Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 25.09.1997, Síða 4

Atuagagdliutit - 25.09.1997, Síða 4
4 Nr. 74 • 1997 7^ag'CijZ'Gfé/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN - Qmnuulmmngilagut Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffik ikiortisigaat NUUK (KK) - Kalaallit Nu- naanni ajomartorsiutit aaqqit- tariaqartut ima annertutigiler- simapput, allaat Namminer- somerullutik Oqartussat alla- tut ajornartumik qallunaat naalagaaffiat ikiomeqamissa- mik qinnuigisariaqalerlugu, tamatumani aaqqiivigiumal- lugit peqqinnissaqarfik inger- lanerliortoq, inissaqamiameq, atuarfeqameq innaallagissalu sarfaata aqqutaasa iluarsaan- neqamissaat, tuaviortumik milliardilikkaanik aningaasa- liiffigineqartariaqartut. Eq- qaaginnartariaqarpoq Sisimi- uni innaallagissiorfiup aser- toomera. Tamanna pivoq akiliisin- naanerup aatsaat taama an- nertutigiffiata nalaani, ukiut nikinneranni uninngasuutigi- neqartut 1,6 milliarder koruu- niusut landskarsimit aniatin- neqarlutik, atomeqarlutik nu- nanut allanut taartissanut aki- lersuutitut aammalu sioma a- ningaasanut inatsimmi ami- gartoorutinut matussutissatut. Ukioq 2002 imaluunniit 2003 landskarsi imaameqarsimas- saaq. Naalakkersuisut siulittaasu- at Jonathan Motzfeldt aamma inatsisartut siulittaasuat An- ders Andreassen ungasinngit- sukkut København-imut aal- lassapput, Folketing-ip okto- berimi marlunngomerit siul- lersaanni ataatsimiilernis- saanni peqataassallutik. Jonathan Motzfeldt stats- minister Poul Nyrup Rasmus- sen-imut siunnersuummik nassataqassaaq, tassanilu pi- neqassaaq Kalaallit Nunaanni ajomartorsiutit annersaasa aaqqiivigineqamissaat, nam- minersomerullutik oqartussat naalagaaffiullu suleqatigiin- nerisigut. Ikioqatigiinnikkut - Qallunaat naalakkersuisui qinnuloorfiginianngilavut, Jo- nathan Motzfeldt AG-mut o- qarpoq. Taamaanngilaq, kisi- annili qallunaat naalakkersui- suinut saqqummiunniarpavut ingerlatat pingaamerit pillugit siunissaq ungasinnemsoq eq- qarsaatigalugu pilersaaruti- gineqartut. - Kalaallit Nunaanni Dan- mark-imiluunniit isertorne- qarsinnaanngilaq suliassat a- ningaasarpassuamik pisaria- qartitsisut arlallit aaqqiivigi- neqartariaqartut. Isumaqarpu- nga siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaata nammineerluni suli- assat pineqartut isumagisin- naassagai, aammali isuma- qarpunga inissiat, atuarfiit in- naallagissallu aqqutaasa ilu- arsaanneqarnissaat kiisalu peqqinnissaqarfimmi ajomar- torsiutit aaqqiivigineqarnis- saat sukkanerusumik pisin- naasut, qallunaat naalakker- suisui peqataajumassappata suliassat aningaasaliiffigine- qamissaannut, Jonatham Motzfeldt oqarpoq. - Namminersornerullutik Oqartussat qinnuuloornian- ngillat, ullumikkut ataatsimut tapiissutaasartunit 2 1/2 milli- arder komuniusunit amerla- nemsunik. Kisiannili ajoman- nginnemlluinnassaaq ukiuni aggersuni Kalaallit Nunaanni suliassat aaqqiivigineqassap- pata naalagaaffeqatigiinnerup ikiuunneratigut. Bornholm nunarpullu Ungasinngitsukkut naalak- kersuisut qallunaallu naalak- kersuisui aatsitassanut tun- ngasutigut aaqqiinissamik nu- taamik isumaqatigiissuteqar- put. - Aaqqissuussinermi tama- tumani nunatta Danmark-illu naligiinnerat tunngaviuvoq, tunngavik aamma allatigut atuutsittariaqartoq, taamaali- ornikkummi naalagaaffiup ilaani pingasuni innuttaasut assigiimmik pitsaassusilim- mik sunniuteqartariaqarlutik, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. - Illersoqatigiilluta naala- gaaffeqatigiikkatta taava fru Petersen aamma fru Sørensen Bomholm-imeersut assigiim- mik neqeroorfigineqartaria- qarput, ulluinnarni atukka- minni assigiimmik atugaqar- tariaqarlutik, soorlu Kalaallit Nunaanni nuimanerit inuku- lunnguillu taama pineqartar- tut. Akerlianillu, soomnami. - Kalaallit Nunaanni inissa- qamiamermi peqqinnissaqar- nermilu ajomartorsiutit an- nertuut isigissagutsigit paasi- sariaqarparput, naalagaaffe- qatigiinnermi innuttaasut marluusut ullumikkut assi- giimmik neqeroorfigineqar- neq ajortut periarfissaqanngi- tsullu. - Taamatorpiaq equngassu- teqarneq statsminister Poul Nyrup Rasmussen-imut nas- suiaatiginiarpara, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. Akuersaartumik - Eqqarsaatit taakku siuller- meerlunga saqqummiuppak- ka Folketing-ip Inatsisartullu siulersuisoqarfiisa augustimi Silkeborg-imi ataatsimiinne- ranni, Jonatham Motzfeldt oqaluttuarpoq. - Folketing-ip siulittaaso- qarfianit siulittaasoq Erling Olsen Socialdemokratineer- soq siulersortigalugu Kalaal- lit Nunaanni ajomartorsiutit erloqinartut aaqqiivigineqar- nissaanni qallunaat kalaallillu ataatsimut isumaginninnis- saat akuersaartumik isuma- qarfigineqarpoq. - Soomnami Folketing-ip siulittaasoqarfia qulamaveeq- qusiisinnaanngilaq - aningaa- sat aamma eqqarsaatigalugit, kisiannili akuersaartumik i- summemerup nalaakkersuisut piumassuseqalersippai Ka- laallit Nunaanni ajomartorsi- utit erloqinartut aaqqiivigine- qarnissaanni qallunaat naa- lakkersuisuinik oqaloqateqar- nissamut, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. N akkaannamerunngilaq AG: - Oqamianngilatit nam- minersomerullutik oqartussat sakkortuumik kukkussutigisi- magaat 1987-imi inissaqami- amerinik ingerlannerliukka- mik tigusisimanerat? - Jonathan Motzfeldt: - Naagga, akerlianik isumas- sarsiaq tamanna pitsaasuu- voq. - Ukiuni kingullemi qulini qanoq annertutigisumik suli- niuteqamissarput nammineer- luta aalajangersinnaasimavar- put, piffissamilu tassani land- skarsi annertoorujussuarmik suliniuteqarsimavoq. - Tamanna ingerlateqqinni- arparput, 1998-imullu ani- ngaasanut inatsimmut ilan- ngunneqarsimapput 290 mil- lioner koruunit, inissiat an- nertusameqamerannut iluar- saanneqamerannullu atorne- qartussat. Inissiat 320-t 1998- imi sananeqamissaat aallartis- savarput, ukiunilu aggersuni inissiat 880-it sananeqamerat aallartinneqassaaq. Taamaa- lilluta 1998-imiit 2001-imut inissiat nutaat 1.200-t sanane- qassapput. - Kisiannili inissarsiortut suli amerlasoorpassuupput, tamatumunngalu atatillugu inissiat pioreersut iluarsaan- neqamissaat suli pisariaqar- tinneqartomjussuuvoq. Suli- assat pineqartut marluk ima annertutigaat, allaat pisaria- qarluni taakkua aaqqiivigin- eqamissaanni qallunaat naa- lakkersuisui oqaloqatigisaria- qarlugit. AG: - Qanormi peqqinniss- aqarfik? Ingerlatsivik taanna naalagaajfimmut tigummin- nartissimassanerparput, piu- masaralugulu inissiat Dan- mark-imisulli pitsaassuseqar- nissaat? - Jonathan Motzfeldt: - Naagga, pissutsinut immitsin- nut tunngasuni toqqaannartu- mik sunniuteqartameq tama- tigut iluaqutaasarpoq. Ilu- moorpoq peqqinnissaqarfim- mi sulisussarsiortameq Ka- laallit Nunaanni annertuumik ajomartorsiutigigatsigu, kisi- annili suli annertuumik sulis- sutigaarput sulisussat pisari- aqartinneqartut pissarsiarini- artamerat, ilaatigut Kalaallit Nunaanni sulisarsimasut aq- qutigalugit, ilaatigullu nunani avannarlerni allani sulisussar- siortamikkut. AG: - Namminersomeru- nerup atulersinneqameranit ukiut 18-it qaangiunneranni nakkaannarnertut oqaatigi- neqarsinnaanerluni nammi- neq ajomartorsiutigisat aaq- qinneqamissaanni qallunaat naalakkersuisuinut ikiortis- sarsiomeq? Jonathan Motzfeldt:- Taa- maanngilluinnarpoq! Akerlia- nik isumaqarpunga nukittor- saanerusoq assigiimmik atu- gaqalernissaq anguniarlugu ataatsimut qularnaariniarto- qassappat, naalagaaffeqati- giinnermilu innuttaasut assi- giimmik atugassaqartinneqa- lissappata. - Qinnuuloomian- ngilagut, piffissarli ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu iluarsiniagassagut qallunaat naalakkersuisuinut saqqummiuterusup- pagut, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. - Vi går ikke tiggergang, men vi vil gerne præsentere nogle langsigtede løsninger for den danske regering, siger Jonathan Motzfeldt. ■ Vi gar ikke tiggergang Hjemmestyret kalder staten til hjælp NUUK(KK) - Nogle af de allermest påtrængende pro- blemer i Grønland har vokset sig så store, at hjemmestyret nu må gå den tunge vej til den danske stat for at bede om hjælp til at løse problemer indenfor det syge sundheds- væsen og indenfor boliger, skoler og ledningsnet, der har behov for hastende milliard- renoveringer. Se blot på el- havariet i Sisimiut. Det sker i en tid, hvor en rekordstor likviditet, som ved årsskiftet var på 1,6 milliarder kroner, fosser ud af landskas- sen som afdrag på udlands- gæld og til dækning for store underskud på finansloven i disse år. I år 2002 eller 2003 er landskassen tom. Landsstyreformand Jona- than Motzfeldt, Siumut, rejser om kort tid sammen med Landstingets formand Anders Andreassen, Siumut, til Kø- benhavn for at deltage i Fol- ketingets åbningdag den første tirsdag i oktober. Med i kufferten vil Jona- than Motzfeldt have et forslag til statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokrati- et, om, at hjemmestyret og staten i fællesskab løser nogle af Grønlands allerstørste pro- blemer. Med fælles hjælp - Vi går ikke tiggergang til den danske regering, siger Jo- nathan Motzfeldt til AG. Slet ikke, men vi vil gerne præs- entere nogle langsigtede pro- jekter på en række nøgleom- råder for regeringen. - Det er jo ingen hemmelig- hed, hverken i Grønland eller Danmark, at vi står overfor løsningen af nogle meget ud- giftskrævende opgaver. Jeg tror, at vi i Grønland på lang sigt kan klare disse opgaver alene, men jeg tror også, at vi kan komme hurtigere i gang med en renovering af boliger, skoler og ledningsnet og en løsning af problemerne i sundhedsvæsenet, hvis den danske regering vil være med til at bringe en finansiering af opgaverne på plads, siger Jonathan Motzfeldt. - Hjemmestyret står ikke med hatten i hånden og beder om flere penge end de 2 1/2 milliard kroner, som vi får i bloktilskud i dag. Imidlertid vil det unægtelig være nem- mere at løse de kommende års opgaver i Grønland ved hjælp fra hele rigsfællesskabet. Samme standard på Bornholm og Grønland For nyligt forhandlede lands- styret og regeringen sig til enig- hed om en ny råstofordning. - Denne ordning bygger på det grundlæggende princip om, at Danmark og Grønland er lige. Det er et princip, der også bør gælde på andre om- råder, således der findes de samme standarder for borgere i alle tre rigsdele, siger Jona- than Motzfeldt. - Når vi netop har et solida- risk rigsfællesskab, skal fru Petersen og fru Sørensen på Boniholm have de samme til- bud, de samme standarder i deres hverdag som Benjamin og Sakæus i Grønland. Om omvendt, naturligvis. - Når vi ser på de store pro- blemer indenfor bolig- og sundhedsområdet i Grønland må vi konstatere, at de to be- folkningsgrupper i hver sin ende af rigsfællesskabet i dag ikke har de samme tilbud og muligheder. - Det er netop denne skæv- hed, som jeg gerne vil forkla- re statsminister Poul Nyrup Rasmussen, siger Jonathan Motzfeldt. Positiv modtagelse - Jeg præsenterede første gang disse tanker, da Folke- tingets og Landstingets præs- idier mødtes i august i Silke- borg, fortæller Jonathan Motzfeldt. - Folketingets præsidium med formanden Erling Olsen, Socialdemokratiet, var meget lydhør overfor vore tanker omkring en fælles dansk/- grønlandsk løsning af disse alvorlige problemer i Grøn- land. - Selvfølgelig kunne Folke- tingets præsidium ikke udste- de nogen form for garanti - for slet ikke at tale om check, men den positive modtagelse gav landsstyret lyst til at gå videre til regeringen med tan- ken om en dialog omkring løsning af nogle tunge proble- mer i Grønland, siger Jona- than Motzfeldt. Ingen falliterklæring AG: - Siger Du i virkelighe- den ikke, at det var en alvor- lig fejl af hjemmestyret at overtage det misligholdte bo- ligområde fra staten i 1987? Jonathan Motzfeldt: - Nej, det var tværtimod en rigtig god idé. - Vi har selv kunnet be- stemme størrelsen af vor ind- sats i de seneste 10 år, og landskassen har i denne perio- de ydet en meget stor indsats for boligbyggeriet. - Det fortsætter vi med, og på finansloven for 1998 er der afsat 290 millioner kroner til udbygning og forbedring af boligbestanden. I 1998 starter vi byggeriet af 320 nye boli- ger, og i de kommende år lyder statskuddet for yderlige- re 880 boliger. I perioden 1998-20001 opfører vi altså 1.200 nye boliger. - Men presset på boligerne er fortsat stort, og samtidig stiger behovet for renovering af den eksisterende boligmas- se. Til sammen er disse to op- gaver så store, at vi gerne vil i dialog med regeringen om en fælles løsning. AG: - Hvad så med sund- hedsvæsenet? Skulle vi ikke have ladet dette område blive hos staten og derefter påbe- råbe os samme standard som i Danmark? Jonathan Motzfeldt: - Nej, det vil altid være en fordel at have direkte indflydelse på vore egne forhold. Det er rig- tigt, at vi har store problemer med at rekruttere sundheds- personale til Grønland, men vi gør til stadighed et meget stort arbejde for at skaffe det nødvendige personale, dels gennem et netværk af tidlige- re grønlandsfarere og dels gennem opslag i andre nordi- ske lande. AG: - Er det alligevel ikke en falliterklæring nu 18 år efter hjemmestyrets indførel- se at skulle gå til den danske regering for at få løst proble- mer i sit eget hus? Jonathan Motzfeldt: - Be- stemt ikke! Tværtimod finder jeg det for en styrkelse, hvis vi i fællesskab kan sikre fæl- les standarder, fælles betin- gelser for alle borgere i rigs- fællesskabet. ASSV FOTO: VIVI MØLLRE-REIMER

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.