Atuagagdliutit - 19.06.1997, Qupperneq 4

4
Nr. 46 • 1997
ap'Op'c/^/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasaateqarfik
aningaasaateqanngitsoq
Naqiterivik aamma Atuakkiorfik ullumi namminersomerusut ingerlatilissavaat
(JB) - Nunatsinni Tusagassiu-
utinut Aningaasaateqarfik
namminersomerullutik oqar-
tussanik isumaqatigiissusior-
simavoq piginneqataaffigisat
aktiaataat tamaasa nammi-
nersornerullutik oqartussat
pisiarissagaat. Pineqartut tas-
saapput Nunatta Naqiterivia
A/S aamma Atuakkiorfik
A/S. Suliffeqarfiit ullumi tun-
niunneqassapput.
Namminersomerusut aktiat
2 millioner kronilissavaat.
Taarsiullugu tusagassiuutinut
aningaasaateqarfiup 5 millio-
ner kronit naqiterivimmut
tunniutissavai. Atuakkiorfik
upernaaq ataatsimiinnermi
ilassutitut aningaasaliissuti-
nut inatsit I aqqutigalugu 2,5
millioner kroninik taper-
neqarpoq ingerlaqqinnias-
sammat.
Taamaalilluni namminer-
somerusut piginneqatigiiffinnik
ingerlatsilemerminni 7,5 millio-
ner kroninik pissarsissapput.
Tusagassiuutinut aningaa-
saateqarfiup nammineq siu-
nissaa suli aalajangiiffigine-
qanngilaq. Piginneqataaffiit
namminersomerusunut tuni-
nerani 1,3 millioner kronit
sinnerupput. Taakkunannga
900.000 kronit missaanni
taarsigassarsititsinermi pis-
samaatit, nunatsinni tusagas-
siornermik suliffeqarfinnut
taarsigassarsiutigineqarsima-
sut, ilaatigut aviisit marluk,
teknikkimut atortunik pisiner-
minnut tamarmik 400.000
kroninik taarsigassarsiamin-
nik taarsersuisut.
Tamatuma kingoma tusa-
gassiuutinut aningaasaateqar-
fik ingerlaqqinnissaminut
aningaasaataarutissaaq, ukiu-
moortumik aningaasaqamer-
mut inatsimmit tapemeqar-
tanngikkuni. Qinnuteqarto-
qassanersoq suli ilisimane-
qanngilaq. Aningaasaateqar-
fimmi siulersuisut suli inaaru-
taasumik nalilersuinngillat,
sulilumi inassutigisatik pillu-
git aalajanginngillat.
T unniutiinnarneq
Tusagassiuutinut Aningaa-
saateqarfik juni 1993-imi pi-
lersinneqarpoq, siunertaraalu
tusagassiuutit pituttorsiman-
nginnerat politikkikkullu ar-
laannut attuumassuteqanngin-
nerannik qulakkeerinneqataa-
sussaq. Aningaasaateqarfiup
tusagassiomermi sulianik as-
sigiinngitsunik tapiisartussaa-
voq, naqiteriviullu aningaasa-
tigut isertitai tunaaitaralugit.
- Ajuusaarnaraluartumik
naqiterivik ukiuni kingullemi
aningaasatigut ajomartorsior-
simavoq, taamaalilluni ani-
ngaasaateqarfiup suliniutaa-
nut peqataasinnaanani, tusa-
gassiuutinut aningaasaateqar-
fiup siulersuisuini siulittaasoq
Laannguaq Lynge aamma
direktør Jens Balslev tusagas-
siuutinut nalunaaruteqarput.
- Ukiut kingulliit marlus-
suit aningaasaateqarfiup siu-
lersuisui naqiteriviup ajornar-
torsiorneranut annaassiniar-
tutut sulipput, maannalu siu-
lersuisut isumaqalerput pigin-
neqataaffiit ingerlatiinnamis-
saannut aningaasaateqarfiup
aningaasaatai naammattumik
toqqammaviusinnaanngitsut.
Ingerlaneq mumittoq
Direktør Hagen Højer Chri-
stensenip sulilemeranit naqi-
teriviup ingerlanera ilorraap
tungaanut aallarsimavoq. De-
cembarimilli naatsorsuutit
sinneqartoorfiulerput - tusa-
gassiuutinullu aningaasa-
ateqarfimmi direktør Jens
Balslev AG-mut erseqqissaa-
voq naqiteriviup direktøriata
suliakkemeqamini naammas-
sisimagaa. Suliffeqarfik
maanna suliassaminut nalim-
massarpoq, ukiunilu kingul-
lemi aningaasaqamikkut nak-
kaattoorutaallutik ajortooru-
taasartut qaangersimallugit.
Aningaasaat 5 millionit
maanna tapersiissutigineqar-
tut pissarsiarineqanngikkalu-
arpata Nunatta Naqiterivia
taama pitsaasumik ingerlanini
ingerlatiinnarsinnaanngikka-
luarpaa. Piitsuuneq akiso-
qaaq, taarsigassanullu, iluar-
saanemut, aserfallatsaaliiner-
nut assigisaannullu aningaa-
sartuutit naammassiniassa-
gaanni aningaasanik pigisa-
qartariaqarpoq.
Naqiterivik aningaasanik
pissarsivoq, maannalu nam-
minersomerullutik oqartussat
piginnittuulertillugit suliffe-
qarfik ingerlaannamissaminut
qulakkeerivoq, taama pigine-
qartilluni.
Namminersomerullutik o-
qartussat paasissutissiipput
naqiterivik namminersortunut
tunineqarsinnaagaluartoq, su-
lili soqutiginnittunik nalu-
naartoqqarsimanngitsoq.
ATCON-ip suliat annertuut marluk
naammasseqqammerpai: Nuummi kulturikkut
illorsuaq Katuaq aamma Kangerlussuarmi
innaallagissiorfik kiassaateqarfiuutigisoq.
ATCON har netop afslutet to store opgaver:
Byggeriet af kulturhuset Katuaq i Nuuk og
kraft-varmeværket i Kagerlussuaq.
ATCON tunineqartoq
NUUK (KK) - Kalaallit
Nunaanni entreprenørit
suliffeqarfiisa annersaasa
ilaat, ATCON Grønland
ApS, entreprenøritut qaar-
titerisartutullu suliffeqar-
fimmut Larsen & Co.
A/S-imut Nuummittumut
tunineqarpoq.
ATCON entreprenøri-
nit Frans Pind-imit aam-
ma Knud Erik Busck-imit
aallartinneqartoq Kalaallit
Nunaanni sanaartomermi
malunnaateqarluarsima-
voq. Nuup qeqqani illor-
suarpassuit - ilaatigut Ho-
tel Hans Egede
ATCON-imit sananeqar-
simapput.
1990-ikkut aallartinne-
ranni pissutsit artornar-
simmata suliffeqarfik ajor-
naitorsiulerpoq. 1992-imi
ATCON suleqateqalerpoq
qallunaat entreprenørit
suliffeqarfissuannik Høj-
gaard og Schultz-imik,
september 1993-imilu
ATCON Højgaard og
Schultz-imit tiguneqarpoq.
Tusatsiakkat malillugit
taanna Højgaard og
Schultz-imut aingaasarsi-
ornikkut ingerlanerliorti-
tsisimavoq.
ATCON-ip pisortaata
Carsten Petersen-ip oqaa-
seqarfigiumanngilaa oqat-
siameq, tassalu Nuummi
kulturimut illorsuup Katu-
ap sananeqamerani milli-
onilinnik annaasaqarsi-
maneq.
Katuap sananeqamerata
saniatigut ATCON-ip Ka-
ngerlussuarmi innaalla-
gissiorfiup kiassaateqarfi-
uutigisup sananeqarnera
naammasseqqammerpaa.
ATCON ullumikkut
Nuummi Kangerlussuar-
milu aqqaneq-marlunnik
sulisoqarpoq, ilaatigut su-
liaqartut Nuup rådhusiata
iluarsaanneqarneranik
aammalu kommuneqarfiit
kattuffiata allaffeqarfianik
Nuummiittumik allan-
ngortiterinermik.
Pingasunngormat ul-
lup'qeqqani aviisip aaq-
qissuunneqamerata naam-
massineqarnerani oqaase-
qartissinnaanngilarput di-
rektør Mogens 0. Larsen
entreprenøritut qaartiteri-
sartutullu suliffimmit Lar-
sen &Co. A/S-imeersoq,
Kastrup-imiit Nuuliartoq.
Mediefonden står nu uden midler atcon solgt
Trykkeriet og Atuakkiorfik overdrages i dag til hjemmestyret
(JB) - Grønlands Mediefond
har truffet aftale med hjem-
mestyret om, at de to datter-
selskabers samlede aktiekapi-
tal overtages af hjemmestyret.
Der er tale om trykkeriet
Nunatta Naqiterivia A/S og
forlaget Atuakkiorfik A/S.
Begge virksomheder overdra-
ges i dag.
Hjemmestyret betaler to
millioner kroner for aktierne.
Til gengæld overfører medie-
fonden fem millioner kroner
til trykkeriet. Atuakkiorfik fik
på tillægsbevillingslov I
under forårssamlingen 2,5
million kroner i kapitaltilskud
for at kunne køre videre.
Der bliver således i alt
overført 7,5 millioner kroner
til de to selskaber i forbindel-
se med overdragelsen til
hjemmestyret.
Mediefondens egen fremtid
er der imidlertid endnu ikke
taget stilling til. Efter afhænd-
elsen af de to datterselskaber
til hjemmestyret er der 1,3
millioner kroner tilbage. Her-
af er de cirka 900.000 kroner
tilgodehavender for lån, der
er ydet til grønlandske medie-
virksomheder, blandt andet
de to aviser, der begge er i
færd med at afdrage et lån til
teknisk udstyr på 400.000
kroner. Afdragene afvikles
efter planen.
Herefter har mediefonden
ikke midler til at fortsætte sin
virksomhed uden en årlig
finanslovsbevilling. Men om
der fremsendes ansøgning
herom står hen i det uvisse.
Fondsbestyrelsen har endnu
ikke gjort situationen endeligt
op og har altså ikke truffet
beslutning om sine anbefalin-
ger.
Håndklædet i ringen
Grønlands Mediefond blev
stiftet i juni 1993 med det for-
mål, at den skulle medvirke
til at sikre en fri og politisk
uafhængig presse. Fonden
skulle yde støtte til de forskel-
lige former for medievirk-
somhed og var i høj grad
afhængig af indtægter fra
trykkeriet.
- Beklageligvis har trykke-
riet i de sidste år været i en
alvorlig økonomisk krise og
har således ikke kunnet med-
virke til fondens aktiviteter,
hedder det i en pressemedde-
lelse fra mediefondens for-
mand Laannguaq Lynge og
direktøren, Jens Balslev.
- Fondbestyrelsen har gen-
nem de sidste par år mest vir-
ket som krisestab for trykkeri-
et, og nu har bestyrelsen er-
kendt, at der indenfor medie-
fondens økonomi ikke var til-
strækkeligt grundlag for at
medvirke til en opretning af
datterselskabernes drift.
Udviklingen vendt
På trykkeriet har udviklingen
siden direktør Hagen Højer
Christensens tiltrædelse gået i
den rigtige retning. Siden
december har regnskabet vist
sorte tal på bundlinien - der
har altså været overskud - og
mediefondens direktør Jens
Balslev benytter lejligheden
til overfor AG at understrege,
at trykkeridirektøren har løst
sin opgave. Virksomheden er
nu tilpasset sine opgaver, og
den er sluppet af med al den
dårligdom, der gennem de
senere år har skudt økonomi-
en i sænk.
Uden det netop tilførte
kapitaltilskud på fem millio-
ner kan Nunatta Naqiterivia
ikke fortsætte den gode ud-
vikling. Det er dyrt at være
fattig, og der skal være penge
at arbejde med for at imødegå
omkostninger til lån, reparati-
oner, vedligeholdelse og så
videre.
Det har »Sydtryk« nu fået,
og med hjemmestyret som ny
ejer, skulle virksomheden
være sikret, så længe det ejer-
skab varer.
Hjemmestyret vil ikke afvi-
se, at trykkeriet kan afhændes
til privat side, men endnu har
ingen interesserede meldt sig.
NUUK(KK) - Et af Grøn-
lands største entreprenør-
selskaber, ATCON Grøn-
land ApS, er blevet solgt
til entreprenør- og
minørfirmaet Larsen &
Co. A/S i Nuuk.
ATCON, som
blev stiftet af entrepre-
nørerne Frans Pind og
Knud Erik Busck, har sat
sit præg på bygge- og
anlægssektoren i Grøn-
land. I bymidten af Nuuk
er mange af de store byg-
ninger, blandt andet Hotel
Hans Egede, blevet opført
af ATCON.
Selskabet kom i van-
skeligheder i de svære
tider i begyndelsen af
1990’eme. ATCON ind-
gik i 1992 et samarbejde
med det store danske
entreprenørselskab
Højgaard og Schultz, og i
september 1993 blev
ATCON simpelthen over-
taget af Højgaard Schultz.
Kamikposten siger, at
det ikke har været en god
forretning for Højgaard og
Schultz.
ATCONs direktør
Carsten Petersen ønsker
imidlertid ikke at kom-
mentere et rygte, der sæt-
ter et anseeligt milliontab
på ATCONs opførelse af
kulturhuset Katuaq i
Nuuk.
Foruden millionbygge-
riet Katuaq har ATCON
netop færdiggjort et stort
kraft-varmeværk i
Kangerlussuaq.
ATCON tæller i dag 12
medarbejdere i Nuuk og
Kangerlussuaq, som
blandt andet er beskæfti-
get med renoveringen af
Nuup Kommunia rådhus
og kommunernes lands-
forenings administrations-
bygning i Nuuk.
Det var ved redaktio-
nens slutning onsdag mid-
dag ikke muligt at få en
kommentar fra direktør
Mogens 0. Larsen fra
entreprenør- og minørfir-
maet Larsen & Co. A/S i
Nuuk, som var på vej fra
Kastrup til Nuuk.
ASS7 FOTO: AG-ARKIV