Atuagagdliutit - 26.08.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 65 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Kigutit tullinnguupput
Kigutigissaanermi nunatsinni amigaateqarnermut Marianne Jensen
iluarsiissutissanuik siunnersuutissaqanngilaq
NUUK(LRH) - Ullumikkut
Danmarkimi kigutit nakor-
saasa akornanni suliffissaa-
leqisoqanngilaq. Tamanna Nu-
natsinnut ajomartorsiutinngor-
poq. Kigutit nakorsaat Nunat-
sinni atorfminissaq omiginar-
tinngilaat. Kigutit nakorsaat
pilerisutsinniarlugit aningaa-
sarsianik amerlasuunik neqit-
siisinnaanngilagut. Ilinniaq-
qinnissamut periarfissat pit-
saanngillat. Atorfillu soqutigi-
naminngorittariaqarpoq.
Ullumikkut kigutit nakor-
sassaaleqinermut atatillugu
qulaani taaneqartut oqaase-
qaataanngillat. Ukioq ataatsil-
li matuma sioma kigutit na-
korsaasa peqatigiiffiata siulit-
taasuata Lene Frøsigip oqaa-
serai.
- Kalaallit Nunaat nammi-
neerluni pilerinarpoq, taman-
nalu atorluarneqartariaqar-
poq. Ajornartorsiutaaginnar-
poq nunami maani suliaqar-
fikkut unammilligassaqan-
ngimmat. Tamannami ajortil-
luinnarsimavoq, Lene Frøsig
siorna novembarimi AG-mut
oqarpoq.
1995-imili ilimatsattoqa-
reerpoq. Peqqinnissaqarner-
mut Pisortaqarfik taamani
saqqummersitami »Peqqin-
nissaq«-mi misissuinerit su-
kumiisumik allaaserai, paasi-
narsilluni Nunatsinni kigutit
ajorpallaartut. Taamani aaq-
qiissutissatut atuisartut akilii-
salemissaat siunnersuutigine-
qarpoq, itigartinneqarlunili.
Aaqqiissutissaqanngilaq
Taamanili pissutsit iluarseri-
anngillat. Paarlattuanik kigu-
tigissaaneq ajalusoorpoq. Ki-
gutit nakorsaat Nunatsinnu-
karusuttut ikiliartorput. Nuna-
nilu allani kigutit nakorsaan-
nik pissarsiomeq iluatsinngi-
laq.
- Nassuerutigisariaqarpara
aalajangersimasunik aaqqis-
sutissanik siunnersuutissa-
qannginnama, Peqqinnissa-
mut naalakkersuisoq Marian-
ne Jensen oqarpoq.
Marianne Jensen oqarpoq
suliniuteqartussanik pilersit-
sisoqarsimasoq, isummerpul-
lu kigutigissaasoqarfik suliso-
qamerulemissamut - pingaar-
tumik kigutit nakorsaannik - 4
millioner kroninik qaavatigut
pissarsisariaqartoq.
- Landskarsimilli 4 millio-
ner kroninik qinnuteqamissaq
pissusissamisoorsorinngilara
atorfiit inuttassaqartinneqar-
tussaagaluit inuttassarsinnaa-
natigilluunniit, Marianne Jen-
sen oqarpoq.
Taamaattumik naalakker-
suisup paasissutissat amerla-
nerit pissarsiarerusuppai sooq
kigutit nakorsaat Nunatsin-
nukarusunnginnersut.
- Paaserusuppra kigutit na-
korsaannik atorfinitsitsiniar-
nermut ajomartorsiutit akis-
sarsianik atorfminnermilu atu-
gassarititanik aallaaveqamer-
sut, Marianne Jensen oqarpoq.
Akissarsiat amerlinagit
Marianne Jensen isumaqar-
poq oqallinnissaq pisariaqar-
toq ilumut Nunatsinni suni ta-
mani akissarsianik amerlisit-
sinaveersaameq atuutiinnas-
sanersoq.
- Aningaasarsianik amerli-
sitsinaveersaaginnarutta suli-
aqarfnt arlallit inuiaqatigiin-
nut akuerinartumik kiffar-
tuussiviunissaat ajornartoru-
jussuanngussaaq. Akissarsiat
amerlinaveersaartiinnassagut-
sigit aamma oqallisigisinnaa-
sariaqarparput inuiaqatigiin-
nut tamanna qanoq kingune-
qassanersoq, Marianne Jen-
sen oqarpoq.
Marianne Jensen isuma-
qanngilaq nunatsinni oqamis-
samut piffissaalersimasoq ki-
gutigissuunissa inuit nam-
minneq akisussaaffigissagaat.
- Nalunaarutip takutippaa
sumiiffiit ilaanni, pingaartu-
mik nunaqarfinni, meeqqat ki-
gutiluttorujussuusut. Pitsaa-
liuinermi sulinerput nangeq-
qittariaqarparput, Marianne
Jensen oqarpoq, atuarfmnullu
kaammattuilluni meeqqat ki-
gutaannik saliisitsisarneq
ingerlatiinnaqqullugu.
- Nalunngilara piffissaajaa-
taasoq, ilinniartitsinerillu i-
laannut ilanngaataasartoq,
kaammattuerusuppungali
meeqqat atuarfiini atuamerup
nalaani kigutigissartitsisameq
ingerlatiinnaqqullugu.
Siunnersuut eqqortoq
Septembarip aallartinnerani
Nunatsinni peqqinnissaqar-
fimmi pisortat Nuummi ataat-
simiissapput. Tassani kigutit
nakorsassaaleqineq Marianne
Jensenip oqallisigisinniarpaa,
pingaartumik kigutit nakorsat
pisortaannut.
- Paaserusuppara suut peq-
qutaallutik kigutit nakorsaat
Nunatsinnukarusunngitsut.
Kingoma Inatsisartunut naa-
lakkersuisunullu siunnersuu-
teqassaanga qanoq iliuuse-
qartoqarsinnaaneranik isu-
mannik saqqummiillunga.
Kigutilerinermi kiffartuussi-
neq illersomeqarsinnaasoq
- Kigutit tullinnguupput, peqqinnissaqarnermi naalakkersuisoq Marianne Jensen oqarpoq.
- Nu er det tændernes tur, siger landsstyremedlem for sundhed, Marianne Jensen.
qanoq siunnersuusiussanerlu-
gu qaammat ataaseq atoru-
suppara. Taamaalippat eq-
qortumik siunnersuuteqas-
saanga - ajunngilaq akissarsi-
atigut atorfinitsinnermilu atu-
gassarititaasut ilanngukkalu-
arukkit, Marianne Jensen o-
qarpoq.
- Maanna kigutit tullin-
nguupput, Marianne Jensen
oqarpoq.
Nunatsinni kigutigissaaneq
ajorluinnarpoq.
Peqqinnissaqarnermut
naalakkersuisoq Marianne
Jensen qanoq iliuusissamik
suli
siunnersuutissaqanngilaq.
Tandsundheden i Grønland
er katastrofal.
Landsstyremedlem for
Sundhed, Marianne Jensen
kan endnu ikke give sit bud
på, hvad der kan gøres på
området.
Tænderne står for tur
Marianne Jensen har ikke umiddelbart forslag til løsning
af landets akutte problem på tandsundhedsområdet
NUUK(LRH) - Der findes i
dag reelt ikke arbejdsløshed
blandt tandlæger i Danmark.
Det skaber problemer i Grøn-
land. Et job i Grønland er ikke
længere attraktivt for tand-
læger. Vi kan nemlig ikke til-
byde tandlæger en løn, der
gør det attraktivt at rejse her-
til. Mulighederne for efterud-
dannelse er for dårlige. Og
jobbet skal gøres mere inter-
essant.
Ovenstående er faktisk ikke
udtalelser, der kommer i for-
bindelse med den aktuelle
opblomstring af interesse for
den manglende tandsundhed i
Grønland. Udtalelserne kom
allerede for et år siden fra for-
manden for Foreningen for
Grønlands Tandlægefore-
ning, Lene Frøsig.
- Grønland i sig selv har en
tiltrækningskraft, og det bur-
de man udnytte. Problemet er,
at der ikke er nogen faglig
udfordring her i landet. Nej,
dette område er desværre kørt
noget at sporet, sagde Lene
Frøsig til AG i november
måned sidste år.
Allerede i begyndelsen af
1995 kom de første advarsler.
Direktoratet for Sundhed
udgav på det tidspunkt en
offentlig avis »Peqqinnis-
saq«, som udførligt skrev om
dengang nye undersøgelser,
som viste, at tænderne i Grøn-
land var blevet dårlige. Det
var dengang forslag om bru-
gerbetaling blev fremlagt som
en løsningsmodel, men affe-
jet.
Ingen konkrete løsninger
Siden har forholdene ikke for-
bedret sig. Tværtimod er
tandplejen på det nærmeste
brudt sammen. Endnu færre
tandlæger søger i dag til
Grønland. Heller ikke forsøg
på at rekruttere tandlæger fra
andre lande end Danmark har
fået succes.
- Jeg må indrømme, siger
landsstyremedlem for Sund-
hed, Marianne Jensen, at jeg
ikke har nogle konkrete løs-
ningsmodeller, jeg kan frem-
komme med.
Marianne Jensen oplyser,
at hun har nedsat en arbejds-
gruppe, der har set på proble-
met, og at gruppen er nået
frem til, at området skal
tilføres fire millioner kroner
mere til ansættelse af mere
tandsundhedspersonale - spe-
cielt tandlæger.
- Men jeg føler ikke, det er
troværdigt at bede om fire
millioner kroner mere fra
landskassen, når vi ikke en-
gang kan besætte de stillin-
ger, der allerede er normere-
de, siger Marianne Jensen.
Landsstyremedlemmet
ønsker derfor flere informati-
oner om, hvorfor Grønland
ikke kan tiltrække tandlæger.
- Jeg vil gerne have svar på,
om problemerne med at re-
kruttere tandlæger udeluk-
kende skyldes løn- og ansæt-
telsesvilkår, siger Marianne
Jensen.
Løntilbageholdenhed
Marianne Jensen mener det
bliver nødvendigt at tage op
til diskussion, om Grønland
kan blive ved med sin løntil-
bageholdenhed på alle områ-
der.
- Hvis vi er konsekvente
med løntilbageholdenhed, så
kan det blive meget, meget
vanskeligt på nogle områder
at have en betjening, som er
værdigt for samfundet. Hvis
vi fortsat ønsker løntilbage-
holdenhed, så skal vi også
kunne diskutere, hvad det får
af konsekvens for samfundet,
siger Marianne Jensen.
Marianne Jensen mener
iøvrigt ikke, at landet er rede
til at sige, at tandsundhed er
folks eget ansvar.
- Rapporter viser, at børn
nogle steder, specielt i byg-
derne, har så dårlige tænder,
at det er meget uhyggelig
læsning. Vi er nødt til at for-
tsætte med vores indsats på
det forebyggende område, si-
ger Marianne Jensen, som
iøvrigt råder skoler til at bibe-
holde deres ordning med
tandbørstning.
- Jeg ved det er tidkræven-
de, og at der vil gå noget
undervisning fra, men jeg vil
appellere til, at folkeskolen
bibeholder tandbørsning i
skoletiden.
Ærligt bud
I begyndelsen af september
måned mødes ledelsen af
sundhedsvæsenet i Grønland,
til en ledelseskonference i
Nuuk. Her vil Marianne
Jensen tage problemet om-
kring manglende tandlæger
op til diskussion specielt med
distriktstandlægeme.
- Jeg vil gerne have en
afklaring på, hvad det er der
gør, at tandlæger ikke søger
til Grønland. Herefter vil jeg
komme med et bud til Lands-
tinget og landsstyret på, hvad
jeg mener, der bør gøres på
området. Jeg vil bruge en
måned på at komme med mit
bud på en forsvarlig sund-
hedsbetjening på tandsund-
hedsområdet. Og når det
kommer dertil, vil det være
mit ærlige bud - uanset om
det betyder, at jeg kommer
ind på løn- og ansættelsesvil-
kår, siger Marianne Jensen.
- Nu er det tændernes tur,
siger Marianne Jensen.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN