Atuagagdliutit - 26.08.1997, Blaðsíða 7

Nr. 65 • 1997
7
-----ir-tr--------
GRØNLANDSPOSTEN
Grønlandsbanken: - Kiseimaassisutut
taaneqamerput eqqunngilaq
Grønlandsbanken kiffartuussaminut amerlanernut pitsaanermik kiffartuussinissaq neriorsuutigerusunngilaa
- Grønlandsbanken kisermaassisutut taassallugu eqqunngilaq, Grønlandsbankenip
direktøria Svend-Erik Danielsen oqarpoq.
- Del er noget vrøvl at kalder Grønlandsbanken for Monopolbanken, siger
Grønlandsbankens direktør Svend Erik Danielsen.
NUUK(KK) - Grønlandsban-
ken aningaaserivittut kiser-
maassisutut taaneqamera eq-
qunngilaq.
Bankdirektør Svend-Erik
Danielsen puffassimaalaarlu-
ni oqarpoq, aningaaseriviit
kattunnikut Grønlandsbanken
aamma Nuna Bank ukiup
affaani siullermi naatsorsuu-
taat ippassaanikkuni saqqum-
miunneqarmat.
Naatsorsuutini takuneqar-
sinnaavoq kattunnermi siu-
nertat piviusunngulersut. Ani-
ngaasartuutit ikiliartorput,
iluanaaruteqarsinnaanerlu ilu-
atsikkiartorluni.
• Kisermaassisutut aningaa-
servivik uterfigeqqillugu.
- Kalaallit Nunaanni ani-
ngaaserivimmik ingerlatsisin-
naaneq kisermaatinngilarput,
Svend-Erik Danielsen oqar-
poq.
- Landskarsi namminersor-
nerullutillu oqartussat sulif-
feqarfissui takuinnarsigit. Nu-
nani allanik millionerpassuar-
nik taarsigassarsisarput, ki-
ngullermik KNI-Pilersuisoq,
hollandimiut aningaaserivia-
nit ABN Amro-mit millioner-
passuamik taarsigassarsisoq.
Namminersortuttaaq qallu-
naat aningaaseriviunerusut
atorpaat. Avataanit unammil-
lemeqaqaagut, inuillu Grøn-
landsbankenip allallu emiari-
titaat kiffartuussinermullu
akigititaat ilisimavaat.
- Akissariaqarut aalajanger-
nissamut aamma periarfissa-
qarput. Qallunaat tikisitat uki-
uni marlussuinnami Kalaallit
Nunaanniittussat Danmarki-
mi aningaaserivitik atuinnar-
tarpaat. Aningaaseriviit allat
Grønlandsbankenimik unam-
millemertik sakkortusaaruti-
gaat; assersuutigalugu Jyske
Bank sinerissami angalasar-
poq kiffartugassarsiorluni.
Kingullermik qallunaat ani-
ngaaseriviat Spar & Lån ka-
laallinut politiinut toqqaan-
nartumik saaffiginnippoq ani-
ngaaserivitik allamik taar-
seqqullugit.
- Dan-kort-it takoriarsigit.
Kalaallit Nunaanni automati-
ni 37-ni tigusinemi 20 pro-
cent Dan-kortinik pisarput,
aningaaseriviit allat Grøn-
landsbankeniunngitsup kif-
fartuussaat.
- Internet takoriarli, ani-
ngaaserivinnut taarsigassarsi-
sarfinnullu attaveqaataasin-
naasoq.
- Kalaallit Nunaanni periar-
fissaqaqaaq.
Pitsaanngitsoq
AG: - Kalaallit Nunaannili
kikkut tamarmik taama peri-
aifissaqanngillat?
Direktør Frank Kristensen: -
Soorunami ilaatigut kiser-
maassiffeqarpugut, sinerissa-
mi kisitta aningaaseriviugatta.
- Suliffeqarfinnut periarfis-
sat amerlapput, aammalu
inunnut ataasiakkaanut ani-
ngaasarissaartunut. Aningaa-
sakilliortut soorlu ilinniartut,
utoqqalinersiutillit kommuni-
nillu ikiuutisisartut sooruna-
mi allanut saaffissaqanngillat,
taamaallaat Grønlandsban-
ken, automatitsinni aningaa-
sanik tigusisarlutik.
Grønlandsbankenimut
ajornartorsiutaavoq kiffar-
tuussinerit taamaattut ilua-
naarutigisinnaannginnatsigit,
ilaatigut tele-mi akigititat a-
merlaqimmata, aningaaseri-
vittullu sullissinitsinni kiffar-
tuussat tamakku amerlasuut
tunngavigisinnaanagit. Kif-
fartuussat allat pissarsiarini-
artariaqarpagut, soorlu nam-
minersortut ilunaaruteqarfi-
gisinnaasagut, taamaalilluta
kiffartuussarpassuagut allat
kiffartuussinnaalissallutigit.
AG: - Kijfartuussat tamak-
ku Grønlandsbankenip qat-
suppai?
Frank Kristensen: - Naagga,
misigilluinnarpugut Kalaallit
Nunaat tamakkerlugu ani-
ngaaserivimmik ingerlatsi-
nissatsinnut pisussaaffeqarlu-
ta, taamaattumik inuit ani-
ngaasaatikittut aamma tikillu-
aqqusaapput.
- Paasineqaannassaarli, kif-
fartuussat taakkuiiinaat inger-
lassinnaanngimmatigut.
Isornartorsiomeqameq
Kattunnerup kingorna Grøn-
landsbanken isomartorsiome-
qarpoq.
Siuleriiaattorpassuit, auto-
matit ajortittut imaluunniit
uppemarsaatissanut pappili-
aqanngitsoqq, taarsigassarsini-
at itigartitaasut, inuit misigisi-
mallutik upemaaq aningaa-
seriviit marluugallarmata ajor-
naannerusoq. Allaat naalak-
kersuisut siulittaasuata Lars
Emil Johansenip issatsiaq
uparuaasoq Grønlandsbanken
isomartorsiorlugu umiarsuaq
takomariartaat »Disko« allan-
ngorsameqamissaani taarsi-
gassarsiniartoqarmat.
7. august Gudrun Chemnitz
rnaanna Nuussuarmik naju-
gali AG-mi sakkortuumik
isomartorsiuivoq Grønlands-
bankenip nutaap kiffartuussa-
minik kiffartuussinerlunnera
pillugu.
- Kinguamerujussuaq, Gud-
run Chemnitz allappoq.
Nuussuarmi automatit
- Ilumoorpoq aningaasarsiso-
qartillugu Grønlandsbankenip
silataani siuleriiaattu amerla-
sinnaasarmata, maannakkor-
nilli annertunerusumik kif-
fartuussisinnaanngilagut, di-
rektør Frank Kristensen oqar-
poq.
- Kalaallit Nunaanni ani-
ngaaserivimmik ingerlatsineq
Danmarkimit allaaneroqaaq.
Oqaatigineqareersutut kiffar-
tuussat 70 procentii aningaa-
sarsinemi atomeqartarput, ul-
loq taanna aningaasarsiffim-
mi nungunneqartartut. Ta-
manna iluanaarutigineqarsin-
naanngilaq.
- Ajomartorsiulli ilisimaa-
raarput, maannalu Nuummi
iluarsilerparput, ungasinngit-
sukkut Nuussuarmi automatit
nutaat pingasut ikkunneqar-
tussaallutik Nuup illoqarfiata
qeqqani automatit sisamaasut
ikiorsemiarlugit.
- Kiffartuussagullu kaam-
mattorusuppagut tamarmik
aningaasarsiffimmi takkut-
tannginnissaat, ulloq ataaseq
marlulluunniit utaqqisarlutik.
Taamaalilluni siuleriiaattut i-
kinnerusassagaluarput, Frank
Kristensen oqarpoq.
Grønlandsbanken: - Vrøvl at kalde os Monopolbanken
Grønlandsbanken vil ikke love højere service til størsteparten af kunderne
NUUK(KK) - Det er noget
vrøvl at kalder Grønlandsban-
ken for Monopolbanken.
Det sagde en lidt knotten
bankdirektør Svend-Erik
Danielsen, da den sammen-
bragte bank forleden præsen-
terede det første halvårsregn-
skab for Grønlandsbanken og
Nuna Bank under samme par-
aply.
Et regnskab, der i det store
og hele viser, at intentionerne
omkring sammenlægningen
er ved at blive opfyldt. Om-
kostningerne ved at drive den
sammenbragte bank er fal-
dende, og indtjeningsevnen er
stigende.
Men tilbage til Monopol-
banken.
- Vi har ikke et monopol på
at drive bank i Grønland,
siger Svend-Erik Danielsen.
- Se bare på landskassen og
hjemmestyrets store virksom-
heder. De hjemtager million-
lån i udlandet, senest er det
KNI-Pilersuisoq, som har lånt
millioner af kroner i den hol-
landske bank ABN Amro.
Også en række private virk-
somheder i Grønland bruger
andre, fortrinsvis danske ban-
ker. Vi er udsat for en stor
konkurrence udefra, og folk
kender ganske udmærket pri-
sen på Grønlandsbankens og
de andre bankers renter og
gebyrer.
- Se bare på lønmodtager-
ne, som også har en valgmu-
lighed. Mange udsendte med-
arbejdere, som kun bliver i
Grønland i få år, fastholder
deres danske bank. Andre
banker er mere agressive i
deres konkurrence med Grøn-
landsbanken; for eksempel
rejser Jyske Bank langs
kysten for at hverve kunder.
Det seneste initiativ kommer
fra den danske bank Spar &
Lån, som direkte har hen-
vendt sig til medlemmer af
det grønlandske politi for at få
denne gruppe til at skifte
bank.
- Se bare på Dan-kortene.
20 procent af alle ekspeditio-
ner i vore 37 pengeautomater
i Grønland bliver udført med
Dan-kort, som er udstedt af
andre banker end Grønlands-
banken.
- Se bare på Internettet,
hvor der også er mange mu-
ligheder for at komme i kon-
takt med banker og kreditin-
stitutioner.
- Der er masser af valgmu-
ligheder i Grønland.
Ikke en god forretning
AG: - Men alle i Grønland
har vel ikke denne valgfri-
hed?
Direktør Frank Kristensen:
- Selvfølgelig har vi i en ræk-
ke tilfælde et faktisk mono-
pol, fordi vi som den eneste
bank er til stede på kysten.
- Valgmulighederne er nok
for virksomheder og enkelt-
personer med en stor eller en
god økonomi. Den kunde, der
har en spinkel økonomi som
uddannelsessøgende, som
pensionist eller som modtager
af sociale ydelser fra kommu-
nen, har selvfølgelig ikke ret
meget andent valg end at få
sat sine penge ind i Grøn-
landsbanken og derefter hæve
pengene i en af vore pengeau-
tomater.
- Problemet for Grøn-
landsbanken er blot, at vi ikke
tjener penge på denne form
for bankarbejde, selv om den
omfatter omkring 70 procent
af alle aktiviteter i banken.
- Der er i dag så store om-
kostninger ved udstedelsen af
et hævekort og ved den dagli-
ge bankdrift, blandt andet de
høje tele-takster, at vi ikke
kan basere vor bankforretning
på denne store gruppe af kun-
der. Vi er nødt til også at sat-
se på andre former for kun-
der, for eksempel erhvervs-
kunder, som vi kan tjene pen-
ge på, så vi derefter er i stand
til at betjene den store gruppe
af kunder.
AG: - Er Grønlandsbanken
ligefrem træt af denne type
kunder?
Frank Kristensen: - Nej, vi
føler absolut, at vi har en for-
pligtigelse til at drive bank-
virksomhed i hele Grønland,
og derfor er folk med små
penge også velkomne.
- Man skal bare gøre sig
klart, at vi ikke kan leve af
disse kunder alene.
Kritik
Grønlandsbanken har væset
udsat for en del kritik efter
fusionen.
Lange køer, pengeautoma-
ter ude af drift eller blot uden
papir til kvitteringer, og af-
slag på låneansøgninger, som
folk føler var nemmere at
komme igennem med, den-
gang i foråret, da der var to
konkurrerende banker i Grøn-
land. Selv landsstyreformand
Lars Emil Johansen har for
nyligt været på banen for at
kritisere Grønlandsbanken for
manglende mod i en konkret
lånesag omkring ombygnin-
gen af kysttogtskibet
»Disko«.
I AG fra den 7. august ret-
tede Gudrun Chemnitz, som
bor på Nuussuaq, er skarp kri-
tik af kundebetjeningen i den
nye Grønlandsbanken.
- Et utroligt tilbageskridt,
kaldte Gudrun Chemnitz den
nye storbank.
Pengeautomater på
Nuussuaq
- Der er rigtigt, at der ved
lønudbetalingerne kan opstå
lange køer i Grønlandsban-
ken, men vi kan ikke yde et
højere serviceniveau end det
nuværende, siger direktør
Frank Kristensen.
- Bankmønsteret i Grøn-
land er væsentligt anderledes
end mønsteret i Danmark.
Som sagt består 70 procent af
vore aktiviteter på lønkonti,
som bliver tømt på lønnings-
dagen. Det er der ikke megen
indtjening i.
- Vi er dog opmærksomme
på problemet, og i Nuuk vil
der i løbet af kort tid blive op-
sat tre nye pengeautomater på
Nuussuaq for at tage trykket
af de fire automater, som er
opstillet ved bankens hoved-
bygning på gågaden i Nuuk.
- Og så vi vi også gerne
henstille til vore kunder, at de
ikke alle sammen møder op i
banken på lønningsdage, men
måske venter en dag eller to.
Det vil også tage trykket af
køen, siger Frank Kristensen.
ASS J FOTO: AJIAJA BURKAL