Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.07.1997, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 01.07.1997, Blaðsíða 12
12 Nr. 49 • 1997 7^ap'ap'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN - Taamatut isomartorsiuteqameq sulisunut eqqortuliomerunngilaq Pissutsit ilorraap tungaanut saatinneqareerneranni eqqortuliomerunngilaq Nunatta Naqiteriviani sulisut ingerlanerliornernut tamanut pisuutissallugit, naqiteriviup naalagaa Hagen Højer Christensen AG-mut oqarpoq (JB) - Ajuusaarutigaara naqi- teriviup aningaasaqamiamera pillugu maannakkut akerle- riissuteqalemeq saqqummer- mat, Nunatta Naqiteriviani naalagaq Hagen Højer Chri- stensen oqarpoq. - Naqiterivimmi sulisut tamarmik sakkortuumik ilun- gersorsimapput suliffitsik an- naanniarlugu. Tamaviaarlutik sulisarsimapput tunisassiorfik ilorraap tungaanut saatinniar- lugu, taamalu aningaasarsior- neq iluarsiniarlugu. Taman- (JB) - Jeg er ked af, at al den blæst om trykkeriets økonomi er kommet netop nu, siger direktøren for Kujataata Na- qiterivia, Hagen Højer Chri- stensen. - Alle her i huset har kæm- pet en hård kamp for at redde deres arbejdsplads. De har givet den en ordentlig skalle for at rette op på produktions- virksomheden og skabe en god og sund økonomi. Det er nu ved at lykkes. Siden de- cember har vi haft sorte tal på bundlinien, og vi er allesam- men lidt stolte af, at det er lykkedes. Det har nemlig ikke været en nem opgave. Følgerne af tidligere fejlinvesteringer og dårligdom ryster man ikke af sig med et knips med fingre- ne. Det tager tid, og det kræver knofedt. - Og netop nu, hvor knokle- riet bærer frugt, vælter ankla- gerne ind over os. Vi får skyld for, at Grønlands Mediefond ikke har kapital nok til at leve op til sit formål. Men sandhe- den er, at vi har slidt og slæbt for at vende bøtten. Alle har været med, og hele trykkeri- ets stab har arbejdet med det helt klare mål, at vi skal beva- re trykkeriet som arbejds- plads. - De færreste er vel klar over, hvor galt, det stod til, da vi for et par år siden indledte det oprydningsarbejde, der nu har ført til en ordentlig tryk- kerivirksomhed. Trykkeriet var kørt i sænk økonomisk. Strukturen var kostbar og uhensigtmæssig. Der var næsten flere generaler end soldater, og et stort antal af de såkaldte mellemledere .rørte ikke en finger i den daglige nalu maannakkut iluatsiler- poq. Decemberimili naatsor- suutitigut sinneqartoortarsi- mavugut, tamattalu tulluussi- maarutigaarput tamanna ilu- atsissimagatsigu. Suliarmi tamanna ajomaa- tsuinnaasimanngilaq. Kuk- kulluni aningaasaliisimane- rup aamma ajortumik ingerla- simanerup kinguneri imaa- liallaannaq qaangemeqarsin- naanngillat. Tamanna piffis- samik sivisuumik sulerulun- nermillu kinguneqarmat. produktion. Utrygt - Ved dette arbejdes start var der ansat 41 medarbejdere i virksomheden. Det var alt for mange. I dag har vi fundet vore egne ben at stå på og er nu 27. Det har været en ube- hagelig tid for de ansatte. Mange har haft en utryg til- værelse, og alligevel har de slidt sig en pukkel til for at opnå de resultater, der nu endelig viser sig. - Og så får de at vide, at det er gået helt skævt på trykkeri- et. Ja, det er jeg sgu’ ked af. Først og fremmest på medar- bejdernes vegne. Det er skammeligt. Hvad gik galt? - For fem år siden var trykke- riet en ren pengetank. Hvad gik galt? - Den daværende Benny Jørgensen var en brandgod fagmand, og han gik ind for virksomheden med fynd og klem. Han havde visioner og kørte en uddannelsespolitik, der sikrede, at der var dygtige folk på alle poster. Han og Kristian Hammeken kørte et rigtig godt parløb, og Syd- tryk, som jeg bliver ved med at kalde det, trivedes godt. - Men så fik trykkeriet en række skud for boven. Det begyndte med - undskyld mig - at AG fik gennemtrumfet en tilbagebetaling af en påstået overpris på halvanden million kroner, og Benny Jørgensen følte sig beklikket på sin hæderlighed og sagde op. - Derefter kom der et par trykkeriledere, der simpelthen ikke magtede opgaven, og den sidste opbyggede en stor - Maannakkullu sulerulus- simaneq kinguneqarlualermat saassutarineqalerpugut. Pi- suutinneqarpugut Tusagassi- omermut Aningaasaateqarfik anguniakkaminut aningaasa- nik atugassanik naammattu- nik peqarunnaarsimammat. Eqqortorli tassaavoq, suleru- lussimagatta naqiteriviup i- lorraap tungaanut ingerlaler- nissaa anguniarlugu. Kikkut tamarmik peqataasimapput, naqiterivimmilu sulisut ta- marmik sulisimapput anguni- og irrationel organisation blandt andet med familien på fremtrædende poster. Produk- tionsafdelingerne blev på det nærmeste overgået af organi- sation og administration, og det kunne virksomheden sim- pelthen ikke bære. r - Sydtryk er efter min me- ning en produktionsvirksom- hed, og vi skal have rystet alt det kulturelle støv af os. Det er ikke fordi jeg mener, det ikke er kultur at trykke, men det er først og fremmest for- retning, og så må de fine for- nemmelser træde lidt i bag- grunden. Vi skal naturligvis gøre et godt stykke arbejde, producere optimalt og til tiden. Det gør vi i dag, og kunderne er tilfredse. Trekvart million forud - Hvor godt går det så i dag? - Det går så godt, at vi i øje- blikket er 750.000 kroner for- ud for budgettet, men da der i budgettet for de første fem måneder var beregnet et un- derskud på 240.000 kroner, er overskuddet i øjeblikket godt en halv million. - Hvad skal der ske yderli- gere? - Indtil nu har vi simpelthen splittet virksomheden ad, sådan forstået, at vi har brudt den organisation ned, som har været med til at køre trykkeri- et ned. Nu skal vi til at samle det hele igen, strikke den helt rigtige produktionsvirksom- hed sammen, og jeg kan for- sikre, at der ikke bliver man- ge generaler. Vi skal simpelt- hen fortsætte med at bestille noget her i huset. Det er det, vi lever af. - Har du noget fornemmel- se af, hvorfor mediefondens arlugu naqiteriviup suliffittut ingerlaannamissaa. - Ikittuinnaat ilisimassavaat ukiut marlussuit matuma sior- na suliffimmik nutaamik aaq- qissuussineq aallartikkatsigu pissutsit qanoq ajortigisima- nerat, naqiterivik ingerlallu- artoq pilersinniarlugu. Naqi- terivik aningaasatigut nakkar- toorluinnarsimavoq. Suliffiup aaqqissuussaanera akisooru- jussuuvoq anguniakkamullu naleqqunnani. Pisortat sulisu- innarnit amerlanerungajap- formand Laanguaq Lynge for så heftigt frem mod trykkeriet forleden? - Nej, det har jeg ikke, og jeg mener i virkeligheden, at mediefonden for længst kun- ne have gået ind med beslut- ninger, der kunne have brem- set den uheldige udvikling. Sydtryk har lige siden medie- fondens start haft et accelere- rende underskud på trods af, at bestyrelsen har løbende siddet med på sidelinien med al mulighed for at gribe ind, hvis der var noget, den mente skulle gøres anderledes. Manglende afskrivninger - Men det er jo rigtigt, at Syd- tryk kom ud af året med et underskud på 8,6 millioner kroner. - Ja, det er rigtigt, og det er betydeligt mere end det bud- getterede underskud på 3,6 millioner. Men situationen på trykkeriet var præcis den samme som på de grønland- ske værfter, hvor revisionen tvang virksomheden til at nedskrive en masse opgjorte værdier, som viste sig ikke at være noget værd. Her på Syd- tryk burde der for længst være nedskrevet værdier for et beløb, der præcis svarede til vort merunderskud. Og det vil altså sige, at vi for så vidt overholdt vort budget, men blev jordet af tidligere tiders manglende afskrivninger. - Fremtiden ligger i tryk. Aktiviteter som reklamebu- reau og lignende må vi lade andre om. Vi skal lave det, vi er gode til. Det er det, der er penge i og det, der tjener virk- somheden bedst. put, pisortallu tullersortaan- nik taaneqartartut ulluinnami sulinermi iluamik suleqataa- neq ajorput. Toqqissisimananngitsoq - Taamatut sulinerup aallar- tinnerani naqiterivimmi suli- sut 41-nik amerlassuseqarput. Taakkulu amerlavallaaqaat. Ullumikkut qanoq ingerlanis- sarput paasilluarsimavarput, sulisullu 27-nik amerlassuse- qarput. Sulisut piffissami tas- sani naammaginanngitsumik atugaqarsimapput. Amerla- suut toqqisisimasarsimanngil- lat, kisiannili tamarmik sule- ruluttarsimapput anguniakkat maannakkut takuneqarsinnaa- lersut anguniameranni. - Kisiannili paasitinneqar- pugut naqiterivik ingerlaner- liortorujussuusoq. Tamanna ajuusaarutigeqaara. Minne- runngitsumik sulisut eqqar- saatigalugit. Tamanna kan- ngunarluinnarpoq. Suna ajoqutaagami? - Ukiut tallimat matuma sior- na naqiterivik aningaasaati- lerujussuuvoq. Suna ajoqu- taagami? - Taamanikkut naalagaasoq Benny Jørgensen suliaminik ilisimasaqarluartuuvoq, naqi- terivillu pitsaalluinnartumik ingerlallugu. Siumut takor- luugaqartarpoq, sulisussanik ilinniartitsisarluni, qulamaar- lugulu suliaqarfiit tamarmik pikkorissunik sulisoqamis- saat. Kristian Hammeken-ilu suleqatigiilluarlutik ingerlap- put, naqiterivillu ingerlallu- artorujussuuvoq. - Kisiannili naqiterivik arl- alitsigut akomusemeqarpoq. Tamanna aallartippoq - utoq- qatserpunga - AG 1,5 millio- ner koruuninik akiliivallaarsi- manermut tunngassuteqarso- risaminik utertitsiumalermat, Benny Jørgensen-ilu unneq- qarissuunermigut mamarler- neqartutut misigisimagami soraamiuteqarpoq. - Tamatuma kingoma naqi- terivik marlussunnik naala- gaqartarpoq suliaminnik ilua- mik isumaginnissinnaanngit- sunik, naalagarlu kingulleq suliffimmik angisuumik inger- lakkuminaatsumillu piler- sitsivoq, ilaatigut ilaquttani atorfinnut qullemut atorfinitsit- tarlugit. Naqitikkanik isuma- ginniffiit qaangemeqarput na- qiteriviup aaqqissuussaaneranit allaffitsigullu ingerlanneqar- neranit, tamannalu naqiterivim- mut akomutaasorujussuuvoq. - Isumaga malillugu naqi- terivik tunisassiorfiuvoq, kul- turikkullu suliniutit isumagi- unnaartariaqarpavut. Imaan- ngitsoq kulturimut tunngas- suteqartut naqitertassanngik- kivut, kisiannili naqiterivik niuemeq naapertorlugu inger- lanneqassaaq, taamaattumik kulturimut tunngassuteqartut tunuarsimaartinneqartariaqar- put. Soorunami pitsaasunik suliaqartariaqarpugut, tamak- kiisumik suliaqartassalluta piffissarlu eqqorlugu naqitik- kanik tunniussisassalluta. Ul- lumikkut taama ingerlavugut, sullittakkavullu naammagisi- maarinnipput. Siumoortumik - Ullumikkullu qanoq ingerl- alluartigaa? - Maannakkut ima ingerlal- luartigaagut, allaat aningaa- satigut missingersuusiat 750.000 koruuninik sinnersi- mallugit, kisiannili qaamma- tini siullemi tallimani naat- sorsuutigineqarmat 240.000 koruuninik amigartooruteqar- nissaq, taava maannakkut millionit affaannik sinne- qartooruteqalereerpugut. - Allanik sunik pisoqaqqis- sava? - Manna tikillugu suliffik »isatersimavarput«, ima paa- sillugu, aaqqissuussineq naqi- terivimmik nakkartitseqataa- simasoq atorunnaarsimavar- put. Maannakkut nutaamik aaqqissuussineq ingerlappar- put, naqitanik suliaqartameq naleqquttoq ingerlatilersimal- lugu, erseqqissumillu oqaati- gissavara pisortat ikittuinnan- ngussasut. Suliffimmi maani naqitikkanik suliniaqarneq ingerlatiinnassavarput. Ta- mannami inuussutigigatsigu. - Ungasinngitsukkut Tusa- gassiornermut Aningaasaa- teqarfiup siulittaasuata Laan- nguaq Lyngep naqiterivimmik saassussineranut suna pissu- taasoq paasiviuk? - Naamik, isumaqarpunga- lu Tusagassiomermut Anin- gaasaateqarfik qangali aala- jangiisimasariaqaraluartoq naqiteriviup ajortumik inger- lalemera unitsinniarlugu. Tu- sagassiomermut Aningaa- saateqarfik aallartimmalli Nunatta Naqiterivia amig- artoortualersimavoq, naak si- ulersuisut alaatsinaattutut pe- riarfissaqaraluartut akuliun- nissaminnut, isumaqarsima- gunik pisut allaanerusumik ingerlanneqartariaqartut. Nalikilliliinerit - Kisiannili ilurnoorpoq Nu- natta Naqiterivia 8,6 millioner koruuninik amigartoormat. - Aap, tamanna ilumoor- poq, amigartoorusissatullu missingersuusiarineqartunit 3,6 millioner koruuniusunit taakku amerlanerujussuup- put. Kisiannili naqiterivimmi pisut amutsivinni pisut assi- gilluinnarpaat, tassami kuk- kunersuisuit naqiterivik pinn- gitsaalimmassuk nalilippas- suit naatsorsomeqarsimasut nalikillilersimammatigik, ki- ngomagut paasinarsisut nale- qanngilluinnartut. Nunatta Naqiteriviani nalillit qangali nalikillilemeqarsimasariaqa- raluarput, amigartoorutitta ilassutaasa amerlaqataannik. Taamaalilluta aningaasatigut missingersuusiavut eqquuti- tissimasagaluarpavut, kisian- nili siusinnerusukkut nalikil- liisarsimannginnerit naqiteri- vik akomusersimavaat. - Siunissaavoq naqiterineq. Ussassaarutinik assigisaannil- lu isumaginninneq allat inger- latissavaat. Pitsaasunik suli- aqarsinnaanerput aallutissa- varput. Tamannami aningaa- sarsiorfissaavoq, naqiterivim- mullu iluaqutaanerpaassalluni. - Den kritik er helt urimelig overfor vore medarbejdere Netop nu, hvor vi har vendt bøtten, er det urimeligt at give Syd tryk skylden for al dårligdom, siger direktør Hagen Højer Christensen til AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.