Atuagagdliutit - 01.07.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 49 • 1997
ag'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN

Aqarlumik piaaffikoq Mestersvig Tunup Avannaami.
Den forladte blymineby Mestersvig i Nordøstgrønland
Sakkussianik toqqorsinissaq
periarfissakippaUaarpoq
Pingaarutillit ikinnerpaamik arfineq pingasut qaartitsissutinik
toqqorsinissamut periarfissiinngitsut
Naalakkersuisut siulittaasuata
silarsuarmi eqqissinissamut
aasaanerani eqqarsaatersuutai
siumut periarfissaloreerput.
Silarsuarmili eqqissinissaq
ajornartoortinneqassagunan-
ngilaq, Lars Emil Johansenili
amerikamiut naalakkersuisui-
nut qanillattomiamermini nu-
natsinni pissutsit aalajangii-
suulluinnartut malunnartumik
Landsstyreformandens som-
merfornemmelser for ver-
densfreden har ikke på for-
hånd de bedste kår. Det bliver
verdensfreden næppe truet af,
men Lars Emil Johansen har i
sin uforbeholdne invitation til
den amerikanske regering
øjensynligt glemt nogle
meget afgørende grønlandske
forbehold, der for en stor del
består i, at han helt og aldeles
mangler mandat og i øvrigt
tilsidesætter en række hensyn,
lovgivning og en fælles grøn-
landsk/dansk atompolitik.
For det første er Grønland
som Danmark atomvåbenfrit
område. Det vil sige, at Grøn-
land ikke kan fylde landets
gamle miner med atomvåben
uden at bryde den poltitik, vi
så heftigt har påberåbt os i
debatten omkring Thule-
skandalen.
For det andet er hele Nor-
døstgrønland en af Verdens
største og på mange måder
mest interessante naturparker.
Ren natur i én uendelighed,
en levende dokumentation for
Grønlands natur- og miljøpo-
litik. Placeringen af tusindvis
puigorsimagunarpai, ilaatigut
taamaaliomissaminut pigin-
naatitaanngilluinnarluni kii-
salu eqqarsaatigisassat arlallit
unioqqutillugit, inatsisit kiisa-
lu kalaallit/qallunaat ataatsi-
moorussamik atom pillugu
politikkeqamerat eqqarsaati-
ginagu.
Siullermik Nunarput aam-
ma Danmark atomimik sak-
af dirrende atomsprænghove-
der er ikke noget godt signal
til Verden.
Intet mandat
For de tredie står landsstyre-
formanden helt og aldeles
uden mandat. Han har selv
givet udtryk for, at det er en
dødfødt ide (læs også side 7 -
red.), og det er det politiske
mandat, han har fra Grønland.
Hjemme går ud med ét bud-
skab og i udlandet med et
andet.
For det fjerde har han ikke
noget udenrigspolitisk man-
dat. Det giver hjemmestyrelo-
ven ham ikke, og alligevel har
han tilsidesat udenrigsmini-
steren og den danske regering
ved at invitere USA til for-
handlingsbordet med nedrust-
ning for øje.
For det femte har han ikke
noget nordatlantisk mandat.
Der er ikke noget at sige til, at
islændingene ryster i bukser-
ne over udsigten til at få så
overvældende mængder
atomskrot som nabo. Selvom
det eventuelt kan placeres
uden fare for miljøet, vil det
kussiaqarfiunngillat. Tassa
imaappoq Nunatta aatsitassi-
orfikut atomimik sakkussia-
nik immersinnaanngilai, taa-
maaliussaguni politikki uni-
oqqutissavaa, soorlu Thulemi
kanngunartuliomermut atatil-
lugu illersorlutigu eqqartoqi-
sarput.
Aappassaanik Tunup avan-
naarsua Silarsuarmi nunat
skabe udbredt mistillid til
områdets miljøsikkerhed.
Island vil ligesom Grønland
få svært ved at overbevise
verdensmarkedet om, at dets
fiskeprodukter ikke bliver
selvlysende i en mørk ovn.
Militært mål
For det sjette vil Mestersvig -
eller hvor missilsprænghove-
deme ellers placeres - blive et
spændingsmæssigt brænd-
punkt, et udsat område, der i
værste fald kan blive militært
mål og være skyld i, at hele
Østkysten futter af, og det
arktiske miljø bliver ødelagt
for altid. En koncentration af
Alverdens atomvåben vil øge
interessen for depotet og der-
med risikoen.
For det syvende vil den
grønlandske fiskerieksport -
som den islandske - få nogle
meget alvorlige forklarings-
problemer. Uanset hvilke
garantier eksperter giver for
miljøsikkerheden, så vil eks-
portmarkederne få svært ved
at markedsføre vore fiskepro-
dukter som verdens reneste.
Selvom turistdirektøren
allanngutsaaliukkat annersat
ilagaat arlalippassuartigullu
soqutiginartoqaqaluni. Pin-
ngortitaq innarlerneqanngit-
soq, Nunatta pinngortitamut
avatangiisinullu politikkian-
nik uppemarsaalluartoq. Ato-
mimik qaartartukut qaartitsis-
sutaat tusinterpassuit tamaa-
nga inissinniaraanni Silar-
suup sinneranut pitsaasumik
Kim Folmann Jørgensen for-
leden i radioavisen udtalte sig
som både atom- og miljøeks-
pert i forbindelse med en
eventuel placering af atom-
våben i Mestersvig, er der for
det ottende næppe tvivl om, at
turisterne vil føle sprængho-
vedernes dårlige vibrationer.
Eventyret dræbes
Det er aldrig god reklame at
omgås atomvåben, og selvom
det sker i verdensfredens hel-
lige navn, så ligger de der.
Det vil turisterne uundgåeligt
reflektere på, og det kan bety-
de, at Grønland mister en del
af sit eventyr som den uberør-
te arktiske natur, de for-
håbentlige higer eftér.
Eventyret er jo netop, at
Grønland er uberørt, ubesmit-
tet af det storpolitiske fnid-
der-fnadder, som forpester
luften i andre egne af Verden.
Det er det, Grønland er fri for
i dag. Det er det, Grønland
markedsfører sig på. Og det
er nu det, Grønland - hvis det
står til Lars Emil Johansen -
vil sætte over styr.
kiinnemerunngilaq.
Piginnaatitaanngilaq
Pingajussaanik naalakkersui-
sut siulittaasuat sunnguamil-
luunniit piginnaatitaanngillu-
innarpoq. Namminerlu oqaa-
tigereernikuuaa taamaalior-
toqarsinnaanngilluinnartoq
(qupp. 7 aamma atuaruk -
aaqq.), Nunatsinnillu politik-
kikkut piginnaatitaavoq. Nu-
natsinni allamik oqarsinnarlu-
ni, nunani allani allatut.
Sisamassaanik nunanut al-
lanut politikkimut piginnaa-
titaanngilaq. Namminersor-
nerulemermi inatsisip taama
piginnaatinngilaa, taamaak-
kaluartoq nunanut allanut mi-
nisteri danskillu naalakkerk-
suisui sumiginnarpai sakku-
nik ikilisaaniameq siunerta-
ralugu USA isumaqatiginiar-
nissaanut kaammattuigami.
Tallimassaanik atlantikumi
nunat avannarliit piginnaatin-
ngilaat. Tupinnanngilaq is-
landimiut atominit igitat a-
merlangaartut eqqaamiorileri-
ataamissaannut annilaangam-
mata. Naak pinngortitamut
akornutaasinnaajunnaarlugit
inissinneqarsinnaassagunara-
luartut tamatuma avatangiisi-
ata isumannaanneranut tati-
ginngitsitsilissapput. Island
Kalaallit Nunaatulli silarsu-
armi niuerfiit uppertikkumi-
naatsissavaat aalisakkanik tu-
nisassiatik iffiorfimmut iki-
gaangata namminneq qaam-
martannginnissaannut.
Sakkutooqarnikkut
eqqoriaannaq
Arfinilissaattut Mestersvig -
qaartitsissutilluunniit arlaan-
nut inissinneqaraluarpata -
pissanganartorsiorfinngus-
saaq, nunataq eqqomiagas-
saq, ajomerpaamik pisoqassa-
galuarpat sakkutooqarnikkut
eqqorneqariaannaq, pissus-
sallunilu Tunu tamarmi
»qaartinneqaranut«, issittumi-
lu pinngortitaq siunissamut
aserorluinnarluni. Silarsuarmi
atomimik sakkussiat taamatut
katersuutsinneqamerini toq-
qorsivik soqutigineqarlualis-
saaq taamaattumillu emu-
man aminngorluni.
Arfineq aappassaanik nu-
natta aalisakkanik nunanut
allanut niuemera - islandimi-
ullu - ajomakusoortorujussu-
anngussaaq. Immikkut ilisi-
masallit pinngortitap isuman-
naannissaanik qanorsuarluun-
niit qulakkeerinerartigigalu-
arpata, nunanut allanut niuer-
nermi aalisakkanik tunisat si-
Alt for ringe mulighed
for opbevaring af a-våben
Mindst otte væsentlige punkter taler imod deponering af missilsprænghoveder
larsuarmi minguinnertut ussa-
saarutiginissaat ajomarlualis-
saaq.
Naak takomariartitsiner-
mut direktør Kim Folmann
Jørgensen ippassaanikkunni
radioaviisimi atom aamma
avatangiisit pillugit immikkut
ilisimasalissuartut oqalukka-
luartoq, Mestersvigimut inis-
siisinnaaneq pillugu oqaase-
qarluni, arfineq pingajussaa-
nik qularutissaanngilaq takor-
narissat qaartitsissutit eqqar-
saatigalugu toqqissisimanavi-
anngillat.
Iluaqutiginiakkat
sequmillugit
Atomimik sakkussinut tun-
ngasunik peqarluni ussassaa-
rutaanngilaq pitsaanerpaaq,
naak nunarsuarmi eqqissinis-
sap aqqa iluartoq eqqarsaati-
gigaluarlugu, tassaniissapput.
Tamanna takomarissat pin-
ngitsoomatik qisuariarfigissa-
vaat, tamatumalu nassatari-
sinnaavaa Nunatta iluaqutigi-
niagaasa ilaat, issittumi pin-
ngortitatut innarlemeqanngit-
sutut takuniarusunneqartartoq
omikkumaneqarunnaarluni.
Iluaqutiginiagaavormi Ka-
laallit Nunaat innarlemeqann-
ginnera, pissaanilissuit poli-
tikkikkut nalinginnaliorne-
rannit akornuserneqanngit-
soq, Nunarsuarmi nunarpas-
suit allat silaannaannik ajor-
saarisut. Ullumikkut tassa
Kalaallit Nunaata tamakku-
ninnga akornuserneqanngi-
laq. Tassa Kalaallit Nunaata
orninneqamissaminut pileri-
saarutaa. Tassaavorlu taman-
na maanna Kalaallit Nunaata
- Lars Emil Johansen aalaja-
ngiisussaagaluarpat - annaa-
lialigaa.
Namminersornerullutik
Oqartussat
Grønlands Hjemmestyre
Støtter
tapersersorpaa
ASS./ FOTO: AG-ARKIV