Atuagagdliutit - 26.06.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 48 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni potitikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
....i-.j
Naqiterlsitslsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
J
ArKalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik §
^Chefredaktion^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
mmÅ
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
^Corrosgondenter^
■■■ilMÉij
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josetsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund

Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussifflssaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Glro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion

David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Roklame
Atuagassiivlk/Esklm^
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
LARS EMIL, NAAMMALEQAAOT
LARS EMIL »kukkorujussuarsimavoq«. Talliman-
ngormat Sermitsiami eqqarsaatersuutit eqqarsaati-
gilluagaanngitsut pissutigiinnamagit. Danmark qal-
lunaallu nunasiaateqarniamerat sakkortuumik saas-
sutaraa. Namminersomerunermut inatsit sanioqqup-
paa, imminullu pisussaatinniarluni USA-mik ima-
luunniit allanik qaartartut atomitaannik Kalaallit
Nunaannut inisseerusuttunik isumaqatigiinniamis-
samik. Qanoq iliornini nalunngilaa, taamatullu ili-
ortuarluni. Kussinemik assaavoq, akerleriilersitsil-
luni, inatsisartunullu ilaasortat ikinnemik taaguun-
neqarsimasut inatsisartut ataatsimiittarfianni naa-
latsinniartamerattut pikkorlutsigaluni pissusilersor-
luni.
Naalakkersuisut siulittaasuata saassussinera im-
minut angisuutinniarnerujussuartut pissuseqarpoq.
Imminut isigaaq naalagaaffimmi pisortatut, pisor-
taanerit allat ataatsimiikkaangata peqataasartussa-
tut. Imminummi angisuutut isigaaq, ima angitigisu-
tut, qallunaat statsministeriannik, qallunaat nunanut
allanut ministeriannik kinaagaluartumillu nammi-
neq naalagaaffimmi pisortatut ataqqinassuseqamer-
minik akornusiiniartunik saassutarinnissinnaasutut.
Kisiannili Kalaallit Nunaat sinniisuuffigaa. Ta-
mannalu nikagiinnagassaanngilaq, kisianni Kalaal-
lil Nunaat mikisunnguuvoq 55.000-inik inoqartoq,
taamaattumillu nunani assigiinngitsuni sunniuteqar-
sinnaanera soorunami killeqarluni.
Maannakkulli niuissutissaqalerpoq - Nunarsu-
armi eqqissineq - taannalu atorlugu qallunaat naa-
lakkersuisui tatinialerpai. Aningaasanik iluanaar-
toqarsinnaavoq, ataqqineqaatissaq pissarsiarineqar-
sinnaalluni. Suliassaq ajunngitsoq ingerlanniarpaa...
...Taamami isumaqarpoq! Kisiannili tunuliaquta-
ni aaqqissimanngilaa.
Nunami maani Danmark-imik saassussinini pillu-
gu akerlerineqarpallaanngilaq. Taamatut akerleriit-
tameq ukiuni kingullemi 50-ini Kalaallit Nunaanni
najugaqartut periaaserisimavaat, tamatumunngalu
pissutissarpassuaqartarsimavoq. Kisiannili nunat-
sinni najugaqartut qaartartut atomitaannik Kalaallit
Nunaannut inissiinissaq akerleraat. Tamanna aker-
lerineqaannarsimavoq, pineqartullu Inatsisartuni
oqallisiginissaanut suli pissutissaqartoqarsiman-
ngilaq.
Lars Emil Johansen politikikkut pisussaatinne-
qanngilaq. Partiiminit, Inatsisartunit, isumannaalli-
saanermut nunanullu allanut politikeqamermi ataat-
simiititamit imaluunniit naalakkersuisooqatiminit
pisussaatinneqarani. Kialuunniit naalakkersuisut si-
ulittaasuat tunngavissalersimanngilaa taamatut oqa-
riartuuteqamissaani. Tamanna nammineerluni isu-
massarsiaraa, Kalaallit Nunaatalu nipaa atorlugu ta-
manna oqallisigilersillugu.
Kannguttaatsuliomeruvoq soqutigittaatsuliome-
rullunilu kalaallit inuiaat taamatut politikikkut
anguniagaqamermi ilungersunartumi sallunaveeq-
qutitut atomiameqamerat, tamannami nunami maa-
ni soqutigineqanngimmat. Kalaallit Nunaat ilisari-
tippaa Kalaallit Nunaata ilisamaatiginngisaanik.
Danmark Kalaallit Nunaallu akerleriilersippai, naak
akerleriissutissaqanngitsoq. Ajomartorsiutit ersin-
ngitsut saqqummiussorlugit.
DANMARK-IP KALAALLIT NUNAATALU su-
leqatigiinneranni tamanna katanneqartussaanngitsu-
mik akomusiissappat kina qutsavigissanerlugu na-
lunngilarput. Tamanna kinguneqartariaqaipoq naa-
lakkersuisut siulittaasuata tunuameranik. Arlaleriar-
luni oqartareerpoq politikimik suliaqarnerminit
tunuarniarluni, kisiannili naalagaaffeqatigiinneq pil-
lugu kinguneqarluartumik suleqatigiinneq akomu-
sertariaqanngilaa, nunat pissaanilissuit qaartartuu-
taat atomitortut atorsinnaanngitsut pissutigiinnarlu-
git-
Lars Emilip akeqqersimaarluni saassussinerata
qallunaanit sakkortuumik qisuariarfigineqarnera
paasineqarluarsinnaavoq. Kalaallit Nunaata Dan-
mark-illu akomanni maleruagassaqarpoq isumaqa-
tigiissuteqartoqarlunilu, taakkulu malinneqassap-
put. Taakku Kalaallit Nunaanni naammagineqan-
ngippata - taamaattoqarsinnaammammi - taava
Danmark isumaqatiginiameqartariaqarpoq malerua-
gassat isumaqatigiissutillu allanngortinnissaat angu-
niarlugu. Taamatut pisoqamissaata tungaanut male-
ruagassat isumaqatigiissutillu nutaanngitsut eqquu-
titinniartariaqarpavut. Aamma Lars Emik taamaali-
ussaaq. Inatsisit qulaatiinnarlugit iliuuseqamiartar-
nini qimanniartariaqarpaa.
Ulluni kingullemi oqallinnermi arlalissuit piuma-
sarisimavaat naalakkersuisut siulittaasuata tunuar-
nissaa. Imaluunniit nutaamik qinersisoqarnissaa.
Kingulleq pineqartoq isumassarsiaavoq ajortoq, eq-
qarsaatigissagaanni Lars Emil arlaleriarluni oqartar-
simammat politikimit tunuarniarluni. Tamatuma ki-
nguarsamissaanut pissutissaqanngilaq. Aasaanerani
piitaatsuliomini maannakkut ingasaappaa, naalak-
kersuisunullu siulittaasuuginnassaguni Kalaallit
Nunaat iluaquserneranit annertunerujussuarmik
akomusissavaa.
KISIMIILLUNI INGERLANIARNEQ kisimiinni-
artut malittarisarpaat. Inuit taamaattut sinniisuuffe-
qanngillat, imminnuinnaq eqqarsaatigisartut. Imaas-
sinnaavoq qanga pisartunut naleqqiullugu Lars Emil
kisimiittutut misigisimasoq, kisiannili pisuni taa-
maattuni nammineq eqqarsartaatsini kisiat malissin-
naanngilaa.
Tamatumani sunik najoqqutaqamersoq takujumi-
naappoq. Kikkut tamarmik ima aperipput: - Sooq?
Otto Steenholdt isumaqarpoq akerlerineqamini
nukittorsaatigisaraa. Sakkortuumik akerlerineqar-
nermini sukakkaluttuinnartarpoq. Ulluinnarni poli-
tikikkut pisartut avaanngunartut soqutiginngilai.
Qanoq pisoqartuartariaqarpoq. Maannakkullu taa-
matut pisoqarsimavoq, immaqalu tamanna pissuti-
galugu aammaloorluni politikimik ingerlatsiinnar-
nissani saqqummiuteqqillugu. Pissanganartoq sak-
kortuumillu pissuseqameq soqutigisarai.
Lars Emilip kisimiilluni iliuuseqamera assingu-
neruvoq imerajuttut AA-meersut akomanni taane-
qartartoq aalakoortarallamermi pissusilersuutit assi-
gisaannik pissusilersomermut. Sivisuumik kingu-
nerlutsitsineq sakkortuumik pissusilersomissamik,
akerleriinnissamik, unammillemermik pisariaqartit-
sisoq, timimik sakkortusaasartumik adrinalin-imik
atuinissamik. Taamatut qisuariartameq amerlasuu-
nut pisariaqarpoq, uniinnassanngikkaanni.
Aalakoortarallamermi pissusilersortamertut naa-
lakkersuisut siulittaasuata pissusilersomera navia-
narpoq, akerleriissutit sakkortusigaluttuinnassam-
mata, tamatumanimi isumaqatigiinniallaqqissuuneq
atorfissaqartinneqarmat. Tamatumanimi akerleriis-
sut taannaasimappat, taava pissutissaqarluarpoq pis-
sutsit ajortivinnginneanni tunuamissaq.
STOP NU, LARS EMIL
LARS EMIL har lavet »lort i den«. Ikke bare, fordi
han i Sermitsiaq i fredags fremsatte nogle uoverve-
jede betragtninger. Han fremturer med skarpe
angreb på Danmark og dansk kolonimentalitet. Han
tilsidesætter hjemmestyreloven og påberåber sig
retten til selv at forhandle med USA og hvem, der
ellers kunne tænke sig at deponere atomsprængho-
veder i Grønlands undergrund. Han ved, hvad han
gør, og han bliver ved med det. Han graver grøfter
og skaber splid og konfrontation på samme klodse-
de facon, som når han prøver at banke landstings-
medlemmer med et beskedent stemmetal bag sig på
plads i landstingssalen.
Landsstyreformandens udfald virker som stor-
hedsvanvid. I egne øjne er han en statsmand, der
skal sidde med ved bords, når de store mødes. Han
er nemlig selv stor, stor nok til at tryne den danske
statsminister, den danske udenrigsminister og hvem
som helst, der repræsenterer en hindring for hans
statsmandsværdighed.
Men han repræsenterer Grønland. Det er ikke rin-
ge, men Grønland er et lille land med 55.000 ind-
byggere, hvis gennemslagskraft i internationale
sammenhænge af gode grunde er begrænset.
Nu har han imidlertid noget at handle med - Ver-
densfreden - og den bruger han til at lægge pres på
den danske regering. Der er penge at tjene, hæder at
vinde. Han har en god sag...
...Tror han! Men han har ikke sit bagland i orden.
Her i landet angribes han ikke så meget for sit
udfald mod Danmark. Den konflikt har nærmest
været en folkestil de sidste 50 år, og det har der
været mange gode grunde til. Men befolkningen her
stejler over tanken om at få atom-affald anbragt i
den grønlandske natur. Det har der stort set kun
været modstand imod, og emnet har end ikke givet
anledning til debat i Landstinget.
Lars Emil Johansen har ikke noget politisk man-
dat. Hverken fra sit eget parti, fra Landstinget, det
sikkerheds- og udenrigspolitiske udvalg, landsstyre-
partneren. Ingen har givet landsstyreformanden den
ringeste begrundelse for at fare frem med dette bud-
skab. Det er hans egen fikse ide, og den kaster han
ind i debatten som Grønlands stemme.
Det er frækt og hensynsløst at tage hele det grøn-
landske folk som gidsler i et dramatisk, politisk
korstog, som ingen her i landet er interesseret i. Han
giver Grønland en profil, som Grønland ikke har.
Han skaber modsætninger mellem Danmark og
Grønland, som ikke findes. Opregner problemer,
som ikke eksisterer.
GÅR dette hen og skaber varige mén for samarbej-
det mellem Danmark og Grønland, så ved vi, hvem
vi kan takke for det. Konsekvensen må være, at
landsstyreformanden går af. Han har flere gange
meddelt, at han nu stopper med politik, og så skal
han ikke sprænge huller i det gensidige og frugtba-
re samarbejde i rigsfællesskabet med stormagternes
overflødige atomvåben.
Den heftige danske reaktion på Lars Emils ufor-
sonlige udfald er mildest talt forståelig. Der er reg-
ler og aftaler mellem Grønland og Danmark, og de
må følges. Hvis ikke de er tilfredsstillende for Grøn-
land - og det kan vel være - så må vi tage det op med
Danmark og indlede forhandlinger om at få regler
og aftaler ændret. Indtil det er sket, må vi overholde
de gamle. Det gælder også Lars Emil. Han må tøjle
sin trang til at sætte sig over lovgivningen.
I de sidste dages debat har mange forlangt, at
landstyreformanden går af. Eller udskriver nyvalg.
Det sidste er en dårlig ide, når man tænker på, at
Lars Emil gentagne gange har sagt, at han alligevel
stopper. Der er ingen grund til at trække det i lang-
drag. Hans sommerkådhed er denne gang gået for
vidt, og hvis han bliver på posten, skader han Grøn-
land langt mere, end han gavner.
ENEGANG er en vej, som enspændere følger. Den
er for folk uden repræsentation, og som kun har sig
selv at tænke på. Det kan godt være, Lars Emil føler
sig ensom i forhold til de gode, gamle dage, men
han kan ikke følge sit eget hovede i sager af denne
karakter.
Det har været vanskeligt at få øje på hans motiv.
Alle spørger: - Hvorfor?
Otto Steenholdt mener, at han næres af rørte van-
de. Jo mere blæst og ballade, jo mere trives han.
Den trivielle daglige politik er ikke noget for ham.
Der skal ske noget. Det gør der nu igen, og det er vel
derfor, han endnu engang har luftet muligheden for
at blive hængende ved politik. Det er spænding og
action, der har hans interesse.
Mest af alt ligner Lars Emils one-man-show nok
det, man i AA-kredse kalder tørdrikkeri. En alvorlig
langtidsabstinens, der netop kræver action, konflikt,
udfordring for at få adrenalinet brugt. Det er en
reaktion, som for mange er nødvendig for ikke at
falde i.
Men for en landsstyreformand er tørdrikkeriet
farligt, fordi det sætter tingene på spidsen, hvor for
eksempel diplomatiet burde råde. Hvis det er her,
hunden ligger begravet, er der endnu en god grund
til at stoppe, mens legen er nogenlunde god endnu.