Atuagagdliutit - 10.07.1997, Blaðsíða 4

4
Nr. 52 • 1997
aj^aj^c/é/'a C/t
GRØNLANDSPOSTEN
Sangianneq toqutsmermut pissutaasoq
Ukioq manna siusinnerusukkut arnaq toqoriaraluaraa
PAAMIUT (PM) - Hans angutit marluk umiatsiaaqqa-
Dimas Ludvigsen 39-nik uki-
ulik amaatigisimasaminik
Louise Klemmensen-imik ar-
fininngormat Paamiuni toqut-
sisoq, amamik taassuminnga
toqutseriaraluarsimanini pil-
lugu ukiut aappaat avillugu
Nuummi pineqaatissinneqar-
simasunut inissiisarfimmiiti-
taavoq. Toqutseriaraluarneq
Nuummi 17. januar unnukkut
pivoq, aappariit Nuummi ti-
keraartillugit.
Amamik 30-nik ukiulim-
mik toqutsinermi kingorna
qimilluni imminorpoq, sa-
paatiummallu ullaakkut nas-
saarineqarluni.
Hans Dimas Ludvigsen
arfininngormat ullaap’tungaa
Nuummi umiatsiaaqqamik
tilleriarluni Paamiuliarami
unnukkut apuuppoq, tamatu-
malu kingoma amaatigisima-
sani takusarlugu. Louise
Klemmensen allamik angu-
taatitaarsimavoq Hans Dimas
Ludvigsen-ip Nuummi pine-
qaatissinneqarsimasunut inis-
siisarfimmiinnerani. Toqut-
sineq pivoq angutaatitaavata
inaata silataani.
Politiinspektør Abel Egede
AG-mut oqarpoq, Hans Di-
mas Ludvigsen-ip paamior-
mioqatini Nuummiittoq saaf-
ftgisimagaa, aperalugu Paa-
miunut ilagiumaneraani. Arfi-
ninngormat ullaap’tungaa
mik tilleriarlutik aallarsimap-
put, unnukkullu qulit qaangi-
laaraa Paamiunut apuussimal-
lutik.
Kasuttortoq
Amap angutaataa Paamiuni
politiinut oqaluttuarpoq arfi-
ninngormat unnukkut inimi-
nut kasuttortoqarsimasoq.
Matu ammaramiuk inoqarsi-
manngilaq. Kinguninngua
aamma kasuttortoqarmat am-
maramiuk aamma inoqarsi-
manngilaq. Pingajussaa ka-
suttortoqarmat Louise Klem-
mensen ammaasimavoq, ki-
nguninngualu ikioqqulluni
suaartalersimalluni.
Angutaataa ikiuiartorluni
anillaldcami amaq nassaarisi-
mavaa majuartarfeqarfimmut
angutip inaata eqqaaniittumut
qimaasimasoq. Sisamariarlu-
ni savimmik kapineqarsima-
voq, ambulancellu suli takku-
tinngitsut toqusimalluni.
Politiinsspektør Abel Ege-
de oqaluttuarpoq politiit isu-
maqartut toqutsinermut pissu-
taasoq sinnganeq. Hans Di-
mas Ludvigsen-ip paasisima-
vaa amaatigisimasani allamik
angutaatitaarsimasoq.
Toqutseriameq
Ukioq manna 17. januar Hans
Dimas Ludvigsen-ip Louise
Klemmensen-imik toqutsiu-
malluni sioorasaarinini naam-
massivaa. Taamanikkut ar-
naatigisani tunuatigut arfi-
neq-pingasoriarlugu savim-
mik kapinnginnerani - amap
landsretimi nassuiaanera naa-
pertorlugu - arlaleriarluni o-
qarfigisarsimavaa toqukku-
mallugu.
17. januar savimmik 22
centimeterimik savissalim-
mik kapooramiuk ima sak-
kortutigisumik kapisarsima-
vaa, allaat saviup savissaa
equtillugu. Najungasuisigut
arlaleriarlugu eqqortarsima-
gamiuk.
Ulloq taanna taamanikkut
aappariit ualikkut imerlutik
aallartissimapput. Taamanik-
kut Hans Dimas Ludvigsen-ip
qatanngutaani armani naju-
gaqarput. Unnukkut pinga-
suullutik illoqarfiliarsimap-
put. Unnuap qiteqqutilersoq
aappariit angerlaramik aker-
leriissuteqalersimapput, a-
ngutip qatanngutaa amaq suli
imemiartarfimmiittoq. Mar-
luullutik aalakuungaatsiarsi-
mapput, arlaallu akerleriissu-
tigilersimallugu. Kisiannili
marluullutik suna akerleriis-
sutiginerlugu eqqaamasin-
naanngilaat.
Aappariit imminnut paaler-
simapput, inimilu nalaasaar-
fimmut uppillutik. Louise
Klemmensen martsimi lands-
retimi ilisimannittutut nassui-
aanermini oqaluttuarpoq, eq-
qaamalluarlugu angutip arla-
leriarluni oqarfigigaani to-
qukkumalluni. Taamatut sio-
orasaarisimavoq igaffimmit
savimmik aallereerlunilu.
Qingaatigut kiigaa
Louise Klemmensen oqalut-
tuarpoq Hans Dimas Lud-
vigsen omissimallugu kapi-
neqamissani pinaveersaami-
arlugu, kisiannili paalersi-
mapput. Imminut illersorniar-
luni qingaata qaavatigut kiisi-
mavaa, kingomagullu qingaa-
nit ilanngakkani oriarsimallu-
gu.
Nuummi eqqartuussivimmi
kingomagullu Kalaallit Nu-
naata Eqqartuussiviani Hans
Dimas Ludvigsen nassuiaa-
voq, savimmik aatsaat aaller-
simalluni qinngamigut kiine-
qarnini paasigamiuk. Qin-
ngami qaavatigut ammasu-
mik kilemeqalersimavoq, qi-
ngaata saanertaa tikillugu.
Kamannermik savimmik ka-
pisarsimavaa, taamaallaalli
eqqaamallugu pingasoriarlu-
gu kapisimallugu. Taamanik-
kut eqqorluarsimasuuguniuk
toqutsisunngoreersimassaga-
luarpoq. Politiinut sianersi-
mavoq, Louise Klemmensen
arlaleriarluni qinnuigereeraa-
ni ambulancemut sianeqqul-
luni.
Drabet i Paamiut var et jalousidrab
Drabsmanden havde tidligere forsøgt at dræbe offeret
PAAMIUT(PM) - Den 39-
årige Hans Dimas Ludvigsen,
der med fire knivstik dræbte
sin tidligere kæreste Louise
Klemmensen i Paamiut i lør-
dags, afsonede en dom på
halvandet år for drabsforsøg
på samme kvinde. Drabsfor-
søget fandt sted 17. januar om
aftenen i Nuuk, hvor parret
var på juleferie.
Efter at have dræbt den 30-
årige kvinde begik han selv-
mord ved at hænge sig i et
skur, hvorhan blev fundet
søndag morgen.
Hans Dimas Ludvigsen
flygtede i en jolle fra Nuuk
lørdag formiddag, og ankom
til Paamiut lørdag aften, hvor
S4S
Støtter
tapersersorpaa
han opsøgte sin tidligere sam-
lever. Louise Klemmensen
havde fundet sig en ny kære-
ste under Hans Dimas Lud-
vigsens ophold på anstalten
for domfældte i Nuuk. Drabet
fandt sted lige udenfor lejlig-
heden, hvor hendes nye kære-
ste bor.
Politiinspektør Abel Egede
siger til AG, at Hans Dimas
Ludvigsen havde kontaktet en
af sine bekendte fra Paamiut
under dennes besøg i Nuuk,
og han spurgte, om den be-
kendte ville sejle med ham til
Paamiut. De to mænd tog
afsted i en stjålet jolle lørdag
formiddag, og ankom til Paa-
miut samme aften mellem et
kvarter over ti og halv elleve .
Bankede på døren
Kvindens kæreste har fortalt
politiet i Paamiut, at der var
blevet banket på døren til
hans lejlighed lørdag aften.
Da han lukkede op, var der
ingen at se. Kort efter blev der
banket på igen, men der var
stadig ingen udenfor døren,
da han lukkede op. Da det
bankede på for tredje gang,
var det Louise Klemmensen
der lukkede op, og kort efter
råbte hun på hjælp.
Da hendes kæreste kom
hende til undsætning, var hun
flygtet til en trappeopgang,
der ligger lige i nærheden af
mandens lejlighed. Hun hav-
de pådraget sig fire knivstik,
og døde inden ambulancen
nåede frem til sygehuset.
Politiinspektør Abel Egede
fortæller, at politiet har en
teori om, at der kan være tale
om et jalousidrab. Hans
Dimas Ludvigsen havde fået
nys om, at hans tidligere sam-
lever havde fundet sig en
anden fyr i hjembyen.
Drabsforsøget
Ved at dræbe Louise Klem-
mensen fuldførte Hans Dimas
Ludvigsen de trusler han
fremførte overfor hende den
17. januar i år. Før han stak
sin daværende kæreste otte
gange i ryggen, havde han i
følge kvindens forklaringer i
landsretten flere gange sagt,
at han ville slå hende ihjel.
Den 17. januar stak han
hende med en 22 centimeter
lang køkkenkniv, og havde
stødt så hårdt med den, at den
blev bøjet. Han havde ramt
hendes ribben flere gange.
Den pågældende dag var
parret begyndt at drikke om
eftermiddaggen. De boede på
dette tidspunkt hos Hans
Dimas Ludvigsens søster.
Om aftenen var de alle tre
enige om at gå i byen. Der
opstod problemer efter parret
kom tilbage til søsterens hus
inden midnat. Søsteren var
stadig på værtshus. De to var
godt berusede og var blevet
uenige om en ting, men ingen
af dem huskede, hvad det var.
Der opstod håndgemæng,
og parret havnede på sofaen
inde i stuen. Louise Klem-
mensen, der aflagde vidnefor-
klaring i landsretten i marts,
fortalte, at hun tydeligt huske-
de, at han flere gange sagde,
at han ville slå hende ihjel.
Han havde fremsagt disse tru-
sler, efter at have hentet kni-
ven i køkkenet.
Bed en luns af næsen
Louise Klemmensen forklare-
de videre, at hun gik frem
mod Hans Dimas Ludvigsen
og tog om ham, for at forhin-
dre ham i at stikke, men det
udviklede sig til en slåskamp.
Hun bed ham i næseryggen
for at forsvare sig selv, bagef-
ter spyttede hun noget ud.
Både i kredsretten i Nuuk
og i landsretten forklarede
Hans Dimas Ludvigsen, at
han først havde taget kniven
efter han havde set, hvilken
ulykke hans kæreste havde
forvoldt. Han havde et åbent
sår på næseryggen, og hun
havde bidt helt ind til næsebe-
net. Rasende stak han hende
med kniven, men husker kun
de tre af stikkene.
Hvis han havde ramt lidt
anderledes, ville han have
gjort sig til drabsmand allere-
de på dette tidspunkt. Han
ringede efter politiet, da Lou-
ise Klemmensen flere gange
bad ham om at ringe efter en
ambulance.
Pineqaatissinneqartut
»qimaasimagaangata«
NUUK (PM) - Kalaallit
Nunaanni pinerluuteqarsi-
masut tamarmik pineqaatis-
sinneqarsimasunut inissii-
sarfinnut inissinneqartus-
sanngortut »pamaarussivin-
nut ammasunut« pingasu-
nut inissinneqartarput, Qa-
qortumi, Nuummi Aasian-
niluunniit. Pinerluuteqarsi-
masut immikkut navianaa-
tillit kisimik Danmark-imi
tarnimikkut nappaatillit
napparsimmaviinut inissin-
neqartarput, nakkutigine-
qartuartarlutillu.
Pineqaatissinneqarsima-
sunut inissiisarfut ammaan-
namerat isumaqanngilaq
pineqaatissinneqarsimasut
piumallerlutillu anisinnaa-
sut angerlarlutillu. Immik-
kut ittunik maleruagassa-
qarpoq qanoq ilinerani inis-
sinneqarsimasut aneersin-
naatitaanersut, inissiisarfin-
nilu maleruagassat allat a-
tuuttut malittariaqarlugit.
Taamaattumik iluaqutaan-
ngilaq maleruagassat sus-
sakkeemeqamissaat, naat-
sorsuutigalugulu unnukkut
aneersinnaatitaaffiup nalaa-
ni aneemissamut akuerine-
qamissaq.
Eqqartuunneqamerup ki-
ngoma sap. akunneri sisa-
mat qaangiunneranni aat-
saat pineqaatissinneqartut
aneersinnaalersarput. Inis-
siisarfmp silataani. arfinin-
ngornikkut sapaatikkullu
ualikkut aneersinnaalersar-
put. Sap. akunnerisalu arfi-
neq-pingasut qaangiunne-
ranni ataasinngornermi,
marlunngornermi sisaman-
ngomermilu unnukkut a-
neersinnaalersarput. Unnuit
sinnerini pineqaatissinne-
qarsimasut aneersinnaati-
taanngillat. Eqqartuunne-
qartoq suliffeqarsimaguni
pineqaatissinneqamermi ki-
nguninngua suliffimminik
paarsisinnaatitaavoq.
Nuummi inissiisarfik im-
mikkoortortaqarpoq, sioma-
gut pensionitut atomeqarsi-
masumik, pineqaatissinne-
qartunut inissiisarfiup eq-
qannguaniittumik. Tassani
pissutsit sakkukinnerupput
pineqaatissinneqartunut i-
nissiisarfimmiit, tassanilu
najugaqartut sapaatikkut un-
nukkut aneersinnaatitaapput.
Hans Dimas Ludvigsen tas-
sani najugaqarsimavoq.
Pineqaatissinneqarsima-
sunut inissiisarfimmi pisor-
taq Torben Thrue AG-mut
oqarpoq immikkoortortami
najugaqassagaanni suliffe-
qartoqartariaqartoq. Matu
ammameqartarpoq ulluin-
nami ullaakkut arfinermut,
sap. akunnerisalu naaneran-
ni arfineq-marlunut. Un-
nukkut aneersinnaaffiup
nalaani matu pamaameqar-
tarpoq unnukkut qulit qeq-
qanut, unnukkullu anneerfi-
unngitsup nalaani pigaarto-
qartarpoq.
Qaqutigut inissinneqarsi-
masunik qimaasoqartarpoq.
Torben Thrue oqarpoq, qi-
maasimasut naviartuugaa-
ngata politiit ingerlaannaq
kalerrinneqartartut. Ajorto-
qarsimagaangat unnukkut
qulit qeqqa inissinneqarsi-
masunik kisitsinermi piaar-
nerpaamik qisuariartoqartar-
poq, Torben Thrue oqarpoq.
- Pisumiit pisumut nalili-
iniartoqartarpoq, politiit qa-
noq sukkatigisumik kaler-
rinneqassanersut. Ajortus-
samik ilimasukkaangatta
politiit ingerlaannaq kaler-
rittarpavut.
Nar domfældte
løber »hjemmefra«
! NUUK(PM) - Alle krimi-
nelle i Grønland, der døm-
mes til et anstaltsophold
kommer i en af de tre åbne
anstalter. Enten i Qaqortoq,
Nuuk eller Aasiaat. Det er
kun de særligt farlige krimi-
nelle, der enten kommer på
et psykiatrisk hospital eller
psykiatrisk ledet anstalt i
Danmark, hvor de er under
konstant opsyn.
Det at anstalterne er åbne,
er ikke ensbetydende med,
at de domfældte kan komme
og gå, som de har lyst til.
Der gælder særlige regler
for, hvornår man kan få
udgangstilladelse. Det nytter
derfor ikke, at blæse regler-
ne en lang march og i øvrigt
forvente, at kunne få tilla-
delse til at gå en tur i byen de
aftener, der er udgang.
Efter at der faldet dom i en
sag, går der fire uger, før de
domfældte kan få udgangs-
tilladelse. De opnår retten til
at komme udenfor anstaltens
bygninger lørdag og søndag
eftermiddag. Når der er gået
otte uger, er der også udgang
mandag, tirsdag og torsdag
aften. De andre aftener er der
ingen af de domfældte, der
har aftenudgang. Hvis den
domfældte har arbejde, kan
vedkommende passe sit job
umiddelbart efter dommen
er afsagt.
1 Nuuk er der et »anneks«
til anstalten. Det er en tidli-
gere ungdomspension, der
ligger lige i nærheden. Der
er lidt friere forhold i annek-
set end resten af anstalten,
for eksempel er der også ud-
gang søndag aften. Hans
Dimas Ludvigsen boede i
dette anneks.
Anstaltsleder Torben
Thrue siger til AG, at man
normalt skal have beskæfti-
gelse for at komme til at bo
på annekset. Døren låses op
om morgenen klokken seks
på hverdage og klokken syv
i week-enden. De aftener
der er udgang låses døren
klokken 21.30, mens der er
vagt på de aftener der ikke
er udgangstilladelser.
Det sker en sjælden gang,
at én af de indsatte rømmer.
Torben Thrue siger, at an-
stalten kontakter politiet
hurtigt, hvis der indgår alar-
merende oplysninger om
rømningen. Hvis ikke, der
er noget der indikerer, at
noget er galt, reagerer man
allersenest ved aftenmønst-
ringen klokken 21.30 siger
Torben Thrue.
- Man vurderer situatio-
nen fra sag til sag, for
eksempel hvor hurtigt man
skal kontakte politiet om-
kring den rømmede. Har vi
fornemmelsen af, at der er
noget galt, kontakter vi
politiet med det samme.