Atuagagdliutit - 31.07.1997, Blaðsíða 3

Nr. 58 • 1997
3
GRØNLANDSPOSTEN
KNAPK nammineq
kapiliimiarumavoq
- Tamatumani politiki kisimi pineqarpoq, KNAPK-mi
siulittaasoq oqarpoq, kattuffik pisuutinneqarmat
kapilinniarnermut politikeqarnini pillugu Kalaallit
Nunaata tusaamaneqarneranik aseruisutut
NUUK (LRH) - North Atlan-
tic Salmon Fund, kapisillit
nujuartat illersomeqarnis-
saannut peqatigiiffik, aam-
maloorluni KNAPK-mut ilaa-
sortat ukioq manna kapisilit-
tassaannik pisiumalluni neqe-
rooruteqarsimavoq.
Kapisillit 50 tonsit kilomut
30 koruunilerlugit pisiariu-
maneqarnerannut KNAPK-
mi siulittaasoq itigartitseru-
jussuarpoq. Ilaasortat taamaa-
lillutik 1,5 millioner koruuni-
nik iluanaaruteqartussaagalu-
arput.
- Aprilimi ataatsimeersuar-
nermi aalajangiunneqarpoq
kattufimmut ilaasortat kapisi-
littassatik allamut tunissan-
ngikkaat. Ilaasortat nammi-
neerlutik kapisilinniarumam-
mata. Taamaattumik tamanna
oqallisigiumanngilara. Uagut
KNAPK-mi sulisuinnaavu-
gut, ataatsimeersuarnermilu
aalajangiussanik aallanngor-
titsisinnaanata, KNAPK-mi
siulittaasoq Anthon Siegstad
oqarpoq.
North Atlantic Salmon
Fund-ip kapisilinnik pisas-
siissutinik pisiumaneranut
itigartitsineq pivoq, naak uki-
uni kingullemi kapisillit pit-
saanerit Royal Greenland-
imut tunineqartartut akikilli-
artuinnarsimagaluartut, taa-
malu kilomut 7 aamma 15
koruunit akomanni akeqartin-
neqalersimallutik. Taamatut
akeqartitsineq KNAPK-p a-
kerlerilluinnarpaa, taamaattu-
mik illua’tungeriit kapisillit
qanoq akeqamissaat pillugu i-
sumaqatigiinniameranni isu-
maqatigiittoqarsinnaasiman-
ngilaq.
- Tupigusuutigineqassann-
gilaq ukioq manna Royal
Greenland aammaloorluni
nammineerluni kapisillit qa-
noq akeqamissaannik aalaja-
ngiissappat, Anthon Siegstad
narrassimaarluni oqarpoq. -
Kisermaassillutik ingerlat-
sisut taama periaaseqartarput.
Nassuiaateqanngilaq
Anthon Siegstad-ip nammi-
neerluni nassuiaatissaqartin-
ngilaa ataatsimeersuarnermi
aalaj angiunneqarsimammat
kapisillit pisassiissutit tunine-
qassanngitsut, naak ilisimane-
qaraluartoq ukiuni kingullemi
Royal Greenland-ip kapisilin-
nut akigititai appasissorujus-
suusut, ilimanaateqangitsorlu
kapisillit akii qaffariartulissa-
sut.
- Taamaallaat oqaatigisin-
naavara kattuffimmut ilaa-
sortat ataatsimeersuarnermi
aalajangiummassuk ilaasortat
nammineerlutik kapisilinnias-
sasut, Anthon Siegstad oqar-
poq.
North Atlantic Salmon
Fund-ip KNAPK-p itigartitsi-
nera paasisinnaannginnerar-
paa.
- Inussiarnisaarluta Kalaal-
lit Nunaat qinnuigisimavarput
kapisillit nujuartat pigiinnar-
neqamissaannut ikioqqulluta,
Orri Vigfusson North Atlan-
tic Salmon Fund-imeersoq o-
qarpoq. - Savalimmiuni aali-
sartut aalaj angersimapput
minnerpaamik ukiuni arfineq-
marlunni kapisillinniassana-
tik, Island-imilu aalisarfiup
killeqarfiata iluani kapisilin-
niartoqameq ajorpoq. Taakku
iliuusaapput kapisillit nujuar-
tat ikiliartuinnartut illersoru-
mallugit.
- Paasisinnaanngilarput Ka-
laallit Nunaat ukioq manna
sooq kapisilittassinneqarsi-
manersoq, Kalaallit Nunaanni
Pinngortitaleriffimmi uuma-
sunik ilisimatuut siunnersui-
sartut siunnersuisimammata
ukioq manna kapisilinniarto-
qassanngitsoq, Orri Vigfus-
son oqarpoq.
- Tamatumani politiki kisi-
mi pineqarpoq, Anthon Sieg-
stad oqarpoq. - Isumaqanngi-
Anthon Siegstad, KNAPK-mi
siulittaasoq:- Nunat allat
kapisilinniarnerminnik
unitsitsitinnagit
kapisilinniartuassaagut.
Anthon Siegstad, formand
for KNAPK:- Vi vil ikke
stoppe med at fiske laks, så
længe andre lande ikke
stopper deres fiskeri.
langami kapisillit nungutaa-
lersut.
- Naak savalimmiormiut
kapisilittassaminnik North
Atlantic Salmon Fund-imut
tunisisimagaluartut, taamaat-
toq qaangiinnameqarsinnaan-
ngilaq kapisillit pisassiissuti-
gineqarsimammata uumasu-
nik ilisimatuut siunnersuutaat
tunngavigalugit. Aamma na-
lunngilara Norgep avannaani
kuunni kapisillit 200 aamma
300 tonsit akomanni amerlas-
susillit pisarineqartartut.
- Aamma nalunngilara si-
ornagutut kapisileqartigin-
ngitsoq. Kisiannili kapisillit
ajornartorsiornerannik iller-
someqartariaqamerannillu o-
qarniarneq politikimik taa-
maallaat tunngaveqarpoq,
Anthon Siegstad isumaqar-
poq. - Nunat allat kapisilinni-
amerminnik unitsitsitinnagit
kapilinniartuassaagut.
KNAPK vil selv fange laks
- Det handler ikke om andet end politik, siger formand for KNAPK til
anklager om, at foreningen skader Grønlands omdømme med sin laksepolitik
NUUK(LRH) - North Atlan-
tic Salmon Fund, som er en
forening til beskyttelse af
vildlaksen, har endnu engang
tilbudt KNAPK at købe dette
års laksekvote af foreningens
medlemmer.
Fra KNAPK’s formand
lyder der et mngende nej til
30 kroner pr. kilo for 50 tons
laks. En indtægt på 1,5 milli-
TELE
GREENLAND A/S
(TELE ATTAVEQAATIT A/S)
Støtter
/f TEAMfX
tapersersorpaa
oner kroner til medlemmerne.
- Kongressen, som holdt
møde i april måned, beslutte-
de, at foreningen ikke skal
sælge sin laksekvote til anden
side. Medlemmerne ønsker
selv at fiske laksene. Der er
derfor ikke noget for mig at
diskutere. Vi er blot medar-
bejdere i KNAPK og kan ikke
ændre beslutningen fra kon-
gressen, siger formand for
KNAPK, Anthon Siegstad.
Afslaget på at sælge den
erhvervsmæssigt fastsatte
kvote på laks til North Atlan-
tic Salmon Fund sker, selvom
indhandlingspriserne for laks
hos Royal Greenland de sene-
ste år er faldet drastisk og sid-
ste år lå på mellem syv og 15
kroner pr. kilo for primakvali-
tet. En pris KNAPK er så
uenig i, at det ikke er lykke-
des de to parter at opnå enig-
hed i forhandlingerne om lak-
sepriseme.
- Det vil ikke undre, om
Royal Greenland igen i år
enerådigt går ud og fastsætter
prisen, siger Anthon Siegstad
ikke uden bitterhed i stem-
men. - Sådan er det at have
monopol.
Ingen forklaring
Anthon Siegstad kan ikke
selv forklare, hvorfor kon-
gressen har sagt nej til salg af
laksekvoten, vel vidende, at
priserne hos Royal Greenland
de seneste par år har været
lave, og at der ikke er noget
der tyder på, at priserne på
laks er for opadgående.
- Jeg kan kun sige, at kon-
gressen besluttede, at med-
lemmerne selv skal fiske efter
laks, siger Anthon Siegstad.
North Atlantic Salmon
Fund stiller sig uforstående
overfor afslaget fra KNAPK.
- Vi rækker venligt en hånd
ud og beder Grønland om
hjælp til at bevare vildlaksen,
siger Orri Vigfusson fra
North Atlantic Salmon Fund.
- Fiskere fra Færøerne har
besluttet ikke at fange laks i
mindst en syv-årig periode,
og på Island bliver der ikke
fisket efter laks inden for den
islandske fiskerizone. Det
sker alt sammen for at rette op
på laksebestanden, som har
det dårligt.
- Vi forstår ikke, at Grøn-
land overhovedet har fået en
laksekvote i år, når den biolo-
giske rådgivning fra Grøn-
lands Naturinstitut var, at der
ikke skulle fiskes efter laks i
år, siger Orri Vigfusson.
- Det er ren politik det hele,
siger Anthon Siegstad. - Jeg
tror ikke på, at laksen er i fare
for at blive udryddet.
Ren politik
- Hvordan kan man forklare,
at Færøerne har fået tildelt
380 tons laks i år, hvis laksen
er ved at uddø, spørger Ant-
hon Siegstad.
- Selvom færingene har
solgt kvoten til North Atlantic
Salmon Fund, så kan man
ikke komme uden om, at lak-
sen er blevet tildelt på biolo-
gisk grundlag. Jeg er også
vidende om, at der bliver fan-
get mellem 200 og 300 tons
laks i Nordnorges floder.
- Jeg ved godt, at der ikke
er laks som tidligere. Men
meldingerne om, at laksen har
det dårligt og skal have en
speciel beskyttelse er ren
politisk snak, mener Anthon
Siegstad. - Vi vil ikke stoppe
med at fiske efter laks, så læn-
ge andre lande ikke stopper
deres fiskeri.
Kapisillit akii
isumaqatigiinniutaassapput
Kapisillit ukioq manna
akitsussagunanngitsut
NUUK - Piffissami qanin-
nermi Royal Greenland
aamma KNAPK kapisillit
akii isumaqatigiinniutigis-
savaat. Isumaqatigiinniar-
nissat suli aallartinngim-
mata arlaataluunniit oqaa-
seqarfigerusunngikkalua-
rai, KNAPK kissaateqas-
saaq kiilumut 50 kroniler-
sortinnissaat, illuatungaa-
ni Royal Greenlandip naa-
tsorsuutiginngikkaa sior-
nainut naleqqiullugu aki-
tsomissaat. Kapisillit pits-
aanerit taamani 7 aamma
15 kronit akomanni ake-
qarput.
- Royal Greenlandip aki
namminersuutigalugu aa-
lajangigaraa. Akit akue-
risinnaanngilagut, taa-
maattumik kapisillit akii
pillugit isumaqatigiissum-
mik atsiorusussimanngi-
lagut, KNAPK-p siulittaa-
sua Anthon Siegstad oqar-
poq.
- llumoorpoq sioma aa-
lisartut kapisilinnik tu-
laassuisugut akit pillugit
isumaqatigigatsigit.
KNAPK isumaqatigisin-
naanngikkutsigu taamaa-
liortariaqarpugut, Royal
Greenlandip pisortaasa
qullersaat Ole Ramlau-
Hansen oqarpoq.
- Kapisillit aningaasar-
siutiginngilagut, ukioq
mannalu nunarsuaq ta-
ntakkerlugu akitsuisoqar-
nissaanik ilimanartoqar-
nani. Kapisillit unammil-
lissutaaqaat. Taamaattu-
mik ilimananngilaq ukioq
manna kapisillit pisiarine-
rini akitsuinissarput, Ole
Ramlau-Hansen oqarpoq.
Eqqusseqqusaan-
nginneq
- Nalunngilara Nuummi
aalisartut oqarmata kapi-
silik kiilumut 30 kroniler-
sissinnaallugu. Kiilumut
50 kroneqarnissaa siun-
nersuutigissamaassagunar-
parput, Anthon Siegstad
oqarpoq.
- Paasisinnaanngilara
sooq kapisillit Norge-
meersut pisiniarfinniitin-
neqarnerat, allaat kiilumut
108 kroneqartut. Tupin-
narluinnarpoq, uffa nam-
mineerluta Nunarput ka-
pisilinnik naammattunik
pilersorsinnaagipput, Ant-
hon Siegstad oqarpoq.
- KNAPK-mi aalaja-
ngerpugut politikkikkut
suliniuteqartitsiniarluta
norskit kapisiliutaat Nu-
natsinnut eqquteqqusaa-
junnaarnissaat pillugu,
KNAPK-p siulittaasua
oqarpoq.
- Royal Greenlandip
Nunatsinnilu aalisamerup
nappatigaa nunat allat aa-
lisagaatitsinnik pisiortor-
tamerat. Neriussaagut nu-
nat allat tuniniaaffigisar-
takkagut taamatut isumas-
sarsissanngitsut. Asser-
suutigalugu Norge Nunat-
ta raajaanik eqqusseqqusi-
tsiunnaartoq, namminneq
raajaatiminnut unammil-
lertuummata. Tamanna
pitsaasinnaanngilaq, Ole
Ramlau-Hansen oqarpoq.
Forhandlinger om laksepriser
Intet tyder på, at
bliver højere i år
NUUK - I den nærmeste
fremtid går Royal Green-
land og KNAPK i for-
handlinger om laksepri-
ser. Selvom ingen af par-
terne ønsker at kommen-
tere forhandlinger, der
endnu ikke er begyndt,
spiller KNAPK ud med
ønske om 50 kroner pr.
kilo, mens Royal Green-
land på den anden side
ikke regner med, at priser-
ne kan blive højere end
sidste år. Priserne lå mell-
lem syv og 15 kroner for
primalaks.
- Det er en pris Royal
Greenland har fastsat helt
på egen hånd. Vi kunne
ikke accepter priserne og
har derfor ikke skrevet
under på en aftale om lak-
sepriser, siger formand for
KNAPK, Anthon Siegstad.
- Det er rigtigt, at vi
måtte indgå en pris med
de fiskere, som indhandle-
de laks til os sidste år. Det
er vi nødt til, når vi ikke
kan opnå enighed med
KNAPK, siger admini-
strerende direktør i Royal
Greenland, Ole Ramlau-
Hansen.
- Vi tjener ikke penge på
laks, og der er intet, der
tyder på, at priserne på ver-
densmarkedet bliver høje-
re i år. Konkurrencen på
laks er hård. Derfor er er
laksepriserne
intet, der tyder på, at vi kan
give mere for laksen i år,
siger Ole Ramlau-Hansen.
Importforbud
- Jeg ved, at fiskere her i
Nuuk siger, at de kan få
30 kroner pr. kilo laks. Og
vores udspil bliver måske
50 kroner pr. kilo, siger
Anthon Siegstad.
- Og så forstår jeg iøvrigt
ikke, hvorfor vi skal se på,
at der ligger norske lalå i
forretningerne, og endda til
en pris af 108 kroner kiloet.
Det er da helt utroligt, når
vi har laks nok til at forsy-
ne landet, siger Anthon
Siegstad.
- Vi har besluttet i
KNAPK, at vi vil gå den
politiske vej for at få stop-
pet indførelsen af norske
laks til Grønland, siger
formanden for KNAPK.
- Royal Greenland og
Grønlands fiskeri overle-
ver på, at andre lande luk-
ker vore fisk ind. Så vi må
håbe, at de lande vi eks-
porterer til ikke får den
samme ide. Norge kunne
for eksempel komme i
tanke om at indføre im-
portforbud mod rejer fra
Grønland, fordi de kon-
kurrerede mod deres egne
rejer. Det vil ikke være
godt, siger Ole Ramlau-
Hansen.