Atuagagdliutit - 14.10.1997, Síða 8

8
Nr. 79 • 1997
f%£ua&a&(/$u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
»Oqaatsmik Pikkorissarfik«-up måiittarisassaanut inatsisartut tamarmik isumaqamapput
NUUK(LRH) - Inatsisartut
taama isumaqatigiittamerat
qaqutigoorpoq, kultureqar-
nermut, ilinniartitaanermut
ilageeqamermullu naalakker-
suisoq Konrad Steenholdt
oqarpoq, oqaatsinik pikkoris-
sarfik Sisimiuni aallartereer-
soq, Inatsisartuni oqallisigi-
neqareermat.
Naalakkersuisoqatigiit siu-
lii, maannalu naalakkersui-
suusut isumaqatigiissutigi-ne-
qarpoq Nunatsinni oqaatsinik
ilinniarfimmik pilersitsiso-
qassasoq. Oqaatsinik pikko-
rissarfiup piviusunngortinne-
qamerani siunnersuut Inatsi-
sartuni siullermeemeqamera
pillugu Konrad Steenholdt
taama oqaaseqanngilaq. O-
qaaseqarfigaali oqaatsinik
pikkorissarfiup suleriaasis-
saani malittarisassanut siun-
nersuutit partiit tamarmik
aamma Kattusseqatigiit isu-
maqatigimmassuk.
Sioma ukiakkut inatsisartut
ataatsimiikkamik aalajanger-
put 1997-ip ingerlanerani o-
qaatsinik pikkorissarfik piler-
sinneqassasoq. Taamaattumik
aalajangemeq piviusunngor-
tinniarlugu naalakkersuisut
siunertalimmik suliaqarput.
Sisimiuni KNI-p illorisima-
saa ilinniarfissatut toqqame-
qarpoq.
- Illup allanngortinnerata
ilusilersomeratalu saniatigut,
suleqatissanik misissuinerit
isumaqatigiissutillu sammi-
neqarput, eqqartorneqarput
Nunatsinni nunanilu allani
oqaatsinik pikkorissartitsisar-
nissat, oqaatsinik pikkorissar-
fiup Sisimiuniittup aallartisar-
nera pillugu Konras Steen-
holdt oqarpoq.
Suliarisat
- Siunnersuummi ersippoq
Oqaatsinik Pikkorissarfiup pin-
gaamertut siunertarissagaa
oqaatsinik ilinniariaatsip sak-
kortusamissaa, tamannalu pis-
sasoq namminersortut pisor-
tallu pisariaqartitaat assigiin-
ngitsut eqqarsaatigalugit, kiisa-
lu inuussutissarsiomermi, su-
liffissaqartitsiniamermi ilinni-
artitsinermilu politikkip pisari-
aqartittagaat naapertorlugit. Si-
unertat annertupput, taamaa-
lillunili qulamaameqassaaq i-
linniarfimmi suliaqartoqartas-
sammat assigiinngitsunik, inui-
aqatigiit oqaatsinik ilinniamis-
samut pisariaqartitaat naaper-
torlugit. Periarfissaqarportaaq
ilinniarfik ineriartorsinnaasoq
inuiaqa-tigiinni pisariaqartitat
allanngoriartomeri ilutigalugit,
Konrad Steenholdt oqarpoq.
Konrad Steenholdtip inatsi-
sartut ilisimatippai marloriar-
luni Ilinniarfissuarmi ilinniar-
tut tuluttut itisuumik pikkoris-
sartinneqarsimasut. Inuusut-
tut 12-t Danmarkimi højskoli-
ni oqaatsinut pikkorissamis-
samut aningaasalemeqarsi-
mapput, Ilisimatusarfimmi
ilinniartut 14-it Canadami
qaffasissumik tuluttut pikko-
rissartinneqarsimapput.
- Sioma inuit 14-it innutta-
ni sumi tamaneersut qaamma-
tini marlunni Vancouver
Community College-imi o-
qaatsinik pikkorissarput, tas-
saniinnerullu pitsaalluinnar-
tumik nalilemera tunngaviga-
lugu ilisimatusarfik taanna
isumaqatiginiameqarpoq o-
qaatsinik pikkorissartitseq-
qinnissamik, Konrad Steen-
holdt oqarpoq.
- Qanittukkut sammisassa-
tut oqaatigineqarsinnaavoq
takomariartitsisut tuluttut tys-
kisullu pikkorissartinneqassa-
sut ilinniarfiup aaqqissuus-
saanik.
Isumaqatigiinneq
Sisimiuni oqaatsinik pikko-
rissarfiup pilersinneqamerani
suliassatut maleruagassat par-
tiinit tamanit Kattusseqati-
giinnillu isumaqataaffigine-
qarput.
- Inuunerput eqqarsaatiga-
lugu, kiisalu inuussutissarsiu-
titta siuarsamiameri isuma-
qarpugut pingaartuusoq nu-
narsuup sinneranut attuumas-
suteqarnigut suleqateqami-
gullu ineriartorteqqinnissaat.
Taamaattumik oqaatsinik
ilinniartitsineq pingaarteqaar-
put, inuiaqatigiit allat oqaatsi-
tigut aporfeqamata naapissin-
naassagatsigit, Ruth Heil-
mann, Siumut, oqarpoq.
- Kinaassuserput sorlavullu
annaanngikkaluarlutigit oqaa-
tsinik allanik pikkorissassaa-
gut. Taamaattumik suli angu-
niagaraarput tuluttut, tyskisut
franski sullu ilinniartitsinerit
ingerlaavartumik sakkortu-
samissaat. Ilinniartut qaffa-
sinnemsunut ilinniaqqinniatut
kisimik oqaatsinik allanik pi-
sariaqartitsinngillat. Takoma-
riartitsinermi pitsaanerpaa-
mik kiffartuussiniaraanni al-
latut oqalussinnaaneq pi-
ngaaruteqarpoq, Siverth K.
Heilmann, Atassut, oqaatsi-
nik pikkorissarfittaamut isu-
malluaqisoq oqarpoq.
- Oqaatsinik Pikkorissarfik
siunissami nammineq oqaat-
sitsinnut allallu oqaasiinut pi-
ngaaruteqarpoq. Takomariar-
titsinemp ineriartomera iluti-
galugu oqaatsit allat ilinnias-
sallugit pingaaruteqarpoq,
taamatullu takomariartitsineq
siunertaqartumik ineriartus-
sappat, Manasse Berthelsen,
IA, oqarpoq. Isumaqarpor-
taaq pingaartuusoq misissus-
sallugu oqaatsinik pikkoris-
sarfimmi ilinniartitsisunik
ilinniartitseqqittoqarsinnaanis-
saat qallunaat oqaasiinik alla-
miut oqaasiitut ilinniartitsi-
nissamut.
Fuld opbakning bag sprogskole
Alle i Landstinget er enig om retningslinierne for oprettelsen af sprogskolen »Oqaatsinik Pikkorissarfik«
NUUK(LRH) - Det er sjæl-
dent, at Landstinget er så
enig, sagde landsstyremed-
lem for kultur, uddannelse og
kirke, Konrad Steenholdt ef-
ter debatten i Landstinget om
den ny sprogskole, Oqaatsi-
nik Pikkorissarfik, som stort
set allerede er startet op i Sisi-
miut.
Både i det tidligere lands-
styres koalitionsaftale og i det
nuværende landsstyres aftale
indgår det, at der skal etable-
res en sprogskole her i landet.
Det er derfor ikke realiserin-
gen af sprogskolen, som fik
Konrad Steenholdt, til at
komme med bemærkningen,
da Landstinget 1.behandlede
forslaget om sprogskolen.
Bemærkningen kom på bag-
grund af samtlige partier og
Kandidatforbundets positive
modtagelse af forslaget om
retningslinierne for sprog-
skolens aktiviteter.
Landstinget besluttede på
efterårssamlingen sidste år at
oprette en sprogskole i løbet
af 1997. Landsstyret har der-
for arbejdet målrettet for at
realisere denne beslutning,
sagde Konrad Steenholdt.
Således er der allerede ud-
peget en en tidligere KNI-
bygning i Sisimiut, som skal
indeholde sprogskolen.
- Foruden aktiviteter om-
kring ombygning og indret-
ning af de fysiske rammer,
undersøgelser og aftaler med
samarbejdspartnere, har der
primært været tale om for-
midling af sprogkurser i såvel
Grønland som uden for Grøn-
land, sagde Konrad Steen-
holdt om opstartsfasen af
sprogskolen i Sisimiut.
Aktiviteter
- Det fremgår af forslaget, at
det overordnede formål for
Oqaatsinik Pikkorissarfik
skal være at styrke indlærin-
gen i sprog, og at dette skal
ske under hensyn til den pri-
vate såvel som den offentlige
sektors forskellige behov og i
overensstemmelse med de til
enhver tid fastsatte erhvervs-
arbejdsmarkeds-, og uddan-
nelsespolitiske behov. Dette
er en temmelig bred formåls-
angivelse, men netop hermed
sikres det, at der i centret vil
kunne varetages mange for-
skelligartede aktiviteter, der
afspejler samfundets behov i
relation til sprogindlæring.
Der er herved således også
givet mulighed for at centret
kan udvikle sig i takt med
ændringer i samfundets be-
hov, sagde Konrad Steen-
holdt.
Konrad Steenholdt oplyste
iøvrigt Landstingets medlem-
mer, at der allerede har været
udbudt to kurser i intensivt
engelsek for studerende på
Seminariet, Ilinniarfissuaq.
12 unge har fået bevilget
sprogkursus på højskoler i
Dankarm, 14 studerende fra
Ilisimatusarfik har været på
sprogkursus i Canada i akade-
misk engelsk.
- Sidste år var 14 personer
fra et bredt udsnit af befolk-
ningen på et to-måneders
sprogskoleophold på Vancou-
ver Community College og
afledt af den meget positive
evaluering af dette ophold, er
der indlet forhandlinger med
dette college om et nyt tilbud
om sprogskoleophold, sagde
Konrad Steenholdt.
- Af forestående aktiviteter
i nærmeste fremtid kan næv-
nes, at der planlægges afholdt
kurser i sprogskolens regi i
engelsk og tysk inden for
turistsektoren.
Enighed
Samtlige partier og Kandidat-
forbundet var enig i retnings-
linierne for aktiviteme i for-
bindelse med oprettelsen af
sprogskolen i Sisimiut.
-1 lyset af vores dagligdag
og i relation til vore be-
stræbelser for at fremme vo-
res erhvervsliv, finder vi, det
er meget vigtigt, at vi videre-
udvikler vores relationer og
samarbejde med omverdenen.
Derfor vil vi give sprogunder-
visningen meget høj prioritet,
således at vi uden sprogbar-
rierer kan møde andre folke-
slag, sagde Ruth Heilmann,
Siumut.
- Vi skal dygtiggøre os i
andre sprog uden at miste vor
identitet og rødder. Derfor er
det fortsat et mal for os, at
man løbende styrker under-
visningen i sprog som en-
gelsk, tysk og fransk. Det er
ikke alene de studerende, som
går videre på højere lærer-
anstalter, der har behov for
andre sprog. Hvis vi skal kun-
ne give en optimal betjening
inden for turismen, er det vig-
tigt at kunne sprog, sagde
Siverth K. Heilmann, Atassut,
som har store forventninger
til den ny sprogskole.
- Oqaatsinik Pikkorissarfik
får en stor betydning for
fremtiden med hensyn til
såvel vort eget sprog som for
andre sprog. Det er nødven-
digt at lære andre sprog i takt
med turismens udvikling, og
det samme gælder hvis turis-
men skal udvikles hensigts-
mæssigt, sagde Manasse Ber-
thelsen fra IA. Han mener
iøvrigt, det er vigtigt også at
se på, om sprogskolen kan
benyttes til at videreuddanne
lærere til at kunne undervise i
dansk på fremmedsprogs-
niveau.
Sisimiuni oqaatsinik pikkorissatfissap malittarisassai Inatsisartuni ilaasortat tamarmik Alle Landstingets medlemmer er enige om retnigslinieme for den kommende sprogskole
isuamaqatigaat. i Sisimiut.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER