Atuagagdliutit - 26.06.1997, Blaðsíða 4

4
Nr. 48 • 1997
»Sassuma Arnaa« aamma taama ilusilersomeqarsinnaavoq.
Inuttaritinneqartoq uumasullu ilusilersoriarlugit pladimut
ikkussorlugit.
»Havtes Mor« i en udformning, hvor figurerne er monteret
på en plade. Det giver billedet en særlig dybde.
Flot tidsfordriv
En tusindkunstners arbejder
NUUK(PM) - Som en publi-
kum’er til Thue Christiansens
udstilling udtrykte det, så
misunder kunstneren, at han
har sådan en sjov og dejlig
hobby. Thue Christiansen
kalder da også selv sin første
solo-udstilling på Landsbibli-
oteket »Dette er sjovt«.
Ved udstillingens åbning
sagde Thue Christiansen, at
de kunstneriske udfoldelser
sker efter fyraften som tids-
fordriv. Der er mange fine
ting, blandt andet resultaterne
af hans talent for at forme
fedtstensskupturer, som måler
sig med andre gode kunstne-
re. Herudover bryder han med
traditionerne og sætter sig
helt personlige præg på figu-
rerne.
Thue Christiansen fortæller
til AG, at fedtstenens form
bestemmer resultatet. Han
havde hentet fedtsten fra øen
Uummannaq i Godthåbsfjor-
den, og var ved at udforme to
hvidhvaler, da stenen revne-
de, så var der ikke andet at
gøre end at reducere figuren
til én hval. Og den så ikke ud
til at mangle noget. En del af
figuren var blankpudset,
mens resten var rå og afsløre-
de stenens specielle skønhed.
Malerier og smykker
Af de værker, som Thue Chri-
stiansen udstiller på Lands-
biblioteket, er der skulpturer,
malerier og smykker, der
demonstrerer hans talent som
udskærer. Blandt andet er der
en stol i miniatureformat og
en model af den talerstol i
Kulturhuset, der forestiller
stævnen af en umiaq.
En af de iøjnefaldende ting
er en kæmpeslev. Thue Chri-
stiansen fortæller, at havde
lavet sleven af en gren fra et
væltet træ, som blev slået
omkuld af den kraftige storm,
der for nogle år siden hærge-
de på Færøerne.
Når man kigger nærmere
på malerier og tegninger for-
nemmer man, at Thue Christi-
ansen har sans for sjove epis-
oder. Flere tegninger var
hængt op som en sammensat
billedserie, der forestiller situ-
ationer i samfundet, som
måske ikke ligefrem er »pas-
sende«.
Hvem kunne have forestil-
let sig en fanger med en
mobiltelefon? Ligeledes har
han udtrykt sin mening i en
tegning, hvor det grønlandske
sprog i dag tales i flæng blan-
det med en hel masse danske
ord.
Vi ser dagligt produkter fra
Thue Christiansens hånd,
men det er ikke sikkert, vi
tænker over det. Han har for
eksempel tegnet det grøn-
landske flag og isbjømelogo-
et for KNI.
Forestillingen kan ses på
Landsbiblioteket til den 18.
juli.
GRØNLANDSPOSTEN
Time Christiansen aatsaat suliaminik kisimiilluni
saqqummersitsivoq, siornatigut allat peqatigalugit
suliaminik takutitseqataasaraluarluni.
Det er første gang at Thue Christiansen har en seperat
udstilling af sine arbejder.
Sukisaarsaatit kusanavissut
Eqqumiitsuliortoq tamatigoortoq
NUUK(PM) - Soorlu Thue
Christiansen-ip saqqummer-
sitaanik takuniaasup ataatsip
oqameratut assut usomarpoq
taama nuannertigisunik aliik-
kutaqartarmat. Taamammi
nammineq suliaminik siul-
lermeersumik kisimiilluni
Nunatta Atuagaateqarfiani
saqqummersitsinini qulequ-
taqartippaa. »Aliikkutakka
nuannersut«.
Saqqummersitsinerup am-
mameqamerani Thue Christi-
ansen oqarpoq sulereemerup
kingoma sukisaarsaatigalugu
taama suliaqartarluni. Sulia-
alu alutomartortaqaqaat, uk-
kusissamik qiperugai eqqu-
miitsuliortut allat qiperugaan-
nut inornerunngilluinnarput
inuttaatalu immikkuullarissu-
mik ilusilersuisamera erseq-
qaarilluni.
Thue Christiansen AG-mut
oqarpoq ukkusissap ilusaata
qiperukkap qanoq inemeqar-
nissaa aalajangertaraa. Nuup
kangerluani Uummannami
ukkusissartaani qilalukkatut
marluttut ilusilersortillugu
ujaraq quppaqarsimalluni ajo-
raluartumik qupisimavoq, al-
latullu ajomarmat qilalugaq
ataasiinnanngortissimallugu.
Taamali oqaluttuunneqan-
ngikkaanni qiperugaq ataatsi-
milluunniit ippinnartoqan-
ngilaq amigartutut misinnara-
ni. Qiperukkap ilaa qillersa-
gaavoq ilaali ujaqqap qillersa-
gaanngitsup immikkut kusa-
nassusianik ersersitsisuulluni.
Qalipakkat
pinnersaatillu
Nunatta Atuagaateqarfiani
Thue Christiansen-ip saq-
qummersitai qiperugaapput,
qalipakkat, pinnersaatit ilagi-
tillugillu ilusilersuillaqqinne-
ranut takussutissaapput issi-
aveerannguaq assilisassiaq,
kulturimilu illorsuarmi oqa-
luttarfik umiap siuatut ilusi-
lerlugu sanaap suliarinngin-
nerani assilisassiaa.
Alutomartut ilagaat qajuut-
tarujussuaq. Thue Christian-
sen oqaluttuarpoq siomaan-
ngortoq Savalimmiuni ano-
rersuartaqattaallarmat orpiit
anorimik uppisinneqartut i-
laannit avaleqummit taama
qajuuttaliorsimalluni.
Qalipakkat titartakkallu mi-
sissuataarlugit Thue Christi-
ansen-ip pissutsinik quujar-
narsinnaasunik tappittuunera
aamma saqqummerpoq. Ti-
tartakkat arlallit ataatsimut
assinngorlugit nivinngakkat
inuiaqatigiinni pissutsinut
ilaatigut immaqa naammagi-
navinngitsunut ersiutaapput.
Kiamitaavami piniartoq a-
ngallattakkamik oqarasuaati-
lik takorloorsimavaa?- Taa-
matuttaaq oqaatsitta ullumik-
kut qallunaat oqaasiinik a-
kuungaatsiarlugit atugarine-
qamerat isummerfigalugu ti-
tartaasimavoq.
Ulluinnami Thue Christi-
anse-ip suliaanik takujuarpu-
gut iluamilli eqqarsaatigineq
jorunarlugit. Assrsuutitut taa-
neqarsinnavoq Nunatta erfa-
lasua KNI-llu ilisarnaataa
nanoq.
Saqqummersitsineq 18.
julip tungaanut Nunatta Atua-
gaateqarfianut takusameqar-
sinnaavoq.
Saqqummersitsinermi ukkusissanit qiperukkat, pinnersaatit, qalipakkat titartakkallu
takuneqarsinnaapput. Qilalugaq qernertaq una allaqqaammut aappaqaraluarpoq.
Thue Christiansen arbejder med mange forskellige materialer. Her en narhval der
oprindeligt startede med at have en makker.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN