Atuagagdliutit - 26.08.1997, Blaðsíða 24

5
78888
Tasiilami kakiortinnerit
Ammassallup Katersugaasivia saqqummersitsivoq -
Kakiuisartoq Erik Reimer kakiuissaaq
NUUK(KK) - Uummannap
eqqaani Qilakitsumi paniin-
narsimasut Nuummi Nunatta
Katersugaasiviani Allagaate-
qarfianilu saqqummersinne-
qartut arfineq pingasuusuni
tallimat kakiorneqarput.
Nalaatsomerinnaanngilaq.
Ukiuni hundredikkaani i-
nuit akomini kakiortittaraeq
ileqquuvoq, pingaartumik ar-
nat.
Paniinnarsimasut Qilakit-
sumeersut 1475-ip missaan-
neerput, ukiullu 500-t qaa-
ngiuttut katersugaasivimmi
takuneqarsinnaapput arnat
ilaat kiinnamikkut kakiomil-
lit.
Kakiortittarneq Tunumi
Nunatsinni allanut naleqqiul-
lugu sivisunermik ileqquu-
voq. Assilisatoqqani Am-
massalimmeersuni eqqaa-
neersunilu ukiut hundredik-
kaat nikinnerini arnat suli ka-
kiomeqarput.
Maannalu kakiortittarnerit
Tasiilami takutinneqassap-
put.
Marluinngorlugu sammi-
neqassaaq, Ammassallip Ka-
tersugaasivianit aamma Eq-
qumiitsuliortut Peqatigiiffi-
annit TUNU-mit aallarner-
neqartussaq.
Saqqummersitsineq
Ullumikkut sisamanngorneq
28. augustimit 1. oktber tikil-
lugu katersugaasivimmi inui-
aat tamat akomanni kakior-
tittamerit, pingaartumik inu-
it, saqqummersinneqassap-
put.
Katersugaasivik nammi-
neq saqqummersitassaate-
qarpoqq.
Kakiortittarneq oqaatigi-
neqareersutut Tunumi ukiut
hundredikkaat makku inger-
lalereernerannut atorneqar-
poq, ullumikkullu Tasiilami
arnat inuusuttut imminnut
talermikkut kakiortarput, ti-
tamerit atomerullugit.
Ujalussiaq paatigaq atorlu-
gu ammip ataagut nusullugu
kakiortoqartarpoq.
Kakiuineq
Eqqumiitsuliortut Peqatigiif-
fiat TUNU tikeraartoqassaq
Nunani Avannarlerni kakiui-
sartut pikkorinnersaannit
Erik Reimer-imit, Køben-
havnimi kakiuisartut peqati-
giiffianeersoq »Kunst på
Kroppen«-imeersoq.
Erik Reimer 16. september
tikillugu Tasiilarmiut kaki-
ortassavai, Atuagaarniarfik
Neriusaaq kakiuisarfiussallu-
ni.
Erik Reimer kakiueriaatsi-
ni nunarsuaq tamakkerlugu
akissarsissutigisarpaa.
Nunarsuaq tamakkerlugu
inuiaat oqaluttuarisaanermilu
sammisat suliarisarpai, pi-
ngaartumik vikingeqarneq
bronzemillu atuiffiup nalaa-
neersut aallaavigalugit.
Erik Reimer-ip suleriaatsi-
ni taasarpaa »Custom De-
sign« - tassa inunnut ataasi-
akkaanut tulluuttunik immik-
kut kakkiuisarluni.
Erik Reimer nammineq si-
unnersuutini imaluunniit ka-
kiorniakkap kissaatai malil-
lugit kakiuisarpoq. Taamaa-
lilluni nalitsinni kusanartu-
mik inunnullu immikkut tun-
ngasunik Tasiilami kakiortit-
toqarsinnaassaaq.
Internet-imut attaveqartut
Erik Reimer-ip kakiortagai
takuneqarsinnaapput, taagu-
teqarpoq »Kunsten på Krop-
pen« hjemmeside www.tat-
too.dk.
KNT-TV-mi aallakaateq-
qitami ippassaanikkunni ta-
kuarput Troels Kløvedal qa-
ngatut Manerassuarmi kaki-
ortittoq, polynesiamiut kaki-
ueriaasiat talimigut talerpil-
lermigut nimeruartoq atorlu-
gu-
Eqqarsaqqaarit
Eqqaaneqartutut inuit arnar-
taat itsarli kiinnamikkut ka-
kiortittarput.
Danmarkimi kakiuisartut
kiinnakkut assakkullu kakiu-
eqqusaanngillat, Nunatsin-
nili taama killiliineq atuun-
nani.
Taamaattumik sapaatit a-
kunnerini tulliuttuni Tasiila-
mi kiinnakkut assakkullu ka-
kiortittoqarsinnaavoq.
Erik Reimer-ilu taama ka-
kiuissaguni aatsaat taamaali-
orusupput inuit kingunerisin-
naasaannik eqqarsaatiginnil-
luarsimasunik, kiinnakkut
assakkullu inuunerup sinne-
rani takuneqarsinnaasunik
taamaattoqarnissamut.
Kakiortinneq annernarner-
luni? Qanoq kusanarusutsi-
galuni anniarusunnissaq a-
peqqutaavoq. Kakiortinniar-
tulli imigassartoreerlutik sa-
piillisassaqqaartariaqanngil-
lat, Erik Reimer-immi imi-
gassartorsimallutik kakior-
tikkiartortut tamaasa itigar-
tittarpai.
Saqqummersitsinermik su-
liniuteqartuuvoq katersugaa-
siviup pisortaa, eqqumiitsuli-
ortullu peqatigiiffiani allat-
taasoq Ole G. Jensen, nam-
mineq Erik Reimer-imit ka-
kiortissamaartoq.
Ukiut hundredikkaat makku ingerlalereernerini Tunumi suli
kakiortittoqartarpoq. Arnaq arlalinnik kakiomilik,
pingaartumik talermigut, 1906 missaani Ammassallup
eqqaani assilisaavoq.
Tatoveringskunstnen overlevede i Østgrønland helt frem til
dette århundrede. Kvinden med de mange tatoveringer, ikke
mindst på armenen, er fotograferet i Ammassalik-distriktet i
1906.
Få lavet din helt egen tatovering i Tasiilaq
Ammassalik Museum udstiller - Tatovør Erik Reimer sætter kunst på kroppen
Arnaq una Nuuk Kangerlua-
neersoq, ukiut 350-t matuma
sioma Bergen-imi qalipan-
neqartoq tallumigut isimilu
eqqaagut titamemik kakior-
neqarpoq.
Denne kvinde fra Godt-
håbfjorden, som for 350 år
siden blev malet i Bergen,
var tatoveret i ansigtet med
de karakteristiske streger på
hagen og omkring øjnene.
NUUK(KK) - Fem ud af de
otte mumier fra Qilakitsoq
ved Uummannaq, som er
udstillet på Grønlands Natio-
nalmuseum og Arkiv i Kolo-
nihavnen i Nuuk, er tatove-
ret.
Det er ikke tilfældigt.
Tatoveringer har gennem
århundreder været alminde-
lig brugt blandt inuit, især
blandt kvinder.
Mumierne fra Qilakitsoq
stammer fra omkring 1475,
og på museet kan den be-
søgende over 500 år senere
tydeligt se en række tatove-
ringer i ansigtet på nogle af
kvinderne.
På Østkysten blev tatove-
ringskunsten bevaret længere
end andre steder i Grønland.
På mange gulnede billeder
fra Ammassalik-distriktet
omkring århundredeskiftet er
kvinderne fortsat tatoveret.
Udstilling
Nu bliver der i Tasiilaq sat
focus på tatoveringer.
Det sker i form af en 2-
trinsraket, som bliver afsendt
fra Ammassalik Museum og
Kunstforeningen TUNU.
På museet bliver der fra i
dag, torsdag den 28. august
frem til den 1. oktober vist en
planche-udstilling om tato-
veringer gennem tiderne hos
alle folkeslag, men specielt
blandt inuit.
Museet har selv en del
materiale at arbejde med.
Tatoveringer i Østgrønland
har som nævnt været kendt
langt op i dette århundrede,
og den dag i dag kan man i
Tasiilaq møde unge kvinder
med »hjemmelavede« tatove-
ringer på armene, især med
motiver i form af streger.
Disse primitive tatoverin-
ger bliver udført ved at træk-
ke en sodet sytråd under
huden.
Tatovering
Kunstforeningen TUNU får i
dag besøg af en af Nordens
dygtigste tatovører Erik Rei-
mer fra tatovørforretningen
»Kunst på Kroppen« i Kø-
benhavn.
Erik Reimer vil frem til
den 16. september tatovere
folk i Tasiilaq, og han opret-
ter et tatoverings-atelier i
Boghandlen Neriusaaq.
Erik Reimer har vundet
flere internationale priser for
sine tatoveringer.
Han beskæftiger sig især
med etniske og historiske
motiver fra hele verden, spe-
cielt med udgangspunkt i
vikingetid og broncealder.
Erik Reimers speciale kal-
der han selv for »Custom
Design« - altså tatoveringer
lavet specielt til den enkelte
person.
Det kan ske efter Erik Rei-
mers design, men kundens
egne motiver kan også imø-
dekommes. For første gang i
nyere tid bliver det altså
muligt at få en smuk og per-
sonlig tatovering udført i
Tasiilaq.
Folk, der har adgang til
Internettet, kan se mere til
Erik Reimers tatoveringer på
»Kunsten på Kroppen«s
hjemmeside www.tattoo.dk.
Forleden så vi for øvrigt i
en genudsendelse i KNR-TV
den kendte skipper Troels
Kløvedal på tradition vis bli-
ve tatoveret i Stillehavet med
en polynesisk motiv slyngen-
de sig omkring den højre
arm.
Tænk dig om
Som sagt var mange inuit-
kvinder i gamle dage tatove-
ret i ansigtet.
I dag er det forbudt tatovø-
rerne i Danmark at tatovere
kunderne i ansigtet og på
hænderne, men i Grønland
gælder denne begrænsning
ikke.
Det vil derfor i de kom-
mende uger i Tasiilaq også
være muligt at blive tatoveret
i ansigtet eller på hænderne.
Erik Reimer vil dog kun
udføre disse tatoveringer på
folk, der virkelig har gen-
nemtænkt konsekvenserne af
disse livslange udsmyknin-
ger på så synlige steder som
netop ansigtet og hænderne.
Om det gør ondt at blive
tatoveret? Tja, det afhænger
vel af, hvor meget man vil
lide for skønheden. Det nyt-
ter dog ikke at drikke sig
mod til, for Erik Reimer afvi-
ser konsekvens alle kunder,
der er påvirket af spiritus.
Bag udstillingen står mu-
seets leder og kunstforenin-
gens sekretær Ole G. Jensen,
som selv vil lægge krop til en
af Erik Reimers tatoveringer.
017
ASASARA
PISARTAGALIK!
AG-mik pisartagaqamermut a-
kiliiffissanngoqqippoq.
Pisarnertut PBS-imit Dan-
mark-imit akiliiffissatq nassi-
unneqarpoq, namminerlu aala-
jangissavat girokort ilanngun-
neqartoq allakkerivikkut ima-
luunniit aningaaserivikkut aki-
lissanerlugu.
Checkili atorlugu akiliissa-
guit pingaaruteqarpoq pisisar-
tutut normuit uagutsinnut na-
lunaarutiginissaa, imaluunniit
girokort ilanngullugu nassiun-
nissaa.
Pisariinnerusinnaavorli ani-
ngaaseriviit akiliisamennut kif-
fartuussiviannut - PBS-imut na-
lunaarsortikkaanni, taamalior-
nikkut tulliani akiligassatit toq-
qaannartumik kontonnit ilan-
ngaatigineqassapput.
Eqqaamallugu! Akiliiffissaq
kingulleq tassaammat 15. sep-
tember 1997.
lnuulluaqqusilluta
11 lit aviisit! AG
KÆRE
ABONNENT!
Nu er det igen tiden for betaling
af abonnement på AG.
Som tidligere fremsendes
regningen fra PBS i Danmark
og du har mulighed for at væl-
ge at betale det vedlagte giro-
kort på posthuset eller i din
egen bank.
Hvis du vælger at betale med
check, er det vigtigt at du oply-
ser os dit kundenummer eller
vedlægger girokortet.
For at gøre det hele endnu
nemmere er det dog også
muligt at blive tilsluttet banker-
nes betalingsservice, PBS. Ved
at indsende det øverste'af reg-
ningen med de fornødne oplys-
ninger til PBS, og næste gang
vil beløbet automatisk blive
trukket fra din konto.
Husk! Sidste betalingsfrist
15. september 1997.
Med venlig hilsen
Din avis! AG
Allakkerivimmi immereugassaq - Reserveret postvæsenet.