlanerani sanaar-
torneqalersimapput qerititsi-
viit marluk. Taakku 1996-ip
aallartinnerani inemeqarsi-
mapput, februarimilu ator-
neqalerlutik. Tasiusami qeri-
titsivik atorlugu tunisassior-
neq aallartinneqassaaq, Kul-
lorsuarmilu tunisinerup an-
nertusineqamissaa eqqarsaa-
tigineqarpoq.
Taakkua saniatigut inger-
latsivissuaq Avannaani mal-
unnaateqarnerujumalluni
Uummannami aalisakkeri-
vimmik allileriniarluni aala-
jangersimavoq, tunisassior-
nerlu allanngortinniarlugu tu-
nisassiarineqartartut amerli-
umallugit. Aammattaaq Saat-
tuni Nuussuarmilu qerititsi-
vinnik nutaanik sanasoqas-
saaq, Ukkusissanilu qerititsi-
veqarfik allilemeqassalluni.
Panertitsivik
Maj 1996-imi Kangaatsiami
panertitsivik naammassine-
(JB) - Fra pressen kunne man
godt få det indtryk, at Royal
Greenland i 1996 udelukken-
de har igangsat nye aktiviteter
uden for Grønland, sagde Ove
Rosing Olsen i sin beretning
til generalforsamlingen tirs-
dag formiddag. - Men det er
langt fra tilfældet. Der er
investeret mange penge i at
modernisere og effektivisere
den hjemlige produktion og i
at hjemtage de produktioner,
vi har mulighed for at klare
her i landet.
1 1995 startede Royal
Greenland byggeriet af en ny
moderne hellefiskefabrik i
Ilulissat. Det blev fortsat i
1996, og fabrikken stod fær-
dig tidligere på året.
- Dertil kommer en fortsat
udbygning af pakkeanlæg til
detailpakning på vore rejefa-
brikker, fortsatte Ove Rosing
Olsen. - Der er for eksempel
installeret et pakkeanlæg på
qarpoq, tamatumalu kingoma
aalisakkanik panertunik tuni-
sassiat nunatsinni tuniniame-
qartussat suliarineqartalerput.
Panertitsivimmi nutaami aki-
gitinneqartut ima appasitsi-
gaat, allaat islandimiut aalisa-
gaataat panertitat nunatsinni
tuniniarneqartartut tuniniar-
neqartarunnaarlutik.
Nunatsinni tuniniagassanik
tunisassiomeq 1995-imut na-
leqqiullugu 10 procentimik
annertuseriarsimavoq, taama-
tullu qaffariaateqarnissaa
1997-imi aamma ilimagin-
eqarluni.
Nalinginnaasumik ineriar-
tornerussaaq tunineqartartut
annertusillugit Kalaallit N-
unaata' avataanut tunisassia-
nik panertitanik tuniniaasaler-
nikkut, soorlu Island-imut
Norge-mut Canada-mullu.
Royal Greenland-ip pitsaas-
sutsikkut akitigullu unammil-
lerluarsinnaalernera pissuti-
galugit, aammalu avammut
tuniniaasinnaalemermut peri-
arfissaqartillugu, Royal
Greenland-ip eqqarsaatigaa
nunatsinni tuniniagassanik
tuniniaasarfiit ingerlatseqati-
giiffissuup ataani tunisassior-
fabrikken i Nuuk, og Royal
Greenland råder herefter over
tre detailpakkeanlæg i Grøn-
land, og det er herefter mu-
ligt, at en større del af reje-
produktionen kan blive pak-
ket på fabrikker her i landet.
Krabber
-1 1996 blev der etableret tre
krabbeanlæg i Nuuk, Sisimiut
og Aasiaat, men endnu har
produktionen i Nuuk og Sisi-
miut ikke levet op til forvent-
ningerne. I Aasiaat startede
anlægget så sent, at driften
endnu ikke kan vurderes.
- Bestyrelsen håber, at de
biologiske undersøgelser vil
føre til, at fiskeriet af krabber
kan øges. Hvis det bliver
sådan, vil Royal Greenland
også etablere krabbeanlæg i
Paamiut og Maniitsoq, men
det kræver en øget fiskekapa-
citet enten gennem grønland-
ske skibe, alternativt uden-
landske fartøjer i det uden-
skærs krabbefiskeri, indtil
Grønland selv råder over den
nødvendige fiskerikapacitet
og erfaring.
Fremstod i
Nordgrønland
I Kullorsuaq og Tasiusaq er
der i 1995 igangsat byggeri af
to fryseanlæg. De stod færdi-
ge i begyndelsen af 1996 og
blev taget i brug i februar. I
Tasiusaq vil der blive etable-
ret produktion i forbindelse
med frysehuset, og det over-
vejes at udvide indhandlings-
kapaciteten i Kullorsuaq.
Derudover har koncernen
for at styrke sin position i
Nordgrønland besluttet at ud-
vide fabrikken i Uummannaq
og omlægge produktionen
finngortinnissaat.
- Aamma pisariaqarpoq
taassallugu Maniitsumi sia-
tassanik qalliisarfik. Sivisuu-
mik aallartinniareemerup ki-
ngoma raajat qallikkat tunini-
arluarneqalereerput. Asser-
suutigalugu 1996-ip naaleme-
rani Tyskland-imi McDo-
nalds isumaqatigiissuteqarfi-
gineqarpoq raajat qallikkat
tuniniameqartamissaat ussas-
saarutigineqassasoq. Ussas-
saarineq februarimi aallartin-
neqarpoq, tamannalu iluatsil-
luarsimavoq.
Aamma neriniartarfiit
McDonalds-it nunani allaniit-
tut raajanik qallikkanik soqu-
tiginnippalupput.
Unammillerneq
Ukioq 1996 ukiuuvoq siulleq
Royal Greenland-ip misigisa-
qarfia Avannaani qaleralinnik
tulaassuinermi unammiller-
neqamermi. Taamatut unarn-
millemeq ingerlatsivissuarmit
tikilluaqquneqarpoq, ilaatigut
aalisartut pitsaanerusunik atu-
gaqalissammata, ilaatigullu
Royal Greenland pinngitsaa-
lineqassammat ajunnginne-
rusumik ingerlatsilernissa-
med henblik på at øge
forædlingsgraden. Der opfø-
res desuden nye frysehuse i
Saattut og Nuussuaq, mens
indfrysningskapaciteten udvi-
des i Ukkusissat.
Tørreri
I maj 1996 stod et nyt tørreri
færdigt i Kangaatsiaq, og her
er der siden produceret tørret
fisk til det grønlandske hjem-
memarked. Den nye virksom-
hed har kunnet bringe kostpri-
serne så langt ned, at det har
været muligt at udkonkurrere
tilsvarende islandske produk-
ter på hjemmemarkedet.
Hjemmemarkedsafdelin-
gen har i det hele taget haft en
salgsstigning på 10 procent i
forhold til 1995, og der for-
ventes en tilsvarende stigning
i 1997.
Det vil være en naturlig
udvikling at øge salget ved at
servicere nærmarkederne
udenfor Grønland, for eksem-
pel Island, Færøerne, Norge
og Canada, med tørrede pro-
dukter. Med den konkurren-
cedygtighed, som Royal
Greenland har skaffet sig på
både kvalitet og pris og de
muligheder, det for eksempel
giver for ekspport, overvejer
Royal Grenland at omdanne
hjemmemarkedsafdelingen til
et datterselskab.
- Det er også værd at næv-
ne paneringsanlægget i Ma-
niitsoq. Efter en træg start tror
vi nu på, at panerede rejer står
overfor sit gennembrud. Der
er for eksempel med udgan-
gen af 1996 indgået aftale om
en kampagne for panerede
rejer i McDonalds i Tyskland.
Kampagnen er netop løbet af
stablen i februar, og den har
mut, taamalu nalilertualissal-
lugu suliat ajunngitsumik i-
ngerlanneqarnersut.
Aalisakkanik tulaassuisut
kattuffiata KNAPK-p aamma
Royal Greenland-ip isuma-
qatigiissuterpassuisa tunnga-
vigisimavaat ingerlatsivissu-
aq kisimi raajanik aalisakka-
nillu Kalaallit Nunaanni tu-
laassuiviussasoq. Taamaattu-
mik isumaqatigiissutigineqar-
simavoq aalisakkat assigiin-
ngitsut assigiimmik akeqar-
tinneqassasut, tulassuivinni
assigiinngitsuni tulaassisar-
nerrni tunisassiortarnermilu
ingerlatsivissuaq qanorluun-
niit aningaasartuuteqassaga-
luarpat.
- Inuiaqatigiinni kalaallisut
ittuni illersoqatigiinnermi pe-
riaaseq tamanna amerlasoor-
passuartigut ajunngitsortaqar-
poq, kisiannili aamma Royal
Greenland-ip unammillersin-
naaneranut akornutaalluni,
Ove Rosing Olsen oqarpoq.
- Akit qaffassinnaanagillu
apparsinnaanngilagut, tulaas-
sukkat qanoq angitiginissaat i-
maluunniit qanoq pitsaatiginis-
saannik piumasaqaatit allan-
ngortissinnaanagit nuna tamak-
været en meget stor succes.
Også McDonalds i andre
lande har vist interesse for de
panerede rejer.
Konkurrence
1996 er det første år, Royal
Greenland har oplevet reel
konkurrence om leverancerne
af hellefisk i Nordgrønland.
Den konkurrence hilser kon-
cernen velkommen, fordi den
dels vil være med til at sikre
fiskerne de bedst mulige vil-
kår og dels vil tvinge Royal
Greenland til at »oppe« sig og
tvinge virksomheden til hele
tiden at vurdere, om den gør
arbejdet godt nok.
Mange af de aftaler, der lig-
ger mellem leverandørernes
organisation KNAPK og
Royal Greenland bygger op-
rindeligt på, at koncernen var
den eneste modtager af rejer
og fisk i Grønland. Derfor er
der i aftalerne aftalt ens priser
for de enkelte arter, uanset
hvilke omkostninger koncer-
nen i øvrigt har ved indhand-
ling og produktion de pågæl-
dende steder.
- Det er på mange måder et
godt solidaritetsprincip i et
kerlugu atuuttussamik. Taa-
maattumik siulersuisut isuma-
qarput siunissami KNAPK-mik
isumaqatigiissuteqartamissani
eqqarsaatigineqartariaqarpoq
qilersorsimanngitsumik unam-
millersinnaaneq nunatsinni a-
tomeqalersimasoq. Isumaqati-
giissutit maannakkut taamatut
isikkoqartillugit Royal Green-
land assigiimmik atugassaqar-
luni unammillersinnaanngilaq.
- Piareersimaffiginngilarput
ingiinnarluta isiginnaaginnar-
nissarput unammillertitta tu-
nisassiassanik tulaassuiffigi-
neqarnerat. Unammillerne-
qameq tigussavarput unam-
millertitullu pitsaatigisunik
atugassaqartitsiniassalluta -
pitsaanerusunik atugassaqar-
titsissanngikkutta. Tamanna
pissaaq najugaqarfinni piler-
suisut pitsaanerusumik sule-
qatigilemerisigut, akuersaar-
sinnaajumallugit piumasaqaa-
taat kissaatigisaallu. Asser-
suutigalugu tamanna pisin-
naavoq tulaassisarfinnik pit-
sanngorsaanikkut, assartui-
nermi ikiuunnikkut, umiatsia-
aqqanik angallatinillu pisinis-
samut aningaasaleeqataanik-
kut assigisaatigullu.
samfund som Grønland, men
samtidig hæmmer det Royal
Greenland i konkurrencen,
sagde Ove Rosing Olsen.
- Vi kan ikke hæve eller
sænke priserne, ændre på
grænserne for størrelser eller
ændre grænserne på kvalitet
uden at gøre det for hele lan-
det. Derfor mener bestyrel-
sen, at der i fremtidige aftaler
med KNAPK bør tages højde
for, at den fri konkurrence er
kommet til landet. Med det
nuværende aftalesæt kan
Royal Greenland nemlig ikke
konkurrere på lige vilkår.
- Vi er ikke indstillet på at
læne os tilbage i stolen og
lade konkurrenterne løbe med
råvarerne. Vi tager udfordrin-
gen op og vil tilbyde lige så
gode - om ikke bedre - vilkår
end konkurrenterne. Det skal
ske gennem et forbedret sam-
arbejde med de lokale leve-
randører, så vi kan imøde-
komme deres krav og ønsker.
Det kan for eksempel være
forbedrede indhandlingsfor-
hold, hjælp til transport, hjælp
til at få joller og kuttere finan-
sieret og så videre.
Marlunngormat ataatsimeersuarnermi siulersuisunut
ilaasortat peqataasut ilaat Nils Wilhjelm, Arne Petersen
aamma Lars Maibom.
Bestyrelsesmedlemmerne Nils Wilhjelm, Arne Petersen og
Lars Maibom ved generalforsamlingen tirsdag.
NYBORG SØFARTSSKOLE
God kurs for fremtiden!
Til Søs? Så først 5 mdr. på søfartsskole!
På søfartsskolen tager du uddannelsen til uerfaren skibsassistent,
soin giver ret til at mønstre i handelsflåden, og er første skridt på
vejen til videre uddannelse til søs.
Uddannelsen indeholder søsikkerhed * brandbekæmpelse * motor-
lære * praktisk sømandsskab * værkstedspraktik m. svejsning *
roning & sejlads med motorbåd * Vedligeholdelse * navigation m.m.
Ydermere træningssejladser med skolen motorskib og 2-mastede
ketch i danske og svenske farvande * En god uddannelse og en god
oplevelse * Godt Kostskoleliv * sport, svømning og shanties *
Næste kursus: 4. august * Ring for flere oply sninger: Tlf.65 3166 16
I_________________________________.___________________I
Grønlandske aktiviteter i Royal Greenland A/S
Nye produktionsinitiativer og hjemtagelse af produktion udefra