Atuagagdliutit - 12.06.1997, Side 4

4
Nr. 44 • 1997
Inuit 20 procentii
ukioq 2005
nunaqarfim-
miuussasut
Internet aamma ungasianit
ilinniartitsineq nunaqarfinni
ulluinnarni atugaalissaaq
GRØNLANDSPOSTEN
Ukioq 2005 inuiaat 60.000-it ilaat 20 procentit nunaqarfinni I år 2005 vil 20 procent af en befolkning på 60.000 bo i
najugaqarnissaat naalakkersuisut siulittaasuata siulittuutigaa. bygderne efter landsstyreformandens mening.
KANGERLUSSUAQ (PM) -
Nunaqarfiit pillugit ataatsi-
meersuamermi Kangerlussu-
armi ingerlanneqaqqammer-
sumi naalakkersuisut siulit-
taasuat Lars Emil Johansen
ukioq 2005 nunaqarfiit inis-
sisimanissaannik saqqummi-
ussivoq. Pingasoqiusamik
inuussutissarsiuteqarnissaq
takorloorpaa, tamatumani pi-
neqarlutik aalisameq, takor-
nariaqarneq aatsitassarsior-
nerlu. Naalakkersuisut siulit-
taasuata aamma takorloorpaa
puisit neqaannik kangiamiu-
nut annertuumik tuniniaaso-
qarsinnaanissaa.
Taamanikkussamut nuna-
qarfiit Intemet-imik ungasia-
nillu ilinniartitsisinnaanermik
ulluinnarni atugaqalissapput.
Nunatta taamanikkut 60.000-
iusussat 20 procentii nunaqar-
finni najugaqassapput. Lars
Emil Johansen-ip erseqqissar-
paa Kalaallit Nunaata nuna-
qarfiit maannakkut siunissa-
milu atorfissaqartimmagit.
- Nunaqarfiit tassaapput
immikkuullarissutsitsinnik
ersersitsisut, Lars Emil
Johansen oqarpoq.
Pikkorissarnerit
Nunaqarfiit pillugit ataatsi-
meersuameq sapaammi 8. ju-
ni aallartittoq ulluni sisamani
ingerlanneqarpoq. Ullut mar-
luk pikkorissamermut atome-
qarput, tassanilu inuit 130-t
missaat peqataapput. Tas-
saapput nunaqarfinni aqutsi-
sunngorlaat, borgmesterit
aamma nunaqarfiit ineriar-
tortinneqarnissaannut piler-
saarummi pingaarnerusutut
suleqataasut.
Ataatsimeersuameq taanna
nunaqarfimmiut ataatsimeer-
suartinneqartarnerisa pinga-
joraat, tamatumanilu pingaar-
nerusutut anguniameqarpoq
nunaqarfinni aqutsisut inuillu
allat tamatumunnga attuu-
massuteqartut pikkorissame-
qamissaat, taamalu piukkun-
narsarlugit kommunet aqun-
neqamissaat pillugu inatsisip
allanngortinneqarnerata aki-
sussaaffigineqamissaanut.
Siomagut nunaqarfinni a-
qutsisut kommunalbestyrelsi-
nut siunnersuisuusarput, aaq-
qissuussinermili nutaami nu-
naqarfinni aqutsisut nunaqar-
fimminnut tunngasut nam-
mineerlutik ingerlatilissavaat,
kommuneni aningaasatigut
missingersuusiat aalajangiun-
neqarsimasut tunngavigalu-
git-
Oqaloqatigiinneq
Naalakkersuisut siulittaasuat
Lars Emil Johansen ammaaa-
nermini ilaatigut oqarpoq, si-
unniussassat qulaajamiaraan-
ni oqaloqatigiinneq pingaar-
uteqarluinnartoq, sunik angu-
niagaqamermi pingaartumilli
sunik kissaateqamermi.
- Nunaqarfinni inuit aqut-
sisuminnut attaveqamerat pi-
gaanni, - imaluunniit nuna-
qarfinni aqutsisut kommunal-
bestyrelsinut, imaluunnit
kommunalbestyrelsit nammi-
nersomerullutik oqartussanut
oqaloqateqartarnerat attave-
qartamerallu pigaanni, taava
ataatsimoorussamik siuner-
taqassagaanni anguniagaq a-
taaseq siunniunneqartariaqar-
poq.
Ataatsimeersuamerup ullu-
ata aappaani nakorsaq Ove
Rosing Olsen nunaqarfinni
inuunermi atukkat pillugit
isumaliutersuummik saqqum-
miussivoq. Ilaatigut erseqqis-
KANGERLUSSUAQ(PM) -
På bygdekonferencen, der
netop er blevet afholdt i
Kangerlussuaq, beskrev
landsstyreformand Lars Emil
Johansen fremtiden for byg-
derne i år 2005. Han mener, at
erhvervsgrundlaget til den tid
vil være tredelt og bestå af
fiskeri, turisme og mineralud-
vinding. Landsstyreforman-
den mener også, at produkt-
udvikling af sælkød vil have
medført en større eksport til
østlandende.
Bygderne vil til den tid
være forsynet med Internet,
og fjernundervisning vil være
en del af dagligdagen. Ud af
en et totalt befolkningsgrund-
lag på 60.000 vil 20 procent
bo ude i bygderne. Lars Emil
Johansen pointerede, at Grøn-
land har brug for bygderne,
nu og i fremtiden.
- Det er bygderne som teg-
ner os som et særegent folk,
sagde Lars Emil Johansen.
To kursusdage
Bygdekonferencen blev ind-
ledt søndag den 8. juni og
varede i alt fire dage. To af
dagene var afsat til kursus-
virksomhed, hvor hen ved 130
personer deltog. Det var de
nyvalgte bygdebestyrelses-
formænd, borgmestre og nøg-
lepersoner for bygdeudvik-
lingsprojektet der udgjorde
saatigaa, nunaqarfinnik siu-
arsaaniarnermi qanoq inissisi-
maneq paaseqqissaarlugu
ataatsimut anguniagaq sunaa-
nersoq ersersittariaqartoq.
Ataatsimoorlutik oqaloqa-
tigiissitat saqqummiussine-
ranni erserpoq, nunaqarfim-
miut kissaatigilluinnaraat tek-
nikikkut ineriartomermut pe-
qataanissaq, soorlu Intemet-
imik aamma ungasianit ilinni-
artitsinermik atuinermik. Nu-
naqarfimmiut aamma kissaa-
tigaat atortunik inuunermut
oqilisaataasussanik annertu-
saanissaq, soorlu aqqusiner-
nik imeqarfinnillu.
Siulersuisut
Ataatsimeersuamermi nuna-
qarfimmiut peqatigiiffiat nu-
deltagerne på konferencen.
Denne bygdekonference
var den trejde af slagsen, og
havde som sit hovedformål at
dygtiggøre bygdebestyrelser-
ne og andre relevante perso-
ner, og derved ruste dem til at
varetage det ansvar som fulg-
te med ændringen af den
kommunale styrelseslov.
Tidligere havde bygderåde-
ne kun en rådgivende funkti-
on overfor kommunalbesty-
relserne, men i den nye ord-
ning skal bygdebestyrelseme,
selv forvalte forskellige anlig-
gender i deres egen bygd,
indenfor de økonomiske ram-
mer som kommunen sætter.
Dialogen er vigtig
I sin åbningstale sagde lands-
styreformand Lars Emil
Johansen blandt andet, at det
først og fremmest er vigtigt,
at få skabt en dialog om, hvad
det er for mål, man hver især
ønsker.
- Uanset om det er dialogen
mellem borgeren og bygdebe-
styrelsen, - om det er dialogen
mellem bygdebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen, - eller
om det er dialogen mellem
kommunalbestyrelsen og
hjemmestyret, - ja så er
hovedforudsætningen, at det
er det samme mål, det samme
»verdenskort« vi kan se, før
vi begiver os på vej.« På
taaq pilersinneqarpoq. Jens
Lyberth Kangaamiuneersoq
siulittaasutut qinemeqarpoq,
siulittaasup tulliatut qiner-
neqarluni Ludvig Sakæussen
Sarfannguaneersoq, aningaa-
serisunngorpoq Karl Tobias-
sen Qaarsuneersoq, siulersui-
sunullu ilaasortanngorpoq
Jenseeraq Hansen Saarlu-
meersoq.
Sinniisussatut qinigaapput
Niels Grim Upemavik Kujal-
lermeersoq, Elisabeth Jakob-
sen Narsaq Kujallermeersoq
kiisalu Pele Maratse Kulusu-
meersoq. Eli Larsen Niaqor-
naarsummeersoq ulluinnarni
aqutsisussatut qinigaavoq.
konferencens anden mødedag
fremlagde læge Ove Rosing
Olsen nogle tanker omkring
livskvalitet i bygden. Han
pointerede blandt andet, at det
er vigtigt for bygdebefolknin-
gen at finde frem til fælles
mål for at udvikle bygderne.
I de efterfølgende frem-
læggelser af gruppernes debat
stod det klart, at bygderne
havde et stort ønske om at
være med i den teknologiske
udvikling, såsom brug af
Internettet og fjernundervis-
ning. Bygdebefolkningen
ønsker også udbygning af
faciliteter som gør livet lette-
re, for eksempel veje og van-
danlæg.
Bestyrelse
Under konferencen blev der
stiftet en ny bygdeforening.
Jens Lyberth fra Kangaamiut
blev valgt som formand,
næstformand Ludvig Sakæus-
sen fra Sarfannguit, kasserer
Karl Tobiassen fra Qaarsut og
bestyrelsesmedlem Jenseeraq
Hansen fra Saarloq.
Som suppleanter blev valgt
Niels Grim fra Upemavik
Kujalleq, Elisabeth Jakobsen
fra Narsaq Kujalleq samt Pele
Maratsi fra Kulusuk. Eli Lar-
sen fra Niaqomaarsuk blev
valgt som daglig leder af for-
eningen.
KMr
Reception
Tirsdag den 17. juni 1997
kl. 15.00 til 17.00
Narsaviaq 26
HST er nu klar med sit nye sekretariat,
et stærkt tiltag for Handel - Service
& Transporterhvervet!!
Derfor inviterer vi medlemmer,
sa ma rbejdspa rtnere og forretn ingsforbindelser
til at besøge de nye faciliteter.
Vel mødt!
Arne Amstrup
formand
Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service & Transporterhvervene i Grønland
Sulisitsisut Kattuffiat • Niuernermi • Sullissinermi • Assartuinermi
Tyve procent af befolkningen
vil bo i bygderne i år 2005
Internet og fjernundervisning en del af dagligdagen i
bygderne
ASSV FOTO: KNUD JOSEFSEN