Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 26.08.1997, Side 8

Atuagagdliutit - 26.08.1997, Side 8
8 Nr. 65 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Kigutit tullinnguupput Kigutigissaanermi nunatsinni amigaateqarnermut Marianne Jensen iluarsiissutissanuik siunnersuutissaqanngilaq NUUK(LRH) - Ullumikkut Danmarkimi kigutit nakor- saasa akornanni suliffissaa- leqisoqanngilaq. Tamanna Nu- natsinnut ajomartorsiutinngor- poq. Kigutit nakorsaat Nunat- sinni atorfminissaq omiginar- tinngilaat. Kigutit nakorsaat pilerisutsinniarlugit aningaa- sarsianik amerlasuunik neqit- siisinnaanngilagut. Ilinniaq- qinnissamut periarfissat pit- saanngillat. Atorfillu soqutigi- naminngorittariaqarpoq. Ullumikkut kigutit nakor- sassaaleqinermut atatillugu qulaani taaneqartut oqaase- qaataanngillat. Ukioq ataatsil- li matuma sioma kigutit na- korsaasa peqatigiiffiata siulit- taasuata Lene Frøsigip oqaa- serai. - Kalaallit Nunaat nammi- neerluni pilerinarpoq, taman- nalu atorluarneqartariaqar- poq. Ajornartorsiutaaginnar- poq nunami maani suliaqar- fikkut unammilligassaqan- ngimmat. Tamannami ajortil- luinnarsimavoq, Lene Frøsig siorna novembarimi AG-mut oqarpoq. 1995-imili ilimatsattoqa- reerpoq. Peqqinnissaqarner- mut Pisortaqarfik taamani saqqummersitami »Peqqin- nissaq«-mi misissuinerit su- kumiisumik allaaserai, paasi- narsilluni Nunatsinni kigutit ajorpallaartut. Taamani aaq- qiissutissatut atuisartut akilii- salemissaat siunnersuutigine- qarpoq, itigartinneqarlunili. Aaqqiissutissaqanngilaq Taamanili pissutsit iluarseri- anngillat. Paarlattuanik kigu- tigissaaneq ajalusoorpoq. Ki- gutit nakorsaat Nunatsinnu- karusuttut ikiliartorput. Nuna- nilu allani kigutit nakorsaan- nik pissarsiomeq iluatsinngi- laq. - Nassuerutigisariaqarpara aalajangersimasunik aaqqis- sutissanik siunnersuutissa- qannginnama, Peqqinnissa- mut naalakkersuisoq Marian- ne Jensen oqarpoq. Marianne Jensen oqarpoq suliniuteqartussanik pilersit- sisoqarsimasoq, isummerpul- lu kigutigissaasoqarfik suliso- qamerulemissamut - pingaar- tumik kigutit nakorsaannik - 4 millioner kroninik qaavatigut pissarsisariaqartoq. - Landskarsimilli 4 millio- ner kroninik qinnuteqamissaq pissusissamisoorsorinngilara atorfiit inuttassaqartinneqar- tussaagaluit inuttassarsinnaa- natigilluunniit, Marianne Jen- sen oqarpoq. Taamaattumik naalakker- suisup paasissutissat amerla- nerit pissarsiarerusuppai sooq kigutit nakorsaat Nunatsin- nukarusunnginnersut. - Paaserusuppra kigutit na- korsaannik atorfinitsitsiniar- nermut ajomartorsiutit akis- sarsianik atorfminnermilu atu- gassarititanik aallaaveqamer- sut, Marianne Jensen oqarpoq. Akissarsiat amerlinagit Marianne Jensen isumaqar- poq oqallinnissaq pisariaqar- toq ilumut Nunatsinni suni ta- mani akissarsianik amerlisit- sinaveersaameq atuutiinnas- sanersoq. - Aningaasarsianik amerli- sitsinaveersaaginnarutta suli- aqarfnt arlallit inuiaqatigiin- nut akuerinartumik kiffar- tuussiviunissaat ajornartoru- jussuanngussaaq. Akissarsiat amerlinaveersaartiinnassagut- sigit aamma oqallisigisinnaa- sariaqarparput inuiaqatigiin- nut tamanna qanoq kingune- qassanersoq, Marianne Jen- sen oqarpoq. Marianne Jensen isuma- qanngilaq nunatsinni oqamis- samut piffissaalersimasoq ki- gutigissuunissa inuit nam- minneq akisussaaffigissagaat. - Nalunaarutip takutippaa sumiiffiit ilaanni, pingaartu- mik nunaqarfinni, meeqqat ki- gutiluttorujussuusut. Pitsaa- liuinermi sulinerput nangeq- qittariaqarparput, Marianne Jensen oqarpoq, atuarfmnullu kaammattuilluni meeqqat ki- gutaannik saliisitsisarneq ingerlatiinnaqqullugu. - Nalunngilara piffissaajaa- taasoq, ilinniartitsinerillu i- laannut ilanngaataasartoq, kaammattuerusuppungali meeqqat atuarfiini atuamerup nalaani kigutigissartitsisameq ingerlatiinnaqqullugu. Siunnersuut eqqortoq Septembarip aallartinnerani Nunatsinni peqqinnissaqar- fimmi pisortat Nuummi ataat- simiissapput. Tassani kigutit nakorsassaaleqineq Marianne Jensenip oqallisigisinniarpaa, pingaartumik kigutit nakorsat pisortaannut. - Paaserusuppara suut peq- qutaallutik kigutit nakorsaat Nunatsinnukarusunngitsut. Kingoma Inatsisartunut naa- lakkersuisunullu siunnersuu- teqassaanga qanoq iliuuse- qartoqarsinnaaneranik isu- mannik saqqummiillunga. Kigutilerinermi kiffartuussi- neq illersomeqarsinnaasoq - Kigutit tullinnguupput, peqqinnissaqarnermi naalakkersuisoq Marianne Jensen oqarpoq. - Nu er det tændernes tur, siger landsstyremedlem for sundhed, Marianne Jensen. qanoq siunnersuusiussanerlu- gu qaammat ataaseq atoru- suppara. Taamaalippat eq- qortumik siunnersuuteqas- saanga - ajunngilaq akissarsi- atigut atorfinitsinnermilu atu- gassarititaasut ilanngukkalu- arukkit, Marianne Jensen o- qarpoq. - Maanna kigutit tullin- nguupput, Marianne Jensen oqarpoq. Nunatsinni kigutigissaaneq ajorluinnarpoq. Peqqinnissaqarnermut naalakkersuisoq Marianne Jensen qanoq iliuusissamik suli siunnersuutissaqanngilaq. Tandsundheden i Grønland er katastrofal. Landsstyremedlem for Sundhed, Marianne Jensen kan endnu ikke give sit bud på, hvad der kan gøres på området. Tænderne står for tur Marianne Jensen har ikke umiddelbart forslag til løsning af landets akutte problem på tandsundhedsområdet NUUK(LRH) - Der findes i dag reelt ikke arbejdsløshed blandt tandlæger i Danmark. Det skaber problemer i Grøn- land. Et job i Grønland er ikke længere attraktivt for tand- læger. Vi kan nemlig ikke til- byde tandlæger en løn, der gør det attraktivt at rejse her- til. Mulighederne for efterud- dannelse er for dårlige. Og jobbet skal gøres mere inter- essant. Ovenstående er faktisk ikke udtalelser, der kommer i for- bindelse med den aktuelle opblomstring af interesse for den manglende tandsundhed i Grønland. Udtalelserne kom allerede for et år siden fra for- manden for Foreningen for Grønlands Tandlægefore- ning, Lene Frøsig. - Grønland i sig selv har en tiltrækningskraft, og det bur- de man udnytte. Problemet er, at der ikke er nogen faglig udfordring her i landet. Nej, dette område er desværre kørt noget at sporet, sagde Lene Frøsig til AG i november måned sidste år. Allerede i begyndelsen af 1995 kom de første advarsler. Direktoratet for Sundhed udgav på det tidspunkt en offentlig avis »Peqqinnis- saq«, som udførligt skrev om dengang nye undersøgelser, som viste, at tænderne i Grøn- land var blevet dårlige. Det var dengang forslag om bru- gerbetaling blev fremlagt som en løsningsmodel, men affe- jet. Ingen konkrete løsninger Siden har forholdene ikke for- bedret sig. Tværtimod er tandplejen på det nærmeste brudt sammen. Endnu færre tandlæger søger i dag til Grønland. Heller ikke forsøg på at rekruttere tandlæger fra andre lande end Danmark har fået succes. - Jeg må indrømme, siger landsstyremedlem for Sund- hed, Marianne Jensen, at jeg ikke har nogle konkrete løs- ningsmodeller, jeg kan frem- komme med. Marianne Jensen oplyser, at hun har nedsat en arbejds- gruppe, der har set på proble- met, og at gruppen er nået frem til, at området skal tilføres fire millioner kroner mere til ansættelse af mere tandsundhedspersonale - spe- cielt tandlæger. - Men jeg føler ikke, det er troværdigt at bede om fire millioner kroner mere fra landskassen, når vi ikke en- gang kan besætte de stillin- ger, der allerede er normere- de, siger Marianne Jensen. Landsstyremedlemmet ønsker derfor flere informati- oner om, hvorfor Grønland ikke kan tiltrække tandlæger. - Jeg vil gerne have svar på, om problemerne med at re- kruttere tandlæger udeluk- kende skyldes løn- og ansæt- telsesvilkår, siger Marianne Jensen. Løntilbageholdenhed Marianne Jensen mener det bliver nødvendigt at tage op til diskussion, om Grønland kan blive ved med sin løntil- bageholdenhed på alle områ- der. - Hvis vi er konsekvente med løntilbageholdenhed, så kan det blive meget, meget vanskeligt på nogle områder at have en betjening, som er værdigt for samfundet. Hvis vi fortsat ønsker løntilbage- holdenhed, så skal vi også kunne diskutere, hvad det får af konsekvens for samfundet, siger Marianne Jensen. Marianne Jensen mener iøvrigt ikke, at landet er rede til at sige, at tandsundhed er folks eget ansvar. - Rapporter viser, at børn nogle steder, specielt i byg- derne, har så dårlige tænder, at det er meget uhyggelig læsning. Vi er nødt til at for- tsætte med vores indsats på det forebyggende område, si- ger Marianne Jensen, som iøvrigt råder skoler til at bibe- holde deres ordning med tandbørstning. - Jeg ved det er tidkræven- de, og at der vil gå noget undervisning fra, men jeg vil appellere til, at folkeskolen bibeholder tandbørsning i skoletiden. Ærligt bud I begyndelsen af september måned mødes ledelsen af sundhedsvæsenet i Grønland, til en ledelseskonference i Nuuk. Her vil Marianne Jensen tage problemet om- kring manglende tandlæger op til diskussion specielt med distriktstandlægeme. - Jeg vil gerne have en afklaring på, hvad det er der gør, at tandlæger ikke søger til Grønland. Herefter vil jeg komme med et bud til Lands- tinget og landsstyret på, hvad jeg mener, der bør gøres på området. Jeg vil bruge en måned på at komme med mit bud på en forsvarlig sund- hedsbetjening på tandsund- hedsområdet. Og når det kommer dertil, vil det være mit ærlige bud - uanset om det betyder, at jeg kommer ind på løn- og ansættelsesvil- kår, siger Marianne Jensen. - Nu er det tændernes tur, siger Marianne Jensen. ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.