Atuagagdliutit - 10.07.1997, Blaðsíða 7

Nr. 52 • 1997
7
Pituffimmi speditøri Jan
Thryesøe ukiuni arlalinni
Kangerlussuarmi umimman-
nik suliaqartarsimavoq
angalatitsilluni piniamiar-
tarfimmik Bios-imik pigin-
ninnermigut, isumaqarpoq
umimmaat maannakkut
qanoq iliuuseqarfigineqar-
tariaqartut.
Speditøren på Pituffik, Jan
Thrysøe, har gennem flere
år arbejdet med moksusok-
ser i Kangerlussuaq som
indehaver af jagtrejsebu-
reauet Bios, og han mener,
at der bør gøres noget ved
moskusokserne allerede nu.
apsaj^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
»Mayday« for moskusokserne i Pituffik
Flyt dyrene nu i sommer, siger moskusoksekspert i Pituffik, Jan Thryesøe
(LM) I AG nummer 47 brag-
te avisen en artikel om en
moskusoksebestand ved Pi-
tuffik, som vantrives, fordi de
ikke kan nå at slide deres klo-
ve ned. I praksis kan flere af
dyrene næsten ikke bevæge
sig.
Siden da har speditøren på
Pituffik, Jan Thrysøe, der i 10
år har arbejdet med mos-
kusokser gennem jagtrejsebu-
reauet Bios, været ude at tilse
dyrene:
- Flere af dyrene lider så
meget, at de burde aflives så
hurtigt som muligt. Så vidt
jeg kunne observere, så har
flokken delt sig i to. En med
de gamle dårligt gående tyre
og en med køer og kalve.
- Jeg mener, at der bør skri-
des ind omgående, så vi kan
hjælpe dyrene i den korte
sommer, vi har til rådighed.
Efter min mening bør nogen
af dyrene aflives, flere have
beskåret klove, og alle have
chancen på en ny lokalitet.
- Det er mere end et år si-
den, at biologer, der arbejder i
området, fortalte om dyrenes
problemer. Sidste sommer
sendte jeg en redegørelse til
Naturinstituttet om det. Siden
har jeg kontaktet dem flere
gange for at finde ud af, om
der var taget noget beslutning
om, hvad der skal ske med
dyrene.
Ikke vores bord
Det har Naturinstituttet ikke.
Og de har i det hele taget ikke
nogen mening om, hvad der
skal med okserne. Endnu da.
For sagen ligger i Direktoratet
for Miljø og Natur , og først
når direktoratet eventuelt be-
der 'Naturinstituttet om en
vurdering, går de ind i sagen,
og det har de ikke gjort end-
nu.
I Direktoratet for Miljø og
Natur arbejder man med
sagen:
- Vi går og overvejer, hvad
vi skal gøre, fortæller direktør
Søren Hald Møller.
- Om dyrene skal flyttes?
Om nogen af dem skal have
beskåret klovene? Hvordan vi
får skudt de dyr, der er bedst
tjent med det ?
Flyttes tidligst i 1999
Direktoratet anser ikke dyre-
nes ve og vel for vigtigere
end, at hele sommeren i år
skal gå med at finde en ny
lokalitet til de lidende mos-
kusokser:
- Vi har en aftale med nog-
le biologer, der arbejder i
området i sommer, og de skal
komme med et forslag til,
hvor dyrene eventuelt kan
flyttes hen.
Og så skal vi finde nogle
penge til det.
- Så det bliver tidligst næste
sommer, at dyrene bliver flyt-
tet ?
- Ja.
Moskus til Dundas
Jan Thrysøe, der selv har set
dyrene hoppe forpint rundt,
anser sagen for noget mere
presserende end direktoratet.
Han har allerede formuleret
en model for, hvordan okser-
ne kan flyttes, hvortil og
hvordan det kan finansieres.
Jan Thrysøe mener, at de
gamle dyr med stærk defor-
merede klove ikke står til at
redde, da sener, muskler og
led formentlig allerede er så
beskadiget, at det sikkert kun
vil gøre ondt værre. Men at de
unge bør have klovene
beskåret, og alle dyr skal flyt-
tes.
Jan Thrysøe foreslår som
en mulighed, at dyrene flyttes
til Dundas ved den amerikan-
ske base. Her er vegetationen
god og dyrene kan - som i Ka-
ngerlussuaq - give basebe-
folkninegn samt eventuelle
turister en rekreativ oplevel-
se.
Flytning til 1/2 million
Jan Thrysøe har også regnet
på udgifterne til en flytning,
som vil beløbe sig til omkring
en halv million kroner, og han
har tilsyneladende også fun-
det en sponsor til denne
udgift:
- Den amerikanske Pere-
grin Fund, som undersøger
falke her i området, har til-
budt at bistå ved et rednings-
forsøg og at skaffe økonomi
til det via fonde og sponsorer,
som de har adgang til.
De arbejder primært med
fuglebeskyttelse, men det var
dem, der opdagede moskus
oksemes problemer, og fordi
de arbejder i den dal, hvor
okserne går, har de fået dem
og deres situation på så tæt
hold, at de har engageret sig i
sagen.
En kopi af den ovennævnte
handlingsplan samt finansie-
ringsmulighed blev i øvrigt
sendt til landsstyremedlem
Marianne Jensen omkring 1
maj. Efter aftale. Jan Thrysøe
havde nemlig lejlighed til per-
sonligt at informere hende
hende om moskusoksernes
situation, da hun i slutningen
af april var i Qaanaaq for at
indvie byens nye sygehus.
Pituffimmi umimmaat
aimaaimiameqamiarlik
Aasamut umimmaat nuunneqarlik, Pitufimmi umimmannik
ilisimasaqarluartoq Jan Thryesøe oqarpoq
(LM) - AG-p normuani 47-mi
allaaserineqarput umimmaat
Pituffimmi atugarliortorujus-
suit, kukiffatik iluamik nu-
ngullarsarsinnaannginnamik-
kik. Umimmaat ilaat iluamil-
luunniit ingerlasinnaanngillat.
Tamatuma kingoma Pituf-
fimmi speditøri Jan Thryesøe,
ukiuni qulini angalallutik pi-
niariartitsisartut Bios aqquti-
galugu sullissisoq, umim-
mannik takuniaasimavoq:
- Umimmaat ilaat ima naal-
liutsigaat allaat piaamerpaa-
mik toqunneqartariaqarlutik.
Takusakka malillugit umim-
maat marlunngorlutik avissi-
mapput. Ataatsimoorlutik
pannerit iluamik ingerlasin-
naanngitsut, taavalu amavis-
sat piaqqallu.
- Isumaqarpunga piaamer-
paamik qanoq iliuuseqarto-
qartariaqartoq, taamaalilluta
aasaanerani sivikitsumi u-
mimmaat ikiorsinnaajumallu-
git. Isumaga malillugu umim-
maat ilaat toqorarneqartari-
aqarput, ilaasa kukiffaat kil-
lorneqartariaqarlutik, alla-
mullu nuunneqamissaminnut
periarfissinneqartariaqarlutik.
- Ukioq ataaseq qaangiup-
poq uumasunik ilisimatuut
tamaaniissimasut oqaluttuar-
mata umimmaat ajomartorsi-
utaat pillugit. Sioma aassak-
kut nalunaarusiamik Pinngor-
titaleriffik nassippara. Tama-
tuma kingoma arlaleriarlunga
atassuteqarfigisarpakka, paa-
siniarlugu aalajangiisoqarsi-
manersoq umimmaat qanoq
pineqassanersut.
Suliassarinngilarput
Pinngortitaleriffillu aalaja-
ngiisimanngilaq. Isummersi-
manngilarlu umimmaat qa-
noq pineqassanersut. Tassalu
manna tikillugu. Suliaq Avå-
tangiisinut Pinngortitamullu
Pisortaqarfimmi ingerlanne-
qarpoq, pisortaqarfiullu Pin-
ngortirtaleriffik nalileeqqul-
lugu qinnuigippagu aatsaat
akuliunneqassaaq, sulilu saaf-
figinnittoqarsimanngilaq.
Avatangiisinut Pinngortit-
amullu Pisortaqarfimmi suli-
aq ingerlanneqarpoq:
- Maannakkut eqqarsaati-
gaarput qanoq iliussanerluta,
direktør Søren Hal Møller
oqaluttuarpoq.
- Umimmaat nuunneqassa-
nersut? Ilaasa kukiffaat killor-
neqassanersut? Umimmaat
toquttariaqalersut qanoq ilul-
lugit aallaajortussagatsigit?
£ Siusinnerpaamik
£ 1998-imi
« Pisortaqarfimmit umimmaat
atugarliortut soqutigineqar-
pallaarunanngillat, tassami
aasaq tamaat atorlugu misis-
suisoqassaaq umimmaat ajor-
nartorsiortut sumut nuun-
neqassanersut:
- Uumasunik ilisimatuut
aasaanerani taavani sulisut
isumaqatigiissuteqarfigaavut
siunnersuuteqassasut umim-
maat sumut nuunneqarsinnaa-
nerannik.
- Aamma aningaasanik atu-
gassanik pissariniaqqaassaagut.
- Taava aatsaat aappaagu
umimmaat nuunneqarsin-
naassapput?
- Aap.
Dundas-imut
Jan Thryesøe umimmannik
anniarlutik ingerlasunik ta-
kunnittarsimasoq, pisortaqar-
fimmit illersuineruvoq umim-
maat qanoq pineqartariaqar-
nerannik.
Umimmaat qanoq ilillugit
nuunneqarsinnaanersut piler-
saarusioreersimavoq, sumut
nuunneqassanersut tamannalu
qanoq ililluni aningaasaliiffi-
gineqassanersoq.
Jan Thryesøe isumaqarpoq
umimmaat pannerit kukiffaat
ajortilluinnarsimasut annaan-
neqarsinnaanngitsut, tassami
ujalui, nukii nagguaallu ima
ajoqusersimatigissammata,
allaat ajornerusumik pine-
qaannassallutik. Nukatukkat
kukiffaat killomeqartariaqar-
put, umimmaallu tamarmik
nuunneqartariaqarlutik.
Jan Thryesøe-p periarfissa-
tut siunnersuutigaa umim-
maat Pituffiup eqqaanut
nuunneqarnissaat. Tamanna
naggorissuuvoq, umimmaallu
- Kangerlussuarmi pissutsit
assigalugit - sulisunit takoma-
riartuusinnaasunillu alutor-
saatigineqarsinnaassapput.
Millionit affaat
Jan Thryesøe-p aamma naat-
sorsorsimavaa nuutsinissaq
qanoq akeqassanersoq, ator-
Appaliarsuit anaat umimmaat naalliunnerannut
pissutaavoq. Anaasa nuna naggorissarluartarpaat
maagaartuinnanngorlugu, taamaattumik umimmaat
kukiffatik nungullarsarsinnaanngilaat. Aamma appaliarsuit
anaat protein-imik akoqarluarmata umimmaat kukiffaat
sukkanerusumik alliartortarput.
Det er søkongemes gødning, der er årsag til
moskusoksernes lidelse. De gøder vegetationen så godt, at
terrænet er meget blødt, og moskusokserne derfor ikke få
slidt klovene. Desuden er der meget protein i gødningen,
som får klovene til at vokse særlig hurtigt.
Umimmaat naalliunnerit ilaat taamaattunik kukiffaqarput,
taamaattumik angalasinnaanngillat.
De mest forpinte okser har klove som disse og kan i praksis
slet ikke bevæge sig.
neqartariaqarlutik millionit
affaat, aningaasaliissuteqa-
rusuttumillu aamma nassaar-
simanerarluni:
- Amerikarmiut ingerlatsi-
viat Peregrin Fund, Avaner-
suarmi kissaviarsunnik misis-
suisut, umimmannik annaas-
siniamermi peqataanissaq ne-
qeroorutigisimavaat, aningaa-
saliissutissanillu aningaasaa-
teqarfinnut atassuteqarfigisa-
minnut pissarsiomissaq neri-
orssuutigisimallugu.
Timmissanik illersuiner-
mik pingaartumik isumagin-
nittuupput, kisiannili taakku-
upput umimmaat naalliutaan-
nik takunneqqaartut, qoqqu-
milu umimmaat najugaanni
suligamik, naalliuutaat qani-
mut isigisinnaagamikkit su-
liamut akuliukkumalersimal-
lutik.
Qanoq iliuuseqamissamik
pilersaarutit aamma aningaa-
saliissuteqamissamut periar-
fissat qulaani taaneqartut pil-
lugit nassuiaat naalakkersui-
sunut ilaasortamut Marianne
Jensen-imut 1. maj nassiun-
neqarpoq. Isumaqatigiissul
malillugu. Umimmaat qanoq
atugaqarnerat pillugu Jan
Thrøesye-p Marianne Jensen
inuttarsillugu paasissutissin-
naasimavaa, aprili naalersoq
Qaanaamiimmat napparsim-
maviup nutaap atoqqaartinne-
ranut atatillugu.

Umimmannik ilisimasaqarluartoq Jan Thryesøe
isumaqarpoq Pituffiup eqqaani nuna naggorissuugami
umimmannik nuutsivigissallugu naleqqulluartoq.
Moskusokseeksperten Jan Thrysøe, skønner, at vegetationen
og terrænet ved Dundas, er velegnet til moskusokser.
ASSJ FOTO: LONE MADSEN ASSJ FOTO: NIELS WØLDICHE PEDERSEN