Atuagagdliutit - 26.06.1997, Blaðsíða 3

Nr. 48 • 1997
3
7^l^uap'ap'(/^/cL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ikiuutinik atomerluisutut Bygderådit pinngitsuutitaasut
Kommunimi sulisup ilitsersuineratut iliorput
NUUK(PM) - Qeqertarsuatsi-
aani bygderådimi ilaasortaa-
simasut pingasut Nuup eqqar-
tuussiviani pinngitsuutinne-
qarput, unnerluunneqarlutik
atorfimminnik pisortatullu
oqartussaanerminnik atomer-
luisimasutut. Politiit unner-
luussutaat malillugu pinga-
suullutik Nuup kommunea
28.938,33 kroninik annaa-
saqartissimavaat, bygderådi-
mi ilaasortamut allamut ani-
ngaasanik tunniussisimasutut.
Aningaasanik qinnuteqartoq
taamani 1995-imi pisortanut
akiitsoqalerpoq.
Isertittagai 1994-imi af-
faannanngorput, boligstøtti-
mut kinguaattoorpoq Nukissi-
orfimmullu akiitsoqarluni.
Bygderådimi ilaasortaq
30.000 kronit missaannik
pisortanut ikioqqulluni qin-
nuteqarpoq. Inunnik isuma-
ginninnermut tunngasut allat
ilutigalugit qinnuteqaat ma-
toqqasumik suliarneqarpoq,
bygderådimilu ilaasortat allat
aalajanginnginnerini qinnu-
teqartup ikiorserneqarnissa-
minut qinnuteqarnini tun-
ngavilersorsinnaavaa.
Ikiorserneqarnissamik pi-
sortanut qinnuteqaatit tamar-
mik nunaqarfimmi isumagin-
ninnermut ikiortimit naliler-
someqartarput. Ilaqutariit ani-
ngaasaqarnerat misissorne-
qartarpoq, bygderådimilu su-
liarineqannginnerani inum-
mut tunngasut assigiinngitsut
misissomeqartarlutik. Isuma-
ginninnermut ikiortip taa-
maattuni suliaarisartagaani
kingulliusarpoq bygderådi-
mut inassuteqarluni ikiorsii-
soqassanersoq imaluunniit
ikiorserneqassannginnersoq
tunngavilersorlugu.
Qatanngutigiit
Isumaginninnermut ikiortip
suliaa taannarpiaq tassunga
imaannaanngilaq. 30.000 kro-
ningajannimmi qinnuteqartoq
qatanngutigaa angut, taamaat-
tumik qinnuteqamermut ilan-
ngullugu allagaqarpoq, nam-
mineq inassuteqarsinnaanani
ilaqutariittut qanittuuneq peq-
qutigalugu.
Qatanngut arnaq eqqar-
tuussinermi nassuiaatinne-
qartoq oqaluttuarpoq qinnu-
teqaat allatulli suliarisimallu-
gu. Paasissutissat allaffiup
pisortaanit pissarsiarisimavai,
suliarlu allatut ingerlallugu.
Qeqertarsuatsiaani bygde-
råd ikiuutisititsinissamut aku-
ersisinnaallutik pisinnaati-
taapput, qinnuteqaatit 10.000
kronit sinnersimanngippati-
gik. Qinnuteqaatit 10.000
kronit sinnerpagit bygderådip
Nuup Kommunea attaveqarfi-
gisussaavaat aningaasat qin-
nutigineqartut immikkut aku-
ersissutiginissaanut qinnuti-
galugit. Suliani taamaattuni
pissutsinut arlalinnut upper-
narsaasiortoqassaaq, aqutsi-
soqarfiup naliliinissaminut
atugassai.
Nukingemartunik pisoqar-
tillugu, qinnuteqaatillu
10.000 kronit sinnersimappa-
git, bygderådimi siulittaasup
Nuummi inunnik isumagin-
ninnermut ataatsimiititaliap
siulittaasua toqqaannartumik
attavigisinnaavaa, siulittaasu-
tut aalajangiisinnaatitaasoq.
Siunnersorti
paasititsinerluppoq
Bygderådimi ilaasortat tamar-
mik allaffimmiullu suleriaat-
sit tamakku ilisimareerpaat,
isumaginninnermili siunner-
sortip Nuup Kommunianeer-
sup allamik oqaluttuussinera-
ta tungaanut.
Nunaqarfiup allaffianut ta-
kuniaanermini oqaluttuarpoq,
bygderåd ikiuutisititsinissa-
mut piginnaatitaasut, aamma
qinnuteqaatit 10.000 kronit
sinnersimappagit. Piumasa-
rineqaannarlunigooq aningaa-
sat akuersissutigineqartut ima
agguataameqarlutik, tunnius-
sinemi ataatsini killigitinne-
qartut qaanngertanngiinnarlu-
git-
Paasissutissat oqaasiinnak-
kut ilisimatitsissutigineqar-
put, kingornalu allaganngor-
lugit bygderådimut nassiun-
neqarnatik. Taamaattumik
bygderådimi ilaasortat qula-
rinngilluinarpaat isumagin-
ninnermut siunnersorti eq-
qortumik oqaluttoq, taamallu-
mi iliorput.
Paasissutissamut tamatu-
munnga apeqqusiisutuaavoq
allaffimmi pisortaasoq, eq-
qartuussivimmilu oqaluttua-
rpoq, ukiuni 15-ini nunaqarfi-
up allaffiani sulinini tamaat
malittarisassat allassimasut
kisiisa najoqqutarisarlugit.
Bygderådimi ilaasortat ili-
simatippai ikiuutisititsisar-
nermi pisinnaatitaaffiit allan-
ngortinneqamikuunngimma-
ta, bygderådimilu ilaasortamit
ataatsimit uparuameqarsimal-
luni. Qinnuigisimavaa suliani
politikkikkut aalajangemeqa-
reersunut akuliuttaqqunagu.
Soraarsitaappulli
Bygderådimi ilaasortat ataat-
simeereermata isumaginnin-
nermut ikiorti qinnuigineqar-
poq pappilissat immissoqqul-
lugit, qinnuteqartup akiitsu-
minik akiliinissaanut qulak-
kerisussat. Tamanna pivoq
marts 1995, akiligassaalu
30.000-it tamarmik akileme-
qareertussaallutik. Taamaat-
tumik aningaasartuutinut ta-
kuussutissat 10.000 kroner
januarimut allanneqarput, taa-
matuttaaq februarimut, ani-
ngaasallu sinneri martsimut.
Qinigaaffimmi tassani ani-
ngaasartuutissat amerlasuut
tunniuteqqinneqanngillat. Sa-
niatigut eqqaasinnaavarput,
taamani bygderådimut ilaa-
sortaq taamaalluni pisortanut
akiitsuni taama suleriaaseqar-
luni akilertissimammagit. Pi-
simasumik tamatuminnga po-
litiit ilisimatinneqaramik un-
nerluunneqarsinnaanera qaa-
ngiutereerpoq, unnerluunne-
qanngitsoorlunilu.
Qeqertarsuatsiaani allaf-
fimmi pisortap paasigamiuk
aningaasanik amerlasuunik
alla qinnuteqartoq Nuup
Kommunia attaveqarfigaa.
Kommunermiut tamanna aa-
lassaatigaat, helikoptermillu
attartorlutik aallarput, siumul-
lu ilisimatitseqqaamatik nu-
naqarfiup allaffianut takkul-
lutik.
Allaffimmi pisortaq isuma-
ginninnermullu ikiorti Nuup
Kommunianit ilitsersomeqar-
nitik naapertorlugit suliuarsi-
masut ingerlaannaq soraarsi-
taapput. Ullormit ullormut
soraarsitaallutik. Maannalu
namminneq suliniuteqarpoq,
Nuup Kommunia eqqartuus-
sivimmut tunniukkamikkut
peqqutissaqanngitsumik so-
raarsitaanertik pillugu.
Persuarsiutaavallaarpoq
Unnerluutigineqartut pinga-
sut illersuisui pinngitsuutitsi-
nissamik piumasaqarput,
bygderådimut ilaasortat eq-
qortumik iliorsoralutik sulisi-
mammata. Kommunimi suli-
sumit ilitsersorneqamertik
naapertorlugu aalajangiipput.
Taanna qullersarigamikku
qaninneq.
Illersuisut bygderådit suku-
miisumik pikkorissartinne-
qartamissaat piumasaraat,
1993-imi qinersinerup ki-
ngoma kommunimi suleriaat-
sit pillugit qaatsiaannarlugu
ilisimatinneqartarmata.
Illersuisut tassaapput inat-
sisileritooq Andor Thomsen,
Peter Mathiassen aamma ina-
tsisileritooq Peter Bach Chri-
stensen. Peter Bach Christen-
sen isumaqarpoq pisortat ani-
ngaasaataannik taamaallaat
atomerluisoqartoq, taamani
kommunermiut Qeqertarsuat-
siaanut timmissartomiarlutik
helikopterimik attartomerat.
Pineqartoq persuarsiutaa-
vallaamerarpaa, erseqqissar-
paalu tamanna iluarsineqar-
sinnaasimagaluartoq Kom-
muninik Nakkutilliisoqarfiup
aamma Qeqertarsuatsiaani
bygderådimi ilaasortat akor-
nanni.
Eqqartuussisoq Mille
Søvndahl Pedersen nalunaar-
poq eqqartuusseqatigiit isu-
maqatigiillutik bygderådimut
ilaasortaasimasut pingasut
pinngitsuutinneqartut. Eq-
qartuussisut isumaqarput un-
nerluussisup uppernarsan-
ngikkaa ajortuliorniameq siu-
nertaralugu iliortoqarsima-
soq. Pingasuullutittaaq piu-
masaqaataagaluartutut Nuup
Kommunianut taarsiisussan-
ngortitaanngillat.
Unnerluussisoq ullut 14-it
eqqarsarfigerusuppai.
Bygderådspolitikere frikendt for misbrug af socialhjælp
Handlede efter instruks fra en kommunalt ansat
NUUK(PM) - Tre medlem-
mer af det tidligere bygderåd i
Qeqertarsuatsiaat blev fri-
kendt i Nuuk kredsret i en til-
tale for mandatsvig og mis-
brug af offentlig myndighed.
De tre bygderådsmedlemmer
skulle i følge politiets ankla-
geskrift have påført Nuup
Kommunea et formuetab på
28.938,33 kroner ved at bevil-
lige pengene til et fjerde byg-
derådsmedlem. Ansøgeren
om disse penge var på det
pågældende tidspunkt i 1995
kommet i gæld til det offentli-
ge-
Hans indtægter var halveret
i 1994, og han var bagud i
sine betalinger til boligstøtten
og var i gæld til Nukissiorfiit.
I alt søgte han bygderådet om
offentlig hjælp på omkring
30.000 kroner. Denne ansøg-
ning blev behandlet på et luk-
ket møde som alle andre soci-
ale sager, og ansøgeren havde
mulighed for at begrunde sin
anmodning om hjælp, før de
andre bygderådsmedlemmer
tog stilling til sagen.
Alle ansøgninger om
offentlig hjælp bliver vurderet
af en socialhjælper i bygden.
Familiernes økonomiske situ-
ation bliver undersøgt, og
inden sagen behandles i byg-
derådet, har man undersøgt
forskellige personlige for-
hold. Det sidste socialhjælpe-
ren udarbejder i den slags
sager, er en indstilling til byg-
derådet om enten at yde hjæl-
pen eller en begrundelse for,
hvorfor der ikke bør ydes
offentlig hjælp.
Bror og søster
Det var en speciel situation
for socialhjælperen at arbejde
med netop denne ansøgning.
Hun er nemlig søster til ansø-
geren om de knap 30.000 kro-
ner, derfor skrev hun også i et
bilag til ansøgningen, at hun
ikke kunne komme med en
indstilling, på grund af det
nære familieforhold.
Søsteren, der blev ført som
vidne i retssagen, fortalte, at
hun havde behandlet denne
sag, som alle andre ansøgnin-
ger. Hun havde fået sagsak-
terne af kontorlederen og
udført sit arbejde på sædvan-
lig vis.
I Qeqertarsuatsiaat har byg-
derådet bemyndigelse til at
bevillige sociale ydelser, når
ansøgningerne ikke oversti-
ger 10.000 kroner. Når det
gælder ansøgninger over de
10.000 kroner, skal bygderå-
det kontakte Nuup Kommu-
nea og anmode om bevilling
af det ansøgte beløb. Der skal
til denne slags sager ligge
dokumentation for en lang
række forhold, som forvalt-
ningen kan bruge i deres vur-
dering af sagen.
Når der opstår sager af akut
karakter, og ansøgningen
lyder på over de 10.000 kro-
ner, er der mulighed for at
bygderådsformanden tager
direkte kontakt med socialud-
valgsformanden i Nuuk, der
kan afgøre sagen med en for-
mandsbeslutning.
Socialrådgiverens
fejlinformation
Alle bygderådsmedlemmer
og kontorpersonalet var klar
over denne rutine og procedu-
re, indtil en socialrådgiver fra
Nuup Kommunea fortalte
dem noget andet.
Vedkommende kunne
nemlig under et rutinemæs-
sigt besøg på bygdekontoret
fortælle, at bygderådet havde
bemyndigelse til at udbetale
sociale ydelser, også når an-
søgningerne var over de
10.000 kroner. Det kunne
praktiseres på den måde, at
man fordelte bevillingerne
over flere rater, når bare hver
rate ikke oversteg den magi-
ske grænse.
Denne information blev
givet mundtligt, og er ikke
senere blevet fremsendt
skriftligt til bygderådet. Så
bygderådsmedlemmerne var
alle overbeviste om, at social-
rådgiveren talte sandt, og
handlede derefter.
Den eneste der satte
spørgsmålstegn ved denne
information var kontorlede-
ren, der i retten fortalte, at hun
under sit 15-årige virke på
bygdekontoret altid henholdt
sig til de regler, hun havde på
skrift.
Hun havde gjort bygde-
rådsmedlemmeme opmærk-
som på, at der ikke var ændret
på kompetencen angående
udbetaling af sociale ydelser,
men var blevet irettesat af et
bygderådsmedlem. Han hav-
de bedt hende om, ikke at
blande sig i sager, der var var
taget politisk beslutning om.
Alligevel blev hun fyret
Efter dette bygderådsmøde
blev socialhjælperen bedt om
at udfylde formularerne der
skulle sikre, at ansøgerens
gæld blev betalt. Det var i
marts 1995, og hele beløbet
på de knap 30.000 var forfal-
det. Derfor blev der på ud-
giftsbilagene skrevet 10.000
kroner for januar, det samme
for februar og det resterende
beløb i marts.
Der blev ikke udfyldt flere
store udgiftsbilag i denne val-
gperiode. Det skal som en
sidebemærkning nævnes, at
den daværende bygderådsfor-
mand på et tidspunkt havde
fået dækket sin gæld til det
offentlige ved samme frem-
gangsmåde. Da politiet blev
gjort opmærksom på sagen
var den faldet for forældelses-
fristen, og han blev fri for til-
tale.
Kontorlederen på filialkon-
toret i Qeqertarsuatsiaat kon-
taktede Nuup Kommunea, da
hun blev bekendt med en
tredje ansøgning om et større
beløb. Det fik kommunefol-
ket til at kridte skoene, og de
tog en helikopter og stillede
uanmeldt på bygdekontoret.
Både kontorlederen og so-
cialhjælperen, der altid har
handlet efter instruks fra
Nuup Kommunea blev fyret
på gråt papir. Det skete fra
den ene dag til den anden. De
har nu taget sagen i egen
hånd, og indleder en sag mod
Nuup Kommunea for uberet-
tiget fyring.
Storm i et reagensglas
Bisidderne for de tre tiltalte
lagde til grund for deres på-
stand om frifindelse, at byg-
derådsmedlemmerne havde
handlet i god tro. De tog be-
slutningen efter instrukser fra
en ansat på kommunen. Der
er den nærmeste øverste myn-
dighed.
Bisidderne efterlyste også
tilbundsgående kursusvirk-
somhed for bygderådsmed-
lemmeme, der kun har fået en
meget overfladisk indføring
af kommunens forretnings-
gang efter valget i 1993.
De tre bisiddere var advo-
kat Andor Thomsen, Peter
Mathiassen og advokat Peter
Bach Christensen. Peter Bach
Christensen mentei at det ene-
ste misbrug der havde været
af offentlige penge var da
kommunen lejede en helikop-
ter for at flyve til Qeqertarsu-
atsiaat.
Han kaldte sagen for storm
i et reagensglas, og gjorde op-
mærksom på, at det kunne
have været klaret internt mel-
lem Kommunernes Tilsyns-
råd og bygderådet i Qeqertar-
suatsiaat.
Kredsdommer Mille Søvn-
dahl Pedersen kunne meddele
at det var et enigt dommerpa-
nel, der frifandt de tre tidlige-
re bygderådsmedlemmer.
Kredsretten fandt ikke, at
anklagemyndigheden havde
bevist, at der skulle have
været handlet forsætligt. De
tre blev også frifundet i erstat-
ningskravet til Nuup Kom-
munea.
Anklagemyndigheden ud-
bad sig 14 dages betænk-
ningstid.
S4S
Støtter
tapersersorpaa