Atuagagdliutit - 26.08.1997, Qupperneq 9

Nr. 65 • 1997
9
g&a&c/é/a £/£
Økonomi bremser
eksport af drikkevand
90 millioner flasker drikkevand fra Grønland kan skabe
30 arbejdspladser, siger Allan Idd Jensen, som endnu
forsøger at skabe eksportmuligheder for grønlandsk
drikkevand
GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(LRH) - Hvis ikke jeg
er kommet igang med van-
deksport inden næste som-
mer, så opgiver jeg, siger
Allan Idd Jensen.
Det er efterhånden to år
siden, Allan Idd Jensen fik
den første seriøse henvendel-
se fra en kunde i USA med
tilbud om samarbejde i for-
bindelse med eksport af drik-
kevand fra Grønland. Der er
også snart gået et år siden,
Allan Idd Jensen i efteråret
sidste år fik en eksporttilla-
' delse fra Hjemmestyret. Alli-
gevel ser det ikke ud til, at
hans projekt med salg af vand
fra Grønland til USA ligger
lige om hjørnet.
Forhandlingerne med den
første kunde blev ikke til
noget. Efter Allan Idd Jensens
mening, trak kunden følehor-
nene til sig, fordi der gik for
lang tid, før eksporttilladelsen
fra Hjemmestyret forelå.
I dag forhandler Allan Idd
Jensen med to mulige kunder.
Den ene ønsker af afsætte
vand på flaske, mens den
anden vil have vand fragtet til
USA i tankskibe.
-1 de to år, der er gået, har
vandpriserne undergået en
udvikling i den forkerte ret-
ning, så vandpriseme er nede
på næsten en tredjedel af,
hvad de var for to år siden,
siger Allan Idd Jensen.
90 millioner flasker
Allan Idd Jensen er på trods af
prisernes uheldige udvikling
og den langsommelige proces
fortsat optimistisk med hen-
syn til produktion af vand
med salg til udlandet for øje.
- Forhandlingerne med kun-
den, der ønsker vand på flasker,
er langt fremme, men kunden
mangler efter min mening en
garanti for økonomisk sikker-
hed, før vi kan gå igang med
produktionen. Han ønsker 90
millioner halve liters flasker
leveret på USA’s vestkyst.
- Økonomien til produktio-
nen her i landet har jeg klar,
menn jeg skal selv ud og låne
penge for at starte. Derfor er
jeg nødt til at have garanti for
afsætning af vandet. Hvis
ikke kunden kan garantere for
sin økonomi, kan jeg komme
til at stå i en situation, hvor
jeg ikke får penge for levere-
de varer. Og det går ikke.
Hvis dette projekt bliver til
virkelighed vil det skabe 25 til
30 arbejdspladser i Nuuk, lige-
som Royal Arctic Line skal
sætte et skib ind på en rute mel-
lem Grønland og USA. Allan
Idd Jensen vurderer, at der til
denne form for eksport skal
investeres 60 millioner kroner
til flasker fabrikshal og tapning.
Allan Idd Jensen regner
med at kunne gå igang med
produktionen af flaskevand i
løbet af tre til fire måneder fra
det tidspunkt, hvor den øko-
nomiske garanti foreligger.
Tankskibe
Den anden kunde, Allan Idd
Jensen har forhandlinger med,
er interesseret i store mængder
vand, som i givet fald skal sej-
les til USA i tankskibe og fyl-
des på tankanlæg. Det findes
der ikke i øjeblikket, og det
kræver derfor en større inve-
stering i USA.
- Jeg vurderer alligevel, at
det stadig er positivt at gå ind
i eksport af vand, siger Allan
Idd Jensen. Jeg har fået de til-
ladelser, der skal til, og labo-
ratorieundersøgelserne viser,
at vandet fra Godthåb-fjorden
er rent og godt.
- Men er jeg ikke kommet i
gang til næste sommer, så
stopper jeg. Så synes jeg, jeg
bliver for gammel til at gå
igang med vandeksport, siger
Allan Idd Jensen.
Vand fra Qaqortoq
Det ser endnu mere usikkert
ud med planerne om at eks-
portere vand fra Qaqortoq.
I begyndelsen af 90’eme
begyndte Qaqortup Kornmu-
nia at interessere sig for eks-
port af drikkevand.
-1 meget lang tid ventede vi
på at få eksporttilladelse, for-
tæller borgmester Henrik
Lund. - Da vi endelig fik den,
viste det sig, at vi ikke kunne
rejse kapital til at få sat en pro-
duktion i gang. Vi havde ellers
forhandlinger igang med en
seriøs kunde, men da hjemme-
styret ikke ville være med i
projektet - hverken økonomisk
eller ved at stille garantier -
stoppede arbejdet der.
Og her er projektet på
nuværende tidpsunkt.
- Vi har ikke i øjeblikket
planer om at tage projektet
med eksport af drikkevand op
til fornyet overvejelse. Fore-
løbig har vi lagt projektet ind
i vores nye erhvervsråd, sier
Henrik Lund.
- Projektet er jo efterhånden
blevet forældet, og markedet er
blevet overstrømmet med vand
fra både Island og Norge. Det
bliver svært at konkurere mod.
- Men viser chancen sig en
dag, står vi ikke tilbage for at
gå med i et samarbejde om
eksport af grønlandsk drikke-
vand, siger Henrik Lund.
Nunarsuamii imermik saligaatsumik amigaateqartoqarpoq. Nunarput imeqaqaaq. Taam-
maattorli imermi Nunatsimieersumik tuniniaaniarneq aallartissallugu ajornakusooqaaq.
Verden mangler rent drikkevand. Grønland har utrolige mændgder. Alligevel er det svært at
få sat skub i eksport af drikkevand fra Grønland.
Imermik nioqquteqamissaq
aningaasat kigaatsippaat
Imeq puiaasat 90 millionit Nunatsinni 30-nik suliffissaqartitsisinnaapput,
Allan Idd Jensen oqarpoq, nunatta imaanik nunanut allanut suli
tuniniaaniarsarisoq
Qaqortup kommuniata imermik nunatsinneersumik
tuniniaasalernissamut pilersaarutini unitsikkallarpaa.
Qaqortup kommunia har foreløbig lagt planerne om eksport
af grønlandsk drikkevand i mølposen.
NUUK(LRH) - Aappaagu
aasakkut imermik nunanut
allanut tuniniaalersimanngik-
kuma taamaatinnassanga, Al-
lan Idd Jensen oqarpoq.
Ukiut marlunngorput Allan
Idd Jensen USA-mi pisiniar-
tartumit saaffigineqaqqaa-
rami imermik Nunatsinneer-
sumik tuniniaanissamut sule-
qatiserinnittumit. Ukioq ataa-
seq aamma qaanngiuppoq
Allan Idd Jensen ukiakkut
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit nunanut allanut tuni-
niaanissamut akueritikkami.
Taamaakkaluaq ilimanan-
ngilaq Allan Idd Jensen imer-
mik nunatsinneersumik USA-
mut ugguunannguaq tuniniaa-
lissasoq.
Pisiniarniarmik siullermik
isumaqatigiinniamerit kingu-
neqanngillat. Allan Idd Jen-
sen isumaqarpoq pisiniaq
peqqissimisoq Namminersor-
nerullutik Oqartussat nunanut
allanut tuniniaanissamut aku-
ersissuteqarniarnerat paa-
maarutaavallaarsimammat.
Ullumikkut Allan Idd Jen-
sen pisiniarsinnaasorisanik isu-
maqatiginninniarpoq. Ataatsip
imeq puiaasanut immiullugu
tuniniaarusuppoq, allap imeq
umiarsuakkut USA-mut as-
sartortikkusukkaa.
- Ukiuni marlunni imeq
akikilliartuinnapoq, ukiut
marluk matuma sioma akiata
pingajorarterutinnanngorsi-
malluni, Allan Idd Jensen
oqarpoq.
Puiaasat 90 millionit
Imeq akikilliartuinnaraluartoq,
suliarlu paamaarunneqaralu-
artoq imermik tuniniaaniarluni
Allan Idd Jensen isumalluarluni
suliniuteqartuarpoq.
- Maannakkut isumaqatigi-
niakkama aappaata imeq lite-
rip affakkaarlugu puiaasanut
poortortikkusuppaa. Isuma-
qatigiinniamerit siuangaatsia-
reerput, pisiniartulli aallartin-
nissatsinnut aningaasatigut
qulamaveeqqusiinissaq ami-
gaatigaa. Puiaasat literip af-
fakkaartut USA-p kitaanut
tikisittarusuppai.
- Maani tunisassiornissa-
mut aningaasat nammineq
isumagereerpakka. Aallartin-
niassagumali aningaasanik
nammineerlunga taarsigassar-
siniartariaqarpunga. Taa-
maattumik erngup tunineqar-
nissaanut qulakkeerisariaqar-
punga. Pisiniartup aningaasa-
qamini qulamaveeqqusersin-
naanngippagu imaalisinnaa-
voq pilersuilersunga aningaa-
sanillu takunanga. Tamanna
atorsinnaanngilaq.
Suliniut piviusunngussap-
pat Nuummi suliffiit nutaat
25-30-t pilersinneqarsinnaap-
put, taamatullu Royal Arctic
Line Nunatta USA-llu akor-
nanni umiarsuarmik assartui-
sitsissalluni. Allan Idd Jensen
naliliivoq, taamatut nunanut
allanut tuniniaasoqalissappat
60 millioner kronit aningaa-
saliissutigineqartariaqartut
puiaasanut, illorsuarmut ma-
qitsinermullu atugassat.
Allan Idd Jensenip naat-
sorsuutigaa aningaasatigut
qulamaveeqqusiisoqameranit
imermik puiaasanut maqita-
nik tunisassiorneq aallartis-
sinnaassallugu qaammatit pi-
ngasut-sisamat qaangiutiin-
nartut.
Umiarsuit tankillit
Pisiniartoq alla Allan Idd Jen-
senip isumaqatiginiagaa
imermik annertuumik pissar-
sinissamut soqutiginnippoq,
taamaassappat USA-mut u-
miarsuarnik tankilinnik as-
sartorneqartartussaq, tanke-
qarfimmut maqillugu. Maan-
na USA-mi taamaattunik pe-
qanngilaq, taamaattumi USA-
mi amerlasuunik aningaasa-
liinissaq pisariaqarluni.
- Taamaattorli nalilerpara i-
mermik tuniniaanissaq suli
isumalluamartoq, Allan Idd
Jensen oqarpoq. Akuersissutit
pisariaqartut pissarsiarereer-
pakka, misissueqqissaartar-
finnilu misissukkat naapertor-
lugit Nuup Kangerluani imeq
saligaallunilu pitsaavoq.
- Aappaaguli aasakkut aal-
lartinngikkuma taamaatiin-
nassaanga. Taamanikkomis-
saanut imermik nunanut alla-
nut tuniniaanissamik aallar-
titsinissannut utoqqalivallaa-
lersimassaanga, Allan Idd
Jensen oqarpoq.
Imeq Qaqortumit
Imermik nunanut allanut tuni-
niaaniarluni Qaqortumi piler-
saarutit suli erloqinameruvoq.
1990-ikkut aallartittut Qa-
qortup Kommunia imermik
tuniniaanissamut soqutiginni-
lerpoq.
- Nunanut allanut tuniniaa-
nissamut akuersissut sivi-
soorsuarmik utaqqivarput,
borgmester Henrik Lund oqa-
luttuarpoq. - Ukiullu arlallit
matuma sioma kiisami pis-
sarsiarigatsigut paasinarsivoq
tunisassiulernissamut ani-
ngaasassaqarnata. Pisiniaq
pimoorussisoq isumaqatigini-
araluarparput, Namminersor-
nerullutilli Oqartussat suleqa-
taarusunngimmata - aningaa-
satigut imaluunniit qulama-
veeqqusiinikkut, suleqatigiin-
neq unittoorpoq.
Suliniullu suli uninngavoq.
- Imermik tuniniaanissamut
suliniut aallatseqqinniarlugu
maanna pilersaaruteqanngi-
lagut. Suliniut tamanna inuus-
sutissarsiornermut siunnersu-
isoqatigiinnut nutaanut ilan-
ngutsikkallarparput, Henrik
Lund oqarpoq.
- Suliniummi pisoqalisuu-
lerpoq, imerlu Islandimit
Norgemillu tuniniagaq anner-
toorujussuanngorsimavoq.
Unammillemissaat ajomaku-
suussaqaaq.
- Taamaallutali periarfis-
sinneqassagutta imermik nu-
natsinneersumik tuniniaanis-
saq suleqatigiissutigissalluti-
gu noqissanngilagut, Henrik
Lund oqarpoq.
ASSJ FOTO: KNUD JOSEFSEN