Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.07.1997, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 01.07.1997, Blaðsíða 9
Nr. 49 • 1997 9 GRØNLANDSPOSTEN Lars Emil: - Imertaliqqirmgilanga Ekstra-Bladet isumaqaraluarpoq, naalakkersuisut siulittaasuat atom pillugu allamik isumaqalernerani imertaleqqinneq peqqutaasoq NUUK(KK) - Imertaleqqik- kavit? Taama toqqaannartigisu- mik naalagaaffeqatigiinni aviisit annersaasa aammalumi NUUK(KK) - Drikker du igen? Så kontant formulerede et af rigsfællesskabets allers- tørste - og for den sags skyld også allerbedste aviser, Ekstra-Bladet, sit spørgsmål til landsstyreformand Lars Emil Johansen på lederplad- sen tirsdag den 24. juni. Ekstra-Bladet havde svært ved at se anden grund end fla- sken til landsstyreformandens pludselige kovending i sagen om deponering af stormagter- nes kasserede atomsprængho- veder i Grønland: - Kasserede atomspræng- hoveder oplagret på Indlands- isen? Dit udspil kan da ikke være undfanget i appelsinfri tilstand, hvis du forstår, hvad vi mener. AG fandt Ekstra-Bladets spørgsmål så tilpas interes- sant, at vi på et pressemøde torsdag den 26. juni i Nuuk stillet det samme spørgsmål til Lars Emil Johansen: - Er du begyndt drikke igen? Den sidste sjus Lars Emil Johansen: - Det er absolut ikke tilfældet. Jeg pitsaanersaasa ilaata, Ekstra- Bladet, marlunngomeq 24. juni allaaserisamini pingaar- nermi naalakkersuisut siulit- taasuat Lars Emil Johansen drak min sidste sjus den 10. august 1994 omkring klokken 17. Så jeg tror, at den må være forduftet, selv om jeg selvfølgelig ikke kan vide det med bestemthed. - Nej, jeg er ikke begyndt at drikke igen. Jeg behøver nemlig ikke at være fuld for at være ærlig. - Jeg mener nemlig, at det er ganske ærligt at sige, at det simpelthen er vor pligt af hen- syn til verdensfreden og af hensyn til Grønlands stigende selvstændighed at undersøge alle muligheder for at opbeva- re stormagternes atom- sprænghoveder i en tidsbe- stemt periode, mens USA og Rusland forhandler om den endelige nedrustning. - Vi kan selv - Vi skal jo ikke gemme os bag en opfattelse af, at vi blot er en enklave i verden, hvor særlige grønlandske forhold råder. - Vi skal jo ikke gemme os på en opfattelse af, at vi ikke må sige noget om Grønland, fordi det er der andre, som skal sige. taama toqqaannartigisumik aperaa. Naalakkersuisut siulittaasu- ata naalagaaffissuit atomimik qaartartuliaasa kasiilikkat - Jeg respekterer, at nogle mennesker godt nok foret- rækker at have disse holdnin- ger, men jeg vil ikke tvinges til at mene det samme, siger Lars Emil Johansen. - Tværtimod mener jeg, at Grønlands selvstændighed i stigende grad betyder, at vi skal formulerer vor egen udenrigspolitik, og at vi i sti- gende grad skal turde blande os i de globale problemstillin- ger. Ædru og store tanker Tilbage til Ekstra-Bladet spørgsmål: - Absolut nej! Jeg agter ikke at gå ud og fejre dette spørgsmål med et glas, siger Lars Emil Johansen. - Jeg har det faktisk meget godt med at være ædru. Hvis jeg nu ikke havde valgt at bli- ve ædru, så havde jeg nok ikke turdet tænke så globalt og så fremtidsorienteret, som jeg gør i dag. - Så havde jeg nok valgt den sikre metode, nemlig at holde min kæft og gå rundt i den daglige trummerum uden at tænke store tanker. qaartitsissutaasa Nunatsinnut inissinnissaat pillugit allatut isummeriamerani Ektra-Bla- det allamik peqquteqartinngi- laa imertaleqqissimassasoq: - Atomimik qaartartuliat kasiilikkat qaartitsissutaat Sermersuarmut toqqorlugit? Aalakuunngikkaanni taama isummertoqarsinnaafrngilaq, qanoq isumaqamersugut paa- sigukku. Ekstra-Bladet-ip apeqqutaa AG-p soqutiginartilerlugu sisamanngornermi 26. juni Nuummi tusagassiortunik katersuutsitsinermi Lars Emil Johansen taama aperaa: - Imertaleqqikkavit? Imemeq kingulleq Lars Emil Johansen: - Taa- maanngilluinnarpoq. Kingul- lermik najorsivunga 10. august 1994 nalunaaqutaq tal- limat missaanni. Isumaqarpu- ngalu kimeerutereersimassa- soq, naak qulakkeerlugu ilisi- manngikkaluarlugu. - Naagga, imertaleqqinngi- langa. Unneqqarinniarumami aalakoortariaqanngilanga. - Isumaqarpungami ilu- moormat oqassalluni silarsu- armi eqqissineqamissaq kii- salu Nunatta manninersuleri- artuinnamera eqqarsaatigalu- git, naalagaaffissuit atomimik qaartartuliaasa qaatitsissutaat piffissami aalajangersimasu- mi toqqortarisinnaanerini pe- riarfissat tamaasa misissorta- riaqarigut, USA aamma Rus- land sakkunik ikilisaaneq isumaqatigiinniutigineranni. - Nammineersinnaavugut Isumaqassanngilagummi silarsuarmi nunatut immik- koorluinnarluta, taamaallaat Nunatsinni pissutsit immik- kut ittut kisimik atuutissasut. - Isumaqassanngilagut Nu- narput pillugu oqaqqusaanata, allat oqamiassammata. - Inuit ilaat taamaattussaa- sutut isummersinnaanerat a- taqqivara, uangali taama isu- maqamissannut pinngitsaali- saarusunngilanga, Lars Emil Johansen oqarpoq. - Akerlianik isumaqarpu- nga, Nunatta namminersuleri- artuinnamerata nassatarissa- gaa nammineq nunanut alla- nut politikkeqarnissarput, nunarsuarmilu ajomartorsiutit isummerfigalugit akuliukki- artuinnassasugut. Aalakoomani eqqarsaatillu Ekstra-Bladet-ip apeqqutaa uterfigalugu: - Naamerluinnaq! Apeqqut una imigassartorlunga qatser- nianngilara, Lars Emil Johan- sen oqarpoq. - Aalakoortannginnera ilua- reqaara. Aalakoortarunnaar- nissara qinersimagaluarukku ullumikkutut iliorlunga nu- narsuaq tamaat eqqarsaatiga- lugu siumullu eqqarsamissara sapersimassagaluarpara. - Taamaanngippat ajor- naanneq qinersimassagaluar- para, tassa nipangerlunga sar- farsiataaginnarlunga eqqar- saatinillu annertuunik eqqar- samanga. Lars Emil Johansen: - Kingullermik najorsivunga 10. august 1994 nalunaaqutaq tallimap missaani. Lars Emil Johansen: - Jeg drak min sidste sjus den 10. august 1994 omkring klokken 17. Lars Emil: - Jeg er ikke begyndt at drikke igen Ekstra-Bladet mener ellers, at flasken må være forklaringen på landsstyreformandens kovending i atom-sagen Innuttaasut peqataanerunissaat Nuummi Inuit Ataqatigiit ileqquusumik junip 14-ianni ataatsimeersuarnerannit NUUK(PM) - Nuummi kommunalbestyrelsimut qinersinerup kingorna, Siumut Inuit Ataqatigiillu ukiuni sisamani tullerni suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqamerat, Nuummi Inuit Ataqatigiit ataatsimeersuarnerminni iluarisimaarpaat. Isuma- qartoqarpoq annertuutigut isumaqatigiissut Nuummi Inuit Ataqatigiit angunia- gaannut tulluaituusut. Ataatsimeersuarnermi aalajangersarneqarpoq kontmunimi akisussaas- suseqartumik innuttaasut peqataatillugit salliutillu- gillu ingerlatsineq Inuit Ataqatigiit sulinerminni salliutittuassagaat, pingaar- tumik innuttaasut akoman- ni sanngiinnemik illersui- neq eqqarsaatigalugu. Innuttaasut toqqaannar- tumik peqataatittarnissaat siunertaralugu Nuummi Inuit Ataqatigiit kommu- nalbestyrelsimi sulineq e- qaallisamiarlugu suleqati- giissitamik pilersitsinissaq aalajangiuppaat. Illuatungaannarsiomeq Nunatsinni assigiimmik akeqartitsinerup atorun- naarsinnissaa siunertara- lugu oqallinneq Nuummi Inuit Ataqatigiit illuatu- ngaannarsiortutut isigaat inuiaqatigiinni aningaa- sarsiomikkut annertuumik allannguuteqartitsisussaa- nera pissutigalugu. Ataatsimeersuartut aa- lajangerput immikkut a- peqqut pillugu Nuummi Inuit Ataqatigiit suleqati- giissitamik pilersitsissa- sut, paasissutissanik isum- manillu apeqqutip aalaja- ngiiffiginissaata tungaa- nut siammaasarnissaq siu- nertaralugu. Ilagiit sinniisaannut qi- nersineqamerani Inuit Ataqatigiit Inuusuttut Ata- qatigiillu marlunnik ilaa- sortaatitaqalerput. Qoorngup oqaluffiata nunatta biskop-ianit matu- neqarsimanera ataatsi- meersuartunit kristumior- palaanngitsutut nalileme- qarpoq. Apeqqut aamma misigissutsinut tunngas- suteqarmat oqaluffiup ammarteqqinneqarnissaa piumasarineqarpoq, ta- mannalu Ilagiit Sinnii- saanni Inuit Ataqatigiit ilaasortaatitaasa sulissuti- gilersaarpaat. Siulersuisunik qinersi- nermi makku qinigaapput: Siulittaasunngorpoq Ove- Karl Berthelsen, tullia Didrik Petersen, aningaa- serisoq Tikkili Isaksen, aningaaserisooqataasoq Hans Jakobsen, allatsi Mariia Larsen, ilaasortat Hjalmar Dahl aamma Svend Petersen, sinniisus- sat Johan L. Olsen aamma Aannguaq Poulsen kuk- kunersiuisunngorpullu Alfred Jakobsen aamma Mia Nielsen. Borgerne skal inddrages mere Fra Nuummi Inuit Ataqatigiits ordinære generalforsamling 14. juni NUUK(PM) - Samar- bejdsaftalen efter kommu- nalvalget mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit for de næste fire år, blev godt modtaget under Nuummi Inuit Ataqatigiits ordinære generalforsamling. Man mener, at samarbejdsafta- len passer godt til Inuit Ataqatigiits formål. Generalforsamlingen besluttede, at under Inuit Ataqatigiits kommunale arbejde skal borgerne ind- drages med større ansvar, især når det drejer sig om de svageste i samfundet. For at inddrage borger- ne mere direkte har Nuummi Inuit Ataqatigiit nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at smi- diggøre arbejdet i kom- munalbestyrelsen. Debatten om afskaffelse af ensprissystemet mener Nuummi hutit Ataqatigiit er for ensidig, da den vil med- føre en radikal ændring af den økonomiske struktur. Generalforsamlingen besluttede, at Nuummi Inuit Ataqatigiit nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se på dette specielle spørgsmål. Arbejdsgrup- pen skal indsamle data og tanker, der så spredes, før dette spørgsmål bliver vedtaget. Ukristeligt Til menighedsrådsvalget fik Inuit Ataqatigiit og Ungdomsafdelingen to medlemmer valgt. Biskoppens forbud mod kirkelige handlinger i Qoornoq kirke synes Nuummi Inuit Ataqatigiit er ukristeligt. Da dette spørgsmål vækker følelser, kræves kirken åbnet igen for gudtjenester. Dette spørgsmål tages op i menighedsrådet af Inuit Ataqatigiits repræsentanter. Efter generalforsamlin- gen ser bestyrelsen såle- des ud: Som formand blev valgt Ove-Karl Berthelsen, næstformand blev Didrik Petersen, kasserer Tikkili Isaksen, medkasserer Hans Jakobsen, sekretær Maria Larsen, bestyrelsesmed- lemmer Hjalmar Dahl og Svend Petersen, supplean- ter Johan L. Olsen og Aan- nguaq Poulsen, og som revisorer blev valgt Alfred Jakobsen og Mia Nielsen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.