Atuagagdliutit - 10.07.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 52 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver

j
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse

Aixalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
^JVdmjnistratioi^^^
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik I
Chefredaktiori^^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuiscqarfik
Redaktion
■aafel
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormllt:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq i
Abonnement j
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
..........1
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nisslk Reklame
^UmjasslivikÆsklrim
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
DANIEL UNE00USIV00
LARS EMIL iluatsitsingajalluinnarpoq. Naalak-
kersuisut ataatsimoorlutik qallunaat naalakker-
suisuinut kajumissaaruteqarput ilisimasaqarluar-
tunik nunanit assigiinngitsuneersunik suleqati-
giissitanik pilersitsinissamik, maannakkulli Dani-
el Skifte tunuartilerpoq. Ilisimasaqarluartunilli
pilersitsinissaq Atassutip siulittaasuata suli isu-
maqatigaa, kisiannili Lars Emilip qallunaat nuna-
nut allanut ministerianut qallunaallu naalakker-
suisuinut kisimiilluni saassutarinninneranut pe-
qataajumajunnaarluni.
- Danmark-imut atassuteqarnermi taamatut
sakkortuuliomeq maannakkut naleqqutinngillu-
innarpoq, Daniel Skifte ullumi AG-mut oqarpoq.
Pingaaruteqartunik Danmark isumaqatiginiartus-
sanngorparput. Aatsitassanik ingerlatsinerup Ka-
laallit Nunaannut nuunneqamissaa kissaatigaar-
put, aammalu 1999-2002-mut ataatsimut tapiis-
sutissat isumaqatigiinniutigisussanngorlugit.
Taamaalilluni Daniel Skifte isumaqarpoq Lars
Emil Johansen-ip pikkunarsaarluni puffassimaar-
lunilu saassussinermini pingaarutilimmik Dan-
mark-imik isumaqatigiinniarnissami Kalaallit
Nunaat sanngiillisikkaa.
Ullumikkut AG-mi apersorneqarnermini
(qupp. 3) Daniel Skiftep aamma isertomianngilaa
isumaqarami isumassarsiaq pitsaanngitsoq qaar-
tartut qaartitsissutaannik Kalaallit Nunaannut
inissiisoqarnissaa. Oqarporli Mestersvig-ip inis-
siivissatut piukkunnamera eqqarsaatigineqarsin-
naasoq, kisiannili isuma tamanna nuannarinngil-
luinnarlugu. Kalaallit Nunaat taamaalilluni saas-
sunneqarsinnaalissaaq, taamatullu meerartavut
inuusuttortavullu navianartorsiortissinnaanngila-
vut, taama oqarpoq.
Daniel Skiftep aamma pingaartippai avatangii-
sit, avatangiisillu tusaamaneqamerat, piumane-
rullugulu - nammineq oqamera malillugu - »ava-
tangiisini saligaatsuni piitsuunissaq, nunat pis-
saanilissuit akiliutaannik pinngitsuuisinnaaner-
mut taarsiullugu«. Tamanna inuit akomanni ima
taaneqartalereerpoq: Saligaatsuuneq piitsuuner-
lu, pisuujunermut »ipertunermullu« taarsiullugu.
SUALUPPALLAAMIK NERSUINIANNGIK-
KALUARLUTA, kisiannili inuummarissinartuu-
voq - pisariaqarlunilu Atassutip siulittaasuata
maannakkut killissalermagu Lars Emilip naalak-
kersuisuni suleqatigiinnermi imminut pisussaa-
tinnera. Tamannami amigaataasarsimavoq. Man-
na tikillugu Atassut malinnaaginnartutut iliuuse-
qartarsimavoq, peqataatinneqamini nuannaaruti-
galugu ittuukulullunilu pisunut sunulluunniit a-
kuersaaginnartarluni. Maannakkulli pisoq inga-
sappallaaqaaq.
Atassutip siulittaasuata maannakkut nassuiaa-
tigaa partii Atassutillu naalakkersuisuutitai Lars
Emilip pilersaarutaanik ilisimatinneqarsiman-
ngitsut, naalakkersuisunut siulittaasup tusagassi-
uutinut nalunaaruteqannginnerani. AG-mit aper-
someqamermini Daniel Skifte oqaatsimik »navi-
ananngitsumik« ujaasivoq, oqarlunilu taamatut
saneqqutiinnameqarsimanini kamaammiutigisi-
mallugu. Immaqali ilumoorpoq kamarujussuarsi-
manera. Tamatumunngalu pissutissaqarluarpoq.
Naalakkersuisut København-imi ataatsimiinne-
ranni aalajangemissamut tunngavissaq annikitsu-
ararsuuvoq, Atassutillu isumaqatigisinnaasami-
sut takusinnaasatuaraa qallunaat naalakkersuisui
kajumissaameqarmata ilisimasaqarluartunik nu-
nanit assigiinngitsuneersunik suleqatigiissitanik
pilersitsinissaq.
LARS EMIL maannakkut allamut saattariaqar-
poq. Aaqqissuisoqarfimmi maani eqqaamanngi-
larput politikikkut isummernermini siomagut
ikinnerussuteqarsimanersoq. Qangali sungiusi-
masimavaa qanoq iliuallakkaangami naalanne-
qartamini. Naalakkap oqamera ingerlaannaq isu-
maqatigineqartarsimammat.
Maannakkulli tamanna taamaatippoq, Lars
Emilillu pisut eqqarsaatigeqqittariaqarpai. Sumi
inissisimanini nalilertariaqarpaa, allamut saalluni
nassuerutigalugulu Kalaallit Nunaat tassaannaan-
ngimmat Lars Emili. Qulamaartariaqarpaa saas-
sussinnginnermini isumaqatigineqamini. Ataqqi-
sariaqarpai politikikkut periaatsit demokratilu
malillugu aalajangiisamerit. Isumminnginnermi-
ni pisariaqartinneqartumik tunuliaqutaqartaria-
qarpoq.
Soomnami tamanna nuannemavianngilaq, su-
ngiusimagamiuk suut tamaasa iluatsittarlugit.
Manna tikillugu naalakkersuisut siulittaasuat taa-
maallaat akerlilemeqartarsimavoq illua’tungiliut-
tunit susinnaanngitsunit, oqaasii taamaallaat sun-
niuteqartarmata qaqqat qaaviniit suaartamertut.
Lars Emil killissaminik misiliisimavoq, kisian-
nili pangallassimalluni. Maannakkut periaatsini
naalilemiartariaqarpaa, siunissami kissaatigigu-
niuk politimik ingerlatsiinnamissani.
DANIEL SIGER STOP
DEN GIK næsten for Lars Emil, men også kun
næsten. Det lykkedes ham at få landsstyret med
på en fælles opfordring til den danske regering
om at nedsættes en international ekspertgruppe,
men nu melder Daniel Skifte fra. Ekspertgruppen
går Atassut-formanden dog fortsat ind for, men
han er ikke med på den enspændervogn, som
Lars Emil har pisket frem i et korstog mod uden-
rigsministeren og den danske regering.
- Det er et utrolig uheldigt tidspunkt at trække
så skarpe linier op i forholdet til Danmark, siger
Daniel Skifte til AG i dag. Vi står overfor meget
vigtige forhandlinger med Danmark. Vi vil gerne
have råstofforvaltningen til Grønland, og vi skal i
gang med at forhandle om bloktilskuddet for
1999-2002.
Daniel Skifte mener dermed, at Lars Emil Jo-
hansen med sin bombastiske og fremfusende
facon kan have svækket Grønlands udgangspunkt
før de vigtige forhandlinger med Danmark.
I et interview med AG i dag (side 3) lægger
Daniel Skifte heller ikke skjul på, at han synes,
det er en dårlig ide at indrette et depot for atom-
sprænghoveder i Grønland. Han udelukker ikke,
at det muligvis kan overvejes, om Mestersvig er
et egnet sted, men i virkeligheden kan han ikke
lide tanken. Grønland bliver et angrebspunkt, og
den risiko kan vi ikke udsætte fremtidens bøm og
unge for, siger han.
Daniel Skifte lægger også vægt på miljøet og
miljøets omdømme og foretrækker - som han
udtrykker det - at være »fattig i et rent miljø frem-
for at være afhængig af stormagternes afgifter«.
Det er allerede i folkemunde omskrevet til: Hel-
lere ren og fattig end rig og beskidt.
ALTSÅ IKKE for at skamrose nogen, men det er
forfriskende - og nødvendigt, at Atassut-forman-
den nu trækker en grænse for, hvad Lars Emil kan
tillade sig i landsstyresamarbejdet. Det har mang-
let. Atassut har hidtil optrådt som en tandløs med-
løber, der lykkelig og benovet over at være med
»ved bordet« har fundet sig i hvad som helst.
Men denne sidste sag var for meget.
Atassut-formanden har nu redegjort for, at par-
tiet og Atassuts landsstyremedlemmer ikke har
været orienteret om Lars Emils planer, før lands-
styreformanden gik i pressen. I interviewet med
AG ledte Daniel Skifte efter et forholdsvis ufar-
ligt ord og sagde så, at han var frustreret over at
være blevet forbigået på den måde. Sandheden er
nok, at han har været rasende. Og det har han
også haft god grund til.
Beslutningsgrundlaget for landsstyremødet i
København var uhyre spinkelt, og det eneste
Atassut så sig i stand til at gå ind for, var opfor-
dringen til regeringen om, at der nedsættes en
international ekspertgruppe.
LARS EMIL må nu sadle om. Her på redaktionen
husker vi ikke, at han tidligere har haft mindretal
for sine politiske udspil. Han har været vant til, at
tropperne faldt i trit, når han knipsede med fing-
rene. I fine lige rækker, opmærksomme på befa-
lingsmandens mindste bjæf.
Det er slut nu, og Lars Emil må vurdere situa-
tionen. Han må gøre sin stilling op, lægge sin stil
om og erkende, at Grønland er andet og mere end
Lars Emil. Han må sikre sig, at han har tropperne
med sig, inden han går i felten. Han må respekte-
re det politiske system og den demokratiske be-
slutningsvej. Han må på forhånd skaffe sig gyl-
digt mandat til det, han går ud med.
Det er naturligvis en bitter pille at sluge, når
man har været vant til, at alt kan lade sig gøre.
Hidtil har landsstyreformanden kun haft mod-
stand fra en magtesløs opposition, hvis taleret har
haft samme virkning, som når man råber ud over
fjeldvidderne.
Lars Emil har prøvet grænserne af og er snub-
let over dem. Han bliver nu nødt til revidere sin
metode, hvis han virkelig ønsker at blive i politik
en tid endnu.