Atuagagdliutit - 01.07.1997, Page 9

Nr. 49 • 1997
9
GRØNLANDSPOSTEN
Lars Emil: - Imertaliqqirmgilanga
Ekstra-Bladet isumaqaraluarpoq, naalakkersuisut siulittaasuat atom pillugu
allamik isumaqalernerani imertaleqqinneq peqqutaasoq
NUUK(KK) - Imertaleqqik-
kavit?
Taama toqqaannartigisu-
mik naalagaaffeqatigiinni
aviisit annersaasa aammalumi
NUUK(KK) - Drikker du
igen?
Så kontant formulerede et
af rigsfællesskabets allers-
tørste - og for den sags skyld
også allerbedste aviser,
Ekstra-Bladet, sit spørgsmål
til landsstyreformand Lars
Emil Johansen på lederplad-
sen tirsdag den 24. juni.
Ekstra-Bladet havde svært
ved at se anden grund end fla-
sken til landsstyreformandens
pludselige kovending i sagen
om deponering af stormagter-
nes kasserede atomsprængho-
veder i Grønland:
- Kasserede atomspræng-
hoveder oplagret på Indlands-
isen? Dit udspil kan da ikke
være undfanget i appelsinfri
tilstand, hvis du forstår, hvad
vi mener.
AG fandt Ekstra-Bladets
spørgsmål så tilpas interes-
sant, at vi på et pressemøde
torsdag den 26. juni i Nuuk
stillet det samme spørgsmål
til Lars Emil Johansen: - Er
du begyndt drikke igen?
Den sidste sjus
Lars Emil Johansen: - Det er
absolut ikke tilfældet. Jeg
pitsaanersaasa ilaata, Ekstra-
Bladet, marlunngomeq 24.
juni allaaserisamini pingaar-
nermi naalakkersuisut siulit-
taasuat Lars Emil Johansen
drak min sidste sjus den 10.
august 1994 omkring klokken
17. Så jeg tror, at den må
være forduftet, selv om jeg
selvfølgelig ikke kan vide det
med bestemthed.
- Nej, jeg er ikke begyndt at
drikke igen. Jeg behøver
nemlig ikke at være fuld for at
være ærlig.
- Jeg mener nemlig, at det
er ganske ærligt at sige, at det
simpelthen er vor pligt af hen-
syn til verdensfreden og af
hensyn til Grønlands stigende
selvstændighed at undersøge
alle muligheder for at opbeva-
re stormagternes atom-
sprænghoveder i en tidsbe-
stemt periode, mens USA og
Rusland forhandler om den
endelige nedrustning.
- Vi kan selv
- Vi skal jo ikke gemme os
bag en opfattelse af, at vi blot
er en enklave i verden, hvor
særlige grønlandske forhold
råder.
- Vi skal jo ikke gemme os
på en opfattelse af, at vi ikke
må sige noget om Grønland,
fordi det er der andre, som
skal sige.
taama toqqaannartigisumik
aperaa.
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata naalagaaffissuit atomimik
qaartartuliaasa kasiilikkat
- Jeg respekterer, at nogle
mennesker godt nok foret-
rækker at have disse holdnin-
ger, men jeg vil ikke tvinges
til at mene det samme, siger
Lars Emil Johansen.
- Tværtimod mener jeg, at
Grønlands selvstændighed i
stigende grad betyder, at vi
skal formulerer vor egen
udenrigspolitik, og at vi i sti-
gende grad skal turde blande
os i de globale problemstillin-
ger.
Ædru og store tanker
Tilbage til Ekstra-Bladet
spørgsmål:
- Absolut nej! Jeg agter
ikke at gå ud og fejre dette
spørgsmål med et glas, siger
Lars Emil Johansen.
- Jeg har det faktisk meget
godt med at være ædru. Hvis
jeg nu ikke havde valgt at bli-
ve ædru, så havde jeg nok
ikke turdet tænke så globalt
og så fremtidsorienteret, som
jeg gør i dag.
- Så havde jeg nok valgt
den sikre metode, nemlig at
holde min kæft og gå rundt i
den daglige trummerum uden
at tænke store tanker.
qaartitsissutaasa Nunatsinnut
inissinnissaat pillugit allatut
isummeriamerani Ektra-Bla-
det allamik peqquteqartinngi-
laa imertaleqqissimassasoq:
- Atomimik qaartartuliat
kasiilikkat qaartitsissutaat
Sermersuarmut toqqorlugit?
Aalakuunngikkaanni taama
isummertoqarsinnaafrngilaq,
qanoq isumaqamersugut paa-
sigukku.
Ekstra-Bladet-ip apeqqutaa
AG-p soqutiginartilerlugu
sisamanngornermi 26. juni
Nuummi tusagassiortunik
katersuutsitsinermi Lars Emil
Johansen taama aperaa: -
Imertaleqqikkavit?
Imemeq kingulleq
Lars Emil Johansen: - Taa-
maanngilluinnarpoq. Kingul-
lermik najorsivunga 10.
august 1994 nalunaaqutaq tal-
limat missaanni. Isumaqarpu-
ngalu kimeerutereersimassa-
soq, naak qulakkeerlugu ilisi-
manngikkaluarlugu.
- Naagga, imertaleqqinngi-
langa. Unneqqarinniarumami
aalakoortariaqanngilanga.
- Isumaqarpungami ilu-
moormat oqassalluni silarsu-
armi eqqissineqamissaq kii-
salu Nunatta manninersuleri-
artuinnamera eqqarsaatigalu-
git, naalagaaffissuit atomimik
qaartartuliaasa qaatitsissutaat
piffissami aalajangersimasu-
mi toqqortarisinnaanerini pe-
riarfissat tamaasa misissorta-
riaqarigut, USA aamma Rus-
land sakkunik ikilisaaneq
isumaqatigiinniutigineranni.
- Nammineersinnaavugut
Isumaqassanngilagummi
silarsuarmi nunatut immik-
koorluinnarluta, taamaallaat
Nunatsinni pissutsit immik-
kut ittut kisimik atuutissasut.
- Isumaqassanngilagut Nu-
narput pillugu oqaqqusaanata,
allat oqamiassammata.
- Inuit ilaat taamaattussaa-
sutut isummersinnaanerat a-
taqqivara, uangali taama isu-
maqamissannut pinngitsaali-
saarusunngilanga, Lars Emil
Johansen oqarpoq.
- Akerlianik isumaqarpu-
nga, Nunatta namminersuleri-
artuinnamerata nassatarissa-
gaa nammineq nunanut alla-
nut politikkeqarnissarput,
nunarsuarmilu ajomartorsiutit
isummerfigalugit akuliukki-
artuinnassasugut.
Aalakoomani
eqqarsaatillu
Ekstra-Bladet-ip apeqqutaa
uterfigalugu:
- Naamerluinnaq! Apeqqut
una imigassartorlunga qatser-
nianngilara, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
- Aalakoortannginnera ilua-
reqaara. Aalakoortarunnaar-
nissara qinersimagaluarukku
ullumikkutut iliorlunga nu-
narsuaq tamaat eqqarsaatiga-
lugu siumullu eqqarsamissara
sapersimassagaluarpara.
- Taamaanngippat ajor-
naanneq qinersimassagaluar-
para, tassa nipangerlunga sar-
farsiataaginnarlunga eqqar-
saatinillu annertuunik eqqar-
samanga.
Lars Emil Johansen: - Kingullermik najorsivunga 10. august 1994 nalunaaqutaq tallimap
missaani.
Lars Emil Johansen: - Jeg drak min sidste sjus den 10. august 1994 omkring klokken 17.
Lars Emil: - Jeg er ikke
begyndt at drikke igen
Ekstra-Bladet mener ellers, at flasken må være
forklaringen på landsstyreformandens kovending i
atom-sagen
Innuttaasut
peqataanerunissaat
Nuummi Inuit Ataqatigiit
ileqquusumik junip 14-ianni
ataatsimeersuarnerannit
NUUK(PM) - Nuummi
kommunalbestyrelsimut
qinersinerup kingorna,
Siumut Inuit Ataqatigiillu
ukiuni sisamani tullerni
suleqatigiinnissamik
isumaqatigiissuteqamerat,
Nuummi Inuit Ataqatigiit
ataatsimeersuarnerminni
iluarisimaarpaat. Isuma-
qartoqarpoq annertuutigut
isumaqatigiissut Nuummi
Inuit Ataqatigiit angunia-
gaannut tulluaituusut.
Ataatsimeersuarnermi
aalajangersarneqarpoq
kontmunimi akisussaas-
suseqartumik innuttaasut
peqataatillugit salliutillu-
gillu ingerlatsineq Inuit
Ataqatigiit sulinerminni
salliutittuassagaat, pingaar-
tumik innuttaasut akoman-
ni sanngiinnemik illersui-
neq eqqarsaatigalugu.
Innuttaasut toqqaannar-
tumik peqataatittarnissaat
siunertaralugu Nuummi
Inuit Ataqatigiit kommu-
nalbestyrelsimi sulineq e-
qaallisamiarlugu suleqati-
giissitamik pilersitsinissaq
aalajangiuppaat.
Illuatungaannarsiomeq
Nunatsinni assigiimmik
akeqartitsinerup atorun-
naarsinnissaa siunertara-
lugu oqallinneq Nuummi
Inuit Ataqatigiit illuatu-
ngaannarsiortutut isigaat
inuiaqatigiinni aningaa-
sarsiomikkut annertuumik
allannguuteqartitsisussaa-
nera pissutigalugu.
Ataatsimeersuartut aa-
lajangerput immikkut a-
peqqut pillugu Nuummi
Inuit Ataqatigiit suleqati-
giissitamik pilersitsissa-
sut, paasissutissanik isum-
manillu apeqqutip aalaja-
ngiiffiginissaata tungaa-
nut siammaasarnissaq siu-
nertaralugu.
Ilagiit sinniisaannut qi-
nersineqamerani Inuit
Ataqatigiit Inuusuttut Ata-
qatigiillu marlunnik ilaa-
sortaatitaqalerput.
Qoorngup oqaluffiata
nunatta biskop-ianit matu-
neqarsimanera ataatsi-
meersuartunit kristumior-
palaanngitsutut nalileme-
qarpoq. Apeqqut aamma
misigissutsinut tunngas-
suteqarmat oqaluffiup
ammarteqqinneqarnissaa
piumasarineqarpoq, ta-
mannalu Ilagiit Sinnii-
saanni Inuit Ataqatigiit
ilaasortaatitaasa sulissuti-
gilersaarpaat.
Siulersuisunik qinersi-
nermi makku qinigaapput:
Siulittaasunngorpoq Ove-
Karl Berthelsen, tullia
Didrik Petersen, aningaa-
serisoq Tikkili Isaksen,
aningaaserisooqataasoq
Hans Jakobsen, allatsi
Mariia Larsen, ilaasortat
Hjalmar Dahl aamma
Svend Petersen, sinniisus-
sat Johan L. Olsen aamma
Aannguaq Poulsen kuk-
kunersiuisunngorpullu
Alfred Jakobsen aamma
Mia Nielsen.
Borgerne skal
inddrages mere
Fra Nuummi Inuit Ataqatigiits ordinære
generalforsamling 14. juni
NUUK(PM) - Samar-
bejdsaftalen efter kommu-
nalvalget mellem Siumut
og Inuit Ataqatigiit for de
næste fire år, blev godt
modtaget under Nuummi
Inuit Ataqatigiits ordinære
generalforsamling. Man
mener, at samarbejdsafta-
len passer godt til Inuit
Ataqatigiits formål.
Generalforsamlingen
besluttede, at under Inuit
Ataqatigiits kommunale
arbejde skal borgerne ind-
drages med større ansvar,
især når det drejer sig om
de svageste i samfundet.
For at inddrage borger-
ne mere direkte har
Nuummi Inuit Ataqatigiit
nedsat en arbejdsgruppe,
der har til formål at smi-
diggøre arbejdet i kom-
munalbestyrelsen.
Debatten om afskaffelse
af ensprissystemet mener
Nuummi hutit Ataqatigiit er
for ensidig, da den vil med-
føre en radikal ændring af
den økonomiske struktur.
Generalforsamlingen
besluttede, at Nuummi
Inuit Ataqatigiit nedsætter
en arbejdsgruppe, der skal
se på dette specielle
spørgsmål. Arbejdsgrup-
pen skal indsamle data og
tanker, der så spredes, før
dette spørgsmål bliver
vedtaget.
Ukristeligt
Til menighedsrådsvalget
fik Inuit Ataqatigiit og
Ungdomsafdelingen to
medlemmer valgt.
Biskoppens forbud mod
kirkelige handlinger i
Qoornoq kirke synes
Nuummi Inuit Ataqatigiit
er ukristeligt. Da dette
spørgsmål vækker følelser,
kræves kirken åbnet igen
for gudtjenester. Dette
spørgsmål tages op i
menighedsrådet af Inuit
Ataqatigiits repræsentanter.
Efter generalforsamlin-
gen ser bestyrelsen såle-
des ud:
Som formand blev valgt
Ove-Karl Berthelsen,
næstformand blev Didrik
Petersen, kasserer Tikkili
Isaksen, medkasserer Hans
Jakobsen, sekretær Maria
Larsen, bestyrelsesmed-
lemmer Hjalmar Dahl og
Svend Petersen, supplean-
ter Johan L. Olsen og Aan-
nguaq Poulsen, og som
revisorer blev valgt Alfred
Jakobsen og Mia Nielsen.