Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 26.08.1997, Side 11

Atuagagdliutit - 26.08.1997, Side 11
Nr. 65 • 1997 11 GRØNLANDSPOSTEN Aqigssiaq Møller-imut eqqaaniut Naalakkersuisut sinnerlugit, Konrad Steenholdt Aliatsaatigeqalugu kalerrin- neqarpugut Ilinniarfissuup rektoria Aqigssiaq Møller 58- iinnamik ukioqarluni toqusi- masoq. Taama artornartigisumik pisoqamerani eqqarsaativut siullermik ilaqutaaniipput, ilaqutariittut annaasaqarner- mik angingaartumik misigi- saqartuni. Kisianni annaasaqamermik maqaasinermillu misigineq nunatsinni tamarmi misigine- qassaaq, minnerunngitsumik ilinniartitaanermut kulture- qamermullu attuumassuteqar- tunik ingerlatsiviit iluini, taakkuami ullutsinni inerikki- artortitaanerat Aqigssiap an- nertuumik sunniuteqarfigisi- mavaa, nammineq ilisimasa- qarluarnini annertunerusunil- lu takunnissinnaanini, qaama- sumik eqqarsartaaseqarnini Vores gamle ven er død Vores gamle ven, Aqigssiaq Møller, er død efter nogen tids sygdom. I maj fik han konstateret kræft i mave- sækken og døde på Rigsho- spitalet natten til fredag i sidste uge. Aqigssiaq har alle dage været et hjertensgodt men- neske, der med sin smitten- de og veludviklede humor har spredt humør og glæde omkring sig. Alle holdt af ham som det gode og hjælp- somme menneske, han var, og han har altid udført sit arbejde professionelt og i overensstemmelse med både samvittighed og over- bevisning. Aqigssiaq havde svært ved at udføre ordre, han ikke selv kunne gå ind for, men forstod at sætte grænsen på den rigtige side af ret og forkert. Aqigssiaq var både ens- pænder og udadvendt. Han havde sit eget indre, tænk- somme liv og var alligevel til samvær og selskabelig- hed. Han havde et venligt og behageligt væsen, men gik ikke på kompromis med sin inderste overbevisning. Landsstyremedlem Kon- rad Steenholdt skriver i en nekrolog her på siden om Aqigssiaqs store betydning for alt, hvad han har haft med at gøre, så det skal der ikke bruges plads på her. Vi vil heller ikke remse op ffa den alenlange liste over sto- re opgaver, som Aqigssiaq har løftet gennem tiden, men blot fremhæve ham for de gode menneskelige kva- liteter, vi lærte at kende hos ham. Hans kunstneriske talent har præget alt, hvad han har beskæftiget sig med, blandt andet igennem en ori- ginal idevirksomhed, som uundgåeligt førte til nye tider for Grønland på en lang række områder. Vi vil alle føle det som et tab, at Aqigssiaq ikke mere er iblandt os. Vi vil savne hans altid givende besøg på redaktionen, hans tip og gode ideer. Tankerne går nu først og fremmest til Mari- anne, Karina, Jørgen, Else og Abel, og vi håber, at den personlige og åndelige styr- ke, som Aqigssiaq havde til det sidste, må blive en trøst. Jens Brønden aamma inussiamersumik aa- lajangersimasumillu pissuse- qamini iluaqutigalugit. Aqig- ssiaq isummami saqqummi- unnissaannut attatiinnamissa- annullu sapiissuseqartuuvoq, anguniagarisavinilu puigun- ngisaannarlugit, tassaasut nu- natsinni ilinniartitaanerup aaqqissugaanerata kulturillu aalajaallisarneqarlutillu na- kussassarneqamissaat, tas- suunakkut inuiaqatigiit nu- narsuarmi nutaaliaasumi ta- makkiisumik peqataasinnaaq- qullugit. Aqigssiap inuunermini nu- natsinni kinguaariit marluk- pingasut nalaanni politikik- kut, kulturikkut inuussutis- sarsiutitigullu allanngortiartu- leruttorfik tupinnaannartumik aqqusaagarisarsimavaa: Ukioq Aqigssiap inunngor- fia - 1939 - taaneqarsimavoq tassaasoq kisermaassilluni nunasiaqamerup aaqqissu- gaanerata nungujartulemerata aallarteqqaalerfia. Maannalu 1997-imi, ukiut 58-it qaangi- uttullu, angusimavarput nam- minersomerunitta sinaakkuti- gisaasa immerneqarnerat, Aqigssiap isumaasa pingaar- nerpaatullu anguniagaasa a- merlaqisut piviusunngorti- taaffigisimasaat. Ukioqaterpassuani allat as- sigalugit Aqigssiap inuusuttu- arannguullunili angajoqqaani qimattariaqarsimavai. Ukio- qatigiinnut taakkununnga sunaluunniit ajomannginaar- neqarsinnaanngilaq. Ilinniar- nissamut piginnaaneqamerup kajuminnerullu taamanikkut assigaa 14-iinnamik ukioqar- luni angerlarsimaffiup qimat- Af Konrad Steenholdt Landsstyremedlem for kul- tur, uddannelse og kirke Det er med stor sorg, vi har modtaget budskabet om, at rektor på Ilinniarfissuaq, Aqissiaq Møller er død i dag (21. august red.), kun 58 år gammel. I denne tunge stund går tan- kerne først og fremmst til familien, som oplever et stort personligt tab. Men tabet og savnet vil bli- ve mærket i hele Grønland, og ikke mindst inden for udannelses- og kulturområ- det, hvis moderne udvikling Aqigssiaq satte så stor præg på i kraft af sin store viden og overblik, lyse sind og venlige, men bestemte gemyt. Aqigs- siaq havde sine meningers mod og glemte aldrig sit egentlige mål, nemlig at sikre og styrke det grønlandske uddannelsessystem og kultur, således at vort samfund til fulde kunne virke i den moderne verden. Aqigssiaqs liv spænder på mærkelig vis over hele den kolossale politiske, kulturelle og erhvervsmæssige omstil- lingsproces, som har fundet sted i Grønland i de sidste to til tre generationer: Aqigssiaqs fødselsår, 1939, har man betegnet som det år, hvor opløsningen af det ene- vældige koloniale system så småt begyndte. Og her i 1997, tariaqamera. Siullermik efter- skolemiippoq, Ilinniarfissuar- milu realskolemiilluni 1950- ikkunni, malitsigitiinnarlugu Danmark-imi Vordingborg- imi seminariami ilinniarpoq, 1964-imilu ilinniartitsisun- ngorluni. 1975-imi cand.- pæd.-itut Danmarks Lærer- højskole-mi ilinniarnini naammassivaa. Aqigssiaq inuusunnermini nunatta Danmark-illu akor- nanni aallartaqattaartuarpoq. Ukiualunnguit Danmark-imi meeqqat atuarfianni ilinniar- titsisuuvoq, Qaqortumi ilinni- artitsisuulluni, tamatumalu kingorna Kalaallit Nunaata Ministeriaqarfiani kalaallinik inuusuttunik nakkutilliisutut sulisinnarluni kalaallit efter- skoleanni Ellekilde-mi ilinni- artitsisuulluni. Tamatuma kingorna nunat- sinnut uterpoq, Ilinniarfissu- armi ilinniartitsisuulerluni, kingomalu taamanikkut ukiu- ni marlunni ilinniartitsisun- ngorniartut ilinniartitaaneran- ni pisortaalluni 1975-imiit 1978-imut. 1979-imit 1981- imut nunatsinni atuarfeqarfi- up pisortaanut tulliuvoq, 1982-imiillu 1989-imut Nam- minersomerullutik Oqartussat ataanni Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Pisor- taqarfimmi (KUD) siuller- saalluni direktøritut pisortaal- luni. 1989-imiit 1991-imut Namminersomerullutik Oqar- tussani qullersaavoq, tamatu- malu kingorna 1991-imiit 1995-imut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilisima- tusamermullu Pisortaqarfim- 58 år senere, er vi kommet til det punkt, hvor rammerne for vor hjemmestyreordning er ved at blive udfyldt, og hvor mange af Aqigssiaqs ideer og kongstanker er blevet virke- liggjort. Som så mange andre fra sin generation måtte Aqigssiaq tidligt afsted fra hjemmet. Der var ikke noget, der kom let for Aqigssiaqs generation. Evner og lyst til at uddanne sig var dengang ensbetydende med at forlade hjemmet alle- rede som 14-årig. - Først på efterskole og realskole ved Ilinniarfissuaq i 1950-erne, og herefter videre til Vording- borg Statsseminarium i Dan- mark, hvor han tog sin lære- reksamen i 1964. I 1975 tog han en cand. pæd.-uddannelse ved Danmarks Lærerhøjsko- le. Aqigssiaqs karriere veksle- de i de unge år mellem Grøn- land og Danmark. Som lærer nogle år ved danske folkesko- ler, som lærer i Qaqortoq, herefter tilsynsførende i Grønlandsministeriet for unge grønlændere og sluttelig lærer på den grønlandske efterskole, »Ellelalde«. Herefter vendte han tilbage til Grønland som adjunkt ved Ilinniarfissuaq og senere som leder af den daværende fag- læreruddannelse 1975-78. I 1979-1981 var han viceskole- direktør for Skolevæsenet i Grønland, og i 1982-1989 vir- mi pisortaalluni. Pisortaaffik taanna tassaavoq Kultureqar- nermi Ilinniartitaanermilu Pi- sortaqarfik (KUD) aamma Ilinniartitaanermi Pisortaqar- fiup (ILIPI) ataatsimut kati- gunnerisigut pilersinneqartoq. 1995-imi Ilinniarfissuarmi rektorinngorpoq. Aqigssiaq inuuvoq tamati- goortoq, inuiaqatigiinni sunik tamanik soqutigisaqartoq, angisuuni mikisunilu assi- giimmik: Inuit qaqutigoortut, kikkunnit tamanit isumaku- luuteqarani saaffigineqarsin- naasut ilagaat, kikkulluunniit assigiissinneqarlutik oqalo- qatigisinnaasaat. Pisinnaasai misilittagaalu annertoqaat, Namminersomerullutillu O- qartussat allaffeqarfianni Ilin- niarfissuarmilu sulinermigut isummami piviusunngortin- nissaat periaifissaqarfigilluar- simallugu. Aqigssiap nunatsinni ilinni- artitaanermi kulturikkullu ingerlatat ilusilersornerinut sunniuteqarsimanera allaase- rissallugu sapernangajavip- poq, minnerunngitsumik pis- sutigalugu isumai pingaamer- paatullu anguniagai amerla- qisut ullumikkut kulturitta ilinniartitaanittalu ilagilersi- mammatigik. Nunatsinni meeqqat atuar- fiata »kalaalinngorsarneqar- nera«, taassumalu ataani min- nerunngitsumik oqaatsitigut ataatsimoortitsineq, Aqigssi- ap pingaamerpaajulluni sule- qataaffigaa. Taamatuttaaq Nunatsinni Ilisimatusarfiup aamma Atuakkiorfiup piler- sinneqarneri. Aqigssiaq aam- mattaaq nunatsinni ilinniar- kede han som den første direktør i kultur- og undervis- ningsdirektoratet (KUD) under hjemmestyret. I 1989 til 1991 var han øverste direktør for hjemme- styret, hvorefter han i 1991- 1995 virkede som direktør for direktoratet for kultur, uddan- nelse og forskning, som var en sammenlægning af KUD og ILIPI. 1 1995 blev han rek- tor for Ilinniarfissuaq. Aqigssiaq var et meget alsi- digt menneske, som interesse- rede sig for alt i samfundet, stort som småt. Han var én af den slags sjældne mennesker, som alle følte sig tryg ved, og som alle kunne tale med, høj som lav. Hans evner og erfa- ringer var vidtfavnende, og gennem sit virke i hjemme- styrets centraladministration og på Ilinniarfissuaq, fik han rig lejlighed til at gøre sine synspunkter gældende. Det er en næsten umulig opgave at beskrive Aqigssi- aqs indflydelse på udformnin- nertuunngorniarfiit pilersin- neqarnerini pingaarnertut inuttaaqataasimavoq, ilinniar- titsisunngorniallu ilinniarti- taanerata nutaaliaasup piler- sinniarnerani aallarniisoqa- taasimalluni. Aqigssiaq Katu- ap pilersinniarnerani Dan- mark-imilu kalaallit illuisa annertusaavigineqarneranni qitiusumik inissisimavoq. Nunatsinni namminerisamik ilisimatusarnikkut suliaqar- nerup pilersikkiartomeqame- ra Aqigssiap suliaasa ilagaat. Direktøriunerata nalaani nu- nanut avannarlemut allanut qanimut suleqatigiinnerit pi- lersinneqarput. Nunatta oqaluttuassartaa nutaanerusoq arlaatigut allan- neqalerpat, qularutissaanngi- vissumik Aqigssiaq nuima- nerit ilaattut inissisimassaaq, aallamisaasartut isumassarsi- sartullu annerpaat ilaattut. Aqigssiap suut ilisamaati- gai? Inuuvoq eqqumiitsuliomer- mik nuannarisalik, taallior- toq, atuakkiortoq eqqumiitsu- liortorlu. Eqqumiitsuliomer- mik pisinnaasaqassusia tas- saasimagunarpoq Aqigssiap tamatigoortuuneranut assi- giinngitsorpassuamillu sioqu- tigisaqameranut toqqamma- viusoq. Ilaanneeriarluni eq- qarsamarsinnaasarpoq nunar- put tamatigoortumik pisin- naasaqassusianut naleqqiullu- gu mikingajattorluunniit, pi- ngaartumik eqqumiitsuliome- rup iluani annertunerujussu- armik angusaqarsinnaagalu- artoq nunami anginerusumi inuusimasuuguni!. Kisianni Aqigssiap nunat- sinniiginnarnissani toqqarpaa, tamannalu qujassutissaraar- put. Eqqaaneqarnera ataqqi- neruuli. gen af den grønlandske uddannelses- og kultursektor, især fordi så mange af hans synspunkter og kongstanker i dag er indarbejdet i grøn- landsk kultur og uddannelse. Jeg kan i flæng nævne: »Grønlandiseringen« af den grønlandske folkeskole, herunder især den sproglige integration var Aqissiaq hovedkraften i. Ligså med opbygningen af et grønlandsk universitet og etableringen af Atuakkiorfik. Aqigssiaq var ligeledes en af hovedmænde- ne bag etableringen af en gymnasial uddannelse i Grøn- land, samt én af ophavs- mændene til den moderne grønlandske læreruddannelse. Aqigssiaq var ligeledes driv- kraften bag etableringen af Katuaq og bag udbygningen af grønlænderhusene i Dan- mark. Også opbygningen af en selvstændig grønlandsk forskning stod han for. Endvi- dere blev der i hans direktør- tid etableret meget tætte sam- Ikinngutitoqarput toquvoq Ikinngutitoqarput, Aqigssi- aq Møller, sivisulaamik napparsimareerluni toqu- voq. Majimi paasineqarpoq aqajaqqumigut kræftertoq, tallimanngornerullu unnu- akkuani Rigshospital-imi toquvoq. Aqigssiaq inutsialassuusi- mavoq, sunniinartumillu nuannersumillu qiimaner- migut qiimanermik nuan- naarnermillu tunisisarpoq. Kikkut tamarmik nuanne- raat, inuummat pitsaasoq ikiuukkumatoorlu, sulianilu pikkorilluni naammassiuar- tarsimavai, nalunngissutsini isummertarninilu tunnga- vigalugit. Aqissiap suliak- kiissutit isumaqatigisin- naanngisani naammassiu- minaatsippai, eqqortulior- nerulli kukkunerullu killis- saa eqqorsorisaminut killi- lernissaa paasisinnaasarpaa. Aqigssiaq matoqqasuul- lunilu avammut ammasuu- voq. Nammineq ilumini eq- qarsaatersortutut inuuneqar- poq, taamaattorli katerisi- maamermut nalliuttorsioqa- taanernullu akoorusuttuu- voq. Inuuvoq inussiamersoq saamasorlu, qamuunali isummaminut akerliusunut akueeriinnartuunngilaq. Naalakkersuisunut ilaa- sortap Konrad Steenholdtip eqqaaniummini allappoq Aqigssiap suliarisimasami- nut tamanut qanoq pingaa- ruteqarsimatiginera, uanilu uteqqissanngilagut. Suliaru- jusui amerlaqisut Aqigssiap suliarisimasai taagussan- ngilagut, inuttulli piginnaa- saqarfii immikkut malugeq- qussavagut. Eqqumiitsulior- nermik piginnaasamigut su- liaasa tamarmik sunneme- qassutigisimavaat, ilaatigut eqqarsariallaqqissusiatigut qularnanngitsumik Nunat- sinni arlalitsigut pissutsinik nutaanik kinguneqarsimasut. Aqigssiap akunnitsinniik- kunnaamera annaasaqamit- situt tamatta misigissavar- put. Aaqqissuussisoqarfim- mut pulaartarneri isumas- sarsinartut, siunnersuutai isumassarsiaarisartagaalu pitsaasut maqaasissavagut. Marianne, Karina, Jørgen, Else aamma Abel eqqarsaat- itsinniipput, neriuppugullu Aqissiap naggataa tikillugu inuttut taniikkullu nakuus- susia tuppallersaatigiumaa- raat. Jens Brønden arbejdsrelationer til de nordi- ske lande. Når Grønlands moderne historie engang bliver skre- vet, vil Aqigssiaq givetvis indtage en fremtrædende plads; han var en af de største igangsættere og idéskabere. Hvordan kan man karakte- risere Aqigssiaq? Han var et musisk menne- ske, digter, forfatter og kunst- ner. Det musiske talent var nok drivkraften og hemmelig- heden bag Aqigssiaqs alsidi- ge virke og mange interesser. Af og til fik man den tanke, at Grønland var for lille for hans alsidige talent, at han måske ville være nået langt højere indenfor især kunsten, hvis han havde levet i et større land! Men Aqigssiaq valgte at blive i Grønland, og det kan vi kun være taknemmmelige for. Æret være hans minde. Nekrolog Aqigssiaq Møller, 1939-1997

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.