Atuagagdliutit - 01.07.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 49 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilørsuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitslsoq
Udgiver
|
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdllutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
jaestyrels^^
J
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
J
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqlssuisoqarflk
Redaktion^^
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversaetter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
.■nej
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormllt:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund

Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: KL 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion

David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
■aaaJ
Nlssik Reklame
^tuagasslivlk/Eskiriw
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
, Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
ajZ'gjpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
SALLU MALERS0RNEQARS0RINERLU
AJORNAATSUUNNGILAQ Lars Emil Johansen
oqaaserisartagai iliuusiiluunniit upperissallugit.
Suut tamaasa iluarisaminik killormut saatittarpai,
nangaananilu nunanut allanut ministeri pillugu kii-
salu qaartitsissutissat suleqatigiissutiginissaat pillu-
git eqqunngitsunik oqaluttuarsinnaalluni (atuaruk
qupp. 6 aamma 7 - aaqq.). Qanskit suleqatigisat
politikerillu nunasiaateqamertut naqisimannittuu-
nerarpai, naak apeqqummi tassani Danmark aamma
Nunarput maligassaasumik isumaqatigiikkaluartut,
taamaalilluni isumaqalersitsivoq nunanut allanut
minister naalakkersuisullu Nunarput isumasioqati-
geqqaamagu aalajangiisartut.
Allanilli kukkunerusoqanngilaq. Naalakkersuisut
siulittaasuat isummaminik saqqummersitsinissamut
periarfissaqarsimaqaaq, taamaaliortarlunilumi. Fe-
bruarimi arlaleriarluni nunanut allanut ministeri isu-
maqatigalugu oqaaseqartarpoq.
Taamaaliornerli kommuninut qinersilernermi
Siumukkormiut ilisamaatigaat. Thule-mi kanngu-
nartuliat kingoma inuit qanoq isumaqamerat paat-
suugassaanngilaq, sakkussianillu atomitalinnik Nu-
natsinnut toqqorsisoqamissaa taamani eqqaaneqar-
simagaluaruni ajorluinnarsimassagaluarpoq.
Kommuninut qinersisoqareerpoq, isummallu al-
lanngortinnissaannut piffissanngorpoq. Aningaa-
sannaffiusinnaapput, Kalaallit Nunaatalu atorfissa-
qartippai, aatsaallu qaqugu tullianik qinersisoqassa-
va.
Lars Emil Johansen oqarpoq, oqanngisaannarsi-
malluni, qaartartut atomitallit qaartitsissutaat Nu-
natsinnut inissinnissaat siumoorluni akerlerigini. -
Taamaallaat eqqagassat atomitallit akerlerisimavak-
ka, oqarpoq, - allarluinnaavorlu (!?).
Februarimilu suna pineqartoq tamatta eqqaama-
gutsigu, Lars Emil-ilu taama isumaqarsimanerarut-
sigu, taamani erseqqissumik oqarsimannginnini a-
juusaarutigiinnartarpaa.
Februarimili erseqqissumik oqarpoq. Taamani
qaartartut atomitallit qaartitsissutaat eqqartomeqar-
put, eqqagassallu atomitallit eqqartomeqamatik.
Piginnaatitaannginnini saqqummiunneqarpat naa-
lakkersuisut siulittaasuat oqartarpoq kikkulluunniit
suut pillugit oqaaseqaateqarsinnaasut. - Oqaaseqar-
sinnaanitsinnut kiffaanngissuseqarpugut, aamma
nunami maani, oqaaqqissaarilluni oqartarpoq.
NAMMINEERLUTA qanorluunniit isummersin-
naavugut, soorunalumi saqqummiussinnaallugit.
Naalakkersuisulli siulittaasuat kinaannaanngilaq.
Nunatta killeqarfia qaangerlugu politikkikkut suli-
aqaraangami, Nunarput sinnerlugu oqaluttarpoq.
Lars Emilili inuinnartut aammalu oqaaseqarsin-
naatitaanerup iluartup aqqani amerikami naalakker-
suisut toqqaannartumik isuamqatiginninnikkiartoq-
qusinnaanngilai, Nunatsinni sakkut atomitortut
qaartitsissutaannik inissiinissamut. Naalakkersuisut
siulittaasuatut iliussaaq, politikerilu innuttat sinner-
lugit oqaaseqassaguni tunuliaqutiminik apeqqutinut
tamakkununnga tapersersomeqamini pisinnaatitaa-
ninilu qulakkeeqqaartariaqarpaa.
Sakkut atomitortut qaartitsissutaannik toqqorsi-
nissamut erseqqissumik isummertussaatitaavoq
Naamerluinnaq!, mannami tikillugu taama oqartu-
arsimavoq, taamallu isumaqameq Inatsisartut innut-
tallu toqqissisimassutigaat.
Tusagassiortullu oqaasiinik utertitsiffigigaangan-
ni allamut saasaasarpoq oqarluni sinngagineqaqalu-
ni qinngarsomeqaqalunilu.
- Politikkera, imaluunniit oqaatsikka iliuutsikkalu
isomartorsiuinerpaat eqqartomeq ajorpaat, Lars
Emil ippassaani tusagassiutinik katersuutsitsinermi
oqarpoq. - Inuttarsiomeqartarpunga. Inoqarpoq uan-
nik nuannarinninngitsunik, tamannalu aallaavigisar-
paat. Soorunami ajuusaamarpoq, allanngortissin-
naanngilarali.
LARS EMIL taama qajannartigisariaqanngilaq.
Malersomeqarsorinertut isummaminik saqqummii-
samera quianaannarpoq. Politikkikkut illuatungili-
uttut imaluunniit politikkimik malinnaasut matu-
munnga atatillugu Lars Emilimik nuannarinninneq
nuannarinninnginerluunniit pinngilaat. Inuit nuna-
nut allanut politikkimik sammisallit saqqumival-
laartullu iliuutsitik tunngavigalugit nalilemeqartar-
put, imaanngitsoq inuttut piginnaasaat aallaavigina-
git-
Aviisimi maani politikkikkut oqaaseqaateqartar-
nitsinni Lars Emil inuttaa inuttullu ingerlanera sam-
misanngilarput, toqqaannartumillu apeqineqassa-
gutta Lars Emil qanoq isumaqarfigineripput, akissu-
tissarput tassa, ajorinagu isumaqarfigigatsigu. Pik-
korissuuvoq misigissutsinillu pitsaasunik nuanner-
sunillu peqarluarpoq. Nunatta siunissaa pillugu pit-
saanerpaanik siunertaqarpoq, qularutigineqassan-
ngilarlu iliuuseqartuarmat nunamut pitsaanerpaaso-
risani isumaqarfigalugit.
Lars Emil-ili angutaagaluarluni pitsaasoq qarasa-
rissorlu, kukkusinnaavoq. Inuittaaq nuannarisagut
sillimaffigisinnaavagut taamaaliortassallutalumi.
Taamaanngippat silarsuarput iluamik ingerlasin-
naanngilaq. Inuiaqatigiinnguanilu tamangajatta im-
mitsinnut ilisarisimalluta pisariaqarpoq inuttut nu-
annarinninnerit, ilaqutariinnerit arlaatigulluunniit
ataqatigiinnerput puigortariaqartassagatsigit. Uu-
missuissanngilagut ajuallattamatalu, »sianiilliorsi-
masutut« arlaata uparuaraangatigut. Ikinngutigiigin-
naarsinnaasariaqarpugut, aamma immitsinnut iso-
risinnaagaluarluta, ikinngutigiinnerlu ingerlaannar-
sinnaanngippat allatut ajomaqaaq.
Naalakkersuisuit siulittaasuat maanna isumaqati-
gineqalerpoq qallunaat naalakkersuisuinut siunner-
suuteqamermini, nunat tamat peqataaffigisaannik
immikkut ilisimasallit suleqatigiiliornissaannut,
sakkut atomitortut qaartitsissutaannik Nunatsinnut
inissiisoqartoqassagaluarpat qanoq kinguneqarsin-
naaneranik paasiniaasussat. Pitsaalluinnarpoq, pit-
saasunimmi sukumiisunillu ilisimasaqameq allanit
pitsaanerusoqanngilaq. Tamannali aalassatsitseru-
jussaqqaamani angusinnaasimagaluarpaa, USA
toqqaannartumik isumaqatiginninniaqqaaqqunagu,
Danmarkimullu soqqusaatsumik saassusseqqaama-
ni, taamaaliomermigummi nammineq Kalaallit Nu-
naatalu nunanut allanut ministerimut danskillu naa-
lakkersuisuisa sinnerinut pissutsit pitsaaninngortin-
ngilluinnarpai.
Mianersorlutik sassartarit, Lars Emil! Matumuu-
na kingumut iluarsineqarsinnaanngitsunik iliu-
useqangajalluinnarputit - aamma illit qinersisivillu
akomanni pissutsit eqqarsaatigalugit. Nunanut alla-
nut politikkeqamermi aalassatsitsiartorlutit peqan-
nginnerpit nalaani maani nunatsinni oqallinnerup
tamanna takutippaa. Pitsaasumilli kinguneqarpoq,
tassa maanna aamma illit paasilersimassavat, iluari-
sannik iliorsinnaanak.
LØGN OG PARANOIA
DET ER IKKE nemt at fastholde Lars Emil Johan-
sen på hans udtalelser eller gerninger. Han vender
tingene på hovedet, som det passer ham, og går ikke
af vejen for at fortælle usandheder om udenrigsmi-
nisteren og om samarbejdet i forbindelse med atom-
sprænghovederne (læs også side 6 og 7 - red.). Han
beskylder danske samarbejdspartnere og politikere
for at være postkoloniale undertrykkere, selvom der
i dette spørgsmål har været eksemplarisk fodslag
mellem Danmark og Grønland, og han efterlader
derved det indtryk, at udenrigsministeren og rege-
ringen træffer beslutninger hen over hovedet på
Grønland.
Men intet er mere forkert. Landsstyreformanden
har haft rigelig mulighed for at give sin mening til
kende og har også gjort det. I februar udtalte han sig
ved flere lejligheder helt på linie med udenrigsmini-
steren.
Men det var også en sikker Siumut-profil forud
for kommunalvalget. Det var klart, hvordan folke-
stemningen var umiddelbart efter Thule-skandalen,
og det havde dengang været mere end risikabelt at
gå ind for at placere flere atomvåben på grønlandsk
jord.
Nu er kommunalvalget overstået, og det er tid at
skifte hest. Der er penge at tjene, det har Grønland
brug for, og der er længe til næste valg.
Lars Emil Johansen siger, at han aldrig har sagt,
at han på forhånd var imod placering af atom-
sprænghoveder i Grønland. - Jeg har kun været
imod atomaffald, siger han, - og det er noget helt
andet(!?).
Og når vi alligevel alle husker, hvad det handlede
om i februar, og derfor prøver at fastholde Lars Emil
på det, beklager han blot, at han ikke udtrykte sig
klart nok dengang.
Men han udtrykte sig helt klart i februar. Dengang
handlede det alene om atomsprænghoveder og
bestemt ikke om ordinært atomaffald.
Foreholdt sit manglende mandat siger landsstyre-
formanden, at han som enhver har lov til at udtale
sig om hvad som helst. - Vi har ytringsfrihed, også
her til lands, siger han formanende.
PERSONLIGT kan vi alle mene, hvad vi vil, og vi
kan naturligvis ytre os om det. Men landsstyrefor-
manden er ikke en hr. Hvem-som-helst. Når han
beskæftiger sig med politik, der rækker ud over
Grønlands grænser, så taler han med Grønlands
stemme.
Lars Emil kan ikke som privatperson og i ytrings-
frihedens hellige navn invitere den amerikanske
regering til direkte forhandling om opbevaring af
atomsprænghoveder i Grønland. Han er og bliver
landstyreformand, en politiker med mandat til at
udtale sig på befolkningens vegne omkring spørgs-
mål, han har sikret sig opbakning i.
I spørgsmålet om opbevaring af atom-sprængho-
veder var mandatet et klart Nej tak!, for det er, hvad
han hidtil har sagt, og den holdning har Landstinget
og befolkningen været tryg ved.
Og når journalisterne prøver at fastholde ham på
disse ting, afleder han opmærksomheden fra emnet
ved at påstå, at han møder megen misundelse og
meget had.
- Det er ikke min politik, eller det jeg siger og gør,
som mine mest vedholdende kritikere går i rette
med, sagde Lars Emil ved pressemødet forleden. -
Det er min person, det handler om. Der er menne-
sker, der ikke kan fordrage mig, og det er, hvad
sagen handler om. Det er selvfølgelig beklageligt,
men jeg kan ikke gøre noget ved det.
LARS EMIL burde være mere robust end som så.
Den halvparanoide holdning, han her giver udtryk
for, er latterlig. Der er ingen, hverken i den politiske
opposition eller blandt de politiske iagttagere, der i
denne sammenhæng beskæftiger sig med, om de
kan lide Lars Emil eller ej. Folk, der danser rundt i
den udenrigspolitiske arena og bruger store arm-
sving, bliver dømt på deres handlinger og ikke på
deres personlige og menneskelige egenskaber.
Her på avisen indgår vore holdninger til Lars
Emil som person og menneske ikke i vores politiske
kommentar, og hvis vi blev spurgt direkte om, hvad
vi synes om Lars Emil, så er svaret, at vi synes godt
om ham. Han er både intelligent og fuld af gode og
varme følelser. Han har de bedste intentioner for
Grønlands fremtid, og der er ingen som helst tvivl
om, at han gør, hvad han tror er bedst for landet.
Men selvom Lars Emil er en flink fyr med pæren
i orden, så kan han godt tage fejl. Vi kan og vi skal
også kunne være på vagt overfor folk, vi holder af.
Ellers bliver det en sammenspist lille verden, vi
lever i. Og i dette lillebitte samfund, hvor vi kender
hinanden mere eller mindre allesammen, er det helt
nødvendigt, at vi ser bort fra personlige sympatier,
familieskab og hvad der ellers knytter os sammen.
Og vi må lade være med at bære nag og sætte sure
miner op, fordi en eller anden siger, at vi har »skidt
i nælderne«. Vi skal kunne være lige gode venner,
selvom vi forholder os kritiske til hinanden, og hvis
venskabet så ikke kan bære, så er der ikke noget at
gøre ved det.
Landsstyreformanden har nu skaffet sig opbak-
ning omkring et forslag til den danske regering om,
at der nedsættes en international ekspertgruppe, der
skal undersøge konsekvenserne af at deponere
atomsprænghoveder i Grønland. Det er en udmær-
ket ting, for intet er bedre end god og grundig viden.
Men det kunne han sagtens have opnået uden at ska-
be det kaos, han gjorde med sin invitation til USA
og det uforskammede udfald mod Danmark, som
bestemt ikke har gjort hans og Grønlands forhold til
udenrigsministeren og den øvrige danske regering
bedre.
Far med lempe, Lars Emil! Denne gang var du tæt
på at brænde broerne bag dig - også dem mellem dig
og dine vælgere. Det viste debatten her i landet,
mens du var borte for at lave røre i den udenrigspo-
litiske andedam. Der kom dog det positive ud af
den, at selv du nu må være klar over, at du ikke kan
gøre, som det passer dig.