Atuagagdliutit - 26.08.1997, Blaðsíða 11

Nr. 65 • 1997
11
GRØNLANDSPOSTEN
Aqigssiaq Møller-imut eqqaaniut
Naalakkersuisut sinnerlugit, Konrad Steenholdt
Aliatsaatigeqalugu kalerrin-
neqarpugut Ilinniarfissuup
rektoria Aqigssiaq Møller 58-
iinnamik ukioqarluni toqusi-
masoq.
Taama artornartigisumik
pisoqamerani eqqarsaativut
siullermik ilaqutaaniipput,
ilaqutariittut annaasaqarner-
mik angingaartumik misigi-
saqartuni.
Kisianni annaasaqamermik
maqaasinermillu misigineq
nunatsinni tamarmi misigine-
qassaaq, minnerunngitsumik
ilinniartitaanermut kulture-
qamermullu attuumassuteqar-
tunik ingerlatsiviit iluini,
taakkuami ullutsinni inerikki-
artortitaanerat Aqigssiap an-
nertuumik sunniuteqarfigisi-
mavaa, nammineq ilisimasa-
qarluarnini annertunerusunil-
lu takunnissinnaanini, qaama-
sumik eqqarsartaaseqarnini
Vores gamle
ven er død
Vores gamle ven, Aqigssiaq
Møller, er død efter nogen
tids sygdom. I maj fik han
konstateret kræft i mave-
sækken og døde på Rigsho-
spitalet natten til fredag i
sidste uge.
Aqigssiaq har alle dage
været et hjertensgodt men-
neske, der med sin smitten-
de og veludviklede humor
har spredt humør og glæde
omkring sig. Alle holdt af
ham som det gode og hjælp-
somme menneske, han var,
og han har altid udført sit
arbejde professionelt og i
overensstemmelse med
både samvittighed og over-
bevisning. Aqigssiaq havde
svært ved at udføre ordre,
han ikke selv kunne gå ind
for, men forstod at sætte
grænsen på den rigtige side
af ret og forkert.
Aqigssiaq var både ens-
pænder og udadvendt. Han
havde sit eget indre, tænk-
somme liv og var alligevel
til samvær og selskabelig-
hed. Han havde et venligt og
behageligt væsen, men gik
ikke på kompromis med sin
inderste overbevisning.
Landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt skriver i en
nekrolog her på siden om
Aqigssiaqs store betydning
for alt, hvad han har haft
med at gøre, så det skal der
ikke bruges plads på her. Vi
vil heller ikke remse op ffa
den alenlange liste over sto-
re opgaver, som Aqigssiaq
har løftet gennem tiden,
men blot fremhæve ham for
de gode menneskelige kva-
liteter, vi lærte at kende hos
ham. Hans kunstneriske
talent har præget alt, hvad
han har beskæftiget sig med,
blandt andet igennem en ori-
ginal idevirksomhed, som
uundgåeligt førte til nye
tider for Grønland på en
lang række områder.
Vi vil alle føle det som et
tab, at Aqigssiaq ikke mere
er iblandt os. Vi vil savne
hans altid givende besøg på
redaktionen, hans tip og
gode ideer. Tankerne går nu
først og fremmest til Mari-
anne, Karina, Jørgen, Else
og Abel, og vi håber, at den
personlige og åndelige styr-
ke, som Aqigssiaq havde til
det sidste, må blive en trøst.
Jens Brønden
aamma inussiamersumik aa-
lajangersimasumillu pissuse-
qamini iluaqutigalugit. Aqig-
ssiaq isummami saqqummi-
unnissaannut attatiinnamissa-
annullu sapiissuseqartuuvoq,
anguniagarisavinilu puigun-
ngisaannarlugit, tassaasut nu-
natsinni ilinniartitaanerup
aaqqissugaanerata kulturillu
aalajaallisarneqarlutillu na-
kussassarneqamissaat, tas-
suunakkut inuiaqatigiit nu-
narsuarmi nutaaliaasumi ta-
makkiisumik peqataasinnaaq-
qullugit.
Aqigssiap inuunermini nu-
natsinni kinguaariit marluk-
pingasut nalaanni politikik-
kut, kulturikkut inuussutis-
sarsiutitigullu allanngortiartu-
leruttorfik tupinnaannartumik
aqqusaagarisarsimavaa:
Ukioq Aqigssiap inunngor-
fia - 1939 - taaneqarsimavoq
tassaasoq kisermaassilluni
nunasiaqamerup aaqqissu-
gaanerata nungujartulemerata
aallarteqqaalerfia. Maannalu
1997-imi, ukiut 58-it qaangi-
uttullu, angusimavarput nam-
minersomerunitta sinaakkuti-
gisaasa immerneqarnerat,
Aqigssiap isumaasa pingaar-
nerpaatullu anguniagaasa a-
merlaqisut piviusunngorti-
taaffigisimasaat.
Ukioqaterpassuani allat as-
sigalugit Aqigssiap inuusuttu-
arannguullunili angajoqqaani
qimattariaqarsimavai. Ukio-
qatigiinnut taakkununnga
sunaluunniit ajomannginaar-
neqarsinnaanngilaq. Ilinniar-
nissamut piginnaaneqamerup
kajuminnerullu taamanikkut
assigaa 14-iinnamik ukioqar-
luni angerlarsimaffiup qimat-
Af Konrad Steenholdt
Landsstyremedlem for kul-
tur, uddannelse og kirke
Det er med stor sorg, vi har
modtaget budskabet om, at
rektor på Ilinniarfissuaq,
Aqissiaq Møller er død i dag
(21. august red.), kun 58 år
gammel.
I denne tunge stund går tan-
kerne først og fremmst til
familien, som oplever et stort
personligt tab.
Men tabet og savnet vil bli-
ve mærket i hele Grønland,
og ikke mindst inden for
udannelses- og kulturområ-
det, hvis moderne udvikling
Aqigssiaq satte så stor præg
på i kraft af sin store viden og
overblik, lyse sind og venlige,
men bestemte gemyt. Aqigs-
siaq havde sine meningers
mod og glemte aldrig sit
egentlige mål, nemlig at sikre
og styrke det grønlandske
uddannelsessystem og kultur,
således at vort samfund til
fulde kunne virke i den
moderne verden.
Aqigssiaqs liv spænder på
mærkelig vis over hele den
kolossale politiske, kulturelle
og erhvervsmæssige omstil-
lingsproces, som har fundet
sted i Grønland i de sidste to
til tre generationer:
Aqigssiaqs fødselsår, 1939,
har man betegnet som det år,
hvor opløsningen af det ene-
vældige koloniale system så
småt begyndte. Og her i 1997,
tariaqamera. Siullermik efter-
skolemiippoq, Ilinniarfissuar-
milu realskolemiilluni 1950-
ikkunni, malitsigitiinnarlugu
Danmark-imi Vordingborg-
imi seminariami ilinniarpoq,
1964-imilu ilinniartitsisun-
ngorluni. 1975-imi cand.-
pæd.-itut Danmarks Lærer-
højskole-mi ilinniarnini
naammassivaa.
Aqigssiaq inuusunnermini
nunatta Danmark-illu akor-
nanni aallartaqattaartuarpoq.
Ukiualunnguit Danmark-imi
meeqqat atuarfianni ilinniar-
titsisuuvoq, Qaqortumi ilinni-
artitsisuulluni, tamatumalu
kingorna Kalaallit Nunaata
Ministeriaqarfiani kalaallinik
inuusuttunik nakkutilliisutut
sulisinnarluni kalaallit efter-
skoleanni Ellekilde-mi ilinni-
artitsisuulluni.
Tamatuma kingorna nunat-
sinnut uterpoq, Ilinniarfissu-
armi ilinniartitsisuulerluni,
kingomalu taamanikkut ukiu-
ni marlunni ilinniartitsisun-
ngorniartut ilinniartitaaneran-
ni pisortaalluni 1975-imiit
1978-imut. 1979-imit 1981-
imut nunatsinni atuarfeqarfi-
up pisortaanut tulliuvoq,
1982-imiillu 1989-imut Nam-
minersomerullutik Oqartussat
ataanni Kultureqarnermut
Ilinniartitaanermullu Pisor-
taqarfimmi (KUD) siuller-
saalluni direktøritut pisortaal-
luni.
1989-imiit 1991-imut
Namminersomerullutik Oqar-
tussani qullersaavoq, tamatu-
malu kingorna 1991-imiit
1995-imut Kultureqarnermut,
Ilinniartitaanermut Ilisima-
tusamermullu Pisortaqarfim-
58 år senere, er vi kommet til
det punkt, hvor rammerne for
vor hjemmestyreordning er
ved at blive udfyldt, og hvor
mange af Aqigssiaqs ideer og
kongstanker er blevet virke-
liggjort.
Som så mange andre fra sin
generation måtte Aqigssiaq
tidligt afsted fra hjemmet.
Der var ikke noget, der kom
let for Aqigssiaqs generation.
Evner og lyst til at uddanne
sig var dengang ensbetydende
med at forlade hjemmet alle-
rede som 14-årig. - Først på
efterskole og realskole ved
Ilinniarfissuaq i 1950-erne,
og herefter videre til Vording-
borg Statsseminarium i Dan-
mark, hvor han tog sin lære-
reksamen i 1964. I 1975 tog
han en cand. pæd.-uddannelse
ved Danmarks Lærerhøjsko-
le.
Aqigssiaqs karriere veksle-
de i de unge år mellem Grøn-
land og Danmark. Som lærer
nogle år ved danske folkesko-
ler, som lærer i Qaqortoq,
herefter tilsynsførende i
Grønlandsministeriet for
unge grønlændere og sluttelig
lærer på den grønlandske
efterskole, »Ellelalde«.
Herefter vendte han tilbage
til Grønland som adjunkt ved
Ilinniarfissuaq og senere som
leder af den daværende fag-
læreruddannelse 1975-78. I
1979-1981 var han viceskole-
direktør for Skolevæsenet i
Grønland, og i 1982-1989 vir-
mi pisortaalluni. Pisortaaffik
taanna tassaavoq Kultureqar-
nermi Ilinniartitaanermilu Pi-
sortaqarfik (KUD) aamma
Ilinniartitaanermi Pisortaqar-
fiup (ILIPI) ataatsimut kati-
gunnerisigut pilersinneqartoq.
1995-imi Ilinniarfissuarmi
rektorinngorpoq.
Aqigssiaq inuuvoq tamati-
goortoq, inuiaqatigiinni sunik
tamanik soqutigisaqartoq,
angisuuni mikisunilu assi-
giimmik: Inuit qaqutigoortut,
kikkunnit tamanit isumaku-
luuteqarani saaffigineqarsin-
naasut ilagaat, kikkulluunniit
assigiissinneqarlutik oqalo-
qatigisinnaasaat. Pisinnaasai
misilittagaalu annertoqaat,
Namminersomerullutillu O-
qartussat allaffeqarfianni Ilin-
niarfissuarmilu sulinermigut
isummami piviusunngortin-
nissaat periaifissaqarfigilluar-
simallugu.
Aqigssiap nunatsinni ilinni-
artitaanermi kulturikkullu
ingerlatat ilusilersornerinut
sunniuteqarsimanera allaase-
rissallugu sapernangajavip-
poq, minnerunngitsumik pis-
sutigalugu isumai pingaamer-
paatullu anguniagai amerla-
qisut ullumikkut kulturitta
ilinniartitaanittalu ilagilersi-
mammatigik.
Nunatsinni meeqqat atuar-
fiata »kalaalinngorsarneqar-
nera«, taassumalu ataani min-
nerunngitsumik oqaatsitigut
ataatsimoortitsineq, Aqigssi-
ap pingaamerpaajulluni sule-
qataaffigaa. Taamatuttaaq
Nunatsinni Ilisimatusarfiup
aamma Atuakkiorfiup piler-
sinneqarneri. Aqigssiaq aam-
mattaaq nunatsinni ilinniar-
kede han som den første
direktør i kultur- og undervis-
ningsdirektoratet (KUD)
under hjemmestyret.
I 1989 til 1991 var han
øverste direktør for hjemme-
styret, hvorefter han i 1991-
1995 virkede som direktør for
direktoratet for kultur, uddan-
nelse og forskning, som var
en sammenlægning af KUD
og ILIPI. 1 1995 blev han rek-
tor for Ilinniarfissuaq.
Aqigssiaq var et meget alsi-
digt menneske, som interesse-
rede sig for alt i samfundet,
stort som småt. Han var én af
den slags sjældne mennesker,
som alle følte sig tryg ved, og
som alle kunne tale med, høj
som lav. Hans evner og erfa-
ringer var vidtfavnende, og
gennem sit virke i hjemme-
styrets centraladministration
og på Ilinniarfissuaq, fik han
rig lejlighed til at gøre sine
synspunkter gældende.
Det er en næsten umulig
opgave at beskrive Aqigssi-
aqs indflydelse på udformnin-
nertuunngorniarfiit pilersin-
neqarnerini pingaarnertut
inuttaaqataasimavoq, ilinniar-
titsisunngorniallu ilinniarti-
taanerata nutaaliaasup piler-
sinniarnerani aallarniisoqa-
taasimalluni. Aqigssiaq Katu-
ap pilersinniarnerani Dan-
mark-imilu kalaallit illuisa
annertusaavigineqarneranni
qitiusumik inissisimavoq.
Nunatsinni namminerisamik
ilisimatusarnikkut suliaqar-
nerup pilersikkiartomeqame-
ra Aqigssiap suliaasa ilagaat.
Direktøriunerata nalaani nu-
nanut avannarlemut allanut
qanimut suleqatigiinnerit pi-
lersinneqarput.
Nunatta oqaluttuassartaa
nutaanerusoq arlaatigut allan-
neqalerpat, qularutissaanngi-
vissumik Aqigssiaq nuima-
nerit ilaattut inissisimassaaq,
aallamisaasartut isumassarsi-
sartullu annerpaat ilaattut.
Aqigssiap suut ilisamaati-
gai?
Inuuvoq eqqumiitsuliomer-
mik nuannarisalik, taallior-
toq, atuakkiortoq eqqumiitsu-
liortorlu. Eqqumiitsuliomer-
mik pisinnaasaqassusia tas-
saasimagunarpoq Aqigssiap
tamatigoortuuneranut assi-
giinngitsorpassuamillu sioqu-
tigisaqameranut toqqamma-
viusoq. Ilaanneeriarluni eq-
qarsamarsinnaasarpoq nunar-
put tamatigoortumik pisin-
naasaqassusianut naleqqiullu-
gu mikingajattorluunniit, pi-
ngaartumik eqqumiitsuliome-
rup iluani annertunerujussu-
armik angusaqarsinnaagalu-
artoq nunami anginerusumi
inuusimasuuguni!.
Kisianni Aqigssiap nunat-
sinniiginnarnissani toqqarpaa,
tamannalu qujassutissaraar-
put.
Eqqaaneqarnera ataqqi-
neruuli.
gen af den grønlandske
uddannelses- og kultursektor,
især fordi så mange af hans
synspunkter og kongstanker i
dag er indarbejdet i grøn-
landsk kultur og uddannelse.
Jeg kan i flæng nævne:
»Grønlandiseringen« af
den grønlandske folkeskole,
herunder især den sproglige
integration var Aqissiaq
hovedkraften i. Ligså med
opbygningen af et grønlandsk
universitet og etableringen af
Atuakkiorfik. Aqigssiaq var
ligeledes en af hovedmænde-
ne bag etableringen af en
gymnasial uddannelse i Grøn-
land, samt én af ophavs-
mændene til den moderne
grønlandske læreruddannelse.
Aqigssiaq var ligeledes driv-
kraften bag etableringen af
Katuaq og bag udbygningen
af grønlænderhusene i Dan-
mark. Også opbygningen af
en selvstændig grønlandsk
forskning stod han for. Endvi-
dere blev der i hans direktør-
tid etableret meget tætte sam-
Ikinngutitoqarput
toquvoq
Ikinngutitoqarput, Aqigssi-
aq Møller, sivisulaamik
napparsimareerluni toqu-
voq. Majimi paasineqarpoq
aqajaqqumigut kræftertoq,
tallimanngornerullu unnu-
akkuani Rigshospital-imi
toquvoq.
Aqigssiaq inutsialassuusi-
mavoq, sunniinartumillu
nuannersumillu qiimaner-
migut qiimanermik nuan-
naarnermillu tunisisarpoq.
Kikkut tamarmik nuanne-
raat, inuummat pitsaasoq
ikiuukkumatoorlu, sulianilu
pikkorilluni naammassiuar-
tarsimavai, nalunngissutsini
isummertarninilu tunnga-
vigalugit. Aqissiap suliak-
kiissutit isumaqatigisin-
naanngisani naammassiu-
minaatsippai, eqqortulior-
nerulli kukkunerullu killis-
saa eqqorsorisaminut killi-
lernissaa paasisinnaasarpaa.
Aqigssiaq matoqqasuul-
lunilu avammut ammasuu-
voq. Nammineq ilumini eq-
qarsaatersortutut inuuneqar-
poq, taamaattorli katerisi-
maamermut nalliuttorsioqa-
taanernullu akoorusuttuu-
voq. Inuuvoq inussiamersoq
saamasorlu, qamuunali
isummaminut akerliusunut
akueeriinnartuunngilaq.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortap Konrad Steenholdtip
eqqaaniummini allappoq
Aqigssiap suliarisimasami-
nut tamanut qanoq pingaa-
ruteqarsimatiginera, uanilu
uteqqissanngilagut. Suliaru-
jusui amerlaqisut Aqigssiap
suliarisimasai taagussan-
ngilagut, inuttulli piginnaa-
saqarfii immikkut malugeq-
qussavagut. Eqqumiitsulior-
nermik piginnaasamigut su-
liaasa tamarmik sunneme-
qassutigisimavaat, ilaatigut
eqqarsariallaqqissusiatigut
qularnanngitsumik Nunat-
sinni arlalitsigut pissutsinik
nutaanik kinguneqarsimasut.
Aqigssiap akunnitsinniik-
kunnaamera annaasaqamit-
situt tamatta misigissavar-
put. Aaqqissuussisoqarfim-
mut pulaartarneri isumas-
sarsinartut, siunnersuutai
isumassarsiaarisartagaalu
pitsaasut maqaasissavagut.
Marianne, Karina, Jørgen,
Else aamma Abel eqqarsaat-
itsinniipput, neriuppugullu
Aqissiap naggataa tikillugu
inuttut taniikkullu nakuus-
susia tuppallersaatigiumaa-
raat.
Jens Brønden
arbejdsrelationer til de nordi-
ske lande.
Når Grønlands moderne
historie engang bliver skre-
vet, vil Aqigssiaq givetvis
indtage en fremtrædende
plads; han var en af de største
igangsættere og idéskabere.
Hvordan kan man karakte-
risere Aqigssiaq?
Han var et musisk menne-
ske, digter, forfatter og kunst-
ner. Det musiske talent var
nok drivkraften og hemmelig-
heden bag Aqigssiaqs alsidi-
ge virke og mange interesser.
Af og til fik man den tanke, at
Grønland var for lille for hans
alsidige talent, at han måske
ville være nået langt højere
indenfor især kunsten, hvis
han havde levet i et større
land!
Men Aqigssiaq valgte at
blive i Grønland, og det kan
vi kun være taknemmmelige
for.
Æret være hans minde.
Nekrolog
Aqigssiaq Møller, 1939-1997