Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.08.1997, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 26.08.1997, Blaðsíða 9
Nr. 65 • 1997 9 g&a&c/é/a £/£ Økonomi bremser eksport af drikkevand 90 millioner flasker drikkevand fra Grønland kan skabe 30 arbejdspladser, siger Allan Idd Jensen, som endnu forsøger at skabe eksportmuligheder for grønlandsk drikkevand GRØNLANDSPOSTEN NUUK(LRH) - Hvis ikke jeg er kommet igang med van- deksport inden næste som- mer, så opgiver jeg, siger Allan Idd Jensen. Det er efterhånden to år siden, Allan Idd Jensen fik den første seriøse henvendel- se fra en kunde i USA med tilbud om samarbejde i for- bindelse med eksport af drik- kevand fra Grønland. Der er også snart gået et år siden, Allan Idd Jensen i efteråret sidste år fik en eksporttilla- ' delse fra Hjemmestyret. Alli- gevel ser det ikke ud til, at hans projekt med salg af vand fra Grønland til USA ligger lige om hjørnet. Forhandlingerne med den første kunde blev ikke til noget. Efter Allan Idd Jensens mening, trak kunden følehor- nene til sig, fordi der gik for lang tid, før eksporttilladelsen fra Hjemmestyret forelå. I dag forhandler Allan Idd Jensen med to mulige kunder. Den ene ønsker af afsætte vand på flaske, mens den anden vil have vand fragtet til USA i tankskibe. -1 de to år, der er gået, har vandpriserne undergået en udvikling i den forkerte ret- ning, så vandpriseme er nede på næsten en tredjedel af, hvad de var for to år siden, siger Allan Idd Jensen. 90 millioner flasker Allan Idd Jensen er på trods af prisernes uheldige udvikling og den langsommelige proces fortsat optimistisk med hen- syn til produktion af vand med salg til udlandet for øje. - Forhandlingerne med kun- den, der ønsker vand på flasker, er langt fremme, men kunden mangler efter min mening en garanti for økonomisk sikker- hed, før vi kan gå igang med produktionen. Han ønsker 90 millioner halve liters flasker leveret på USA’s vestkyst. - Økonomien til produktio- nen her i landet har jeg klar, menn jeg skal selv ud og låne penge for at starte. Derfor er jeg nødt til at have garanti for afsætning af vandet. Hvis ikke kunden kan garantere for sin økonomi, kan jeg komme til at stå i en situation, hvor jeg ikke får penge for levere- de varer. Og det går ikke. Hvis dette projekt bliver til virkelighed vil det skabe 25 til 30 arbejdspladser i Nuuk, lige- som Royal Arctic Line skal sætte et skib ind på en rute mel- lem Grønland og USA. Allan Idd Jensen vurderer, at der til denne form for eksport skal investeres 60 millioner kroner til flasker fabrikshal og tapning. Allan Idd Jensen regner med at kunne gå igang med produktionen af flaskevand i løbet af tre til fire måneder fra det tidspunkt, hvor den øko- nomiske garanti foreligger. Tankskibe Den anden kunde, Allan Idd Jensen har forhandlinger med, er interesseret i store mængder vand, som i givet fald skal sej- les til USA i tankskibe og fyl- des på tankanlæg. Det findes der ikke i øjeblikket, og det kræver derfor en større inve- stering i USA. - Jeg vurderer alligevel, at det stadig er positivt at gå ind i eksport af vand, siger Allan Idd Jensen. Jeg har fået de til- ladelser, der skal til, og labo- ratorieundersøgelserne viser, at vandet fra Godthåb-fjorden er rent og godt. - Men er jeg ikke kommet i gang til næste sommer, så stopper jeg. Så synes jeg, jeg bliver for gammel til at gå igang med vandeksport, siger Allan Idd Jensen. Vand fra Qaqortoq Det ser endnu mere usikkert ud med planerne om at eks- portere vand fra Qaqortoq. I begyndelsen af 90’eme begyndte Qaqortup Kornmu- nia at interessere sig for eks- port af drikkevand. -1 meget lang tid ventede vi på at få eksporttilladelse, for- tæller borgmester Henrik Lund. - Da vi endelig fik den, viste det sig, at vi ikke kunne rejse kapital til at få sat en pro- duktion i gang. Vi havde ellers forhandlinger igang med en seriøs kunde, men da hjemme- styret ikke ville være med i projektet - hverken økonomisk eller ved at stille garantier - stoppede arbejdet der. Og her er projektet på nuværende tidpsunkt. - Vi har ikke i øjeblikket planer om at tage projektet med eksport af drikkevand op til fornyet overvejelse. Fore- løbig har vi lagt projektet ind i vores nye erhvervsråd, sier Henrik Lund. - Projektet er jo efterhånden blevet forældet, og markedet er blevet overstrømmet med vand fra både Island og Norge. Det bliver svært at konkurere mod. - Men viser chancen sig en dag, står vi ikke tilbage for at gå med i et samarbejde om eksport af grønlandsk drikke- vand, siger Henrik Lund. Nunarsuamii imermik saligaatsumik amigaateqartoqarpoq. Nunarput imeqaqaaq. Taam- maattorli imermi Nunatsimieersumik tuniniaaniarneq aallartissallugu ajornakusooqaaq. Verden mangler rent drikkevand. Grønland har utrolige mændgder. Alligevel er det svært at få sat skub i eksport af drikkevand fra Grønland. Imermik nioqquteqamissaq aningaasat kigaatsippaat Imeq puiaasat 90 millionit Nunatsinni 30-nik suliffissaqartitsisinnaapput, Allan Idd Jensen oqarpoq, nunatta imaanik nunanut allanut suli tuniniaaniarsarisoq Qaqortup kommuniata imermik nunatsinneersumik tuniniaasalernissamut pilersaarutini unitsikkallarpaa. Qaqortup kommunia har foreløbig lagt planerne om eksport af grønlandsk drikkevand i mølposen. NUUK(LRH) - Aappaagu aasakkut imermik nunanut allanut tuniniaalersimanngik- kuma taamaatinnassanga, Al- lan Idd Jensen oqarpoq. Ukiut marlunngorput Allan Idd Jensen USA-mi pisiniar- tartumit saaffigineqaqqaa- rami imermik Nunatsinneer- sumik tuniniaanissamut sule- qatiserinnittumit. Ukioq ataa- seq aamma qaanngiuppoq Allan Idd Jensen ukiakkut Namminersomerullutik Oqar- tussanit nunanut allanut tuni- niaanissamut akueritikkami. Taamaakkaluaq ilimanan- ngilaq Allan Idd Jensen imer- mik nunatsinneersumik USA- mut ugguunannguaq tuniniaa- lissasoq. Pisiniarniarmik siullermik isumaqatigiinniamerit kingu- neqanngillat. Allan Idd Jen- sen isumaqarpoq pisiniaq peqqissimisoq Namminersor- nerullutik Oqartussat nunanut allanut tuniniaanissamut aku- ersissuteqarniarnerat paa- maarutaavallaarsimammat. Ullumikkut Allan Idd Jen- sen pisiniarsinnaasorisanik isu- maqatiginninniarpoq. Ataatsip imeq puiaasanut immiullugu tuniniaarusuppoq, allap imeq umiarsuakkut USA-mut as- sartortikkusukkaa. - Ukiuni marlunni imeq akikilliartuinnapoq, ukiut marluk matuma sioma akiata pingajorarterutinnanngorsi- malluni, Allan Idd Jensen oqarpoq. Puiaasat 90 millionit Imeq akikilliartuinnaraluartoq, suliarlu paamaarunneqaralu- artoq imermik tuniniaaniarluni Allan Idd Jensen isumalluarluni suliniuteqartuarpoq. - Maannakkut isumaqatigi- niakkama aappaata imeq lite- rip affakkaarlugu puiaasanut poortortikkusuppaa. Isuma- qatigiinniamerit siuangaatsia- reerput, pisiniartulli aallartin- nissatsinnut aningaasatigut qulamaveeqqusiinissaq ami- gaatigaa. Puiaasat literip af- fakkaartut USA-p kitaanut tikisittarusuppai. - Maani tunisassiornissa- mut aningaasat nammineq isumagereerpakka. Aallartin- niassagumali aningaasanik nammineerlunga taarsigassar- siniartariaqarpunga. Taa- maattumik erngup tunineqar- nissaanut qulakkeerisariaqar- punga. Pisiniartup aningaasa- qamini qulamaveeqqusersin- naanngippagu imaalisinnaa- voq pilersuilersunga aningaa- sanillu takunanga. Tamanna atorsinnaanngilaq. Suliniut piviusunngussap- pat Nuummi suliffiit nutaat 25-30-t pilersinneqarsinnaap- put, taamatullu Royal Arctic Line Nunatta USA-llu akor- nanni umiarsuarmik assartui- sitsissalluni. Allan Idd Jensen naliliivoq, taamatut nunanut allanut tuniniaasoqalissappat 60 millioner kronit aningaa- saliissutigineqartariaqartut puiaasanut, illorsuarmut ma- qitsinermullu atugassat. Allan Idd Jensenip naat- sorsuutigaa aningaasatigut qulamaveeqqusiisoqameranit imermik puiaasanut maqita- nik tunisassiorneq aallartis- sinnaassallugu qaammatit pi- ngasut-sisamat qaangiutiin- nartut. Umiarsuit tankillit Pisiniartoq alla Allan Idd Jen- senip isumaqatiginiagaa imermik annertuumik pissar- sinissamut soqutiginnippoq, taamaassappat USA-mut u- miarsuarnik tankilinnik as- sartorneqartartussaq, tanke- qarfimmut maqillugu. Maan- na USA-mi taamaattunik pe- qanngilaq, taamaattumi USA- mi amerlasuunik aningaasa- liinissaq pisariaqarluni. - Taamaattorli nalilerpara i- mermik tuniniaanissaq suli isumalluamartoq, Allan Idd Jensen oqarpoq. Akuersissutit pisariaqartut pissarsiarereer- pakka, misissueqqissaartar- finnilu misissukkat naapertor- lugit Nuup Kangerluani imeq saligaallunilu pitsaavoq. - Aappaaguli aasakkut aal- lartinngikkuma taamaatiin- nassaanga. Taamanikkomis- saanut imermik nunanut alla- nut tuniniaanissamik aallar- titsinissannut utoqqalivallaa- lersimassaanga, Allan Idd Jensen oqarpoq. Imeq Qaqortumit Imermik nunanut allanut tuni- niaaniarluni Qaqortumi piler- saarutit suli erloqinameruvoq. 1990-ikkut aallartittut Qa- qortup Kommunia imermik tuniniaanissamut soqutiginni- lerpoq. - Nunanut allanut tuniniaa- nissamut akuersissut sivi- soorsuarmik utaqqivarput, borgmester Henrik Lund oqa- luttuarpoq. - Ukiullu arlallit matuma sioma kiisami pis- sarsiarigatsigut paasinarsivoq tunisassiulernissamut ani- ngaasassaqarnata. Pisiniaq pimoorussisoq isumaqatigini- araluarparput, Namminersor- nerullutilli Oqartussat suleqa- taarusunngimmata - aningaa- satigut imaluunniit qulama- veeqqusiinikkut, suleqatigiin- neq unittoorpoq. Suliniullu suli uninngavoq. - Imermik tuniniaanissamut suliniut aallatseqqinniarlugu maanna pilersaaruteqanngi- lagut. Suliniut tamanna inuus- sutissarsiornermut siunnersu- isoqatigiinnut nutaanut ilan- ngutsikkallarparput, Henrik Lund oqarpoq. - Suliniummi pisoqalisuu- lerpoq, imerlu Islandimit Norgemillu tuniniagaq anner- toorujussuanngorsimavoq. Unammillemissaat ajomaku- suussaqaaq. - Taamaallutali periarfis- sinneqassagutta imermik nu- natsinneersumik tuniniaanis- saq suleqatigiissutigissalluti- gu noqissanngilagut, Henrik Lund oqarpoq. ASSJ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.