Atuagagdliutit - 25.09.1997, Síða 4

4
Nr. 74 • 1997
7^ag'CijZ'Gfé/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Qmnuulmmngilagut
Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffik
ikiortisigaat
NUUK (KK) - Kalaallit Nu-
naanni ajomartorsiutit aaqqit-
tariaqartut ima annertutigiler-
simapput, allaat Namminer-
somerullutik Oqartussat alla-
tut ajornartumik qallunaat
naalagaaffiat ikiomeqamissa-
mik qinnuigisariaqalerlugu,
tamatumani aaqqiivigiumal-
lugit peqqinnissaqarfik inger-
lanerliortoq, inissaqamiameq,
atuarfeqameq innaallagissalu
sarfaata aqqutaasa iluarsaan-
neqamissaat, tuaviortumik
milliardilikkaanik aningaasa-
liiffigineqartariaqartut. Eq-
qaaginnartariaqarpoq Sisimi-
uni innaallagissiorfiup aser-
toomera.
Tamanna pivoq akiliisin-
naanerup aatsaat taama an-
nertutigiffiata nalaani, ukiut
nikinneranni uninngasuutigi-
neqartut 1,6 milliarder koruu-
niusut landskarsimit aniatin-
neqarlutik, atomeqarlutik nu-
nanut allanut taartissanut aki-
lersuutitut aammalu sioma a-
ningaasanut inatsimmi ami-
gartoorutinut matussutissatut.
Ukioq 2002 imaluunniit 2003
landskarsi imaameqarsimas-
saaq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
at Jonathan Motzfeldt aamma
inatsisartut siulittaasuat An-
ders Andreassen ungasinngit-
sukkut København-imut aal-
lassapput, Folketing-ip okto-
berimi marlunngomerit siul-
lersaanni ataatsimiilernis-
saanni peqataassallutik.
Jonathan Motzfeldt stats-
minister Poul Nyrup Rasmus-
sen-imut siunnersuummik
nassataqassaaq, tassanilu pi-
neqassaaq Kalaallit Nunaanni
ajomartorsiutit annersaasa
aaqqiivigineqamissaat, nam-
minersomerullutik oqartussat
naalagaaffiullu suleqatigiin-
nerisigut.
Ikioqatigiinnikkut
- Qallunaat naalakkersuisui
qinnuloorfiginianngilavut, Jo-
nathan Motzfeldt AG-mut o-
qarpoq. Taamaanngilaq, kisi-
annili qallunaat naalakkersui-
suinut saqqummiunniarpavut
ingerlatat pingaamerit pillugit
siunissaq ungasinnemsoq eq-
qarsaatigalugu pilersaaruti-
gineqartut.
- Kalaallit Nunaanni Dan-
mark-imiluunniit isertorne-
qarsinnaanngilaq suliassat a-
ningaasarpassuamik pisaria-
qartitsisut arlallit aaqqiivigi-
neqartariaqartut. Isumaqarpu-
nga siunissaq ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu Kalaallit
Nunaata nammineerluni suli-
assat pineqartut isumagisin-
naassagai, aammali isuma-
qarpunga inissiat, atuarfiit in-
naallagissallu aqqutaasa ilu-
arsaanneqarnissaat kiisalu
peqqinnissaqarfimmi ajomar-
torsiutit aaqqiivigineqarnis-
saat sukkanerusumik pisin-
naasut, qallunaat naalakker-
suisui peqataajumassappata
suliassat aningaasaliiffigine-
qamissaannut, Jonatham
Motzfeldt oqarpoq.
- Namminersornerullutik
Oqartussat qinnuuloornian-
ngillat, ullumikkut ataatsimut
tapiissutaasartunit 2 1/2 milli-
arder komuniusunit amerla-
nemsunik. Kisiannili ajoman-
nginnemlluinnassaaq ukiuni
aggersuni Kalaallit Nunaanni
suliassat aaqqiivigineqassap-
pata naalagaaffeqatigiinnerup
ikiuunneratigut.
Bornholm nunarpullu
Ungasinngitsukkut naalak-
kersuisut qallunaallu naalak-
kersuisui aatsitassanut tun-
ngasutigut aaqqiinissamik nu-
taamik isumaqatigiissuteqar-
put.
- Aaqqissuussinermi tama-
tumani nunatta Danmark-illu
naligiinnerat tunngaviuvoq,
tunngavik aamma allatigut
atuutsittariaqartoq, taamaali-
ornikkummi naalagaaffiup
ilaani pingasuni innuttaasut
assigiimmik pitsaassusilim-
mik sunniuteqartariaqarlutik,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
- Illersoqatigiilluta naala-
gaaffeqatigiikkatta taava fru
Petersen aamma fru Sørensen
Bomholm-imeersut assigiim-
mik neqeroorfigineqartaria-
qarput, ulluinnarni atukka-
minni assigiimmik atugaqar-
tariaqarlutik, soorlu Kalaallit
Nunaanni nuimanerit inuku-
lunnguillu taama pineqartar-
tut. Akerlianillu, soomnami.
- Kalaallit Nunaanni inissa-
qamiamermi peqqinnissaqar-
nermilu ajomartorsiutit an-
nertuut isigissagutsigit paasi-
sariaqarparput, naalagaaffe-
qatigiinnermi innuttaasut
marluusut ullumikkut assi-
giimmik neqeroorfigineqar-
neq ajortut periarfissaqanngi-
tsullu.
- Taamatorpiaq equngassu-
teqarneq statsminister Poul
Nyrup Rasmussen-imut nas-
suiaatiginiarpara, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
Akuersaartumik
- Eqqarsaatit taakku siuller-
meerlunga saqqummiuppak-
ka Folketing-ip Inatsisartullu
siulersuisoqarfiisa augustimi
Silkeborg-imi ataatsimiinne-
ranni, Jonatham Motzfeldt
oqaluttuarpoq.
- Folketing-ip siulittaaso-
qarfianit siulittaasoq Erling
Olsen Socialdemokratineer-
soq siulersortigalugu Kalaal-
lit Nunaanni ajomartorsiutit
erloqinartut aaqqiivigineqar-
nissaanni qallunaat kalaallillu
ataatsimut isumaginninnis-
saat akuersaartumik isuma-
qarfigineqarpoq.
- Soomnami Folketing-ip
siulittaasoqarfia qulamaveeq-
qusiisinnaanngilaq - aningaa-
sat aamma eqqarsaatigalugit,
kisiannili akuersaartumik i-
summemerup nalaakkersuisut
piumassuseqalersippai Ka-
laallit Nunaanni ajomartorsi-
utit erloqinartut aaqqiivigine-
qarnissaanni qallunaat naa-
lakkersuisuinik oqaloqateqar-
nissamut, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
N akkaannamerunngilaq
AG: - Oqamianngilatit nam-
minersomerullutik oqartussat
sakkortuumik kukkussutigisi-
magaat 1987-imi inissaqami-
amerinik ingerlannerliukka-
mik tigusisimanerat?
- Jonathan Motzfeldt: -
Naagga, akerlianik isumas-
sarsiaq tamanna pitsaasuu-
voq.
- Ukiuni kingullemi qulini
qanoq annertutigisumik suli-
niuteqamissarput nammineer-
luta aalajangersinnaasimavar-
put, piffissamilu tassani land-
skarsi annertoorujussuarmik
suliniuteqarsimavoq.
- Tamanna ingerlateqqinni-
arparput, 1998-imullu ani-
ngaasanut inatsimmut ilan-
ngunneqarsimapput 290 mil-
lioner koruunit, inissiat an-
nertusameqamerannut iluar-
saanneqamerannullu atorne-
qartussat. Inissiat 320-t 1998-
imi sananeqamissaat aallartis-
savarput, ukiunilu aggersuni
inissiat 880-it sananeqamerat
aallartinneqassaaq. Taamaa-
lilluta 1998-imiit 2001-imut
inissiat nutaat 1.200-t sanane-
qassapput.
- Kisiannili inissarsiortut
suli amerlasoorpassuupput,
tamatumunngalu atatillugu
inissiat pioreersut iluarsaan-
neqamissaat suli pisariaqar-
tinneqartomjussuuvoq. Suli-
assat pineqartut marluk ima
annertutigaat, allaat pisaria-
qarluni taakkua aaqqiivigin-
eqamissaanni qallunaat naa-
lakkersuisui oqaloqatigisaria-
qarlugit.
AG: - Qanormi peqqinniss-
aqarfik? Ingerlatsivik taanna
naalagaajfimmut tigummin-
nartissimassanerparput, piu-
masaralugulu inissiat Dan-
mark-imisulli pitsaassuseqar-
nissaat?
- Jonathan Motzfeldt: -
Naagga, pissutsinut immitsin-
nut tunngasuni toqqaannartu-
mik sunniuteqartameq tama-
tigut iluaqutaasarpoq. Ilu-
moorpoq peqqinnissaqarfim-
mi sulisussarsiortameq Ka-
laallit Nunaanni annertuumik
ajomartorsiutigigatsigu, kisi-
annili suli annertuumik sulis-
sutigaarput sulisussat pisari-
aqartinneqartut pissarsiarini-
artamerat, ilaatigut Kalaallit
Nunaanni sulisarsimasut aq-
qutigalugit, ilaatigullu nunani
avannarlerni allani sulisussar-
siortamikkut.
AG: - Namminersomeru-
nerup atulersinneqameranit
ukiut 18-it qaangiunneranni
nakkaannarnertut oqaatigi-
neqarsinnaanerluni nammi-
neq ajomartorsiutigisat aaq-
qinneqamissaanni qallunaat
naalakkersuisuinut ikiortis-
sarsiomeq?
Jonathan Motzfeldt:- Taa-
maanngilluinnarpoq! Akerlia-
nik isumaqarpunga nukittor-
saanerusoq assigiimmik atu-
gaqalernissaq anguniarlugu
ataatsimut qularnaariniarto-
qassappat, naalagaaffeqati-
giinnermilu innuttaasut assi-
giimmik atugassaqartinneqa-
lissappata.
- Qinnuuloomian-
ngilagut, piffissarli
ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu
iluarsiniagassagut
qallunaat
naalakkersuisuinut
saqqummiuterusup-
pagut, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
- Vi går ikke
tiggergang, men vi vil
gerne præsentere nogle
langsigtede løsninger
for den danske
regering,
siger
Jonathan Motzfeldt.
■ Vi gar ikke tiggergang
Hjemmestyret kalder staten til hjælp
NUUK(KK) - Nogle af de
allermest påtrængende pro-
blemer i Grønland har vokset
sig så store, at hjemmestyret
nu må gå den tunge vej til den
danske stat for at bede om
hjælp til at løse problemer
indenfor det syge sundheds-
væsen og indenfor boliger,
skoler og ledningsnet, der har
behov for hastende milliard-
renoveringer. Se blot på el-
havariet i Sisimiut.
Det sker i en tid, hvor en
rekordstor likviditet, som ved
årsskiftet var på 1,6 milliarder
kroner, fosser ud af landskas-
sen som afdrag på udlands-
gæld og til dækning for store
underskud på finansloven i
disse år. I år 2002 eller 2003
er landskassen tom.
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt, Siumut, rejser
om kort tid sammen med
Landstingets formand Anders
Andreassen, Siumut, til Kø-
benhavn for at deltage i Fol-
ketingets åbningdag den
første tirsdag i oktober.
Med i kufferten vil Jona-
than Motzfeldt have et forslag
til statsminister Poul Nyrup
Rasmussen, Socialdemokrati-
et, om, at hjemmestyret og
staten i fællesskab løser nogle
af Grønlands allerstørste pro-
blemer.
Med fælles hjælp
- Vi går ikke tiggergang til
den danske regering, siger Jo-
nathan Motzfeldt til AG. Slet
ikke, men vi vil gerne præs-
entere nogle langsigtede pro-
jekter på en række nøgleom-
råder for regeringen.
- Det er jo ingen hemmelig-
hed, hverken i Grønland eller
Danmark, at vi står overfor
løsningen af nogle meget ud-
giftskrævende opgaver. Jeg
tror, at vi i Grønland på lang
sigt kan klare disse opgaver
alene, men jeg tror også, at vi
kan komme hurtigere i gang
med en renovering af boliger,
skoler og ledningsnet og en
løsning af problemerne i
sundhedsvæsenet, hvis den
danske regering vil være med
til at bringe en finansiering af
opgaverne på plads, siger
Jonathan Motzfeldt.
- Hjemmestyret står ikke
med hatten i hånden og beder
om flere penge end de 2 1/2
milliard kroner, som vi får i
bloktilskud i dag. Imidlertid
vil det unægtelig være nem-
mere at løse de kommende års
opgaver i Grønland ved hjælp
fra hele rigsfællesskabet.
Samme standard på
Bornholm og Grønland
For nyligt forhandlede lands-
styret og regeringen sig til enig-
hed om en ny råstofordning.
- Denne ordning bygger på
det grundlæggende princip
om, at Danmark og Grønland
er lige. Det er et princip, der
også bør gælde på andre om-
råder, således der findes de
samme standarder for borgere
i alle tre rigsdele, siger Jona-
than Motzfeldt.
- Når vi netop har et solida-
risk rigsfællesskab, skal fru
Petersen og fru Sørensen på
Boniholm have de samme til-
bud, de samme standarder i
deres hverdag som Benjamin
og Sakæus i Grønland. Om
omvendt, naturligvis.
- Når vi ser på de store pro-
blemer indenfor bolig- og
sundhedsområdet i Grønland
må vi konstatere, at de to be-
folkningsgrupper i hver sin
ende af rigsfællesskabet i dag
ikke har de samme tilbud og
muligheder.
- Det er netop denne skæv-
hed, som jeg gerne vil forkla-
re statsminister Poul Nyrup
Rasmussen, siger Jonathan
Motzfeldt.
Positiv modtagelse
- Jeg præsenterede første
gang disse tanker, da Folke-
tingets og Landstingets præs-
idier mødtes i august i Silke-
borg, fortæller Jonathan
Motzfeldt.
- Folketingets præsidium
med formanden Erling Olsen,
Socialdemokratiet, var meget
lydhør overfor vore tanker
omkring en fælles dansk/-
grønlandsk løsning af disse
alvorlige problemer i Grøn-
land.
- Selvfølgelig kunne Folke-
tingets præsidium ikke udste-
de nogen form for garanti -
for slet ikke at tale om check,
men den positive modtagelse
gav landsstyret lyst til at gå
videre til regeringen med tan-
ken om en dialog omkring
løsning af nogle tunge proble-
mer i Grønland, siger Jona-
than Motzfeldt.
Ingen falliterklæring
AG: - Siger Du i virkelighe-
den ikke, at det var en alvor-
lig fejl af hjemmestyret at
overtage det misligholdte bo-
ligområde fra staten i 1987?
Jonathan Motzfeldt: - Nej,
det var tværtimod en rigtig
god idé.
- Vi har selv kunnet be-
stemme størrelsen af vor ind-
sats i de seneste 10 år, og
landskassen har i denne perio-
de ydet en meget stor indsats
for boligbyggeriet.
- Det fortsætter vi med, og
på finansloven for 1998 er der
afsat 290 millioner kroner til
udbygning og forbedring af
boligbestanden. I 1998 starter
vi byggeriet af 320 nye boli-
ger, og i de kommende år
lyder statskuddet for yderlige-
re 880 boliger. I perioden
1998-20001 opfører vi altså
1.200 nye boliger.
- Men presset på boligerne
er fortsat stort, og samtidig
stiger behovet for renovering
af den eksisterende boligmas-
se. Til sammen er disse to op-
gaver så store, at vi gerne vil i
dialog med regeringen om en
fælles løsning.
AG: - Hvad så med sund-
hedsvæsenet? Skulle vi ikke
have ladet dette område blive
hos staten og derefter påbe-
råbe os samme standard som
i Danmark?
Jonathan Motzfeldt: - Nej,
det vil altid være en fordel at
have direkte indflydelse på
vore egne forhold. Det er rig-
tigt, at vi har store problemer
med at rekruttere sundheds-
personale til Grønland, men
vi gør til stadighed et meget
stort arbejde for at skaffe det
nødvendige personale, dels
gennem et netværk af tidlige-
re grønlandsfarere og dels
gennem opslag i andre nordi-
ske lande.
AG: - Er det alligevel ikke
en falliterklæring nu 18 år
efter hjemmestyrets indførel-
se at skulle gå til den danske
regering for at få løst proble-
mer i sit eget hus?
Jonathan Motzfeldt: - Be-
stemt ikke! Tværtimod finder
jeg det for en styrkelse, hvis
vi i fællesskab kan sikre fæl-
les standarder, fælles betin-
gelser for alle borgere i rigs-
fællesskabet.
ASSV FOTO: VIVI MØLLRE-REIMER