Atuagagdliutit - 29.07.1997, Blaðsíða 5

Nr. 57 • 1997
5
Franskit ukiut
60-t ilisimatusar-
nerat
saqqummer-
sinneqartoq
NUUK - 15. august tikillu-
gu Nuummi Nunatta Atua-
gaateqarfia saqqummersit-
sissaaq »Franskit ukiuni
60-ini Tunumi ilisimatusar-
nerat«.
Saqqummersitsineq Am-
massallip 1994-imi ukiunik
1 OO-nngotorsiomeranut a-
tatillugu pilersinneqarpoq,
Ammassallip Katersugaasi-
via aamma Paris-imi Mu-
sée de l’homme suleqati-
giinnerisigut.
Franskit ukiorpassuarni
Tunumi ilisimatuussutsik-
kut sulinerat 1934-mi aal-
lartippoq, franskit ilisima-
tuut umiarsuarmut »Pour-
quoi Pas?« ilaallutik Am-
massalimmut tikinnerisi-
gut. Taamani ilaapput Paul-
Emile Victor, Michael Pe-
rez, Robert Gessain aamma
assiliisartoq Fred Matter.
1970-ikkut aallartinne-
ranni Paul-Emile Victor su-
leqatigiiliorpoq, ffanskit ili-
simatuut Tunumik soquti-
ginnittut inuttaralugit.
Taakku Ammassalimmi su-
liaat maanna saqqummer-
sinneqarput.
Saqqummersinneqarput
assit katitikkat qalipaate-
qanngitsut 18-inut immik-
koortunngorlugit, kalaalli-
sut tuluttullu oqaasertaler-
sukkat. Nunatta naqiterivi-
ata aamma takutissavaat
franskit ilisimatusartuisa
Tunumi sulisimasut atuak-
kiaat, atuakkallu amerla-
suut angerlaallugit atome-
qarsinnaapput.
Udstilling
om 60 års
fransk forskning
NUUK - Frem til den T5.
august viser Det grønland-
ske Landsbibliotek i Nuuk
udstillingen »60 års fransk
forskning i Østgrønland«.
Udstillingen blev etable-
ret i forbindelse med Am-
masaliks 100 års jubilæum
i 1994 som et samarbejde
mellem Ammassalik Muse-
um og Musée de l’homme i
Paris.
Starten på mange års
fransk videnskabelig arbej-
de i Østgrønland startede i
1934, da et lille hold fran-
ske videnskabsmænd kom
til Ammassalik ombord i
skibet »Pourquoi Pas?«.
Ombord var Paul-Emile
Victor, Michael Perez, Ro-
bert Gessain og fotograf
Fred Matter.
I starten af 1970’erne
dannede Paul-Emile Victor
en gruppe, bestående af
franske forskere med inter-
esse for Østgrønland. Det
er denne gruppes arbejde i
Ammassalik, der er tema
for udstillingen.
Udstillingen består af 18
plancher med sort/hvide
fotos med grønlandsk og
engelsk tekst. Landsbiblio-
teket viser desuden bøger
af de franske forskere, som
har haft Østgrønland som
arbejdsmark, og mange af
bøgerne vil kunne lånes
med hjem.
GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqerivimmi sakialhmneq
Tuniluussinnaasunik sakialluttoqartoq paasereersugu
meeqqerivik suli ammavaoq
NUUK(KKL) - Nuup Nuus-
suartaani meeqqerivimmi
»Apisseq«-mi sulisoq qanit-
tukkut paasineqarpoq sakial-
luummik nappaateqartoq,
maannalu sulinngiffeqarpoq.
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani nakorsaaneq
Gunnar Pallisgaard malillugu
sakialluut taamaattoq tuni-
luuttuuvoq.
- Pineqartoq katsorsamiar-
lugu Dronning Ingridip Nap-
parsimmavissuanut unitsin-
neqarpoq, immikkullu inis-
sinneqarluni, soorlu taama tu-
niluuttumik sakialluttoqartil-
lugu pisoqartartoq.
Meeqqat sulisullu tamar-
mik Dronning Ingridip Nap-
parsimmavissuani misissor-
neqarput. Nakorsanik nakku-
tilliisoq Nuup Kommuneani
paaqqinnittarfinnik immik-
koortortamik suleqateqarlu-
artoq isumaqanngilaq meeq-
qeriviup matuneqamissaanut
peqqutissaqartoq, Nuup
Kommuneani immikkoortor-
tami pisortaq Bente Sørensen
oqarpoq.
- Nakorsanik nakkutilliisup
aallannginnermini taamaat-
toqartillugu sillimaffiusinnaa-
sut tamaasa isumagereerpai.
Ilumoorpoq meeqqeriviup
matuneqamissaanik pissutis-
saqarsorinngimmagut, Dron-
ning Ingridip Napparsimma-
vissuani nakorsaaneq Gunnar
Pallisgaard, sakiallunnermik
nappaatinut immikkut ilisi-
masalik oqarpoq.
- Misissuinermi paasine-
qassagaluarpat meeqqat ilaat
tunillatsissimasut, soorunami
aamma katsorsameqassapput,
Gunnar Pallisgaard ilassute-
qarpoq.
Angerlarsimaffimmi
pissutsit
Nappaatinik tuniluuttunik
paasinnittoqartillugu malitta-
risassat aalajangersimasut
peqqinnissaqarfimmi sulisu-
nit malinneqaqqissaarneqar-
tarput.
- Paaqqinnittarfinni tuni-
luuttunik nappaatinik paasin-
nittoqarpat tassaniittut tamar-
mik misissorneqarnissamik
periarfissinneqartarput. Ta-
matuma, saniatigut kikkut ta-
marmik nappaateqalersima-
sup angerlarsimaffianut eq-
qaanartumik angerlarsimaf-
fimminni atugaqarpata aam-
ma misissorneqartarput,
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani nakorsanut pi-
sortaagallartoq Thomas
Steensgaard AG-mut oqar-
poq. - Meeraq ataaseq arlallil-
luunniit meeqqerivimmiittut
sakialluttut paasineqarpata
ilaqutaat Dronning Ingridip
Napparsimmavissuani misis-
someqassapput.
Thomas Steensgaardip ilas-
sutigaa meeqqerivimmi
meeqqat sulisumut naleqqiul-
lugu angerlarsimaffimminni
assingusumik atugaqamersut
oqallisigineqarsinnaasoq.
- Tamanna isumaga malil-
lugu paasinneriaatsimut apeq-
qutaasinnaavoq angerlarsi-
maffimmi pissutsit nalunaa-
quttap akunnerini 8, 12 ima-
luunniit 24-ni sivisutigisumi
assingusinnaanersut.
Nakorsanut pisortaagallar-
toq oqaluttuarpoq sakiallu-
ummik nappaateqameq pin-
ngortitaanikkut soqutiginartu-
mik oqaluttuassartaqartoq.
- Inuit ukiuni 30-40-ni
sakialluutip bakteriaanik
timiminniittoqarsinnaapput
nappaat atuutilinngikkaluar-
luni. Inuit akiuussutissatigut
sanngiitsut sakiallulernissa-
mut eqqorneqarsinnaanerup-
put.
Tuberkulose i Børnehave
Institutionen er stadig åben efter konstatering af
smitsom, åben tb-tilfælde
NUUK(KKL) - En medarbej-
der i vuggestuen og børneha-
ven »Apisseq« i Nuussuaq,
Nuuk har fomylig fået kon-
stateret lungetuberkulose, og
er nu på sygeorlov.
Den form for tuberkulose
er ifølge Gunnar Pallisgaard,
overlæge på Dronning Ingrids
Hospital smitsom.
- Vedkommende er blevet
indlagt til behandling på
Dronning Ingrids Hospital og
er blevet isoleret, som man jo
bliver ved smitsom og åben
lungetuberkulose-tilfælde.
Samtlige børn og personale
på instutionen er blevet
undersøgt for den smitsomme
sygdom på Dronning Ingrids
Hospital. Embedslægen, der
har tæt samarbejde med insti-
tutionsafdelingen i Nuup
Kommunea har ikke set
nogen grund til at lukke insti-
tutionen, oplyser afdelingsle-
der i Nuup Kommunea Bente
Sørensen.
- Embedslægen har før sin
afrejse sørget for at tage alle
de forholdsregler der skal
tages ved sådanne tilfælde.
Det er korrekt, at han ikke har
set nogen grund til at lukke
institutionen, siger overlæge
på Dronning Ingrids Hospital,
Gunnar Pallisgaard, der er
ekspert i tuberkolosesygdom-
me.
- Hvis undersøgelserne vi-
ser, at et eller flere børn er
blevet smittet, bliver de selv-
følgelig også behandlet, tilfø-
jer Gunnar Pallisgaard.
Husstandsforhold
Ved konstatering af smitsom-
me sygdomme er der bestem-
te forholdsregler, som bliver
nøje fulgt af sundhedsperso-
nalet.
- Hvis der forekommer til-
fælde af smitsomme sygdom-
me på institutioner, bliver alle
på institutionen naturligvis
tilbudt undersøgelse. Desu-
den bliver alle, der har et hus-
standslignende forhold til den
sygdomsramte også under-
søgt, fortæller fungerende
distriktslæge på Dronning
Ingrids Hospital, Thomas
Steensgaard til AG. - Hvis et
barn eller flere børn fra bør-
nehaven efter undersøgelsen
får konstateret tuberkulose vil
dette bams eller disse børns
familier blive undersøgt på
Dronning Ingrids Hospital.
Thomas Steensgaard til-
føjer, at det kan diskuteres om
institutionsbøm har et hus-
standslignende forhold til
insti tionspersonale.
- Det er et fortolknings-
spørgsmål, efter min mening,
om hustandslignende forhold
er af 8, 12 eller 24 timers
varighed.
Den fungerende distrikts-
læge fortæller, at tuberkulose-
sygdomme har en spændende
naturhistorie.
- Folk kan have tuberkulo-
sebakterie i kroppen i 30-40
år uden at sygdommen bryder
ud. Folk med svækket im-
munforsvar hører til i risiko-
gruppen for at få tuberkulose.
Nuup Nuussuaani meeqqerivimmi »Apisseq«-mi sulisoq
ataaseq sakialluateqalersimasoq paasineqarpoq.
Meeqqat sulisullu tassaniittut tamarmik Dronning
Ingridip Napparsimmavissuani misissorneqarnissamik
periarfissinneqarput.
En medarbejder i vuggestuen og børnehaven »Apisseq« i
Nuussuaq ved Nuuk har fået konstateret lungetuberkulose.
Samtlige børn og institutionspersonalet har fået tilbudt
undersøgelse på Dronning Ingrids Hospital.
Island-imiut
aalisamermi
misileraaqataapput
NUUK - KNAPK aamma
Thormodur Rammi-Sæ-
berg, Island-illu akoman-
ni Tunumi sinerissap qa-
nittuani misileraalluni raa-
jarniarnissamut isumaqa-
tigiissuteqarput.
Tunumi misileraalluni
raajarniarnissamut im-
mikkut pisassanik 1.000
tons-inik 1997-imi aali-
sameqartussanik Nammi-
nersomerullutik Oqartus-
sanit qulakkeereemeqar-
put, misileraallunilu aali-
sarnermi peqataassapput
raajamiutit Narsamit arfi-
nillit, Nanortalimmit ataa-
seq, Nuummit ataaseq,
kiisalu Maniitsumit aam-
ma ataaseq.
Thormodur Rammi-
Sæberg umiarsuamik uu-
titerivittalinnik nunanut
allanut tunisassiorsinnaa-
sunik umiarsualiissaaq.
Misileraalluni raajarni-
arnerup ingerlanerani u-
miarsuarmi tunitsivimmi
kalaallinik nakkutilliiso-
qassaaq.
Misileraalluni raajami-
arfiussaaq Tunup kujataa-
ni Ikerasassuup paavanit
avannamut Timmiarmiut
avannaatungaa tikillugu
sinerissap qanittua.
Raajarniarnissaq aallar-
tissaaq sikorsuit apeqqu-
taatillugit 1997-imi au-
gustip aallartinneranit ok-
toberi ilanngullu, ima-
luunniit pisassiissutit
1.000 tons-it nkungunnis-
saata tungaanut.
Island med i
forsøgsfiskeri
NUUK - KNAPK og
Thormodur Rammi-Sæ-
berg, Island har indgået
aftale om kystnært for-
søgsfiskeri efter rejer i
Østgrønland.
Grønlands Hjemmesty-
re har sikret en kvote på
1.000 tons til forsøgsfi-
skeriet i 1997, og i for-
søgsfiskeriet deltager 6
kuttere fra Narsaq, en fra
Nanortalik, en fra Nuuk
og en fra Maniitsoq.
Thormodur Rammi-
Sæberg, sørger for ind-
handlingsskibe med pro-
duktionskapacitet ombord
med henblik på eksport.
Der vil være grønlandske
kontrollører ombord på
indhandlingsskibet.
Området for kystnært
forsøgsfiskeri strækker sig
fra mundingen af Prins
Christian Sund i syd til
Skjoldungen i nord på
Østgrønland.
Forsøgsfiskeriet starter,
alt efter storisen, i begyn-
delsen af august og varer
til og med oktober 1997
eller til kvoten på 1.000
tons rejer er opfisket.
Kaajallaaniaq
Tunumiippoq
All: Jonas Brønlund
ITTOQQORTOORM1IT
- Nunatsinni kaajallaania-
aluttoq Peter Brandt Ittoq-
qortoormiinit Tasiilamut
julip 21-ani umiaaqqamik
aallarpoq.
Peter Brandt iputtunik
pingasunik angalaqateqar-
luni Uunartumi Kap To-
bin-imi, Ittoqqortoormii-
nit 7.5 kilometer-inik isor-
artutigisumi, unnuinissar-
tik pilersaarutigaat.
lputtut tassaapput Boas
Barselajsen, 43-nik ukiu-
lik, Evald Barselajsen, 36-
nik ukiulik kiisalu Jeremias
Arqe 19-inik ukioqartoq.
Tasiilamut ingerlaner-
minni Kangikajik (Kap
Brewster) aqqusaamissaa
pilersaarutaavoq.