Atuagagdliutit - 16.10.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 80 ■ 1997
^ft^aa^g^c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Nuup kommunea ilirmiartunut inissialiussaaq
Ilinniartunut inissianik amigaateqarnerup kingunerisaasa ilagaat A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mi inissianut
nalinginnaasunut utaqqisut sivisunerusumik utaqqisariaqartarnerat
Sinerissamit Nuummut ilinniariartortut lamannik
inissaqartinneqarput. Nuummiulli taamatut
qulakkeeriffigineqarneq ajorput. Tamanna Nuummi
kommunalbestyrelsip immikkoortitsinerujussuartut
isumaqarfigaa, kommunalbestyrelsilu 1998-imut
missingersuutit aappassaanneemeqannginnerini
illoqarfimmi inuusuttut inissaqartinneqannginnerinut
ikiorsiissutaasinnaasumik misissuiniarpoq.
Alle uddannelsessøgende fra kysten, som rejser til Nuuk for
at tage en uddannelse, er sikret en bolig. Den samme
garanti gælder ikke for de unge fra Nuuk. Det finder
kommunalbestyrelsen i Nuup Kommunea for en grov
forskelsbehandling, og kommunalbestyrelsen undersøge i
denne tid op til 2.behandlingen af budgettet for 1998, om
den kan være med til at hjælpe byens egne unge under
uddannelse med tag over hovedet.
NUUK(KK) - Illoqarfimmi
ilinniarfeqarfiusumi Nuummi
ilinniartunut inissiat amigaa-
taapput, amigaateqamermilu
pingaartumik inuusuttut -
Nuummi najugallit - eqqome-
qarput.
Taamaattoqamera Nuummi
kommunalbestyrelsip assigiin-
ngisitsinerujussuartut isigaa.
Taamaammat Nuup Kom-
muneata 1998-imut missi-
ngersuusiaasa aappassaan-
neemeqamissaannut kommu-
nip ilinniartunut inissialior-
nissaanut pilersaarusiomissaq
sulissutigineqarpoq, naak
ilinniartunut inissiaateqameq
Namminersomerullutik Oqar-
tussat suliassaattut taagor-
neqaraluartoq.
Ajomartorsiomermut peq-
qutaavoq inuusuttut illoqarfit-
sik qimallugu ilinniariaraa-
ngamik illoqarfimmi ilinniar-
fissaminni inissaqartinneqar-
tussaanerat.
Ajorpasinngitsutut nipeqar-
poq, tassami Uummannamiit
Nuummut ilinniariartoq
Nuummi inissaqartinneqann-
gippat tamanna siunertaqann-
gimmat.
Paarlattuanik taamatut ma-
leruagassaqarnermi illoqar-
fimmi ilinniarfilimmi inuu-
suttut ilinniartunut inissianut
utaqqisuni kingullinngortar-
put.
Tunngavilersuutigineqar-
tarpoq inuusuttut taakku a-
ngajoqqaaminni najugaqame-
rat taamaalillutillu ineqamer-
mikkut qulakkeersimaneqar-
nerat.
Kisianni ilinniartumut 20-it
sinnerlugit ukiulimmut atuak-
kerisassaqartumullu angajoq-
qaani najugaqaannameq nu-
annertuaannarnavianngilaq,
immaqa inissiami inissaqar-
titsinermit annerusumik nipil-
iorfiusumi.
Nuummi kollegiani pisari-
aqartitsinerup 90 procentia
naammassineqarsinnaavoq,
taamaalillunilu avataanit ilin-
niariat tamarmik inissaqartin-
neqarsinnaallutik.
Kisianni aamma ilinniartut
Nuummi najugallit inissaqar-
tinneqarnissamut kissaate-
qartarput, taamaammallu
ingerlariaatsimi atomeqartu-
mi unittoortarlutik.
Nuuk nammineerusuppoq
Nuummi Siumukkut aamma
Inuit Ataqatigiit suleqatigiin-
nissamut isumaqatigiissutaat,
upernaaq qinersinerup ki-
ngoma kommunalbestyrelsi-
mi sulinermut tunngaviliisoq
matumanissaaq tunngavigine-
qarpoq.
Isumaqatigiissummi allas-
simavoq Siumup IA-llu angu-
niassagaat ilinniartut Nuum-
mi najugaqavissut avataanit
ilinniariartutullu inuuniamer-
minni atugaqalemissaat.
Inuuniarnermi atukkanut
inissaqamissaq ilanngulluni
ilaavoq.
Oqaatsit kusanartut, kom-
munalbestyrelsimilu ilaasor-
taq Olga Poulsen, Inuit Ata-
qatigiit, isumaqarpoq taama-
tut neriorsuuteqameq timita-
lertariaqalersoq.
Olga Poulsen siunnersuut-
eqarpoq kommuni nammineq
ilinniartunut inissialiussasoq:
- Ilinniartunut inissialior-
neq Namminersomerullutik
Oqartussat suliassarigaat isu-
maqarpunga, kisianni ani-
ngaasanut inatsimmi Nuum-
mi ilinniartunut inissialiomis-
samut immikkoortitsisoqan-
ngilaq. Namminersomerullu-
tik Oqartussat ilinniartunut
nuummiunut inissaqartitsi-
nikkut aaqqiisinnaanngippata
kommunalbestyrelsi nam-
mineerluni ajomartorsium-
mik tassannga aaqqiiniartari-
aqarpoq.
Taamaammat Nuummi
kommunalbestyrelsi tamak-
kiisoq aalajangerpoq kommu-
nip 1998-imut missingersuu-
taasa aappassaanneerneqar-
nissaannut misissomeqassa-
soq ilinniartunut - inuusuttu-
nut illoqarfimmiunuinnaq
atugassamik - inissialiomis-
saq qanoq akeqamersoq.
- Nuummiut ilinniartut a-
merlasuut ilinniartunut inissi-
aqarfinni inissaqannginnerin-
nartik pissutigalugu ilinniar-
nertik unitsittariaqartarpaat,
Olga Poulsen oqarpoq.
Nuup Kommuneata kom-
munimi kollegialiomissami-
nut atatillugu kollegieinspek-
tøriuneq Søren Mårtens atta-
veqarfigaa, taassumalu
Nuummi naatsorsuinerani
paasinarsivoq ilinniartunut
inissiatut pisariaqartitat ikin-
< nerpaamik 60-iusut, tassa
g kisermaanut ilaqutariinnullu.
LL
"i
S Nikisitsivoq
Nuummi ilinniartunut inissat
katillugit 454-it, 700-t mis-
saanniittunit - inersimasunit
500-nit aamma meeqqanit
200-nit - inigineqarsinnaasut
pigineqarput, tassa Egtmond-
gården-imi Kujallemi, Cen-
terkollegiami, Julemærkekol-
legiami, Qaamiuni, J/M-kol-
legiami, Rotary-mi Jagtvej-
imilu inissiisarfimmi.
Taakku saniatigut Meeq-
qerivik Titiusaaq-mi ilinniar-
tut meeqqatik paaritissinnaa-
vaat.
Taakkuli naammanngillat.
Taamaammat Namminer-
somerullutik Oqartussat inis-
sianik 26-inik A/S Inissiaati-
leqatigiiffik INI-mit Nuum-
miittumit attartortariaqalersi-
mapput. Init taakku ilinniartu-
nut inissiatut atomeqarput.
Siullermik akisuvoq. Inissia-
nik 26-inik taakkuninnga attar-
tomeq 1997-imi 1.875.000 kro-
ninik akeqarpoq.
Aappassaanik ilinniartunut
inissianik amigaateqamermi
Nuummi inissaqartitsineq na-
linginnaasoq, 1.666-inik u-
taqqisoqarfiusoq artukkeme-
qarpoq.
Pissusiviusut malillugit ila-
qutariit 26-it Nuummi A/S
Inissiaatileqatigiiffik INI-mit
initaarsinnaagaluarput, Nam-
minersomerullutik Oqartussat
Nuummut ilinniariartunut
inissanik pisariaqartinneqar-
tunik sanaartortuuppata.
Aaqqiissut akisooq
Nuulli kisimi taama ajomar-
torsiuteqanngilaq.
Namminersomemllutik O-
qartussat Ilulissani inissianik
20-nik, Qaqortumi sisamanik
aamma Paamiuni tallimanik
inissianit nalinginnaasunit at-
tartorpoq, taakkulu ilinniartu-
nut inissiatut atomeqarput.
Oqaatigineqareersutut aaq-
qiissut taanna akisuujuvoq.
Illoqarfinni ilinniartoqarfi-
usuni sisamani inissiat katil-
lugit 61-iusut Namminersor-
nerullutik Oqartussat 1997-
imi 3.750.000 kroneerfigisus-
saavaat, aningaasanulli inat-
simmi 750.000 kroniinnaat
tamatumunnga immikkoor-
tinneqarsimapput.
Taamaammat aningaaliis-
sutissanut ilassutissatut inat-
simmi Il-mi, inatsisartut u-
kiamut suliarisassaanni 3 mil-
lioner kroninik ilassuteqar-
toqarnissaa qinnutigineqar-
poq.
Immaqa aningaasat taakku
ilinniartunut inissialiomissa-
mut atoraanni pitsaaneru-
voq...
Kollegiemangel i Nuuk - kommunen bygger selv
Kollegiemangelen betyder også længere ventetid på en almindelig bolig hos A/S Boligselskabet INI
NUUK(KK) - Der er mangel
på kollegieværelser i uddan-
nelsesbyen Nuuk, og denne
mangel rammer først og
fremmest de unge - fra Nuuk.
Det finder kommunalbesty-
relsen i Nuuk for en grov for-
skelsbehandling.
Derfor bliver der op til
2.behandlingen af Nuup
Kommuneas budget for 1998
arbejdet med planer om at
opføre et kommunalt kollegi-
um, selv om kollegiebyggeri
klart er defineret som en op-
gave for hjemmestyret.
Problemet skyldes, at de
unge, der rejser fra derps
hjemby for at tage en uddan-
nelse, skal have stillet et kol-
legieværelse til rådighed i den
nye uddannelsesby.
Det lyder helt fint, for der
er ingen mening i at sende én
uddannelsessøgende fra
Uummannaq til Nuuk, hvis
den unge ikke samtidig er sik-
ret tag over hovedet i Nuuk.
Omvendt betyder denne
regel også, at de unge i den
by, som netop rummer uddan-
nelsesstedet, bliver sat ba-
gerst i køen til et kollegie-
værelse.
Argumentet er, at disse
unge jo bor hos deres foræl-
dre og på denne måde er sik-
ret tag over hovedet.
Imidlertid behøver det ikke
at være lykken, hvis en stude-
rende i 20’eme med meget
hjemmearbejde fortsat skal
bo hos far og mor i en lejlig-
hed, hvor der måske er mere
larm end plads.
Kollegiernes kapacitet i
Nuuk dækker omkring 90
procent af behovet, og kolle-
gierne kan således rumme
alle udefra kommende stude-
rende.
Der er dog også ønske om
kollegieplads fra studerende,
der er bosiddende i Nuuk, og
de kommer derfor i klemme i
dette system.
Selv om en del uddannelser
er blevet flyttet ud på kysten i
de senere år, er presset på kol-
legierne i Nuuk voksende.
Dels falder færre fra deres
studier og dels læser flere
længere på deres studier. Des-
uden er de studerende på den
decentrale læreruddannelse
startet på et 10 måneders op-
hold i Nuuk, og denne gruppe
er ofte modne mennesker,
som tager familien med til
Nuuk med krav om lejlighe-
der i stedet for kollegieværel-
ser.
Denne udvikling i uddan-
nelsesmønsteret er meget
positivt for det grønlandske
samfund, men det lægger
altså et øget pres på kollegier-
ne.
Nuuk vil selv
Samarbejdsaftalen mellem
Siumut og Inuit Ataqatigiit i
Nuuk, som ligger til grund for
kommunalbestyrelsens arbej-
de siden valget i foråret, kom-
mer også ind på dette dilem-
ma.
I aftalen hedder det, at Siu-
mut og IA skal tilstræbe, at de
uddannelsessøgende, som er
fastboende i Nuuk, skal have
de samme fundamentale for-
hold at leve under som de
udefra kommende uddannel-
sessøgende.
Og blandt fundamentale
forhold hører også et sted at
bo.
Det er flotte ord, og nu me-
ner medlem af kommunalbe-
styrelsen Olga Poulsen, Inuit
Ataqatigiit, at der skal sættes
trumf bag denne erklæring.
Olga Poulsen foreslår sim-
pelthen, at kommunen selv
bygger kollegiet:
- Jeg ved godt, at kollegie-
byggeri er en opgave for
hjemmestyret, men der er jo
ikke afsat penge til kollegie-
byggeri i Nuuk på finanslo-
ven. Når hjemmestyret øjen-
synligt ikke selv kan finde ud
af at løse boligproblemet for
de uddannelsessøgende fra
Nuuk, må kommunalbestyrel-
sen selv tage initiativ til at
løse problemet.
Den samlede kommunalbe-
styrelse i Nuuk har derfor be-
sluttet, at der op til 2.behand-
lingen af komunens budget
for 1998 skal undersøges,
hvad det koster at bygge et
kommunalt kollegium - øre-
mærket til byens egne unge.
- Mange studerende fra
Nuuk må stoppe deres uddan-
nelse, fordi de ikke kan få et
kollegieværelse, siger Olga
Poulsen.
2. behandlingen af Nuup
Kommuneas budget finder
sted i november.
Nuup Komunea har i for-
bindelse med planerne om et
kommunalt kollegium været i
kontakt med den ledende kol-
legieinspektør Søren Mårtens,
der har opgjort behovet i
Nuuk til mindst 60 nye kolle-
giepladser; både for enlige og
familier.
Presset forskubbes
I Nuuk er der i dag 454 kolle-
gieværelser med plads til
omkring 700 beboere - 500
voksne og 200 børn på Egt-
mondgården, Kujalliit, Cen-
terkollegiet, Julemærkekolle-
giet, Qaamiut, J/M-kollegiet,
Rotary og indkvarteringen på
Jagtvej.
Dertil kommer i samme
system Meeqqerivik Tikiusa-
aq, hvor de studerende kan få
passet deres børn.
Det er bare ikke nok.
Derfor har Grønlands
Hjemmestyret været nødsaget
til at leje 26 lejligheder hos
A/S Boligselskabet INI i
Nuuk. Lejligheder som deref-
ter bliver brugt som kollegie-
værelser.
For det første er det dyrt.
Huslejen for disse 26 lejlighe-
der er 1.875.000 kroner i
1997.
For det andet belaster
manglen på kollegieværelser
dermed den almindelige boli-
gpulje i Nuuk, hvor der står
1.666 personer skrevet op til
en lejlighed.
Aktuelt var der altså 26
familier i Nuuk, som kunne få
en bolig hos A/S Boligselska-
bet INI, hvis hjemmestyret
havde bygget de nødvendige
kollegier til de unge, som
tager til Nuuk for at få en
uddannelse.
Dyr løsning
Nuuk er for øvrigt ikke ene
om denne problematik.
I Ilulissat har hjemmestyret
lejet 20 lejligheder, i Qaqor-
toq fire lejligheder og i Paa-
miut fem lejligheder fra den
almindelige boligpulje, som
derefter bliver brugt som kol-
legieværelser.
Det er som sagt en dyr
løsning.
Disse i alt 61 lejligheder i
de fire uddannelsesbyer
koster hjemmestyret en husle-
je på 3.750.000 kroner i 1997,
men på finanslovene var der
kun afsat 750.000 kroner til
denne løsning.
Derfor er det på Tillægsbe-
villingslov II, som Landstin-
get behandler på denne efte-
rårssamling, søgt om en
ekstranbevilling på tre millio-
ner kroner.
Det var måske bedre at bru-
ge pengene til et regulært kol-
legiebyggeri...