Atuagagdliutit - 02.10.1997, Blaðsíða 4

4
Nr. 76 • 1997
a^ap'c/^/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Fyllap Ikkannersuani uuliamik tunisassiorneq taamatut
aallartinneqarsinnaavoq:lmmikkoortut sisamat qulinik
qilleriviusut, immikkoortut tamarmik ukiunik pingasunik
akuttussuseqartassallutik. Titartakkami takuneqarsinnaap-
put immikkoortut siulliit marluk 20-nik qilleriffiusut ruujorit
eqqaanniittut, taakkulu atassuteqarput qillerivimmut immap
qaaniittumut imaluunniit tunisassiorfimmut, immap naqqani
qillerivimmut imaluunniit immap naqqani ruujorimut
atassuserneqarsimasut.
Sådan kunne olieproduktionen på Fylla Banke blive
startet:Fire faser med hver 10 brønde, hvor der vil være tre
års mellemrum mellem hver fase. På tegningen er de to
første faser med i alt 20 brønde samlet omkring en
rørledning, på engelsk riserbase, som forbinder en
boreplatform eller en produktionsplatform med et
brøndhoved på havbunden eller med en undersøisk
rørledning.
Fyllap pisuussutini paarilluarpai
Fyllap Ikkannersuani itisoorsuarmi qillerinissamut Statoil teknikimik
nutaarluinnarmik atuisariaqarpoq
NUUK (KK) - Fyllap Ikkan-
nersua ataani pinngortitap uu-
lia gasilu toqqorluarsimavai.
Umiarsuup qilleriviup
»West Odin«-ip aasakkut
1999-imi siullermeerluni qil-
leriffissaa imaq 1100 meteri-
nik itissuseqarpoq. Immap
naqqaniit qaleriiaat uuliaqar-
fiit tungaannut 1400 meter! -
niit 2000 meterinut ungasis-
suseqarput.
Umiarsuarmit qilleriviusu-
mit immap naqqata ataani uu-
liaqarfinnut gaseqarfinnullu
taamaalilluni 2500 meteriniit
3100 meterinut isorartuti-
gaaq. Taamaalilluni ukiuni
aggersuni nunap pisuussutaa-
nik nassaamiartussaq - noskit
naalagaaffiata ingerlatsivia
Statoil - periaatsinik nutaarlu-
innarnik piumasaqarfigine-
qassaaq.
- Immat itisuut ataqqisoru-
jussuuavut, ingeniør Marge
Kalvenes Statoil-imeersoq
oqarpoq.
Itisigaluttuinnartuni
Norskit uuliasiorfiat Norne
imaani 400 meterinik ititigi-
sumiittoq ullumikkut Statoil-
ip qilleriviisa tunisassiorfiit
itinersaraat.
Ukiunili makkunani imma-
ni itisigaluttuinnartuni uulia-
mik tunisassiomermi tekni-
kikkut atortut nutaanngoralut-
tuinnarput. Ilaatigut taamatut
pisoqarpoq Tuluit Nunaata Ir-
land-illu kitaanni, aammalu
Afrikami Nigeriap Angolallu
avataanni aamma Den mexi-
canske Golf-imi.
Taamatut teknikikkut ineri-
artortitsinermi Statoil siuler-
sortaavoq, taamaattumik nor-
gemiut ingerlatsiviata Fyllap
Ikkannersuatut ititigisumi uu-
liamik qalluilemissaq ajor-
nartorsiutitut isiginngilaa.
Fyllap Ikkannersuani uulia-
mik tunisassiorneq aallartin-
neqartinnagu uuliaqarsoralu-
gu ujaasineq ukiut untritillit
tullissaata tungaanut sivisus-
suseqassaaq, tamatumalu tu-
ngaanut teknikikkut nutaamik
ineriartortitsineq isumagine-
qassaaq.
Ilisimatusarneq
Statoil-ip naalagaaffimmit i-
ngerlanneqartup qullersaqar-
fia Stavanger-imiippoq, poli-
tikikkulli pissutsit pissutiga-
lugit - Kalaallit Nunaanni
aamma nalunngisavut - inger-
latsiviup ingerlataasa ilaat
Norgep sineriaanut siammar-
neqarsimapput.
Tronheim-imi inissisima-
voq Statoil-ip ilisimatusarfia,
sulisunik ilinniarluarsimasu-
nik 350-inik sulisoqartoq.
- Ukiuni aggersuni Fyllap
Ikkannersuani uuliaqarsoralu-
gu misissuinerput uuliamik
sivisuumik imminullu akiler-
sinnaasumik piiaaviulemissa-
mik neriuuteqalersitsissappat,
Statoil piareersimavoq tek-
nikikkut ilisimasaminik ilisi-
matusamerminillu tamakkii-
sumik atuijumaarluni, Fyllap
Ikkannersuani immatut ititi-
gisumi uuliamik tunisassiu-
lemissaq anguniarlugu, inge-
niør Magne Kalvenes AG-
mut oqarpoq.
- Fyllap Ikkannersuani siul-
lermeerluni qillerinermi a-
ngusat annikitsumik neriunar-
toqarpata Statoil-ip ilisimatus-
arfiata nalilemiassavaa taama-
alinerani nukissat qanoq an-
nertutigisut atomeqassanersut
Kalaallit Nunaata sineriaani
teknikimik nutaamik ineriar-
tortitsinissami. Fyllap Ikkan-
nersuani qillerinerit siulliit qu-
lamartumik kinguneqartuaan-
narpata teknikimik nutaamik
ineriartortitsinissaq tuaviuun-
neqassanngilaq.
- Apeqqutillu pineqartut
marluk akissutissaqartikku-
mallugit qillerisariaqarpugut.
Mianersortumik
Misilittakkat malillugit uulia-
mik nassaamermit ukiut sisa-
mat-tallimat qaangiunnerisi-
gut uuliamik tunisassiorneq
aallartinneqartarpoq.
- Aasakkut 1999-imi siul-
lermeerluni qillerinermi Stat-
oil uuliamik nassaassappat,
tamannalu pissutigalugu aala-
jangiunneqarpat uuliamik tu-
nisassiulemissaq, taava Ka-
laallit Nunaat uuliamik tuni-
sassiortunngussaaq ukiup
2005-ip missaani, Magne
Kalvenes oqarpoq.
Tamatuma kingoma Fyllap
Ikkannersuani uuliasiorfik
tulleriissaartumik annertusar-
neqassaaq, ukiut arlallit i-
ngerlaneranni. Uuliamik piia-
asinnaaneq immikkoortunut
sisamanut agguataarneqas-
saaq; tamarmik ukiunik pi-
ngasunik akuttussuseqartus-
sanik.
Immikkoortut tassaasin-
naapput qilleriviit qulit.
Tamatuma kingoma umi-
arsuaq qillerivik Fyllap Ik-
kannersuani allamut nuunne-
qarsinnaavoq, nutaanillu quli-
nik qillerilluni. Uuliasiorfis-
samik pilersitsiniarluni taa-
matut iliomeq ingerlaannar-
sinnaavoq, qillerivinni siul-
lemi misilittakkat tunngavi-
galugit.
Aningaasaliissutit
Taamatut tulleriiaartumik tu-
nisassiorfissanik pilersitsisar-
nissamut Statoil-ip maannak-
kut suliniuteqameranut pissu-
taasut pingaarnerit ilagaat,
immami 1100 meterisut ititi-
gisumi uuliamik tunisassior-
nermi aningaasartuutit amer-
lasoorpassuusarmata.
Qillerivik ataaseq 100 mil-
lioner koruunit missaannik
akeqartarpoq, maannakkullu
uuliamik tunisassiomissamik
eqqarsaataagallartoq tunnga-
vigalugu qillerisoqassaaq 4 x
10-nik amerlatigisunik.
Statoil-ip naatsorsuutigaa
Fyllap Ikkannersuani uulia-
mik tunisassiulemissamut 10
milliarder koruunit aningaa-
saliissutigineqassasut, tulle-
riiaartumilli pilersitsiniamer-
mi milliardit ilaannaat aallaq-
qaataani atomeqassapput.
Isumalluameq
Piffissaq pilersaarusiorfiusoq
isumalluarnartoqassappat aa-
saanerani 1999-imi siuller-
meerluni qillerinermi iluatsit-
sisoqarsinnaavoq.
Tamatuma kingoma qille-
riffiit siulliit qulit uuliamik
tunisassiorfiulersinnaassapput
ukioq 2005-imi, tullia qulinik
qilleriffiusussaq allartissallu-
ni ukioq 2008, pingajuat quli-
nik qilleriffiusoq ukioq 2011-
mi sisamaallu qulinik qillerif-
fiusussaq ukioq 2015-imi.
Isumalluarnanngitsumilli
nalaatsisoqassappat uuliamik
tunisassiomissaq aallartinne-
qassanngilaq.
Ujarassiuut isumaqarput
Fyllap Ikkannersuani uulia-
mik nassaamissamut periar-
fissat 1 aamma 2 procentip
akomanni annertussuseqartut.
Akerlianillu oqaatigissagaan-
ni 98 aamma 99 procentip
akomanni annertutigisoq eq-
qarsaatigalugu nassaanngit-
soortoqassaaq.
Kisiannili Statoil-imeersut
1999-imi qillerinissaq takoq-
qaammavaat.
Fylla passer godt
på sine rigdomme
Statoil skal udvikle helt ny teknologi
til de store havdybder på Fylla Banke
NUUK(KK) - Naturen har
gemt olien og gassen under
Fylla Banke godt.
Vanddybden på stedet,
hvor boreskibet »West Odin«
i sommeren 1999 skal bore
det første hul, er 1100 meter.
Afstanden fra havbunden ned
til de olieførende lag i er
andre 1400 til 2000 meter.
Fra boreskibet på havover-
fladen ned til lommerne med
olie og gas i undergrunden er
der således mellem 2500 og
3100 meter. Det stiller helt
nye krav til operatøren af de
kommende års jagt på under-
grundens rigdomme, det nor-
ske statsselskab Statoil.
- Vi har stor respekt for de
store havdybder, siger ingeniør
Marge Kalvenes fra Statoil.
Dybere og dybere
Det norske Nome-feltet med
sine 400 meters dybde er i dag
det dybstegte sted, hvor det
norske Statoil producerer olie.
I disse år foregår der imid-
lertid en rivende teknologisk
udvikling hen mod oliepro-
duktion på dybere og dybere
havdybder. Det sker blandt
andet vest for England og vest
for Irland, men også ud for
Nigeria og Angola i Afrika og
i Den mexicanske Golf.
Statoil er med i førerfeltet i
denne teknologiske udvikling,
og derfor ser det norske firma
det heller ikke som et problem
at skulle producere olie på
havdybder som Fylla Banke.
Inden en olieproduktion
eventuelt går i gang på Fylla
Banke, vil selve efterforsk-
ningsfasen alligevel tage de
nødvendige år ind i det nye
århundrede til at udvikle en
ny teknologi.
Forskning
Det statsejede Statoils hoved-
kvarter ligger i Stavanger,
men af politiske grunde, som
vi også kender fra Grønland,
er en lang række af selskabets
funktioner spredt ud på den
norske kyst.
I Tronheim ligger Statoils
forskningsafdeling med 350
højtkvalificerede medarbejdere.
- Hvis vor efterforskning på
Fylla Banke i de kommende år
giver den fornødne forhåbning
om en langvaring og rentabel
udvinding af olie, er Statoil
parat til at kaste al sin teknolo-
giske know-how og forskning
ind på en udvikling af oliepro-
duktion på dybe vande som
Fylla Banke, siger ingeniør
Magne Kalvenes til AG.
- Mindre lovende resultater
af de første boringer på Fylla
Banke vil omvendt betyde, at
Statoils forskningscenter så må
vurdere, hvor mange ressour-
cer der her-og-nu skal bruges
på at udvikle en ny teknologi
ved den grønlandske vestkyst.
Hvis de første boringer på Fyl-
la Banke giver et henholdende
svar, haster det jo ikke med at
udvikle en ny teknologi.
- Og vi kan kun få svar på
disse to spørgsmål ved at bore.
Forsigtig start
Der går erfaringsmæssigt
mellem fire og fem år fra fun-
det til starten på en oliepro-
duktion.
- Hvis Statoil får »Bingo«
allerede i første boring i som-
meren 1999, og hvis vi på
baggrund af dette fund beslut-
ter os for at iværksætte en
produktion af olie, kan vi
altså komme i gang med at
gøre Grønland til et oliepro-
ducere land omkring år 2005,
siger Magne Kalvenes.
Derefter vil Statoil nok ud-
bygge feltet på Fylla Banke i
en rullende aktion, som bliver
strakt ud over en længere år-
række. En mulig udnyttelse
vil kunne bestå i en opdeling
af det praktiske arbejde i fire
faser; hver med tre års mel-
lemrum.
Hver fase kunne bestå af bo-
ringen af 10 brønde. (I bores-
proget taler man nemlig ikke
om huller, men om brønde).
Derefter kan boreriggen
flyttes til et nyt sted på Fylla
Banke, hvor der så bliver
boret 10 nye brønde. Og den-
ne rullende etableringsfase
kan så fortsætte så langt, som
erfaringerne med de første
brønde tilsiger det.
Investeringer
En væsentlig grund til, at
Statoil allerede nu arbejder
med en mulighed for at etab-
lere en rullende produktions-
fase, er de store omkostninger
ved at starte en olie-produkti-
on på havbunden 1100 meter
under havets overflade på
Fylla Banke.
Hver brønd koster omkring
100 millioner kroner, og i de
første forestillinger om en
olieproduktion omfatter altså
4 x 10 brønde.
Alt i alt regner Statoil med,
at det vil kræve en investering
på 10 milliarder kroner at
starte en olieproduktion på
Fylla Banke, men med en rul-
lende opstart skal kun en del
af milliarderne bruges lige fra
starten.
Optimisme -
Hvis vi går ud fra den mest
optimistiske tidsplan af alle,
vil der være gevinst ved den
allerførste boring i sommeren
1999.
Derefter vil den første fase
med 10 brønde kunne begyn-
de en olieproduktion i 2005,
den næste fase med 10 brønde
i 2008, den tredie fase med 10
brønde i 2011 og den fjerde
fase med 10 brønde i 2015.
Hvis vi går ud fra den mest
pessimistiske tidsplan af alle,
kommer der slet ingen pro-
duktion i gang.
Geologerne vurderer, at der
er mellem een og to procents
chance for at finde olie på
Fylla Banke. Det må omvendt
betyde, at der er mellem 98
og 99 procents risiko for ikke
at finde olie.
Men Statoil-gruppen er
parat til at lade det komme an
på en prøve i 1999.