Atuagagdliutit - 22.07.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 55 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisltsisoq
^Jdglvor^
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik® greennet.gl
Siulersuisut
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulitlaasup tullia/næstform.
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
J
Allaffissorneq
Administration

J
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik |
Chefredaktion 1
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik |
Redaktion I
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviislmut:Talliman. nal. 10
Sidste Indieveringsfrlst for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
i—tfil
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut

David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
^j\tuagassiivll^E8klmO|
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
£2sd

GRØNLANDSPOSTEN
ISUMAGINNINNERMI
PAASISSUTISSIINEQ
INUIT IKIORTARIAQARTUT ikiomeqartar-
put, Kalaallit Nunaanni inunnik isumaginnin-
nermi pissutsit pillugit politikerit oqaaseqaraa-
ngamik taama kusanartumik oqaaseqartarput.
Aamma AG-p normuani uani Narsami borgme-
steri Kalistat Lund taama oqarpoq. Kalistat Lund-
ip taamatut oqaaseqameranut pissutaavoq ilaqu-
tariit Sand-ikkut ikiomeqamissaminnik »suaar-
tamerat«, isumaqaramik ilaqutariit pisariaqartu-
mik ikiomeqanngitsut.
Isomartorsiunngilarput maleruagassat malin-
neqartariaqamerat. Inatsisit atuuffissaannut ator-
neqartariaqamerat. Imaluunniit kommunet ilaasa
aningaasatigut killissaqamerat. Kisiannili isuma-
qarpugut pisortat innuttaasullu akomanni »qup-
paq« taama angitigisinnaammat isomartorsiorta-
riaqartoq.
Ilaqutariit Sand-ikkut ima ajomartorsiortigaat,
allaat pisariaqartilerlugu pisortanit ikiomeqamis-
saq, illua’tungaatigut kommune naliliisoq ilaqu-
tariit taamatut atugaqameranni ikiortariaqann-
gitsut. Ilaqutariit Narsarmiut pineqartut inersima-
sortai misigisimapput aningaasanik qinnuuloor-
tuullutik. Aappaatigullu pisortani sulianik inger-
latsisut naliliiniarput kommune qanoq iliuuseqar-
sinnaanersoq maleruagassat, inatsisit aningaasal-
lu tungaasigut sanioqqutsisinnaanermini.
Pisortat innuttaasullu taamaalillutik assigiim-
mik isumaqanngillat.
INNUTTAASUNUT PAASISSUTISSIINEQ
amigartoq - pingaartumik inunnik isumaginnin-
nermi matumani pineqartumi - tunngavissaqaler-
sitsivoq paatsoornemik naammagittaalliornemil-
lu. Kommuneni piitsuni innuttaasut kommuneni
pisuuni ikiomeqartamerup assinganik ikiomeqar-
sinnaanngillat. Pissutsit ullumikkut taamaapput.
Tupigisassaanngilaq kommuneni piitsuni naju-
gaqartut misigisimasarmata kommuneni pisuuni
najugaqartunit ajornerusumik pineqartarlutik.
Amerlasoorpassuartigut kiffartuunneqartartut ilu-
amik ilisimaneq ajorpaat qanoq pisinnaatitaaner-
lutik. Ilaasa nakkaannarlutik atukkatik naamma-
giinnartarpaat. Allalli qasusuisaarlutik pisinnaa-
titaaffitik sorsuutiginiartarlugit.
Innuttaasut pisinnaatitaaffii pillugit pisortat
annertunerujussuarmik paasisitsiniaasariaqarput.
Taamatut paasisitsiniaanermik nuna tamakkerlu-
gu atuuttumik. Kommuneni ataasiakkaani anner-
tunerusumik paasisitsiniaanikkut politikerit piler-
sitsisinnaagaluarput kommunep ajomartorsiutaa-
nik paasisitsinissaminnut. Kisiannili sianiillior-
nerussaaq isumaqassagaanni paasisitsiniaaneq
kisimi naammagittaalliomermik qaangiisitsisin-
naasoq. Kisiannili paasisitsiniaanikkut annertuu-
mik angusaqartoqarsinnaavoq.
Politikerit innuttaasut kissaatigisaannik tusar-
naamermik ilikkarpata pisortat innuttaasullu
imminnut qaninnerulissapput. Tamatumunnga
atatillugu politikerit ilikkassavaat naliliiniartar-
neq isimillu atomissaat. Innuttaasut sunik kissaa-
teqarpat? Assersuutigalugu innuttaasut kissaati-
ginngilaat aasaanerani sulisamissaq. Ajomartor-
siut tamanna qanoq ilillugu aaqqiivigineqassava?
Ikiuutit unitsikkallamerisigunngitsoq. Tamanna
ukiorpassuanngortuni misilittakkat takutereer-
paat. Politikerit allatut eqqarsalersariaqarput.
Soorlu Avanersuarmi politikerit taamaaliorsima-
sut. Pissutsit naleqqussarfigisariaqaput, atortus-
sallu atorlugit ajomartorsiutit aaqqillugit.
INNUTTAASUT ISUMAGINNINNERMI PI-
SUSSAAFFIINI paragrafit inatsisillu ima amer-
latigaat, kikkunnit tamanit atuameqarsinnaanatik.
Pisussaaffrit erseqqissumik paasissagaanni ikior-
tiserisariaqarput eqqartuussissuserisut. Tamatu-
ma tungaatigut pisortat kukkussuteqarsimapput.
Amerlanerpassuartigut inuit ikiomeqamissamik
saaffiginnittut nalulluinnartarpaat sunik pisus-
saaffeqamerlutik.
Annertunerusumik paasisitsiniaanikkut tamak-
kiisumik naammaginnilemavianngilagut. Pinngi-
tsoomeqarsinnaanngilaq inunnik isumaginniffiit
saaffigineqartamissaat kiffartuunneqartunit pak-
atsisimasunit. Kisiannili sunik pisussaaffeqame-
rup paasineqamerunissaa pillugu angusaqameru-
lissaagut. Immaqalu iluamik paasinerulissavarput
innaallagissap sarfaanut, imermut, kiassamermut
ineqarnermullu akiliutinut ikiomeqamissamik
isumaginniffimmut saaffiginnikkaangata ilaan-
nikkut sooq itigartinneqartamersugut.
SOCIALHJÆLP KRÆVER
INFORMATION
BEFOLKNINGEN FÅR hjælp, når den har hjælp
behov, hedder det så flot, når politikere udtaler
sig om det sociale system i landet. Det siger bor-
gmesteren i Narsaq, Kalistat Lund, også i dette
nummer af AG. Kalistat Lunds reaktion kommer
efter et skrig om hjælp fra familien Sand, som
ikke mener den får den hjælp familien har behov
for.
Vi anfægter ikke, at der er regler, der skal føl-
ges. At der er love, der skal praktiseres. Eller at
nogle kommuner har begrænsede økonomiske
midler. Alligevel mener vi, at kløften mellem det
offentlige og befolkningen er for stor.
Familien Sand mener at have så store proble-
mer, at den er nødt til at få økonomisk hjælp fra
det offentlige, mens kommunen på den anden
side vurderer, at der i dette tilfælde ikke er hjælp
behov. De voksne hos den lille familie i Narsaq
siger, at de ligger på gulvet og føler sig som tig-
gere. På den anden side står det offentlige med
sagsbehandlere, som skal vurdere, hvor langt
kommunen kan strække sig med sine regler, love
og økonomi.
Det offentlige og befolkningen taler ganske
enkelt ikke samme sprog.
FOR LIDT INFORMATIONER til befolknin-
gen, specielt i dette tilfælde omkring det sociale
område, giver grobund for misforståelser og util-
fredshed. Indbyggere i en fattig kommune får
ikke samme hjælp som i de rigere kommuner.
Sådan er det i dag. Det er ikke underligt, at folk i
en fattig kommune føler sig dårligere behandlet
end i en rig kommune. I mange tilfælde ved »kli-
enterne«, som de så flot kaldes, ganske enkelt
ikke, hvad de er berettiget til. Nogle bøjer nakken
og tager imod, hvad der kommer. Mens andre
mere aggressivt forsøger at slås for deres rettig-
heder.
Det offentlige skal ud med en masiv informati-
on omkring befolkningens rettigheder. En infor-
mation, som når ud i alle kroge i landet. Med
mere information i de enkelte kommuner, vil
politikerne kunne skabe en form for forståelse for
kommunens problemer. Det vil dog være naivt at
tro, at information alene kan løse utilfredsheden.
Meget vil dog være nået med bedre information.
Først den dag politikerne lærer at lytte til
befolkningen kommer det offentlige og befolk-
ningen hinanden næmere. Samtidig må politiker-
ne lære at analysere og bruge øjnene. Hvad er det
befolkningen ønsker? Befolkningen ønsker for
eksempel ikke at arbejde om sommeren. Hvordan
løses det problem? Ikke ved at give karantæne.
Det har mange års erfaringer efterhånden vist.
Politikerne må tænke i andre baner. Sådan som
man for eksempel har gjort i Avanersuaq. Man
må tilpasse sig forholdene og løse problemerne
med de midler man har.
OM INDBYGGERNES SOCIALE RETTIGHE-
DER findes der så mange paragraffer og love,
som ikke kan læses af alle. Faktisk skal man have
hjælp af advokater for at få den fulde forståelse af
sine rettigheder. På dette punkt har det offentlige
fejlet. I mange tilfælde ved folk ganske enkelt
ikke, hvad de er berettiget til, når de henvender
sig for at få hjælp.
Vores tilfredshed vil ikke blive optimal med
mere information. Det er umuligt at undgå, at
socialkontorene får henvendelser fra skuffede
»klienter«. Men med forståelse for, hvad der er
ens rettigheder, vil man være nået et godt stykke
vej. Måske vil vi ovenikøbet få en lille forståelse
for, hvorfor vi ikke altid får et ja, når vi henven-
der os på socialkontoret for at få tilskud til el,
vand, varme og husleje.