Atuagagdliutit - 14.10.1997, Qupperneq 12

12
Nr. 79 • 1997
NARSARSUUP MITTARFIANUT
IGAFFIMMI PISQRTAQ
Mittarfeqarfiit Hotel Narsarsuarmi 1. december 1997
isumaqatigiinnikkulluunniit sulilersussamik igaffiup
pisortaanik pissarsiorpoq.
Igaffiup pisortaata akunnittarfiup pisortaa toqqaannar-
tumik pisortaraa.
SULIASSAT PINGAARNERIT
■ igaffiup ingerlannera taamaat akisussaaffigalugu,
kiisalu nerisarfik, cafeteria aamma akunnittarfiup
immikkut toqqaalluni nerisarfia
■ sulinissamut pilersaarutit naapertorlugit
nerisassioqataaneq
■ sulisut agguataarnissaannik pilersaarusiorneq, ilaapput
atorfinitsitsinerit soraarsitsinerillu akunnittarfiup
pisortaa isumasioqatigalugu
■ nerisartagassanik pilersaarusiorneq, pisiniarnerit
aamma sulinissamut pilersaarusiorneq
■ toqqorsivik/nioqqutissarsisarfik isumasioqatigalugu
nerisassat peqqumaatit ilaneri/ilanngarneri nakkuti-
galugit
■ igaffimmi atortut pequttallu atornissaannut peqqinnis-
saqarfimmi pisortat piumasarisaat naapertorlugu male-
ruaqqusanik eqquutsitsinissanik nakkutilliineq
■ akisussaaffeqarfiup aningaasatigut sulisutigullu pisa-
riitsumik ingerlaneri ingerlaavartumik nakkutilliinerit
■ piumasarisat naapertorlugit nerisassat pitsaassusaat
nakkutigalugit
Igaffiup pisortaa Hotel Narsarsuarmi pisortanut ilaavoq.
11 ■ | #1G1HNAA«AQARFUT............. ■
Igaffimmi pisortaq makkuninnga piginnaasaqarnissaa
Mittarfeqarfiit kissaatigaat:
■ ilinniarsimasoq
■ igaffimmi angisuumi aqutsinermik misilittagalik
■ nammineersinnaassusilik akisussaassusilillu
■ sulisunik amerlasuunik kajumissaarisinnaassusilik
■ aningaasaqarnermik ilisimasalik.
MITTARFEQARFIIT PERIARFISSIIPPUT
■ atorfik soqutiginartoq tamatigoortorlu angusanik
pingaartitsiffiusoq
■ immikkut isumaqatigiissuteqarnikut atorfinitsitaaneq,
akissarsiatigut atorfininnermilu atugassarititaasut
pilerinartuullutik
■ atorfininnerup nalaani isumaqatigiissutit atuuttut
naapertorlugit atorfininnermi, soraarnermi sulin-
ngiffeqarnermilu akiliunneqarneq
■ Narsarsuarmi malittarisassat atuuttut naapertorlugit
akiliinani nerisaqartitaaneq pequsersoriikkamillu ine-
qartitaaneq - ajoraluartumik maannakkut ilaqutariinnut
inissaqartitsisoqanngilaq
i qaammatini 12-nik sulereernermi atorfininnermut
soraarnermullu atatillugu 75 kg tikillugit timmisartukkut
nassiussanut akiliutinik utertitsiffigineqarneq.
PAASISSUTISSAT ERSEQQINNERUSUT
Atorfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut akunnittar-
fiup pisortaanut Martin Toft-imut imaluunniit igaffimmi
pisortaagallartumut Kim Højland paasiniarneqarsinnaap-
put, tlf. 66 52 53.
Qinnuteqartoqassaaq nalunaaqutserlugu »Opslag nr.
9754«, ilinniarsimanermut uppernarsaatit, suliffigisima-
sanit oqaaseqaatit il.il. Mittarfeqarfimmut nassiullugit.
Telefax 32 14 60 atorlugu aamma qinnuteqartoqarsin-
naavoq.
MITTARFEQARFIIT
GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN
Sulisoaarnermut
immiklcoortortaqarfik
Postboks 1036, 3900 Nuuk
tmmmmammmmmmmmm
Qinnuteqarfissap killinga:
qartissap k
jber 1997
31. oktober 1
Narsarsuup Mittarfia Mittarfeqarfiit mittarfiinut maanna 6-iusunut ilaavoq.
Mittarfik pingasunut immikkoortitaavoq: Mittarfik, Teknikkeqarfik, Akunnit-
tarfik/Pisiniarfik. Tamakku saniatigut qulimiguulinnut nunnittarfiit. Narsarsuup
Mittarfia pinngortitami alianaatsorsuarmiippoq, Kujataata sinneratulli pitsaa-
sumik ineriartortuuvoq.
■EnHB39HEsS£Ssi
Q - i A.G er der også
SMAANNONCFB
GRØNLANDSPOSTEN
Kommunit akunneranni akunnaallisaatitut akileraaruteqartitsisoqaraluartoq Upernavimmi missingersuusiomermi
tunngavissaqartoqarpallaanngilaq.
Der er trods skatteudligningen mellem kommunerne ikke meget at lægge budget med i Upernavik.
Det skæve Grønland
Kommunernes indtægter Kronik af Henrik Skydsbjerg
Her i oktober måned hersker
der stor travlhed på kommu-
nekontorerne rundt omkring i
landet. Det er den tid på året,
hvor budgettet for det kom-
mende år skal udarbejdes, og
hvor politikere og embeds-
mænd arbejder på højtryk for
at få indtægter og udgifter til
at gå op i en højere enhed.
Det første spørgsmål, som
den enkelte kommune må
søge afklaret, er, hvor mange
indtægter den kan regne med
det kommende år. Disse ind-
tægter består primært af skat
fra personer og virksomheder,
bloktilskud fra hjemmestyret
og, for de fleste kommuner,
den mellemkommunale skat-
teudligning. Størrelsen af
skatteindtægterne fra perso-
ner og virksomheder er meget
forskellig fra kommune til
kommune, fordi befolknin-
gens indkomster er meget for-
skellige. Herudover kan de
svinge meget fra år til år, især
i de kommuner, hvor man er
meget afhængig af fangst og
fiskeri. Bloktilskuddet fra
hjemmestyret betales efter
objektive kriterier, således at
alle kommuner får en for-
holdsmæssig lige stor andel af
tilskuddet.
Den tredie form for indtægt
er den mellemkommunale
skatteudligning, der skal sør-
ge for, at de rigeste kommu-
ner betaler en del af deres
skatteindtægter til de fattigere
kommuner. Udligningen er
imidlertid kun delvis. En rig
kommune skal kun betale til
udligningen, såfremt den gen-
nemsnitlige skat pr. indbyg-
ger ligger over 120 procent af
landsgennemsnittet. De første
20 procent kan kommunen
således selv beholde. På den
anden side får de fattige kom-
muner først del i udligningen,
hvis deres gennemsnitlige
skat pr. indbygger ligger un-
der 90 procent af landsgen-
nemsnittet. Af en eller anden
grund (læs: fordi sådan er det
i Danmark) er disse kommu-
ner blevet dømt til at ligge 10
procent under landsgennem-
snittet. I de senere år har man
dog trukket lidt i land og ind-
ført et »tilskud til særligt van-
skeligt stillede kommuner«,
der fører disse lidt nærmere til
landsgennemsnittet. Tilskud-
det er i øvrigt en sjov størrel-
se, som kommunerne ikke må
medregne i deres budget, da
det (hvert år) skal komme
som en positiv overraskelse.
KOMMUNERNE har, inden-
for nogle rammer, fastsat af
hjemmestyret, mulighed for at
lade personskatten stige eller
falde. Dette har ført til, at skat-
teprocenten er meget forskel-
lig fra kommune til kommu-
ne, svingende fra 35 procent i
Ivittuut til 44 procent i Narsaq
og Qasigiannguit.
Grundlaget for de forskelli-
ge skatteprocenter er tanken
om, at kommunalbestyrelser-
ne skal have ret til selv at
bestemme niveauet for kom-
munens service overfor bor-
gerne. Filosofien er, at kom-
muner, der ønsker et højt ser-
viceniveau, dvs. mange dag-
institutioner, boliger og lig-
nende, skal kunne udskrive
høje skatter, mens kommu-
ner, der mener, at borgerne
selv bør klare en række af dis-
se opgaver, skal kunne ud-
skrive lave skatter.
Filosofien holder imidlertid
ikke til en konfrontation med
virkelighedens verden. Skat-
teprocenterne i Grønland i
dag afspejler ganske vist
kommunernes forskellige ser-
viceniveau, men det er med
det stik modsatte fortegn. De
kommuner, der har den høje-
ste skatteprocent, har typisk
den laveste service og de
kommuner, der har den lave-
ste skatteprocent, har den
højeste service. Skatteprocen-
ten afhænger nemlig ikke af
et politisk besluttet service-
niveau, men alene af kommu-
nens økonomiske situation.
I landets rigeste kommune,
Nuuk, er skatteprocenten 40
og den gennemsnitlige skatte-
pligtige indkomst pr. indbyg-
ger var i 1994 på 127.000 kr.
I landets fattigste kommune,
Kangaatsiaq, er skatteprocen-
ten 43 og den gennemsnitlige
skattepligtige indkomst var
samme år 55.000 kr.
Næsten hver uge læser vi
om nye spændende (og dyre)
initiativer, som politikerne i
Nuuk tager for at gøre livet
bedre for borgerne. Fastlæg-
gelsen af kommunens budget
er i Nuuk en leg, hvor alle
næsten kan få deres ønsker
opfyldt. Her senest har man
meddelt, at kommunen uden
hjemmestyrets hjælp vil byg-
ge en svømmehal.
I Kangaatsiaq har skolen
end ikke en gymnastiksal.
Skoleeleverne må gennem-
føre indendørs gymnastik i
det lille forsamlingshus, når
de vel at mærke har ryddet op
efter bingospillet den fore-
gående aften. Kommunen har
i over fem år haft en minihal
øverst på ønskesedlen, men
der har aldrig været penge til
at bygge den. Udgifterne til at
drive en sådan minihal, for-
mentlig 1 million kroner år-
ligt, ville i øvrigt svare til
mere end to skatteprocenter i
kommunen. Budgetlægning i
Kangaatsiaq kommune er en
lang drøftelse af, hvor der kan
spares på vedligeholdelse,
hvilke stillinger i kommunen
man undlade at besætte, hvor
lavt et tilskud man kan tillade
sig at udbetale til dem, der
står uden forsørgelse, og så
videre. Det er vist ikke nær så
sjovt at være politiker i Ka-
ngaatsiaq som i Nuuk.
DE STORE indtægtsforskelle
kommunerne imellem skyl-
des ikke de lokale politikeres
kompetence eller mangel på
samme, men alene den meget
skæve indkomstfordeling i
landet. I Nuuk findes de man-
ge gode jobs indenfor admini-
stration, sundhedsvæsen og
uddannelse, hvor indkomster-
ne er høje og stabile. I Ka-
ngaatsiaq er man afhængig af
fangst og fiskeri, der kan
svinge meget fra år til år. I
slutningen af 80’eme og be-
gyndelsen af 90’eme blev der
årligt fanget mellem 1.000 og
2.000 tons torsk i kommunen.
I dag fanges der mindre end
100 tons årligt. Der er ikke
noget at sige til, at der er lav-
vande i kommunekassen.
Et andet eksempel på store
udsving i skattegrundlaget
kan hentes i Maniitsoq. I be-
gyndelsen af 1990’eme havde
kommunen store økonomiske
vanskeligheder, men blev
reddet da KNI-Pilersuisoq
etablerede hovedkontor i
byen. Det gav mange nye jobs
med stabile og relativt høje
indkomster. Nu er KNI-Piler-
suisoq flyttet til Sisimiut og
det bliver en krævende opga-
ve for kommunalbestyrelsen i
Maniitsoq, at få enderne til at
mødes i det nye budget.
Når man gang på gang
hører vore ledende politikere
gøre rede for, hvor vigtigt det
er, at udviklingen i Grønland
kommer hele befolkningen til
gode, er det umiddelbart
mærkeligt, at der fastholdes
nogle systemer, der er med til
at give befolkningen i forskel-
lige dele af landet, højst for-
skellige levevilkår. Der er
ingen naturlov, der siger, at
det skal være sådan. Det vil
sige, bortset fra den særlige
grønlandske naturlov, hvor-
efter al ting skal være lige
som i Danmark, og hvorfra
man har ideen om, at kommu-
nerne selv skal fastsætte deres
skatteprocenter.
DE URIMELIGE forskelle
imellem kommunernes ind-
tægtsmuligheder kan ændres
meget enkelt. Ved centralt at
fastlægge en ens skatteprocent
i hele landet og fordele skatte-
indtægten til alle kommunerne
efter objektive kriterier (antal
indbyggere, skolesøgende
børn, pensionister, geografisk
beliggenhed med videre), vil
alle kommunalbestyrelserne i
landet få lige vilkår. Samtidig
vil det lette det administrative
arbejde omkring budgetlæg-
ningen i kommunerne, og spa-
re mange kræfter i KANUKO-
KA og Hjemmestyret med at
fordele tilskud og redde akutte
krisesituationer i de kommu-
ner, hvor de faktiske indkom-
ster ikke lever op til de bud-
getterede. Såfremt de samle-
de skatteindtægter skal ligge
på samme niveau som idag,
skal den landsdækkende skat
være på 41 procent, hvoraf de
30 procent fordeles forholds-
mæssigt til alle kommuner.
Budgetlægningen i kommu-
nerne vil herefter kunne kon-
centreres om at prioritere,
hvilke opgaver der det kom-
mende år skal søges løst. Og
når vilkårene er blevet ens
kommunerne imellem, vil bor-
gerne for første gang reelt kun-
ne vurdere, om deres politike-
re løser opgaverne lige så godt
som i nabokommunen.
For en kommune som
Nuuk ville omlægningen be-
tyde, at den mistede omkring
60 millioner kroner i indtæg-
ter. Det er nok tvivlsomt, om
der herefter ville være råd til
at bygge og drive en svøm-
mehal. På den anden side vil-
le næsten alle andre kommu-
ner i landet få øget deres ind-
tægter og i Kangaatsiaq ville
man, med ca. 3,5 millioner
kroner ekstra, måske endelig
få råd til at medfinansiere og
drive den længe ventede
minihal.
ASS./ FOTO: AG ARKIV