Atuagagdliutit - 10.07.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 52 • 1997
----------------
GRØNLANDSPOSTEN
Om sprænghoveder
og bombefængsler
Nogle spørgsmål med tilhørende forsøg på saglige svar.
Mestersvig eqqaaneqartarsimavoq atomimut pamaarussivissatut.
Peter Colding-Jørgensen-ip allaaseraa sooq nunarsuarmi atominut
pamaarussiveqalemissaq pisariaqartinneqamersoq.
Mestersvig har været nævnt som atomfængsel. Peter Colding-Jørgensen skriver i denne
artikel om, hvorfor verdens har brug for atomfængsler.
Af Peter Colding-Jørgensen
Peter Colding-Jørgensen,
M.A., mag.scient, har skrevet
denne artikel for at tilføre
debatten om deponeringen af
atomsprænghoveder en del af
den information, den mangler.
Hvad er sprænghoveder?
Sprænghoveder er den del af
en raket, der indeholder selve
bomben. Man kan også sige,
at sprænghovedet er selve
bomben. De interkontinentale
raketsystemer består af tre
trin. Det første meget tunge
trin løfter raketten fri af jor-
den, og når det er brændt ud,
droppes det, så det ikke skal
slæbes med videre. Andet trin
starter højt oppe i atmosfæren
og giver den nødvendige
acceleration. Når det er
brændt ud, slipper det også sit
tag, og det tredie trin flyver
videre alene under påvirkning
af tyngdekraften ligesom en
sten, der kastes. Det er tredie
trin, der er sprænghovedet -
eller det kan være, at tredie
trin indeholder flere mindre
sprænghoveder, som slippes
fri af hinanden, når tredie trin
igen falder ned i atmosfæren.
Sprænghovedet (på engelsk
warhead) er altså først og
fremmest selve bomben,
somme tider med nogle lette
styreraketter, som ved hjælp
af en indbygget »GPS« og en
computer sørger for, at bom-
ben sprænges på det »rigtige«
sted.
Hvad indeholder
sprænghovederne?
De tre vigtigste komponenter
er:
* selve sprængstoffet (uran
eller plutonium samt i brint-
bomber deuterium og litium),
* en tændsats af traditionelt
sprængstof, samt
* en elektronisk udløser.
Er sprænghovederne
farlige at opbevare?
Hvis de ikke opbevares
ordentligt, er de farlige. Lig-
ger de for eksempel tæt sam-
men i en stor bunke, kan man
risikere en slags »selvantænd-
else« ligesom når terpentin-
klude ligger i en bunke, hvor
varmen ikke kan komme
væk. Her drejer det sig om, at
den meget svage stråling fra
uran og plutonium ikke kan
slippe væk, men opfanges af
andet uran eller plutonium.
Det kan efterhånden føre til
en stigning i strålingen, som
til sidst løber løbsk. På den
anden side har supermagterne
i årevis opbevaret masser af
sprænghoveder uden at de er
eksploderet. Hvis de opbeva-
res med passende afstand, og
hvis tændsats og udløser er
fjernet, er risikoen for ulykker
utroligt lille.
Hvorfor kan
supermagterne ikke bare
selv opbevare dem?
Fordi det lige præcis er det,
man vil undgå. Når spræng-
hovederne befinder sig i et
fængsel, hvor ingen af super-
magterne kan komme ind
uden at blive opdaget, kan de
ikke opruste i hemmelighed.
Man har så at sige fjernet
patronerne fra riflerne, så folk
ikke kan rende og skyde hin-
anden. Hvis politiet opbeva-
rer alle patroner, har man bed-
re styr på, hvad der sker.
Risikerer vi ikke,
at sprænghovederne
skal blive liggende i al
evighed?
Det tror jeg ikke. Uran og plu-
tonium repræsenterer en stor
økonomisk værdi som brænd-
sel i energiproducerende
reaktorer, så det er sandsyn-
ligt, at det vil blive hentet til-
bage lidt efter lidt, når der er
brug for det til el-forsyningen.
Det er svært at blive sikker
på, hvor stor værdi der er tale
om, for den slags er militære
hemmeligheder, men jeg tror,
at der er tale om meget store
værdier. På et tidspunkt i slut-
ningen af halvtredserne blev
10% af hele USA’s elforbrug
brugt til at fremstille bombeu-
ran.
Hvorfor kan man
ikke bare brænde
sprænghovederne af?
Der har været talt om at
»brænde dem af«; men det
der menes er netop at de blive
brugt til at producere energi i
reaktorer. Et almindeligt bål
har sandsynligvis overhove-
det ingen virkning, og selv en
avanceret forbrændingsan-
stalt, der varmer dem op til
flere tusinde grader, vil kun
sprede uran og plutonium ud
over store områder. Atomker-
nerne påvirkes ikke af ild, så
en afbrænding svarer bare til
at pulverisere bomberne og
sende deres indhold af uran
og plutonium op i atmos-
færen. Atomkernerne kan kun
påvirkes ved radioaktivt hen-
fald. Det kan ske på to
måder: Ved en eksplosion, og
det kan vi selvfølgelig ikke
acceptere - det er det vi vil
undgå - eller ved at uran og
plutonium bliver brugt i et
kernekraftværk. Og det skal
selvfølgelig foregå i et roligt
tempo, så man heller ikke
risikerer eksplosioner der. Vi
(verden) hænger altså på
sprænghovederne i mange år
endnu. Spørgsmålet er derfor,
hvor vi helst vil have dem -
hvor de er mindst farlige - og
for hvem.
Vil kemvåbenmagteme
aflevere deres
sprænghoveder?
Sikkert kun en del af dem. Jeg
vil tro, at de under alle oms-
tændigheder vil beholde til-
strækkeligt med våben til at
kunne gengælde et eventuelt
angreb med atomvåben. Men
der har af indenrigspolitiske
og bureaukratiske grunde
været overproduktion af
sprænghoveder i både USA
og Sovjet, til et niveau langt
ud over, hvad der er sikker-
hedspolitisk og militært
meningsfuldt. Jeg tror det er
disse »unyttige« atomvåben,
der skal »i fængsel«. Derfor
tror jeg, at det ikke så meget
drejer sig om at supermagter-
ne skal undvære dem, som at
det bliver sværere at få dem
ud på det sorte marked.
Våben, der ikke har militær
betydning, vogtes mindre
strengt og har derfor større
risiko for at forsvinde ud på
det sorte marked. Og uran og
plutonium på det sorte mar-
ked betyder risiko for, at nye
stater får kernevåben, eller at
de, der endnu kun har ganske
få, kan få så mange, at det tru-
er hele verden. Det handler
sansynligvis især om at und-
gå, at den såkaldte nord-syd
konflikt (konflikten mellem
de rige og de fattige lande)
udarter til en atomkrig. Men
det er også en fredsbevarende
indsats af betydning.
Er Grønland velegnet?
Grønland er meget velegnet
ud fra en praktisk vinkel. En
opbevaring i de gamle miner
ved Mestersvig vil være nem
at kontrollere. Det vil være
utrolig svært at fjerne spræng-
hoveder uden at blive opda-
get. Og det er meget billigere
end at opnå den samme sik-
kerhed i USA og især Rus-
land. Desuden er Grønland,
trods noget indenrigspolitisk
tumult på det sidste, et meget
stabilt demokrati, og udgør
ikke selv nogen risiko for at
gøre sig til atommagt ved
hjælp af de opbevarede
sprænghoveder. Det negative
er Monroe-doktrinen, som er
grundlag for USA’s politik
overfor bl.a. Grønland. Ifølge
Monroe-doktrinen er Grøn-
land en del af USA’s interes-
sesfære, så det er slet ikke sik-
kert, at russerne vil acceptere
et atomfængsel her. Amerika-
nerne ville sikkert heller ikke
acceptere, hvis fængslet blev
anbragt i et af de baltiske lan-
de, som russerne regner med
til deres interessesfære.
Vil det give problemer
for Grønland?
Miljøproblemerne tror jeg
som sagt kan løses tilfredsstil-
lende, hvis man politisk me-
ner, at det er en god løsning.
Det er på det sikkerhedspoliti-
ske plan, man først og frem-
mest skal være på vagt. Det er
selvfølgelig svært at vurdere
de politiske konsekvenser af
at have et sådant atomfæng-
sel. Men for dem der mener,
at den politiske afhængighed
af Danmark mindsker afhæn-
gigheden af USA, må sagen
forekomme problematisk.
Det kan godt være, at Paldam
har ret i, at man er mindre
afhængig, når man er afhæn-
gig af to end kun af en; men
det er nok fordi han kun tæn-
ker økonomisk. Grønland er i
forvejen sikkerhedspolitisk
afhængigt af både USA og
Danmark, og enhver svæk-
kelse af Danmark vil blot flyt-
te balancen til fordel for USA.
Jeg tror, at den danske rege-
ring på langt sigt er meget let-
tere at tale med end den ame-
rikanske. Man må huske, at
Grønlands befolkningtal kun
svarer til antallet af ansatte i
et mellemstort firma i USA.
Det er ikke noget, der tæller. I
Danmark betyder Grønland
noget.
Bibliotekar/bibliotekassistent
Ved Ilisimatusarfik/ Grønlands Universitet er en stilling
ledig som bibliotekar/bibliotekassistent ved Universite-
tets bibliotek til besættelse pr. 1. August 1997.
Stillingen indebærer ansvaret for den daglige drift af
biblioteket, herunder udlån og interurbane lån, formid-
ling af bibliotekskundskab, revision af samlingerne
samt i særdeleshed accession, klassifiktion og katalogi-
sering af alle indkomne bøger og inddatering af disse i
bibliotekets bogdatabase. Den ansatte forestår selv al
kontakt og bestillinger til forlag i ind- og udland (pri-
mært danske, engelsk og amerikanske) samt kontrol af
bestillinger. Derudover administrerer den ansattte refu-
sions-ordninger ved studenters køb af bøger.
Ansøgeren skal kunne arbejde alene og selvstændigt og
kunne orientere sig indenfor og anvende elektroniske
biblioteksdatabaser.
Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har en bred
almen viden, god engelskkundskaber samt god erfaring
med klassifikation og katalogisering, derudover vil
erfaringer fra et universitets-, institut- eller forsknings-
bibliotek el. Lign være en fordel.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejse og
bohaveflytning i henhold til aftale Mellem pågældende
faglige organisation og Grønlands Landsstyre.
Der kan anvises bolig for hvilken der betales efter gæl-
dende regler.
Skriftlig ansøgning bilagt kopi af relevante eksamens-
beviser og anbefalinger skal være Ilisimatusarfik i hæn-
de mandag den 28. Juli 1997 kl. 16.00.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse
på tlf. 24566.
Ilisinmatusarfiks bibliotek er normeret til en person.
Samlingen, der hovedsageligt er engelsksproget, består
pt. Af ca. 17.000 værker med en årlig til vækst på 1.100-
1.200 værker fordelt på monografier og periodica
indenfor universitetets hoveduddannelsesområde: øko-
nomi/administration, historie/antopologi/arkæologi,lin-
gvistik/litteratur/medier.
ILISIMATUSARFIK
UNIVERSITY OF GREENLAND
P.O. Box 279 og 1061, DK-3900 Nuuk, Greenland Tel. +299 24566, Fax
+299 24711.
OFFENTLIG
LICITATION
TELE Greenland A/S udbyder hermed
opførelse af 8 personaleboliger ved Siacj-
cjinneq.
Opgaven omfatter et nybyggeri på ca. 832 m! brutto-
etage-areal.
Arbejdet udbydes i fagentrepriser og opdeles i føl-
gende entrepriser.
Entreprise 1: Beton- og jordarbejde.
Entreprise 2: Murerarbejde.
Entreprise 3: Tømrer-, snedker-, smede- og blikkensla-
gerarbejde.
Entreprise 4: Malerarbejde.
Entreprise 5: WSarbejde.
Entreprise 6: Elarbejde.
Bygherren forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de
indkomne tilbud.
Arbejderne udføres i perioden primo september 1997 -
primo august 1998.
Udbudsmaterialet skal bestilles inden den 18.07.97 kl. 16.00
hos tnt-aluk, og kan afhentes fra den 25.07.97 kl. 10.00, hos
tnt-aluk, Nuuk mod aflevering af depositum i form af cros-
sed check på Kr. 1.000,00 stilet til: TELE Greenland A/S.
Hvis yderligere sæt udover 1 stk. ønskes, kan disse købes til
trykkeprisen.
Udbudsmaterialet udsendes ikke til leverandører.
Leverandører kan mod betaling af trykkeudgifter og
porto bestille relevant tegningsmateriale, SA og SB hos:
tnt-aluk, Postboks 189,
Kongevej 2, 3900 Nuuk,
Telefon 21256, Telefax 21631.
Licitationen afholdes den 19.08.97
kl. 10.00 hos tnt-aluk.
Med venlig hilsen
TELE Greenland A/S
TELE
GREENLAND A/S
ASSJ FOTO: AG-ARKIV