Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.07.1997, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 10.07.1997, Blaðsíða 10
10 Nr. 52 • 1997 ---------------- GRØNLANDSPOSTEN Om sprænghoveder og bombefængsler Nogle spørgsmål med tilhørende forsøg på saglige svar. Mestersvig eqqaaneqartarsimavoq atomimut pamaarussivissatut. Peter Colding-Jørgensen-ip allaaseraa sooq nunarsuarmi atominut pamaarussiveqalemissaq pisariaqartinneqamersoq. Mestersvig har været nævnt som atomfængsel. Peter Colding-Jørgensen skriver i denne artikel om, hvorfor verdens har brug for atomfængsler. Af Peter Colding-Jørgensen Peter Colding-Jørgensen, M.A., mag.scient, har skrevet denne artikel for at tilføre debatten om deponeringen af atomsprænghoveder en del af den information, den mangler. Hvad er sprænghoveder? Sprænghoveder er den del af en raket, der indeholder selve bomben. Man kan også sige, at sprænghovedet er selve bomben. De interkontinentale raketsystemer består af tre trin. Det første meget tunge trin løfter raketten fri af jor- den, og når det er brændt ud, droppes det, så det ikke skal slæbes med videre. Andet trin starter højt oppe i atmosfæren og giver den nødvendige acceleration. Når det er brændt ud, slipper det også sit tag, og det tredie trin flyver videre alene under påvirkning af tyngdekraften ligesom en sten, der kastes. Det er tredie trin, der er sprænghovedet - eller det kan være, at tredie trin indeholder flere mindre sprænghoveder, som slippes fri af hinanden, når tredie trin igen falder ned i atmosfæren. Sprænghovedet (på engelsk warhead) er altså først og fremmest selve bomben, somme tider med nogle lette styreraketter, som ved hjælp af en indbygget »GPS« og en computer sørger for, at bom- ben sprænges på det »rigtige« sted. Hvad indeholder sprænghovederne? De tre vigtigste komponenter er: * selve sprængstoffet (uran eller plutonium samt i brint- bomber deuterium og litium), * en tændsats af traditionelt sprængstof, samt * en elektronisk udløser. Er sprænghovederne farlige at opbevare? Hvis de ikke opbevares ordentligt, er de farlige. Lig- ger de for eksempel tæt sam- men i en stor bunke, kan man risikere en slags »selvantænd- else« ligesom når terpentin- klude ligger i en bunke, hvor varmen ikke kan komme væk. Her drejer det sig om, at den meget svage stråling fra uran og plutonium ikke kan slippe væk, men opfanges af andet uran eller plutonium. Det kan efterhånden føre til en stigning i strålingen, som til sidst løber løbsk. På den anden side har supermagterne i årevis opbevaret masser af sprænghoveder uden at de er eksploderet. Hvis de opbeva- res med passende afstand, og hvis tændsats og udløser er fjernet, er risikoen for ulykker utroligt lille. Hvorfor kan supermagterne ikke bare selv opbevare dem? Fordi det lige præcis er det, man vil undgå. Når spræng- hovederne befinder sig i et fængsel, hvor ingen af super- magterne kan komme ind uden at blive opdaget, kan de ikke opruste i hemmelighed. Man har så at sige fjernet patronerne fra riflerne, så folk ikke kan rende og skyde hin- anden. Hvis politiet opbeva- rer alle patroner, har man bed- re styr på, hvad der sker. Risikerer vi ikke, at sprænghovederne skal blive liggende i al evighed? Det tror jeg ikke. Uran og plu- tonium repræsenterer en stor økonomisk værdi som brænd- sel i energiproducerende reaktorer, så det er sandsyn- ligt, at det vil blive hentet til- bage lidt efter lidt, når der er brug for det til el-forsyningen. Det er svært at blive sikker på, hvor stor værdi der er tale om, for den slags er militære hemmeligheder, men jeg tror, at der er tale om meget store værdier. På et tidspunkt i slut- ningen af halvtredserne blev 10% af hele USA’s elforbrug brugt til at fremstille bombeu- ran. Hvorfor kan man ikke bare brænde sprænghovederne af? Der har været talt om at »brænde dem af«; men det der menes er netop at de blive brugt til at producere energi i reaktorer. Et almindeligt bål har sandsynligvis overhove- det ingen virkning, og selv en avanceret forbrændingsan- stalt, der varmer dem op til flere tusinde grader, vil kun sprede uran og plutonium ud over store områder. Atomker- nerne påvirkes ikke af ild, så en afbrænding svarer bare til at pulverisere bomberne og sende deres indhold af uran og plutonium op i atmos- færen. Atomkernerne kan kun påvirkes ved radioaktivt hen- fald. Det kan ske på to måder: Ved en eksplosion, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere - det er det vi vil undgå - eller ved at uran og plutonium bliver brugt i et kernekraftværk. Og det skal selvfølgelig foregå i et roligt tempo, så man heller ikke risikerer eksplosioner der. Vi (verden) hænger altså på sprænghovederne i mange år endnu. Spørgsmålet er derfor, hvor vi helst vil have dem - hvor de er mindst farlige - og for hvem. Vil kemvåbenmagteme aflevere deres sprænghoveder? Sikkert kun en del af dem. Jeg vil tro, at de under alle oms- tændigheder vil beholde til- strækkeligt med våben til at kunne gengælde et eventuelt angreb med atomvåben. Men der har af indenrigspolitiske og bureaukratiske grunde været overproduktion af sprænghoveder i både USA og Sovjet, til et niveau langt ud over, hvad der er sikker- hedspolitisk og militært meningsfuldt. Jeg tror det er disse »unyttige« atomvåben, der skal »i fængsel«. Derfor tror jeg, at det ikke så meget drejer sig om at supermagter- ne skal undvære dem, som at det bliver sværere at få dem ud på det sorte marked. Våben, der ikke har militær betydning, vogtes mindre strengt og har derfor større risiko for at forsvinde ud på det sorte marked. Og uran og plutonium på det sorte mar- ked betyder risiko for, at nye stater får kernevåben, eller at de, der endnu kun har ganske få, kan få så mange, at det tru- er hele verden. Det handler sansynligvis især om at und- gå, at den såkaldte nord-syd konflikt (konflikten mellem de rige og de fattige lande) udarter til en atomkrig. Men det er også en fredsbevarende indsats af betydning. Er Grønland velegnet? Grønland er meget velegnet ud fra en praktisk vinkel. En opbevaring i de gamle miner ved Mestersvig vil være nem at kontrollere. Det vil være utrolig svært at fjerne spræng- hoveder uden at blive opda- get. Og det er meget billigere end at opnå den samme sik- kerhed i USA og især Rus- land. Desuden er Grønland, trods noget indenrigspolitisk tumult på det sidste, et meget stabilt demokrati, og udgør ikke selv nogen risiko for at gøre sig til atommagt ved hjælp af de opbevarede sprænghoveder. Det negative er Monroe-doktrinen, som er grundlag for USA’s politik overfor bl.a. Grønland. Ifølge Monroe-doktrinen er Grøn- land en del af USA’s interes- sesfære, så det er slet ikke sik- kert, at russerne vil acceptere et atomfængsel her. Amerika- nerne ville sikkert heller ikke acceptere, hvis fængslet blev anbragt i et af de baltiske lan- de, som russerne regner med til deres interessesfære. Vil det give problemer for Grønland? Miljøproblemerne tror jeg som sagt kan løses tilfredsstil- lende, hvis man politisk me- ner, at det er en god løsning. Det er på det sikkerhedspoliti- ske plan, man først og frem- mest skal være på vagt. Det er selvfølgelig svært at vurdere de politiske konsekvenser af at have et sådant atomfæng- sel. Men for dem der mener, at den politiske afhængighed af Danmark mindsker afhæn- gigheden af USA, må sagen forekomme problematisk. Det kan godt være, at Paldam har ret i, at man er mindre afhængig, når man er afhæn- gig af to end kun af en; men det er nok fordi han kun tæn- ker økonomisk. Grønland er i forvejen sikkerhedspolitisk afhængigt af både USA og Danmark, og enhver svæk- kelse af Danmark vil blot flyt- te balancen til fordel for USA. Jeg tror, at den danske rege- ring på langt sigt er meget let- tere at tale med end den ame- rikanske. Man må huske, at Grønlands befolkningtal kun svarer til antallet af ansatte i et mellemstort firma i USA. Det er ikke noget, der tæller. I Danmark betyder Grønland noget. Bibliotekar/bibliotekassistent Ved Ilisimatusarfik/ Grønlands Universitet er en stilling ledig som bibliotekar/bibliotekassistent ved Universite- tets bibliotek til besættelse pr. 1. August 1997. Stillingen indebærer ansvaret for den daglige drift af biblioteket, herunder udlån og interurbane lån, formid- ling af bibliotekskundskab, revision af samlingerne samt i særdeleshed accession, klassifiktion og katalogi- sering af alle indkomne bøger og inddatering af disse i bibliotekets bogdatabase. Den ansatte forestår selv al kontakt og bestillinger til forlag i ind- og udland (pri- mært danske, engelsk og amerikanske) samt kontrol af bestillinger. Derudover administrerer den ansattte refu- sions-ordninger ved studenters køb af bøger. Ansøgeren skal kunne arbejde alene og selvstændigt og kunne orientere sig indenfor og anvende elektroniske biblioteksdatabaser. Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har en bred almen viden, god engelskkundskaber samt god erfaring med klassifikation og katalogisering, derudover vil erfaringer fra et universitets-, institut- eller forsknings- bibliotek el. Lign være en fordel. Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejse og bohaveflytning i henhold til aftale Mellem pågældende faglige organisation og Grønlands Landsstyre. Der kan anvises bolig for hvilken der betales efter gæl- dende regler. Skriftlig ansøgning bilagt kopi af relevante eksamens- beviser og anbefalinger skal være Ilisimatusarfik i hæn- de mandag den 28. Juli 1997 kl. 16.00. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse på tlf. 24566. Ilisinmatusarfiks bibliotek er normeret til en person. Samlingen, der hovedsageligt er engelsksproget, består pt. Af ca. 17.000 værker med en årlig til vækst på 1.100- 1.200 værker fordelt på monografier og periodica indenfor universitetets hoveduddannelsesområde: øko- nomi/administration, historie/antopologi/arkæologi,lin- gvistik/litteratur/medier. ILISIMATUSARFIK UNIVERSITY OF GREENLAND P.O. Box 279 og 1061, DK-3900 Nuuk, Greenland Tel. +299 24566, Fax +299 24711. OFFENTLIG LICITATION TELE Greenland A/S udbyder hermed opførelse af 8 personaleboliger ved Siacj- cjinneq. Opgaven omfatter et nybyggeri på ca. 832 m! brutto- etage-areal. Arbejdet udbydes i fagentrepriser og opdeles i føl- gende entrepriser. Entreprise 1: Beton- og jordarbejde. Entreprise 2: Murerarbejde. Entreprise 3: Tømrer-, snedker-, smede- og blikkensla- gerarbejde. Entreprise 4: Malerarbejde. Entreprise 5: WSarbejde. Entreprise 6: Elarbejde. Bygherren forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud. Arbejderne udføres i perioden primo september 1997 - primo august 1998. Udbudsmaterialet skal bestilles inden den 18.07.97 kl. 16.00 hos tnt-aluk, og kan afhentes fra den 25.07.97 kl. 10.00, hos tnt-aluk, Nuuk mod aflevering af depositum i form af cros- sed check på Kr. 1.000,00 stilet til: TELE Greenland A/S. Hvis yderligere sæt udover 1 stk. ønskes, kan disse købes til trykkeprisen. Udbudsmaterialet udsendes ikke til leverandører. Leverandører kan mod betaling af trykkeudgifter og porto bestille relevant tegningsmateriale, SA og SB hos: tnt-aluk, Postboks 189, Kongevej 2, 3900 Nuuk, Telefon 21256, Telefax 21631. Licitationen afholdes den 19.08.97 kl. 10.00 hos tnt-aluk. Med venlig hilsen TELE Greenland A/S TELE GREENLAND A/S ASSJ FOTO: AG-ARKIV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.