Atuagagdliutit - 31.07.1997, Qupperneq 2

2
Nr. 58 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
ariaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-maii, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
^estyrelse^
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversættør)
Aage Lennert (nuts./oversaetter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversaetter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
ittoqqormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniusslfflssaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq i
Abonnement B
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
■otti
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^AtuagasaUv^/EakimoPress
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
J
aj^a^c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
ASS0RUUNNANI
ANINGAASANUT NAAGGA
ANINGAASANIT ALLAANERUSUNIK pis-
suteqartoqarsimagunarpoq nunanit assigiinngi-
tsuneersut kattuffiata Atlantikup Avannaani
kapisilinnik illersuiniaqatigiit KNAPK-mut ilaa-
sortat kapisilittassaannik kilomut 30 koruuniler-
lugit pisiniaraluameq itigartimmassuk. KNAPK-
mullu ilaasortat naammaginngikkaluarlugu ka-
pisillit Royal Greenland-imut tunineqartut 7 aam-
ma 15 koruunit akomanni akeqarnerat, ilima-
naateqanngilaq kapisillit akiat ukioq manna qaf-
fanneqassasoq. Tamannalu KNAPK-mut ilaa-
sortat nalunngilluinnarpaat.
North Atlantic Salmon Fund aamma sioma
Royal Greenland-ip akigititaanit qaffasinnerusu-
mik akiliiniarluni kapisilinnik pisiniaraluarpoq.
Taamatut neqerooruteqarneq KNAPK-mit iti-
gartinneqarpoq, naak nalunngikkaluarlugu Royal
Greenland-imut tunisinermi akigitinneqartut ka-
pisilinnik illersuiniaqatigiit neqeroorutaannit
minnerujussuusut.
1,5 millioner koruunit kaasarfimmut ikeriaan-
naat sooq tigujumaneqannginnersut aaqqissuiso-
qarfimmi maani paasisinnaanngilarput. Immaqa
aningaasat kapisilinnik illersuiniaqatigiiffimmit
1993-imi aamma 1994-imi tunniunneqartut aggu-
aanneqarnerat KNAPK-mit ajomartorsiutaasima-
soq. Immaqalu aningaasat aalisartunut agguaan-
neqameranni akerleriittoqarpallaarsimasoq. Ta-
manna eqqoriaannarsinnaavarput. KNAPK-llu
siulittaasua aamma nammineq nassuiaatissaqan-
ngilaq, taamaallaat oqåatigalugu aalisartut nam-
mineerlutik kapisilinniamissartik kissaatigigaat.
Taamaalilluta paasivarput tamatumani apeqqu-
taasoq aalisartut suliassaqartinneqamissaat, ima-
luunniit Atlantikup Avannaani kapisillit nungu-
samissaannik nuannaaruteqameq immaqa tama-
tumani apeqqutaasoq.
NORTH ATLANTIC SALMON FUND-imit ne-
qerooruteqarnermut pissutaavoq emumassutigi-
neqarmat Atlantikup Avannaani kapisillit nungu-
taanissaat. Ukiut 20-nnaat ingerlaneranni kapisil-
lit nujuartat 4 millionit pisarineqartartut 800.000-
inut ikileriarsimapput. Taamaattumik nunani
assigiinngitsormiut kattuffiat annertuumik sulini-
uteqarpoq kapisillit eqqissillutik amerliartomis-
saannut eqqissisimatinneqamissaannik. Taamaat-
tumik kattuffiup Kalaallit Nunaanni akerliuneq
paasisinnaannginnerarpaa. »Sooq Kalaallit Nu-
naata kissaatigiuarpaa uumasunik ilisimatuunit
siunnersomeqartamissaq, naak uumasunik ilisi-
matuut siunnersuutaat malikkumasanngikkaluar-
lugit«, kattuffik isumatusaarluni aperivoq.
inuussutissarsiutigalugu aalisartunut 50 tonsit
sukisaarsaatigalugulu aalisartartunut 7 tonsit pi-
sassiissutigineqartut taamaallaat pisassiissutigi-
neqarput Kalaallit Nunaannit uteriisaartoqamera
pissutigalugu. 1993-imi Kalaallit Nunaat nunat
atlantikup avannaaniittut kapisilinniamermut kat-
tuffiat NASCO isumaqatigiissuteqarfigalugu uki-
oq taanna kapisilinnianngilaq. Ukioq manna pi-
sassinneqameq aatsaat pivoq isumaqatigiissutip
ilassusemeqameratigut.
Politikeritta aammaloorlutik takutippaat aali-
sartut politikerinik taasisamerat imaani pisuussu-
tinit pingaaruteqamerusoq.
KAPISILLIT AMERLASSUSAANNUT emu-
maneq uppernarsaatissaqartinneqartoq pillugu
itigartitsinermi politikiinnaq eqqarsaatigalugu
oqarniarneq tassaavoq inuussutissarsiummik
ataqqinninnginneq. Anthon Siegstad KNAPK-mi
siulittaasutut oqarsinnaaguni kapisillit nungutaa-
nissamut ajomartorsiortinneqamerat upperinagu,
taava uumasunik ilisimatuut ilinniagaqarluarsi-
masut akerlilerpai. Eqqortumik iliorunameq tam-
martarpoq aalisartut kattuffianni siulittaasoq
oqarsinnaappat nunat allat kapisilinniamermik
unitsitsitinnagit Kalaallit Nunaat kapisilinniar-
nermik unitsitsinavianngitsoq, uppemarsaatissa-
qanngitsumillu oqarsinnaappat nunat allat nalu-
naarutigisartakkaminnit amerlanerusunik kapisi-
littartut.
Nunatut pinngortitamik illersuisutut tusaama-
neqamerput attatiinnassagutsigu politikerivut uu-
masunik ilisimatuut siunnersuutaannik tusaaniar-
nerusariaqalerput. Aamma taamaaliortariaqarpoq
KNAPK. Katuffimmut ilaasortat paasisariaqarpaat
aamma namminneq soqutigisarigamikku Kalaallit
1 Nunaata nunani allani tusaamaneqamerata attatiin-
é namissaa. Taamaattumik kattuffiup ukioq manna
6 kapisilittassat North Atlantic Salmon Fund-imut
2 tunisariaqarpai. Tamannami aningaasanik annaa-
| saqaataanavianngimmat - akerlianilli.
NET TIL KNOKKELFRI PENGE
DET MÅ VÆRE andre motiver end end økono-
mi, der får KNAPK’s medlemmer til at sige nej
til et tilbud om 30 kroner pr. kilo laks fra en inter-
national organisation, der vil beskytte vildlaksen
i Nordatlanten. For selvom medlemmerne ikke er
tilfredse med prisen på mellem syv og 15 kroner,
som Royal Greenland kan tilbyde, er der ikke
meget der tyder på, at priserne for laks i år bliver
højere. Og det ved KNAPK’s medlemmer godt.
North Atlantic Salmon Fund tilbød nemlig
også sidste år en højere pris end Royal Greenland
kunne tilbyde for laksen. Et tilbud KNAPK sag-
de nej til, vel vidende, at prisen ved indhandling
hos Royal Greenland lå langt under tilbudet fra
den nordatlantiske organisation.
Hvad der ligger til grund for et afslag på 1,5
millioner kroner lige ned i foret, har vi meget
svært ved at se her på reaktionen. Det har måske
været svært at fordele de penge KNAPK tog
imod fra den internationale organisation i 1993
og 1994. Måske har der ganske enkelt været for
megen strid og splid om fordelingen af pengene
blandt fiskerne. Vi kan kun gætte. KNAPK’s for-
mand selv har heller ingen forklaring, ud over, at
fiskerne selv ønsker at fiske laksene i Grønland.
Vi kan dermed konstatere, at det er et spørgsmål
om at holde fiskerne i beskæftigelse eller glæden
ved at være med til at formindske laksebestanden
i Nordatlanten.
BAGGRUNDEN FOR tilbudet fra North Atlan-
tic Salmon Fund er bekymringen over udviklin-
gen af laksebestanden i Nordatlanten. På blot 20
år er fangsten faldet fra fire millioner til 800.000
vilde laks. Den internationale organisation gør
derfor et stort stykke arbejde for at give laksebe-
standen ro til at vokse. Og organisationen står
uforstående overfor den negative holdning fra
Grønland. »Hvorfor ønsker Grønland altid at få
flere biologiske oplysninger, når man alligevel
ikke følger rådgivningen fra biologerne«, spørger
organisationen meget fornuftigt.
Kvoten på 50 tons til erhvervsfiskeri og syv
tons til privat fangst er kun en realitet efter pres
fra Grønland. I 1993 indgik Grønland en aftale
med den nordatlanske lakseorganisation NASCO
om ikke at fiske laks i år. Kvoten for i år kom kun
igennem i kraft af en tillægsaftale for laksefiske-
riet.
Endnu engang har vore politikere vist, at
fiskemes stemmer er vigtigere end havets res-
sourcer.
AT TAGE AFSTAND fra dokumenteret bekym-
ring for laksebestanden med en bemærkning om,
at det kun handler om politik, er ikke at tage sit
erhverv alvorligt. Når Athon Siegstad, som for-
mand for KNAPK, udtaler, at han ikke tror på de
bekymrede udtalelser om, at laksebestanden har
det skidt, hæver han sig op over højtuddannede
biologer. Det seriøse forsvinder, når en formand
for en fiskeriorganisation kan udtale, at man ikke
vil stoppe med at fiske efter laks, før alle andre
lande stopper, eller når han kommer med udoku-
menterede udtalelser om, at andre lande fisker
mange flere laks, end de rapporterer.
Hvis vi ønsker at bevare vores omdømme, som
et land, der tager varer på naturen, må vore poli-
tikere i højere grad lytte til de rådgivninger vi får
fra biologerne. Men det gælder også for KNAPK.
Foreningens medlemmer må indse, at også de har
en interesse i at bevare det gode omdømme Grøn-
land har i udlandet. Foreningen kunne begynde
med at sælge dette års laksekvote til North Atlan-
tic Salmon Fund. Det giver trods alt ingen lom-
mesmerter - tværtimod.