Atuagagdliutit - 29.07.1997, Blaðsíða 14
14
Nr. 57 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
MANIITSOQ HAR VILJEN
Borgmester Ruth Heilmann, Siumut, peger ikke mindst på de tre bygder som et aktiv for den samlede
kommune
NUUK(KK) - I vore runde i
sommerens Grønland er vi
kommet til Maniitsoq, hvor vi
har stillet borgmester Ruth
Heilmann, Siumut, 10 spørgs-
mål.
Ruth Heilmann er ikke i
tvivl om, at Manitsoq har vil-
jen til at smøge ærmerne op.
Kommunen rummer mange
potentialer:De tre bygder med
en driftig befolkning, byen
med sine mange muligheder
og ikke mindst turismen, hvor
skisportscenteret Apussuit er
et oplagt udviklingsområde.
Ruth Heilmann vil gerne
fortælle om alle disse mulig-
heder, og derfor har vi af
praktiske grunde delt svarene
op i to afsnit. Her er de første
spørgsmål og svar. Resten
kommer på torsdag.
En flot kommune
AG:- Hvad gør netop
din kommune til noget
helt specielt i Grøn-
• land?
Ruth Heilmann:- Den lig-
ger i Midtgrønland i et isfrit
område mellem storbyerne
Nuuk og Sisimiut.
- Selv om den ligger i det
mest trafikerede Midtgrøn-
land, anses den for at være
svær at komme frem til på
grund af en dårlig trafikplan-
lægning. Derfor er det svært
at planlægge turismen, selv
om vi har masser af seværdig-
heder, vi kan være stolte af.
Vi har også et hotel, der har
den bedste placeret i forhold
til hoteller andre steder på
kysten.
- Maniitsoq kommune har
tre bygder: Kangaamiut,
Atammik og Napasoq.
Kangaamiut
- Kangaamiut er den største
bygd i Grønland med 515
indbyggere. Kangaamiut er
berømt for, at indbyggerne er
åbne overfor andre. De har et
godt sprog, og deres store
viden om folkesange er agtet i
det kulturelle liv, lige som
deres dygtighed som kunstne-
re og deres interesse for sport
er respekteret.
- Selv om fiskens forsvin-
den har afstedkommet stor
arbejdsløshed, har deres evne
til at hjælpe hinanden og
deres sammenhold har gjort,
at problemerne ikke er blevet
større, end de ellers kunne
være blevet.
- Bygdens fiskefabrik lig-
ger på en lille ø, hvor der også
er mange store tørrestativer.
De tørrede produkter af torsk,
havkat, ræklinger og uugaq
samt tørret hvalkød fra Kan-
gaamiut smager fortræffeligt.
Da Kangaamiut i år får et
fryselager, er der optimisme
omkring fremtidsudsigterne
til at producere mere grøn-
landske produkter.
- Bygdebestyrelsens kontor
i Kangaamiut er meget
dårligt, og man kunne fore-
stille sig, at der blev bygget et
nyt kontor i samarbejde med
retsvæsenet.
Atammik
- Atammik med sine 230 ind-
byggere er den eneste af vore
bygder, hvor befolkningstal-
let stiger. De unge får flere og
flere børn, og de er initiativri-
ge og fremadstræbende. De
yngre er også fremtrædende,
og de er Grønlandsmestre i
bordtennis. Bygdebeboerne
har længe indsamlet penge
for at anskaffe sig en mini-
hall, og forhåbentligt starter
byggeriet af mini-hallen i
1998.
- Der er et indhandlingssted
for fisk, og de indhandlede
råvarer bliver fragtet til
Kangaatsiaq og andre steder
til tørring. Det ville ellers
være mere passende at forar-
bejde produkterne på stedet,
også fordi fangsten ikke er
større, end at bygden selv kan
klare produktionen.
Napasoq
- Napasoq med sine 136 ind-
byggere har ellers været en
meget aktiv bygd i Frede
Sørensens tid, hvor der var en
fabrik til produktion af fisk,
rejer og laks.
- For at afhjælpe proble-
merne med erhvervslivet, sal-
ter de sælskind. De får i løbet
af året et indhandlingssted, og
vi håber, at deres ønsker om
at placere det på den gamle
fabriks grund vil lykkes.
- Napasoq er en ren bygd,
hvor der er meget grønt om
sommeren, hvor der til
gengæld er koldt og blæsende
om vinteren, hvorfor bygden
egner sig virkelig godt til at
producere hvidt frostblæst
sælskind. Man ved, at de bed-
ste af den slags kommer fra
Napasoq.
215 år
- Maniitsoq fejrer i år 215 året
for byens grundlæggelse. 1
dag har Maniitsoq 3009 ind-
byggere, men da Maniitsoq
kommune havde flest indbyg-
gere, var der 4.100. Desværre
er indbyggertallet de seneste
år reduceret meget. Vi vil
også kunne mærke, at KNI-
Pilersuisoq flytter til Sisimiut,
da vi vil blive endnu færre,
hvis der ikke kommer en
anden arbejdsplads i stedet
for.
- Som det grønlandske
navn for Maniitsoq fortæller,
er terrænet meget kuperet, og
byen ligger på en ø, omgivet
af store fjelde med sneklædte
tinder. På fastlandet på den
anden side lægger vi mærke
til Apussuit, der rager 900
meter over havet. Selv om
sommeren er der et 10 kilo-
meter bredt snedække, som
om den vil gøre opmæksom
på sig selv. Den vil i fremti-
den blive Grønlands største
skicenter »Apussuit«. Det er
de unge fra Maniitsoq, der har
fundet frem til stedet, da de
selv om sommeren prøver at
finde egne træningssteder på
ski.
En aktiv by
- Det ville også være passen-
de for borgene i Maniitsoq, da
de er berømte for deres talent
for skiløb, og de fleste skiin-
struktører stammer fra
Maniitsoq.
- Det er ikke kun i skiløb,
de har talent, men også i
andre sportsgrene, hvor
damerne for eksempel endnu
ikke er overhalet i antallet af
mesterskaber i håndbold, og
volleyball dyrkes også meget.
1 vores by bruges det meste af
fritiden på sport. Derfor er
sporten uvægerligt et kende-
tegn for Maniitsoq kommune.
- Vi har mange dygtige ind-
byggere, der arbejder med
syning og kunst, hvor vi
blandt andet kan nævne
KAPITAQ, AMAAT (1V1K),
der syr varmt tøj, der egner
Maniitsup kommuniata
allaffissua Nunatsinni
kusanarnerpaanut ilaavoq,
KNl-lli Sisimiunut nuunnera
peqqutigalugu illorujussuup
allaffi amerliartuinnartut
imaarukkiartuinnarput.
Maniitsoq har en af Grøn-
lands flotteste kommunekon-
torer, men der bliver på
grund af KNI-udflytningen
til Sisimiut flere og flere
tomme kontorer i det store
hus.
sig til vort land.
- Byen er også fremtræden-
de indenfor foreningsarbej-
det, hvor ikke mindst beboer-
foreningerne gør et stort styk-
ke arbejde. Lad os bare næv-
ne Nunaarsussuup Saqqaarm-
iut, men heller ikke glemme
ældreforeningen, der er inde i
en rivende fremgang.
Rensdyr og moskusok-
ser
- Maniitsoq kommune er geo-
grafisk meget stor med man-
ge lange fjorde med bræer,
hvor vi kan nævne den store
fjord Amangamup Qoorua,
Kangerlussuatsiaq, Sermilin-
nguaq, Isortoq og Niaqunngu-
naq. De alle er meget smukke.
De mange hytter, der i dag
tæller omkring de 300, vidner
om indbyggernes glæde ved
at tage ud i naturen.
- Maniitsoq kommunes by-
våben er et rensdyr. Maniit-
soq har altid været et rensdy-
rområde, hvor borgerne har
ernæret sig ved rensdyijag.
Folk kan ikke undvære jagten
om sommeren, hvor de provi-
anterer med tørret kød til vin-
teren. Da licensordningen
blev indført, er det ikke mær-
keligt, at alle var spændte på,
hvem der vandt i lotteriet.
- Muskosoksen er også en
stor del af vores hverdag.
Siden man i 1960’eme over-
førte et antal muskosokser fra
Østgrønland til Kangerlussu-
aq, er de blevet så mange, at
man i dag kan jage dem, både
sommer og vinter. Det er
bevidst, at kødet er det mest
sunde af alle dyr på kloden,
og ulden er så let og varm, at
man er begyndt at lave tøj af
den til astronauter. Derfor
skal vi satse mere på
bestræbelserne på, at musko-
soksen udnyttes optimalt.
Fiskere og arbejdere
- Maniitsoq kommune er også
hjemsted for fiskere og arbej-
dere.
- Især var det meget udtalt,
at borgerne havde meget
travlt, da der var mange torsk
og havkat, der uden tvivl har
grundlagt indbyggernes initi-
ativrige og aktive liv i dag.
Fiskeindustrien har altid haft
en dygtig arbejderstab, der
eksistere endnu i dag.
- Fabrikken i Maniitsoq er
kendt for at producere rejer af
bedste kvalitet i forhold til
andre fabrikker på kysten, der
i dag supplerer sin produktion
med panerede rejer. Derfor er
vi bekymrede for, at produkti-
onen af ferske og frosne rejer
flyttes til Sisimiut, hvor
Maniitsoq i stedet skal til at
opstarte en produktion af
krabber. Da man endnu ikke
undersøgt bestanden, og der
ikke tales optimistisk om dens
fremtid, er jeg bekymret for,
at det resulterer i, at den i for-
vejen meget høje arbejdsløs-
hed bliver endnu højere.
Mange arbejdsløse
- For at give fabrikkerne læn-
gere nordpå beskæftigelse om
vinteren, bliver blandt andet
trawlerne fra Maniitsoq pål-
agt at indhandle nordpå,
inden der er islæg, og vi må
sige, at trawlerne opholder sig
deroppe det meste af året.
- Det synes jeg er betænke-
ligt, da der er mange hellefisk
de steder, hvor de kan fiskes
og kan give beskæftigelse
hele året. Det nævner jeg, for-
di der for nylig var mangel på
arbejdskraft i Ilulissat, hvor vi
til gengæld har mange
arbejdsløse i Maniitsoq hele
året. Når der om vinteren er
flest, er der op til 450 arbejs-
løse.
- Da byen er beliggende i et
isfrit område, kunne vi benyt-
te fabrikken optimalt og ind-
handle rejer hele året. Fiskeri-
produktionsskolen, ATI, lig-
ger i Maniitsoq, og skolen og
fabrikken har ellers et samar-
bejde, men man burde under-
søge, på hvilke andre områ-
der, der kan skabes produkti-
on.
Nye produktioner
- Vi bør samarbejde for at fin-
de udveje for alternative pro-
duktioner, da fiskene bliver
færre. For at supplere Royal
Greenlands drift, og for at
optimere produktionen, skal
vi kraftigt støtte tanken om at
bygge et mindre produktions-
anlæg her i Maniitsoq.
- Vi bør bestræbe os på at
give fiskerne og jollefiskeme
mulighed for at kunne ind-
handle deres fangst året rundt.
- Vi har et salgssted af
grønlandsk mad, der i forhold
til andre byer er meget flot,
men fangerne har problemer
med at afsætte deres fangst.
Vi har mange jollesejlere, der
ikke kan sælge deres fangst,
selv om de har mulighed for
at kunne forsyne samme antal
eller flere end indbyggerne i
Maniitsoq, og de kunne også
forsyne grønlænderne i Dan-
mark.
- Der er mange sæler i
området ved Maniitsoq. Der-
for ville det være på sin plads
at få et garveri i Midtgrøn-
land, og det er en af de tiltag,
vi gerne vil realisere. Mange
skind bliver ødelagt, og mens
de opbevares og transporte-
res, bliver kvaliteten forringet
meget. Derfor kan man ikke
sige, at pengene bliver brugt
på den rigtige måde, sådan
som vores forhenværende
skindkonsulent Martha Biil-
mann, der også kommer fra
Maniitsoq, mange gange også
har påpeget.
Nye arbejdspladser
AG:- Hvad er den
største opgave for kom-
munalbestyrelsen i
• denne valgperiode, og
hvordan vil kommunalbesty-
relsen løse denne opgave?
Ruth Heilmann:- At
Maniitsoq igen bliver udvik-
let, så den finansielt og
erhvervsmæssigt kører stabilt.
- Som bekendt er Maniitsoq
de seneste år blevet agterud-
sejlet i forhold til sine ligestil-