Atuagagdliutit - 22.07.1997, Blaðsíða 22

22
Nr. 55 • 1997
a^a^'c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Unammeqataasut aatsaat
taama amerlatigisimasut
Qaannamik nunatsinni pissartanngorniunnermi
unammeqataasut aatsaat taama amerlatigisut
Kattuffimmi siulittaasoq Kåléraq Bech: - Ukioq kingulleq
imaaliallaannaq pissartanngorniunnissamut
nalunaarfiusinnaasoq.
Forbundsformand Kåléraq Bech:
tilmelding til GM.
Sidste år med fri
PAAMIUT (LM) - Ulluni
makkunani qajartornermik
nuannarisaqarluartut 145-t pi-
ngasuniit 67-inut ukiullit Paa-
miuni malunnaateqarluarput.
Umiarsualiveqarfik tamar-
mi »qaannat illoqarfiattut«
aappaluttumik qalipaatilittut
isikkoqarneruvoq. Tassaap-
put containerersuit RAL-i-
meersut, qaannat nassiunne-
qameranni atomeqarsimasut.
Peqatigiiffiit tamarmik
namminerisaminnik contai-
nereqarput, katersuuttarfittut
atorneqartartumik. Tassunga
qimanneqartarput qaatiguut,
nammattakkat taqussallu.
Tassani ullup’qeqqanut sin-
ngusartoqartarpoq, imaluun-
niit oqquisimaartoqartarluni.
Qaannat ilaat containerit
iluini suli qaannivinniipput,
Esiffik
Støtter
t TEAM I
tapersersorpaa
sinneri silami piareersimallu-
tik. Suna tamarmi ulikkaarlu-
innarpoq qaannanik, paatinik
unaanillu, amerlalluinnaqqis-
saarmatalu tupigusuutigine-
qarsinnaavoq piginnaata su-
miinneri nassaarisinnaasar-
matigik.
Qaannat angutit angisuut
nerinnartut naammagisaat.
Qaannat niviarsiaqqanut mi-
kisunnguanut peqqusiileqer-
paluttunut naammattut kin-
ngunaveeqqutillit. Imami qa-
jarpassuit.
Naggammik
Kalaallit Nunaanni qaanna-
mik pissartanngomiunnermut
peqataasut maannakkut 145-t
aatsaat taama amerlatigipput.
- Pissartanngomiunnermut
peqataaniarluni imaaliallaan-
naq nalunaartamerit ukioq
manna kingullersaraat, kattuf-
fimmi siulittaasoq Kåléraq
Bech oqarpoq, ulloq naallugu
allunaariaqattaamermi unam-
meqataasunik pointilersue-
reerluni. Allunaariaqattaar-
nermi unammissutit assigiin-
ngitsut 200-t sinneqarput.
Tamannaannaq pissutigalu-
gu unammeqataasartut kille-
qartinneqassanngillat. Taama
amerlatigisut unammeqataa-
samerat akisuallaaqaaq, taa-
maattumik aappagu 1998-imi
Qaqortumi pissartanngorni-
unnissami peqatigiiffiit ta-
marmik ilaasortamik amerlas-
susaasa pingajorarterutaannik
unammeqataatitaqartalissap-
put. Taamaattumik piumasa-
qaataalissaaq peqatigiiffiit ta-
marmik qassinik ilaasortaqar-
nerlutik Timersoqatigiit Kat-
tuffiannut nalunaartalernis-
saat:
- Ilaasortatta qanoq amerla-
tiginerat naapertorlugu tapiif-
figineqartarpugut. Timerso-
qatigiit Kattuffiata allattugaa-
tai malillugit Kalaallit Nu-
naanni qajartortartut peqati-
giiffii 18-iusut katillutik 500-
nik ilaasortaqarput, kisiannili
kisitsisit eqqortut 1000-t pal-
lisimavaat. Peqatigiiffippas-
suit ilaasortamik qanoq amer-
latiginerat nalunaarutigisi-
manngimmassuk.
Peqatigiiffinnit 11-nit
b Unammersuaqataasut 145-t
peqatigiiffinnit aqqanilin-
neersuupput, kujataani Na-
nortalimmit avannaani Uum-
mannamut. Peqatigiiffiit mar-
luk nunaqarfinneersuupput,
Uummannap eqqaanit Qaar-
sunit aamma Paamiut eqqaan-
ni Arsummit.
Ukioq manna ilimanarpoq
Sisimiuneersut amerlanernik
guultinnakkumaartut. Qanit-
tumut pammnermi Sisimiu-
neersut pointinik 39-nik pis-
sarsisimapput. Tulliupput
Paamiuneersut 23-nik point-
innassimasut, pingajuullutik
Nuummeersut 12-inik point-
innassimasut. Kinngusaqatta-
amermi Sisimiuneersut 45-
nik pointeqarput, Nuummeer-
sut 36-nik, pingajuullutillu
Paamiuneersut 26-nik point-
innassimasut. Peqatigiiffim-
mut ajugaajuartumut ukioq
manna ukioq pissanganartuu-
voq, tassami pokali angalatit-
tagaq pigineqalivissinnaam-
mat.
Sisimiuneersut taama i-
ngerlalluartiginerannut peqa-
tigiiffimmi siulittaasoq isu-
maqarpoq sisimiormiut atu-
garissaarluamerat. Illuuteqar-
lutik sannavittalimmik, im-
map killinnguaniittumik.
Kalaallit Nunaanni qajartorluni pissartanngorniunnerit 16. juli aallartinneqarput Paamiut
oqaluffianni kusanartumi naalagiaqatigiinnermik.
Grønlandsmesterskabet i kajak startede med en gudstjeneste den 16. juli i den smuke kirke i
Paamiut.
Rekordår for kajakmesterskaber
Største antal deltagere til grønlandsmesterskaberne i kajak
PAAMIUT(LM) - 145 kajak-
entusiaster i alderen 3 til 67 år
præger i disse dage i Paamiut.
Hele havneområdet er for-
vandlet til en slags kajak-
landsby bygget op af små
røde foreningshuse. I virke-
ligheden store RAL-containe-
re, som har været brugt til at
transportere kajakkerne i.
Hver forening har sin egen
container, der fungerer som
en slags klubhus. Det er her,
man efterlader overtrækstøj,
rygsæk og madpakke. Det er
her, man tager en middagslur
eller bare søger læ for vinden.
En del af kajakkerne ligger
stadig på stativerne inde i
containerne. Resten ligger
udenfor. Her nærmest flyder
det med kajakker, pagajer og
harpuner, og det i et virvar at
man må undres over, at delta-
gerne kan finde netop deres
fartøj.
Kajakker til store bredskul-
drede voksne mænd. Kajak-
ker med støttehjul til små bet-
uttede piger. Masser af kajak-
ker.
Slut med fri tilmelding
145 deltagere er det største
antal, der endnu har været til-
meldt Grønlandsmesterska-
beme i kajak.
- Og det er sidste år, at der
bliver fri tilmelding til
mesterskaberne, fortæller for-
bundsformand Kåléraq Bech,
efter at han en hel dag har sid-
det og givet point til de man-
ge deltagere, der har stilet op i
rebgymnastik - med over 200
forskellige øvelser.
Det er ikke bare derfor, at
mesterskaberne skal begræn-
ses. Det er for dyrt med de
mange deltagere, så fra næste
år, 1998 i Qaqortoq, kan fore-
ningerne højest stille med en
trediedel af sine medlemmer.
Og det bliver også et krav, at
foreningerne har husket at
sende medlemsoversigter til
Grønlands Idræts Forbund:
- Vi får jo tilskud i forhold
til, hvor mange medlemmer
vi har. I Grønlands Idrætsfor-
bunds kilder er der kun 500
medlemmer af Grønlands 18
kajakforeninger, men i virke-
ligheden er vi næsten 1000.
Mange foreningerne har bare
ikke fået sendt medlemsregi-
streringeme afsted.
Fra 11 foreninger
De 145 deltagere kommer fra
11 forskellige foreninger fra
Nanortalik i syd til Uumman-
naq i nord. To af foreningerne
er bygdeforeninger, nemlig
Qaarsut ved Uummannaq og
Arsuk fra Paamiut.
Igen i år ser det ud til at
Sisimiut kommer til at løbe
med de fleste af guldmedal-
jerne. I kortdistance kapro-
ningen har Sisimiut 39 point.
På andenpladsen er Paamiut
med 23 point og Nuuk er på
en tredieplads med 12 point. I
kajakvendingeme i hold har
Sisimiut 45 point, Nuuk føl-
ger efter med 36 point, og på
tredjepladsen er Paamiut med
26 point. For foreningen, der
plejer at vinde, er det et særlig
spændende år i år, for der er
nemlig mulighed for vinde en
vandrepokal til eje.
Når det går så godt for Sisi-
miut, mener foreningsmed-
lemmerne selv, at det er fordi
de har så gode rammer. Klub-
hus med værksted, der ligger
helt ned til vandet.
ASS7 FOTO: AG