Atuagagdliutit - 03.06.1997, Page 6

6
Nr. 41 • 1997
ff£aa&<za'(/é/c(. £/£
...... & "ty ......■■■
GRØNLANDSPOSTEN
Oqallinneq misigissutsinik eqquisoq
Inuit Ataqatigiit kissaatigaat nunarput A-holdinut aamma B-holdinut avinneqarnissasoq, Danmark-imi ilisimatuut
assigiinngitsut piumasaat naammassineqaqqullugit
(JB) - Sap. akunnerani ki-
ngullermi naalakkersuisut ani-
ngaasarsiomikkut politikeqar-
neq pillugu nassuiaataat oqal-
lisigineqarmat pingaartumik
eqqartomeqarpoq assigiim-
mik akeqartitsinerup nutaa-
mik iluarsartuunneqamissaa.
Nalunaarusiaq innuttaasu-
nut nalunaarusiaavoq pingaar-
toq, taamalu politikikkut Inat-
sisartunut nassuiaanerit pi-
ngaarnersaralugu. Pingaar-
nemut arlalinnut agguameqar-
simavoq, Kalaallit Nunaanni-
lu politikeqameq tamarmi eq-
qartomeqarluni. Tamanna pil-
lugu ilaasortat ilaasa najuga-
qarfimminni pissutsit suullu-
anngitsut itisilerpaat, Inatsi-
sartunut ilaasortat allat pui-
gortariaqanngisaat »politiki-
mik annertuumik« ingerlatsi-
nermi. Tamatumali oqallinneq
qasunartumik sivitsorsarujus-
suarpaa, Kalaallit Nunaatalu
ineriartortinneqamissaa siuar-
sameqamissaalu pillugit ani-
ngaasarsiomikkut annertu-
nertut anguniameqartut ilaati-
gut suulluanngitsunit »ma-
toomeqartarput«.
Apeqqullu pingaartoq a-
merlanemik eqeersitsivoq, ki-
siannili misissueqqaamerit
nalaanni pilersaarutip pivi-
usunngortinnissaannut taarsi-
ullugu assigiimmik akeqar-
titsineq pillugu oqallinneq tu-
paallannartumik peqqissaar-
tumik inukulunnguanillu il-
lersuinermik imaqarpoq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen saq-
qummiussinermini oqarpoq,
Inatsisartut upernaakkut
1996-imi ataatsimiinnerminni
apeqqut tamanna pillugu o-
qallisereersimasut, tamatu-
malu kingoma suleqatigiissi-
tamik pilersitsisoqarpoq ka-
laallinik sinniisunik ilaasor-
taqartumik, Kalaallit Nunaan-
ni inuussutissarsiomermik i-
ngerlatsisunik, namminersor-
nerullutik oqartussani atorfi-
linnik kiisalu aningaasarsior-
nermut ilisimasaqarluartumik
qallunaamik Martin Paldam-
imik.
Siuarsaasut
Suleqatigiissitaq siunnersuu-
teqarpoq, nunap immikkoor-
tuisa ilaanni assigiimmik ake-
qartitsineq atomeerutissasoq,
tuniniaasarnermi pissutsit
tunngavigalugit akit aalaja-
ngersameqartalissallutik, er-
sersitsisumik suliffeqarfiup a-
ningaasarsiornikkut aaqqis-
suussaaneranik eqqortumik.
- Assigiimmik akeqartitsi-
nerup atorunnaarsinneragut
naatsorsuutigineqarpoq sulif-
fiit aningaasartuuteqartame-
rat annikillisinneqangaatsias-
sasoq, pisisartullu akikinne-
rusunik pisisalissasut, Lars
Emil Johansen oqarpoq. - Ta-
manna aningaasarsiornerup
annertusiartomeranik kingu-
neqassaaq, tassami aningaa-
sartuutit annikillisinneqame-
ratigut Kalaallit Nunaanni
suliffeqarfiit unammillersin-
naanerat annertusarneqas-
sammat. Tamatuma siunissaq
ungasinnerusoq eqqarsaati-
galugu nunarput tamakkerlu-
gu aningaasarsiomikkut siua-
riartomeq takussutissaqartis-
sinnaassavaa.
Akit qaffasinnerutinneqar-
nerat maannakkut assigiim-
mik akeqartitsiviunngitsuni a-
tomeqartoq assigiimmik ake-
qartitsiviusuni akit appasitsin-
neqarnissaannut atomeqar-
tartoq - assersuutigalugu ma-
tussutinneqarsinnaavoq aki-
leraarutit qaffannerisigut. As-
sigiimmik akeqartitsiviun-
ngitsuni najugaqartut - akile-
raarutit qaffakkaluarpataluun-
niit - akissaataat tunngaviusut
qaffariassapput, assigiimmil-
lu akeqartitsiviusuni najuga-
qartut akissarsiaqamerpaat a-
kissaataat tunngaviusut appa-
riassallutik, nuna tamakkerlu-
gu akileraarutit qaffanneqas-
sappata.
- Assigiimmik akeqartitsi-
nerup iluarsartuunneqamissaa
Naalakkersuisut illersorpaat,
inassutigalugulu nunalu im-
mikkoortuini pineqartuni pis-
sutsit tunngavigalugit sulissu-
tigeqqeqqullugu assigiimmik
akeqartitsinemp iluarsartuun-
neqamissaa. Lars Emil Johan-
sen oqarpoq. - Ilaatigut ima-
qassaaq akit iluarsartuunne-
qameranni akissarsiakinner-
paat »taarsiivigineqamissaan-
nik«, akit iluarsartuunneqar-
nerat akomutissanik kingu-
neqassagaluarpat.
Aappaagu upernaakkut a-
taatsimiinnissami assigiim-
mik akeqartitsinemp iluarsar-
tuunneqamera pillugu piler-
saamsiamik naalakkersuisut
Inatisartunut saqqummiussis-
sapput. Ilaatigut taanna ima-
qassaaq piffissamik pilersaar-
usiamik aamma pilersaarusi-
ap ingerlanissaanik kommu-
nenut suliffeqarfmnullu siun-
nersuutinik.
Akomutit
- Siumumi assigiimmik ake-
qartitsineq isumaqatigiuaan-
narsimavarput, Jonathan
Motzfeldt oqaaseqartartutut
oqaaseqamermini oqarpoq. -
Taamaattorli ilisimavarput
aaqqissuussineq taamaattoq
pitsaasuugaluarluni, nunatsin-
ni aningaasarsiornerup nukit-
tunemsumik siumukamissaa-
nut ippinnartunik ilaqartoq.
- Aningaasatigut imminut
ikiorsinnaanerput annertune-
msoq suli pisariaqartipparput,
tamannallu tassa oqallisigis-
assarput, manna tikillugu a-
komutaasarsimasut ajattoma-
git kusanartumillu naamma-
qatigiittamerput qimanngik-
kaluarlugu.
- Oqallisilersinnata ataaseq
ilisimareeripput Siumumit
erseqqissarumavarput, nunat-
sinni ataatsimoortumik kusa-
nartumik nammaqatigiittami-
vut, aamma akit assigiinnerisa
allannguutissaat pileraluarpa-
taluunniit anigortariaqarivut.
Illersuisut allat
Peter Ostermann Atassum-
meersoq oqarpoq, suleqati-
giissitap oqallisissiaa Atas-
summit illersorneqartoq, i-
lanngulluguli oqaatigalugu
assigiimmik akeqartitsiviu-
sussani kommuneni inuussu-
tissarsiomermik ingerlatsisut
pitsaanerusunik atugassaqar-
tinneqartariaq artut.
Assigiimmik akeqartitsivi-
usussaanngitsuni assigiimmik
akeqartitsinemp atorunnaar-
sinneqamissaa Kattusseqati-
giinneersup Anthon Frederik-
sen aamma illersorpaa. - Qi-
lersorsimanngitsumik unam-
millersinnaaneq peqqinnar-
tuuvoq, kisiannili suliffeqar-
fiit namminersomerullutik o-
qartussanit ingerlanneqartut
suli ima nukittutigaat, qiler-
sorsimanngitsumik unammil-
lersinnaaneq iluamik inger-
lanneqarsinnaanani. Taama-
attumik suliffeqarfiit nammi-
nersomemllutik oqartussanit
ingerlanneqartut nunap im-
mikkoortuisa ilaanni nammi-
nersortunut unammillertinne-
qassanngillat.
Assigiimmik akeqartitsi-
nemp iluarsartuuteqqinnissaa
Bjarne Kreutzmann-ip Akul-
liit Partiianneersup aamma il-
lersorpaa, isumaqarami ta-
manna pissutaaqataasinnaa-
soq Danmark-imik pisaria-
qartitsinermik peersitseqataa-
sinnaasoq.
Akerliusut
Kisiannili Inuit Ataqatigiit
akerliupput. Josef Tuusi
Motzfeldt oqarpoq, assigiim-
mik akeqartitsinemp atorun-
naarsinneqamissaanik isuma
asuli oqalunnerusoq. Assi-
giimmik akeqartitsinemp ato-
mnnaarsinnissaa kikkut ta-
marmik iluaqutigisinnaan-
ngippassuk, taava tamanna
kikkulluunniit iluaqutiginavi-
anngilaat.
Assigiimmik akeqartitsivi-
usussaanngitsut aamma assi-
giimmik akeqartitsiviusussat
immikkoortinneqarnerisigut
nunaiput A-holdinut B-hold-
inullu avinneqassaaq, assi-
giimmillu akeqartitsiviuus-
saanngitsut pillugit eqqarsar-
neq ingerlaannaq eqqarsaa-
taaj unnaartariaqarpoq.
Tussi Motzfeldt isumaqar-
poq iluarsartuusseqqissamik
isumat unitsinneqartariaqar-
tut, taarsiullugulu utaqqisaria-
qartoq angallannermut ani-
ngaasaliissuteqamemp sunni-
utissaa, pinngitsoorani kingu-
neqartussaq kalaallit inuiaqa-
tigiit pilersomeqanerata kif-
fartuunneqameratalu pitsaa-
nemlemeranik.
IA isumaqarpoq assigiim-
mik akeqartitsinemp iluarsar-
tuuteqqinnissaa pillugu apeq-
qut pingaamteqarluinnartoq
inunnut taasissutigitinneqar-
tariaqartoq. Tamatumunnga
Lars Emil Johansen akivoq,
taamatut isumaqameq eqqar-
saatigilluagaanngitsoq. As-si-
giimmik akeqartitsiviusussa-
anngitsuni sisamani Kalaallit
Nunaanni najugaqartut affa-
ngajaat najugaqarput, taamalu
apeqqummi tassani pingaam-
teqartumi amerlanerussute-
qarlutik.
Karl Lyberth Siumumeer-
soq partiip siunnersuutaanut
akerliuvoq. Iluarsartuusseq-
qinnissaq akerleraa, Inatsi-
sartunilu oqarluni suleqati-
giissitap oqallisissiaani pine-
qanngitsoq nammaqatigiin-
nissaq, tassaanemlluni inun-
nik immikkoortitsineq. Taa-
maattumik qaquguluunniit ta-
manna akuersaarlugu taase-
qataajumanani.
Markedsøkonomisk frizone gav følelsesladet debat
Inuit Ataqatigiit vil ikke have landet opdelt i et A-hold og et B-hold for at tilfredsstille professor dit og dat fra Danmark
(JB) - Det var især spørgsmå-
let om en reform af ensprissy-
stemet, der blev genstand for
debat under sidste uges drøf-
telser af den politisk økono-
miske redegørelse fra lands-
styret.
Redegørelsen er et allround
politisk manifest og er således
den væsentligste politiske
redegørelse, der fremlægges
for Landstinget. Den er opdelt
i en række hovedpunkter, og
kommer mndt i hele grøn-
landspolitikken. Det gav en-
kelte medlemmer anledning
til at fordybe sig i lokale peti-
tesser, som det øvrige lands-
ting endelig ikke må glemme i
det »storpolitiske« spil. Men
det trak sagen i ulideligt lang-
drag, og den overordnede
politisk økonomiske målsæt-
ning for Grønlands udvikling
og fremskridt blev undertiden
begravet i småtingsafdelin-
gernes jungle.
Et overordnet spørgsmål
tændte dog hos de fleste, men
i stedet for blot at søsætte pro-
jektet på fomndersøgelsessta-
diet, blev diskussionens om
ensprissystemet overraskende
detailleret og udpræget ideo-
logisk.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen sagde i sin for-
elæggelsestale, at Landstinget
allerede på forårssamlingen i
1996 havde en drøftelse af
spørgsmålet, og efterfølgende
blev der nedsat en arbejds-
gruppe bestående af grøn-
landske repræsentanter fra det
grønlandske erhvervsliv, em-
bedsmænd fra hjemmestyret
samt den danske økonomi-
professor, Martin Paldam.
»V aekstf remmer«
Arbejdsgruppen foreslår, at
der indføres en økonomisk
frizone, hvor ensprissystemet
afskaffes for at skabe grund-
lag for en markedsbestemt
prisdannelse, der afspejler
virksomhedernes reelle om-
kostningsstruktur.
- En ophævelse af enspris-
systemet formodes at føre til
en væsentlig reduktion i virk-
somhedernes omkostningsni-
veau og lavere priser for for-
brugerne i frizonen, sagde
Lars Emil Johansen. - Det
skulle føre til økonomisk
vækst, fordi en reduktion af
omkostningsniveauet vil styr-
ke konkurrenceevnen for de
grønlandske virksomheder.
Denne vækst vil på sigt virke
som en økonomisk vækstka-
talysator for hele landet.
Den såkaldte kryds-subsi-
diering - den kunstigt høje
pris, der i frizonerne hidtil har
været brugt til at holde priser-
ne nede udenfor frizonen -
kan for eksempel dækkes af
ekstra skatter. Borgerne i fri-
zonen vil - uanset skattebyrd-
en - opleve en reallønsfrem-
gang, mens højindkomstgrup-
pen uden for frizonen kan får
et reallønsfald, dersom der
bliver tale om skattestignin-
ger i hele landet.
- Landsstyret er positivt
indstillet overfor en reform af
ensprissystemet og anbefaler,
at der inden for rammerne af
zonemodellen arbejdes videre
med en reform af ensprissy-
stemet, sagde Lars Emil Jo-
hansen. - Den skal blandt
andet indeholde modeller til
kompensation af de lavestløn-
nede for eventuelt negative
effekter af en prisreform.
På forårssamlingen næste
år vil landsstyret fremlægge
en handlingsplan for Lands-
tinget vedrørende en reform
af ensprissystemet. Den skal
blandt andet indeholde for-
slag om en tidsplan og et
handlingsforløb med kommu-
ner og virksomheder.
Skavanker
- Siumut har altid støttet ens-
prissystemet, sagde Jonathan
Motzfeldt i sin ordførertale. -
Men vi er klar over, at syste-
met trods sine fordele på soli-
daritetsområdet har nogle
skavanker i forhold til en
dynamisk udvikling i landet.
- Vi har brug for stadigt
større økonomisk selvhjul-
penhed, og det er det, vi skal
debattere, uden at skubbe hid-
tidige forbedringer fra os og
uden at forlade solidaritets-
princippet.
- Men før vi indleder
sådanne diskussioner, skal vi
fra Siumut understrege, at vi
har gode og smukke traditio-
ner vedrørende solidaritet, og
ændringer i ensprissystemet
må ikke bryde med disse tra-
ditioner.
Andre tilhængere
Atassuts Peter Ostermann
meddelte, at Atassut er for ar-
bejdsgruppens oplæg, men
gav samtidig udtryk for, at
der skal skabes gode vilkår
for erhvervslivet i de kommu-
ner, der ligger udenfor frizo-
nerne.
Også kandidatforbundets
Anthon Frederiksen kunne
tilslutte sig en afskaffelse af
ensprissystemet i en frizone. -
Fri konkurrence er sund, men
de hjemmestyreejede virk-
somheder er endnu alt for
stærke til, at den frie konkur-
rence kommer til at fungere
rigtigt. Derfor bør de hjem-
mestyreejede selskaber i visse
regioner ikke konkurrere med
de private.
Bjarne Kreutzmann fra
Akulliit Partiiat bakker også
op om en reform af ensprissy-
stemet, som han mener kan
være medvirkende til at fri-
gøre landet fra afhængighe-
den af Danmark.
Modstandere
Inuit Ataqatigiit var til gen-
gæld imod. Josef Tuusi Motz-
feldt gav udtryk for, at bare
tanken om en ophævelse af
ensprissystemet er helt hen i
vejret. Han hyldede den
almindelige elendighedsideo-
logi, der går ud på, at hvis
ikke alle kan få fordel af en
ophævelse af ensprissyste-
met, så skal ingen have det.
Han fandt det uheldigt, at
man med frizone og norma-
lzone opdeler landet i et A- og
et B-hold og sagde rent ud, at
overvejelserne om frizone-
områderne skulle skydes i
sænk med det samme.
Tuusi Motzfeldt mente, at
det er rigtigst at stoppe disse
reformtanker og vente på
resultaterne af investeringer-
ne på trafikområdet, der
uundgåeligt vil give bedre
forsyning og betjening af det
grønlandske samfund.
IA mener, at det meget
væsentlige spørgsmål om
reform af ensprissystemet
skal ud i folkeafstemning.
Lars Emil Johansen svarede
hertil, at det nok ikke var helt
velovervejet. Næsten halvde-
len af Grønland befolkning
bor i de fire frizoner og re-
præsenterer således i dette
specifikke spørgsmål en ma-
joritet.
Karl Lyberth fra Siumut
fulgte ikke partiets indstillin-
ger. Han er helt imod en
reform og sagde i Landstin-
get, at der i oplægget fra ar-
bejdsgruppen ikke var tale
om solidaritet, men regulær
forskelsbehandling. Det vil
han under ingen omstændig-
heder kunne stemme for hver-
ken nu eller senere.