Atuagagdliutit - 19.06.1997, Side 6

6
Nr. 46 ■ 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Sapaatikkut ualikkut Robert Peary aggersarneqarpoq imigassamut tunngassuteqanngitswnik.
Toqqaannanngikkaluamik. Nukappiaqqat pingasut 5-inik, 6-inik 8-niIlu ukiullit umiatsianik
pingasunik ikuallaaqqammersimapput. Meeqqat angajoqqaavi sumiikkamik, Robert Peary
aperivoq.
Søndag eftermiddag bliver Robert Peary faktisk kaldt ud til en sag, som ikke handler om
alkohol. 1 hver tilfælde ikke direkte. Tre knægte på 5, 6 og 8 år har netop brændt tre både
af. Hvor var børnenes forældre, spørger Robert peary?
Sprutten styrer vores liv
Alle rapporter, der optages på stationen i Qaanaaq, er iblandet sprut
Af Lone Madsen
QAANAAQ - Det er fredag i
Qaanaaq, reservebetjentaflø-
ser Robert Peary har vagt.
Som afløser skal han egent-
lig bare stå klar, HVIS der
sker noget.
I Qaanaaq i week-enden er
der ikke noget hvis, kun et
når.
Denne week-end er en af de
store. Der er udbetalt såvel
månedsløn som 14 dages løn.
Og fra alkoholsalget starter
klokken 13 til det lukker
klokken 17, er der kø ved
sprutskranken i isenkræmme-
ren. Det er ikke nogen dårlig
forretning at stå ved kasseap-
paratet her. På de fire timer
bliver der omsat for 100.000
kroner øl, vin og spiritus.
Eller omsat til øl 6666 dåser.
Købt af den del af byens 700
indbyggere, der er over 18 år.
Robert Peary er også mødt
op ved skranken.
- Jeg henter afdrag. Bøde-
afdrag. Jeg er der i det magi-
ske øjeblik, at folk tager pen-
gene op af pungen for at beta-
le. Da kan jeg slå til og få ind-
kasseret de månedlige afdrag.
Og her i sprutkøen VED jeg,
at jeg ikke tager penge fra
mad til børnene.
...Opkrævningerne betyder
Namminersornerullutik
Oqartussat
Grønlands Hjemmestyre
Støtter
tapersorpaa
såmænd bare, at folk kan
købe en halv ramme bajere
mindre.
To reservebetjente
Qaanaaq styres til daglig af to
såkaldte reservebetjente. Re-
servebetjentene bærer uni-
form som rigtige politibetjen-
te, men skindet bedrager. De
er ikke uddannede og er i vir-
keligheden blot kommune-
fogeder med uniform og fast
arbejdstid.
De to reservebetjente har
hver 30 timers arbejdsuge.
Halvdelen af timerne bruger
de fredag og lørdag nat. Beg-
ge to. Nu er den ene på orlov,
og Robert Peary der tidligere
har været reservebetjent i
Qaanaaq i to år, fungerer som
fast afløser, når der er orlov,
sygdom med mere.
I princippet skal han bare
stå til rådighed, og være klar,
hvis den faste mand får brag
for ham. Han er nærmest pro-
visionslønnet. Jo flere udkald,
jo større løn, så andre end
KNI og det afgiftopkrævende
Hjemmestyre tjener på sprut-
ten i Qaanaaq.
- Erfaringerne viser, at der
bliver rigelig brug for to
mand i sådan en week-end, så
jeg HAR sovet middagssøvn,
så jeg er klar, hvis, når...
Husspektakler
Søndag eftermiddag er en
udkørt Peary hjemme igen.
Som forventet var der bud
efter ham igen såvel fredag
som lørdag nat.
- Jeg troede, at jeg skulle
hjem og sove nu, siger en træt
Peary, men det er vist om-
sonst at gå i seng nu. Jeg har
lige erfaret, at der er konfir-
mation igen i dag...
Og week-endens sager kan
- som altid - stort set skrives
ind under samme rubrik:
- Husspektakler. Der er
variationer. Manden banker
konen - Konen banker man-
den. Mændene banker hinan-
den. Husene bliver banket i
stykker.
- Der er altid sprut i blan-
det. Det har ikke noget at gøre
med, at sprutten er blevet fri-
givet. Tvært imod. det var
værre under rationeringen. I
dag kan folk købe alt det sprut
de vil, og det betyder, at vi
slipper for alle de sager, der
udspringer af desperate beru-
sere, der opsøger det ene
hjem efter det andet for at få
noget mere alkohol.
600 procent mere øl
Alkoholsalget er steget mar-
kant siden spiritussen blev fri-
givet august 1996. Det viser
tal fra KNI, hvor man for
eksempel kan sammenligne
tal fra årets sidste fem måne-
der i 1996 og 1995. Alene
ølsalget er steget knap 600
procent. I gennemsnit blev
der i årets sidste fem måneder
i 1996 solgt 16.000 dåser øl
om måeneden. Dertil kom vin
og spiritus.
Og selvom det politimæs-
sigt set faktisk har hjulpet at
sprutten er blevet frigivet, så
er hverdagen langt mere
præget af sprut end den var.
- Vi har flere evige brander-
ter. Som en slags narkomaner
på metadon, kunne man fri-
stes til at sige. Bortset fra at
vores drankere ikke er i stand
til at passe deres pligter. Men
de generer ikke andre i den
grad, de gjorde under ratione-
ringen.
- Men sprutten har fået stør-
re indflydelse på hverdagen. I
år har vi for eksempel kunnet
opleve, at skolen måtte lukke
mandag efter sommerens
første konfirmation. Kun to
lærere var mødt op. Og gene-
relt har vi flere børn på gaden
om natten, flere søvnige og
umotiverede børn i skolen.
Det er børnene der betaler pri-
sen.
Børn på gaden
På nattens udkald møder be-
tjentene mange børn:
- På en rande ved midnats-
tid talte jeg 11 små børn på
gaden. De ældste var 7-8 år.
Den yngste var 2-3 år.
- Hvad skal der blive af
dem. Hvor er deres forbille-
der? Børn i Qaanaaq leger
ikke hundeslædekørsel og
kajakroning. De leger fulde-
rikker.
Robert Peary har ondt af
børnene:
- Det første de lærer er uge-
dagene.
Om det er en af de dage,
hvor far og mor skælder ud og
langer ud. Om det er en af de
dage, hvor de skal tilbringe
aftenen og natten på gaden
fordi far og mor - og hele
familien - er fulde.
- Vi trænger til en rigtig
betjent her i byen. En uddan-
net mand. En der har lært
noget om forebyggende ar-
bejde. En der har lært noget
om professionalisme. Vi skal
jo anholde onkler, fætre og
nevøer. Mange af os heroppe
er i familie med hinanden, og
det er svært at bryde autori-
tært ind over for et familie-
medlem.
- Politiet her burde også
have en bil. En blå bil med
store hvide politibogstaver på
siden, den vil have en fore-
byggende effekt. Politiet vil
blive synlig på en anden
måde.
- Vi mangler den også, når
vi skal have folk i detentio-
nen. At tvinge en 100 kilo
tung beruset og usamarbejds-
villig mand 1-2 kilometer
gennem byen er hårdt arbejde
- og uværdigt for ham.
Betjent i Pituffik
Grønlands nordligste kom-
mune HAR faktisk en uddan-
net politibetjent. Han er ud-
stationeret i Pituffik, på Thule
Basen. Og reservebetjentene
og bygdernes kommunefoge-
der refererer til ham.
Vice kriminalkommissær
Leif Laursen er enig med
Robert Peary i, at Qaanaaq
har behov for en uddannet
mand.
-1 virkeligheden tror jeg, at
der kunne spares resourcer på
det, for een uddannet betjent
ville have nemmere ved at
styre byen end to uuddannede
reservebetjente.
Sprutten styrer vores liv
- Jeg bliver ikke populær på
det, som jeg her giver udtryk
for, konstaterer Robert Peary.
Men vi har et alkoholproblem
her i Qaanaaq. Sprutten styrer
vores liv. Folk kan ikke kom-
me op på arbejde lørdag mor-
gen, men de KAN passe
tiden, når det gælder at nå
butikken inden klokken 13.
Jeg tror ikke på rationering og
forbud. Jeg tror på sund for-
nuft. Det er på tide, at vi stop-
per op og får styr på vores til-
værelse. Vi må indse, at vi har
et problem. Vi må lære at
snakke om det her. Måske
kan vreden over alt jeg siger
her, være startskuddet til, at
komme i gang med at tale højt
om problemerne. Og siden få
dem løst.
- Jeg skal også huske at
sige, at selvfølgelig er det
ikke HELE byen, der ligger i
sprit hver week-end. Men det
præger bybilledet. Som blan-
dingssaftevand. Hvad er saft
og hvad er vand, når det først
er blevet blandet, det er ikke
let at se. Det hele bliver lyse-
rødt.
Inunnik IsumaginniUunngorlaat Tallimanngormat 13. juni inunnik isumaginnituun-
ngorlaat arfineq-marluk Ilinniarfissuarmi allagartartaarput. llinniamerminnik naammas-
sinnittut tassaapput (tullerinnilemeqanngillat):
Nyuddannede socialrådgivere Fredag den 13. juni fik syv nyuddannede socialrådgive-
re beviserne overrakt på Ilinniarfissuaq. Det er følgende (nævnt i vilkårlig rækkefølge):
Ida Abeisen, Vera Josefsen, Ulrikke Kronvold, Nauja Ottosen, Marie Pedersen, Laarseer-
aq Poulsen og Frederikke Zeeb.
ASS./ FOTO: LONE MADSEN